Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Ruten

I et løb, der kun består af bjergetaper, er det klart, at klassementet altid er på spil indtil sidste øjeblik, men der har været stor forskel på, hvor vanskelig finalen har været. I år har arrangørerne valgt en mellemløsning, hvor en kort, intens etape byder på hele 2700 højdemeter og en afsluttende rundstrækning, der består af en tur op og ned ad Lago di Tenno-stigningen. Det er imidlertid ikke verdens sværeste, og det kan være svært at gøre forskelle mellem de bedste. På en dårlig dag kan meget dog tabes, når der utvivlsomt er lagt op til angreb mellem favoritterne på en etape, hvor der ikke er grund til at holde noget tilbage - og er holdet svagt, kan etapen blive et mareridt at kontrollere.

Med en distance på 120,9 km er der tale om en for løbet typisk kort afslutningsetape, der fører feltet fra Valle del Chiese/Idroland til målet i Riva del Garda ved Gardasøen. Startbyen ligger også ved en sø, nemlig Idro-søen, og herfra kører man mod nordøst ad en flad dalvej hen langs Fiume Chiese-floden. I Pieve di Bono, der nås efter 18,0 km, går det opad en ikke-kategoriseret stigning (5,3 km, 4,8%), der er uden stejle procenter og har top efter 24,3 km. Derfra falder det let mod nordøst ned til byen Tione, som nås efter 32,1 relativt lette kilometer.

Nu tager etapen fat, når man drejer mod øst for at passere kategori 1-stigningen Passo Duron (6,4 km 7,9%), der er en meget svær stigning, som efter to lidt lettere kilometer stiger relativt jævnt med 8-9% det meste af vejen frem mod toppen, der nås efter 40,1 km i præcis 1000 m højde. En kun periodevist teknisk nedkørsel leder mod sydøst og nordøst ned til dalen, som nu følges igennem let stigende terræn mod syd og sydvest frem dagens spurt, som kommer efter 56,1 km. Herefter fortsætter det med at stige let mod sydvest, inden det falder let mod syd ned til søen Lago di Tenno, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning. Nu kører man den sidste halvdel af denne, hvorfor det går mod sydøst ad en først meget svær og siden helt enkel nedkørsel ned til Riva del Garda, hvor stregen ved Gardasøen krydses for første gang efter 76,5 km.

Læs også

Carapaz sniger sig til etapesejr - Ayuso knækker

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 22,2 km lange rundstrækning, der i alt væsentligt består ad en tur op og ned ad kategori 2-stigningen Lago di Tenno. Fra start går det nemlig med det samme mod nord og nordvest op ad stigningen, der over 8,5 km stiger med 6,2% i snit. Den er sværest over de første fire kilometer, der stiger med 6-7%, inden de sidste 4,5 km er lettere med 4-5%, dog med en 6. kilometer med 6,9%.

På toppen er der en bjergspurt ved første passage efter 86,8 km, mens der ved anden og sidste passage blot resterer 11,9 km. De indledes med samme nedkørsel som tidligere - en nedkørsel, der altså først er meget teknisk, men siden følger en relativt lige vej. De sidste 2 km er kun ganske let faldende og byder på et sving i en rundkørsel med 1500 m igen og siden en meget teknisk sidste kilometer med hele fire sving med hhv. 750, 700, 300 og 250 m igen, hvoraf det sidste, der næsten er på 180 grader, leder ind på den 8 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2728 højdemeter.

I gamle dage var det fat kutyme, at løbet under navnet Giro del Trentino startede i Riva del Garda, der fra 2010 til 2016 kun med en enkelt undtagelse altid var start for en indledende tidskørsel, enten en enkeltstart eller et holdløb. Det var dog kun i 2008, at der var mål i byen, og her vandt Vladimir Zagorodny den indledende flade enkeltstart foran Jure Golcer, Vladimir Miholjevic og en ung Vincenzo Nibali.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

Vejret                                                                                                     

Det dårlige vejr, der var varslet inden løbet, kom aldrig, og faktisk slutter løbet med en fremragende fredag. Der vil kun være få skyer og i målbyen en temperatur på 18 grader, mens der blot vil være en let vind (12 km/t) fra sydvest. Det giver medvind hele vejen frem til Passo Duron, hvor der vil være sidemedvind på op- og nedkørsel. Der vil dernæst være sidemodvind i dalen frem mod rundstrækningen, hvor der vil være sidemedvind på stigningen og sidemodvind på nedkørslen, indtil man får direkte modvind på den korte opløbsstrækning.

Favoritterne

Jeg indledte gårsdagens optakt med konstateringen af, at Tour of the Alps er blevet Ineos-mandskabets foretrukne legeplads efter fire samlede sejre i de seneste fem udgaver - sjovt nok mislykkedes det kun i det løb, hvor de havde Chris Froome som kaptajn! - og med to etapesejre ud af tre mulige havde årets udgave kurs mod at blive endnu en succesoplevelse. Da de to sejre naturligvis ikke er til at røre, holder den vurdering for så vidt stadig, men alligevel må briterne se tilbage på løbet med en temmelig bitter smag, efter at det i dag lykkedes dem at iscenesætte en stor offensiv, hvis væsentligste resultat blev, at Pavel Sivakov smed en 2. plads, der ellers så ganske sikker ud.

Det var naturligvis sket, uanset om Ineos havde lagt pres på eller ej. Russeren var så langt fra sit niveau - formentlig som følge af onsdagens styrt - at han aldrig havde kunnet blande sig med de bedste, når der blev åbnet op. Alligevel ser det aldrig kønt ud, når et hold fejlvurderer sin kaptajns styrke så eklatant, for Sivakov, der blev sat let allerede ved første forcering, burde vel have anet uråd lidt tidligere, så man måske kunne have nået at lade Ivan Ramiro Sosa og/eller Daniel Martinez køre efter et resultat.

Det kom de aldrig til, og derfor står løbets på papiret skarpeste trio nu med en 5., 15. og 22. plads, mens Simon Yates med endnu en magtdemonstration, der uden Pello Bilbaos svaj spurten måske kunne være blevet omsat i endnu en etapesejr, nu er temmelig sikker på at blive den anden rytter til at bryde den Ineos-dominans, som Richie Porte startede med sin sejr i 2015. I hvert fald har han opbygget et forspring, vi normalt aldrig er i nærheden af i et løb, der grundet lette finaler ofte bliver vundet med relativt små marginer.

Forinden skal han dog overleve sidste etape, men det burde ikke volde problemer. Forud for løbet så den ellers halvfarlig ud for et af de svagere hold, i fald de skulle kontrollere etapen, men BikeExchange har hele tiden lignet et af de stærkeste. Det bekræftede de i dag, hvor det stærke udbrud blev holdt i et jerngreb, og når man har en løjtnant, der selv ligger i den samlede top 10, burde det kun være uheld, der kan ryste Yates på afslutningsetapen.

Den er nu ikke nogen nem sag. 2700 højdemeter over 120 km er meget, men selvom vinden vil være gunstig på den sidste stigning, har den næppe en karakter, hvor den kan adskille de bedste. Yates har absolut ingen grund til at gribe løbet offensivt an, og han skal bare følge med. I stedet er det nærliggende at tro, at det er Aleksandr Vlasov, der vil være den store aggressor. Russeren bekræftede igen i dag, at han ofte er rusten i starten af sine etapeløb, og han synes igen bare at blive bedre og bedre. De 8 sekunder op til Pello Bilbao er værd at jagte for en på papiret bedre klatrer, selvom det nok ligner en meget svær mission mod den velkørende basker, der vil finde stigningen overkommelig og endda har en periodevis meget svær nedkørsel til enten at komme tilbage eller måske endda angribe både Yates og Vlasov med de fornemme evner, han igen i dag stillede til skue. Også Hugh Carthy og Nairo Quintana vil formentlig forsøge noget, og så bliver det naturligvis meget interessant at se, hvordan Ineos skal forsøge at rejse sig.

Det vil nok i første omgang ske via et udbrud. Der bør nemlig være ganske gode chancer for en udbrudssejr. BikeExchange har ingen grund til at jagte i en finale, der ikke passer Yates ideelt, og faktisk kan det være lidt svært at se, hvem der skal køre udbruddet ind. Bilbao har ikke brug for at bringe bonussekunder i spil, selvom det er en god finale for ham, og derfor peger pilen vel mest på Astana, der dog nok ligesom Ineos i første omgang vil forsøge at ramme udbruddet. Det vil nok være dagsordenen for de fleste hold, men til gengæld er det også sidste etape. Det betyder, at hold som EF, Arkea, DSM og endda Androni ikke har så meget at miste ved at iværksatte en jagt, hvis de skulle misse udbruddet. Et jokerhold er Israel SUN, der burde kunne se perspektiver med den uheldige Dan Martin i denne afslutning, især fordi han skulle være sluppet uden væsentlige skader. Jeg tror dog også, at de som plan A har at ramme udbruddet, for der er næppe nogen, der kan forklare Alessandro de Marchi, at han ikke skal angribe. Og faktisk anser jeg det som sandsynligt, at Martin selv vil forsøge at komme afsted også.

Netop udbruddets gode chancer burde tale for endnu en meget aggressiv start, og det virker usandsynligt, at udbruddet er kørt, inden de rammer Roncone-stigningen. Faktisk er der gode chancer for, at det først sker på Passo Duron, og så kan Helvede bryde løs. Her vil Ineos formentlig angribe i højre og venstre med deres tre klatrere, og hvorfor skulle folk som Carthy, Quintana, Martin, Romain Bardet og Jai Hindley ikke også forsøge tidligt? Tidligt udbrud eller ej tror jeg faktisk, at de folk vil røre på sig på Duron.

Læs også

Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

Det betyder også, at jeg regner med et stærkt udbrud, der næsten ikke kan undgå at tælle folk fra top 20, og det kunne betyde, at BikeExchange er nødt til at køre stærkt hele dagen. Afstandene er dog så store, at de kan lade næsten alle andre end Bilbao og Vlasov køre hjem med et lille forspring, og det er derfor nok for dem at holde et udbrud i snor. Det kan til gengæld åbne døren for, at andre kan lukke den sidste del af hullet, særligt når Astana eller måske Ineos, hvis Sivakov er god igen, vil lægge et pres inden deres kaptajners sandsynlige angreb. Spørgsmålet er bare, om det er nok til at hente et udbrud, der kan tælle flere af løbets bedste klatrere.

Umiddelbart tror jeg, at udbruddet bliver for stærkt. Der er ikke mange stærke hold i løbet, og det er formentlig kun BikeExchange og Ineos, der uden hjælp vil være stærke nok til at skabe samling. Opstår der en alliance mellem flere hold, eller misser briterne udbruddet, er det stadig sandsynligt, at vi får et opgør mellem favoritterne, men mest af alt tror jeg, at de store forskelle i klassementet gør, at en af de gode klatrere, der har tabt lidt tid, kan vinde fra et udbrud. Hvis derimod de bliver hentet, tror jeg, at Vlasovs angreb vil mislykkes på denne lidt lette stigning. I stedet kan vi i det scenarium se, at en favoritgruppe skal spurte, at det lykkes en rytter i mangel på kontrol at snige sig væk nær toppen af stigningen, når de bedste ser hinanden an, eller at Bilbao nok engang kan udnytte en svær nedkørsel til måske at køre fra alt og alle.

Mest af alt tror jeg dog på udbruddet, og her er Dan Martin mit bedste bud. Ireren bekræftede igen i dag, at han er en af feltets stærkeste ryttere, inden uheldet ramte, og det taler for, at han er god nok til at udnytte den frihed, han pludselig har fået. Han har angiveligt ikke slået sig i dag, hvor han da også nærmest stod stille, da han væltede, og han må i den grad være opsat på revanche. Tidstabet betyder, at han ikke er nogen umiddelbar trussel mod hverken Yates eller podiet, og han vil næppe fremkalde nogen umiddelbar reaktion. Han er klatrestærk og trods dagens styrt også en udmærket nedkører, og vigtigst af alt er han lynhurtig på stregen. Rammer han udbruddet, er der ikke mange, der slår ham. Også hvis favoritterne skal køre om det, vil han endda være min favorit, for han kan meget vel vise sig som den hurtigste i en spurt i en favoritgruppe med den genfundne fart, han viste på 5. etape i Catalonien. Med andre ord har han muligheder uanset etapens udfald, og hvis ikke han som Sivakov alligevel mærker nogle uventede efterveer, står han så stærkt, at han er min favorit.

Et andet oplagt bud er Gianluca Brambilla. Trek-rytteren skuffede lidt i tirsdags, men i dag viste han igen den genfødsel, vi har kunnet fornemme siden sidste års Tirreno. Denne etape er bestemt ikke ringe for lille Brambilla, der i gamle dage med sine sejre i Giroen og Vueltaen var lidt af en udbryderkonge. Han er nemlig klatrestærk, en god nedkører og hurtig på stregen. Sidstnævnte havde han glemt i nogle år, men på 1. etape viste han lidt af den fart, han havde i gamle dage. Faktisk er også han så hurtig, at han burde have en chance i en spurt i en favoritgruppe, og derfor har også flere muligheder for at vinde, hvis han kan hænge på de bedste eller komme tilbage på nedkørslen. Tørken blev brudt i Var, hvor han genfandt sine evner som udbryderkonge, og han kunne meget vel have kurs mod endnu en sejr.

Også Ruben Guerreiro er et helt indlysende bud, fordi også han kan vinde på begge måder. Måske er han ikke helt så hurtig som Brambilla og Martin, men langsom er han ikke, og han har i dette løb klatret bedre end nogensinde. Det virker helt indlysende, at EF skal forsøge at spille ham tidligt ud, men hans chancer for at få lov at køre kan være mindre end de ovennævnte, fordi han ligger betydeligt bedre i klassementet. Nogen trussel mod Yates er han dog ikke, og da han heller ikke er nogen umiddelbar podietrussel, bør han måske kunne få den frihed, han skal bruge. Ellers må han køre med favoritterne og bevise, at han faktisk er hurtig nok til at slå de på papiret en anelse hurtigere folk på stregen.

Jeg vil også pege på Nick Schultz, men det er klart, at han kun kommer i spil, hvis udbruddet bliver hentet. Her er min bekymring, at han som Yates’ løjtnant skal ofre sig for at holde styr på den byge af angreb, der kan ventes på sidste stigning, men heldigvis er stigningen ikke så svær, at han ikke har en fair chance for at sidde med til toppen alligevel. Han vil derefter have 12 km nedkørsel til at komme sig en anelse, og med de spurter, han har kørt i år, senest på 1. etape, er han vel favorit i en spurtafgørelse. Det vil naturligvis kræve, at han ikke har brændt for mange kræfter af forinden, men den relativt lange nedkørsel gør, at BikeExchange kan krone et perfekt løb med sejr til løjtnanten også - særligt da hvis Yates sætter ham op i den uhyre kringlede finale, hvor positionering vil betyde meget.

Ellers må kaptajnen jo gøre det selv. Simon Yates fik ødelagt sin spurt i dag, men den tidligere verdensmester i pointløb er altså hurtig. Han slog da også Bilbao ganske klart, da de spurtede om sejren i Touren i 2019, og han ligner en af de hurtige i en spurt mellem favoritterne. Det er klart, at han griber løbet defensivt an og ikke satser liv og lemmer på nedkørslen, men han viste i dag, at han har appetit på at tage endnu en sejr. I dette felt står han ganske fornuftigt i en spurt - særligt hvis udskilningen har været stor - hvis han vil tage de nødvendige risici i den kringlede finale. Det vil jo heller ikke være dumt at tage to sejre på én dag!

Pello Bilbao kan også gøre det igen og det endda på to måder. Nedkørslen ser ud til at være svær nok til, at han måske kan køre alene væk og tage en solosejr, og det er måske nok hans største chance. Også i en spurt har han dog muligheder, for selvom Yates i dag fik ødelagt sin spurt, viste han lidt af den fart, der gav massespurtsejr i Spanien for nogle år siden. Særligt i en teknisk finale, hvor positionering er så afgørende, bør den teknisk dygtige Bilbao kunne se muligheder. Hans tekniske evner har allerede givet ham én sejr, og det kan de muligvis gøre igen.

Et andet godt bud er Felix Grossschartner. Østrigeren har ramt udbruddet to gange på to dage, og han vil utvivlsomt prøve igen. Som en af løbets bedre klatrere taler meget for, at det vil lykkes, og bliver det tilfældet, står han stærkt i forhold til at gøre det færdigt. Han har ikke sine bedste klatreben i år, men på den relativt lette finalestigning bør han have en fair chance for at kunne hænge på sine udbrydere, og som vi så i går, hvor han bød Gianni Moscon god modstand, er han også hurtig nok til selv i en flad spurt at slå de fleste.

Læs også

Se Tobias Lund spurte sig til sin tredje etapesejr

Et andet godt bud er Daniel Martinez. Colombianeren så ganske stærk ud i dag, indtil han ventede på Sivakov, og det tyder på, at benene var til mere end en 16. plads. Finalen passer ham bestemt ikke ideelt, men når udbruddet forhåbentlig kører på Duron, har han gode chancer for at sidde der. Desværre mangler han spurtstyrken til at gøre det færdigt mod de fleste, men heldigvis er sidste stigning trods alt svær nok til, at bedste mand fra et udbrud kan køre alene hjem.

Det bringer også Ivan Ramiro Sosa i spil. Ineos lader næppe et udbrud køre uden deres deltagelse, og hvis gruppen slipper væk på Duron, er det meget sandsynligt, at begge de to colombianere vil sidde der. Desværre er finalen alt andet end perfekt for Sosa, der slet ikke kan spurte og ikke er skabt til en let stigning som denne, men til gengæld er det sandsynligt, at Ineos kan sidde med et overtal i et udbrud. I denne type finale kan det sagtens blive taktisk, og så kan selv en spurtsvag fyr som Sosa vinde.

Er etapen for hård for Gianni Moscon? Det er den formentlig, for vi så hans begrænsninger i dag, hvor han slog ud uden at have ført. Omvendt kom han så fint igennem 2. etape, at intet synes umuligt for en mand, der trods alt er blevet nr. 3 i Lombardiet og nr. 5 i det hårdeste VM i nyere tid. Samme klatreform har han ikke nu, men på sine store dage er Moscon modbydelig. Jeg frygter, at Duron er for svær til, at han kan ramme udbruddet her, men skulle det lykkes at komme afsted, synes finalen ikke at være umulig for en mand, der kan slå de fleste i en spurt.

En anden kandidat er Jai Hindley. Den lille australier viste som Vlasov betydelig fremgang i forhold til 2. etape, men desværre styrtede også han på den vanvittige nedkørsel. DSM har lovet en opdatering på hans tilstand senere på aftenen, og derfor skal hans chancer tages med forbehold, men er han frisk og klar, er tidstabet en mulighed for at gå med i et udbrud på Duron. Som for Sosa og Martinez gælder, at heller ikke han er skabt til finalen, men også han kan vise sig stærk nok til at køre alene hjem som gruppens bedste klatrer - særligt da hvis formfremgangen fortsætter.

Af samme grund må man pege på Matteo Fabbro, der også er i gang med at rejse sig efter en skuffende start. Han er blevet bedre og bedre over de seneste dage og har tabt så megen tid, at også han vil kunne finde vej til det tidlige udbrud. Heller ikke han er spor spurtstærk, og derfor er det ikke en perfekt finale for ham, men med dagens fine præstation er det bestemt ikke umuligt, at han kan køre alene hjem fra en gruppe - måske særligt, hvis han sammen med Grossschartner eller den i dag velkørende Ben Zwiehoff, der dog nok får svært ved at vinde, kan sidde i overtal.

Det ellers fallerede stortalent Alejandro Osorio er i gang med at bevise, hvorfor det var, man engang skulle holde øje med ham. Med nogle års forsinkelse blander han sig endelig med verdenseliten, og lige nu ligner han en af de ryttere, der kan vinde fra et udbrud. Tidstabet giver ham frihed, men som de ovennævnte lider også han under manglende spurtstyrke. Til gengæld kan han sagtens vise sig som stærkeste mand eller snige sig væk i en finale, der kan blive ganske taktisk.

DSM vil sikkert også forsøge at få Romain Bardet med i udbrud. I dag virkede han dog ikke helt så velkørende som forledes, og først og fremmest lider han under, at han ligesom Guerreiro kan ligge lidt for godt til at få den nødvendige frihed. Heldigvis er han ikke en akut podietrussel, og derfor er det ikke uladsiggørligt. Som spurtsvag må også han sande, at finalen er alt andet end ideel, men Bardet har før vundet cykelløb via sin gode nedkørsel. Det kan han vel gøre igen.

Nicolas Roche ramte udbruddet i dag, og det vil han utvivlsomt forsøge igen i morgen. Han er for foråret på et ganske fornuftigt niveau, men han synes heller ikke i år at være flyvende på denne tid af året. I hvert fald missede han udbruddet i går, hvor det ellers kørte i en hård fase, og det er et dårligt tegn. Derfor frygter jeg, at han mangler det sidste for at gøre det færdigt, men da han i går viste lidt af sin gamle fart, er det ikke en ringe finale for ham.

Man må vel også pege på Luis Leon Sanchez, men desværre har han på det seneste skuffet på stigningerne, når han har ramt et udbrud. Det skete senest i går, hvor han dog forinden havde haft en lang soloopkørsel, men også på sidste etape i Catalonien. Sanchez synes ikke helt at klatre godt nok til at kunne ramme et udbrud, hvis klassementsrytterne angriber på Duron, men med en lidt blødere start er det bestemt muligt, som vi så i dag. Skuffer han ikke igen, er det ikke en umulig finale for en mand, der kan klatre, køre nedad og spurte.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Endelig er der Tony Gallopin. Det var lidt besynderligt, at han fejlede så grumt i udbruddet i går. Han har nemlig virket ganske velkørende, og det var da også et godt tegn, at han overhovedet kom afsted i den vanskelige start. Ligesom for Sanchez gælder dog, at denne finale kan være for svær med den klatring, han har vist i de seneste tid, men med sin gode nedkørsel og fine spurt står han glimrende, hvis han rammer udbruddet.

Jeg har lidt svært ved at se, hvordan Aleksandr Vlasov, Hugh Carthy, Jefferson Cepeda og Nairo Quintana skal vinde i denne type finale. Andre gode udbrudskandidater er Domenico Pozzovivo, Geoffrey Bouchard, overraskelsen Florian Lipowitz, Edward Ravasi, Hermann Pernsteiner, Joe Dombrowski, Jaakko Hänninen, Sebastian Henao, Giovanni Carboni, Tejay van Garderen, Mattias Skjelmose, Antonio Nibali, Michel Ries, Alessandro de Marchi, Attila Valter og måske Andres Ardila, der endelig viser liv, men det er svært at se dem vinde etapen. Naturligvis er der også det optimistiske håb om Thibaut Pinot , men endnu en lussing i dag gør det svært at tro på.

OPDATERING: DSM er kommet med den lovede opdatering på Jai Hindley. Han er blevet syet og vil blive tilset igen i morgen.

Feltet.dks vinderbud: Dan Martin

Øvrige vinderkandidater: Gianluca Brambilla, Ruben Guerreiro

Outsidere: Nick Schultz, Simon Yates, Pello Bilbao, Felix Grossschartner, Daniel Martinez

Jokers: Ivan Ramiro Sosa, Gianni Moscon, Jai Hindley, Matteo Fabbro, Alejandro Osorio, Romani Bardet, Nicolas Roche, Luis Leon Sanchez, Tony Gallopin