Optakt: 6. etape af Tour de Pologne

Ruten

I mange år var løbet kendt som et puncheurløb, men da man i årene mellem 2013 og 2016 pludselig introducerede en enkeltstart på en rute, der generelt ikke var egnet til at skabe de store forskelle, blev det pludselig et løb for klatrestærke temporyttere. I de seneste fire år har enkeltstarten været fraværende, men i år vender den tilbage i en udgave, hvor en historisk let rute gør den endnu vigtigere end tidligere. Samtidig er der ikke meget at glæde sig over for klatrerne på en rute, der er flad og skabt til de store specialister med de mange watt, og dermed får vi en helt anden vinder i byen Katowice, end vi plejer. Det var nemlig her nyere cykelhistories måske mest omtalte styrt i 2020 fandt sted i spurten, der var kendt som WorldTourens hurtigste, men som nu er erstattet af en enkeltstart, som forhåbentlig tilbyder en helt anderledes form for drama.

Med en distance på 19,1 km er der tale om en halvlang enkeltstart, der har både start og mål i Katowice, hvor det er stort set fladt. Det stiger dog let fra start, når man kører igennem to hurtige sving, inden det falder over 500 m mod syd, men derefter rammer man en flad og lige vej, der følges mod øst og sydøst. Efter 6,2 km drejer man mod sydvest, hvorefter man rammer en meget teknisk sektion med en hel serie af sving. Samtidig er det generelt let stigende frem mod et toppunkt efter 10,2 km, hvorefter det begynder at falde let.

Efter 12,0 km drejer man til venstre, og herefter bliver det teknisk meget enklere, ligesom det herfra er stor set fladt med kun én lille bakke efter 15,5 km. Således er der igen sving efter 15,1 km og 16,7 km, inden det hele slutter med en teknisk afslutning i centrum, hvor der skal drejes med hhv. 1300 m, 800 m, 600 m og 300 m igen. Over de sidste 3 km falder det ganske let frem mod den sidste kilometer, der er flad.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Etapen byder på i alt 109 højdemeter.

Katowice er med på ruten stort set hvert eneste år og var som bekendt indtil dramaet i 2020 kendt som byen med WorldTourens hurtigste massespurt. Sidste år var det jo faktisk den uheldige Fabio Jakobsen, der trods sit styrt endte som etapens vinder foran den ligeledes uheldige Marc Sarreau og Luka Mezgec. I 2019 overraskede Mezgec ved at sejre foran Fernando Gaviria og Pascal Ackermann i en afslutning, hvor hastighedsrekorden blev slået. I 2018 tog Ackermann sin anden sejr på to dage ved at slå Alvaro Hodeg og Giacomo Nizzolo, og i 2017 var det Sacha Modolo, der lidt overraskende sejrede. I 2016 slog Gaviria de store rivaler Elia Viviani og Caleb Ewan, mens Matteo Pelucchi og Jonas van Genechten var hurtigst i henholdsvis 2015 og 2014, sidstnævnte med en spurt, der indtil 2019 var den hurtigste. I 2013 skabte Taylor Phinney en overraskelse ved med et sent angreb at tage en solosejr, mens Aidis Kruopis (2012), Marcel Kittel (2011) og Yauheni Hutarovich (2010) var hurtigst i spurterne i årene forinden.

Vejret

Det fabelagtige vejr varer ved på en lørdag, der byder på en skyfri himmel og endnu varmere temperaturer på 29 grader. Vinden vil bare være let (8-11 km/t), svagt aftagende og komme fra vest. Det giver hovedsageligt medvind på første del, skiftevis mod- og sidevind på anden del og slutteligt sidevind på det sidste stykke tilbage til Katowice, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Igen i dag var feltet overraskende passivt, og dermed missede løbets knap så tempostærke ryttere deres sidste chance for at udnytte det begrænsede terræn, årets rute bød på. Dermed endte Bielsko-Biala-etapen som en af de letteste af de fire udgaver, og forskydningerne i klassementet blev desværre alene skabt af de ærgerlige styrt, der martrede finalen, og som sendte Jai Hindley ud af top 10. Alligevel fik etapen indvirkning på toppen, da formstærke Matej Mohoric denne gang fik skovlen under den dårligt placerede Joao Almeida, så han nu blot er 2 sekunder efter portugiseren.

Desværre er det næppe nok. Nu kommer vi nemlig til den enkeltstart, der i lyset af den lette rute har fået en meget dominerende position i årets løb. Forud for starten kunne man frygte, at terrænet var for let til at skabe de helt store forskydninger, og med 18 mand inden for et minut af førertrøjen står det helt klart, at enkeltstarten som ventet bliver temmelig afgørende for udfaldet - i endnu højere grad end da man sidst havde enkeltstarter mellem 2013 og 2016.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Desværre for klatrerne er der ikke meget trøst at hente i ruten. Specialisterne vil nemlig slikke sig om munden over udsigten til denne enkeltstart. Terrænmæssigt er den ganske enkel, og der vil være masser af plads til at træde mange watt. Den midterste fase er dog ganske teknisk, og det er derfor en kombination af muskelkraft, watt og tekniske evner, der vil være afgørende for, hvem der skal vinde den første enkeltstart i løbet i de sidste 5 år.

Heldigvis ser vejret ikke ud til at blive afgørende. Det bør være tørt, solrigt og varmt og ikke specielt blæsende, men der vil være en svagt aftagende tendens i vindstyrken. På en ud og hjem rute, hvor medvindsdelen foregår i byzone og modvindsdelen i åbent land, kan det måske give en lille fordel til de sent startende, men næppe nok til, at det bliver afgørende.

Tempofeltet er ganske pænt og tæller en interessant blanding af både tunge specialister, der er ude af klassementet, og nogle enkelte gode temporyttere, for hvem der også er et godt samlet resultat på spil. Det er derfor heller ikke den af årets enkeltstart, der har den klareste favorit, og der er i hvert fald et par reelle vinderkandidater.

Ser man på årets resultater, er det dog svært ikke at have Remi Cavagna som favorit. Franskmanden skuffede ganske vist ved det nylige OL, havde defekt ved de franske mesterskaber og havde en offday på Giroens 1. etape, men derudover har han været flyvende. Han er således kørt i top 2 på ikke færre end de fire øvrige WorldTour-enkeltstarter, han har kørt, og han har slået stort set hele verdenseliten på forskellige tidspunkter undervejs. Flade enkeltstarter er ikke hans foretrukne, men han viste med 2. pladsen i Milano under Giroen, at han sagtens kan klare en enkeltstart, der er fladere end denne, og faktisk er denne terrænmæssigt næsten identiske med den, vi havde i Paris-Nice, hvor Stefan Bissegger kun slog ham med det yderste af neglene.

Efter OL-skuffelsen er der lidt usikkerhed om formen, men han har virket ganske overbevisende hidtil i dette løb. Det er klart, at de tekniske elementer en ulempe, men der er rigeligt med powerstykker til, at han burde kunne gøre den forskel, han har gjort så mange gange i år. Derfor tror jeg, at han tager årets anden store WorldTour-sejr.

Truslen kommer først og fremmest fra egen lejr. Joao Almeida virker skræmmende stærk i øjeblikket, og med en bedre position kunne han måske have scoret sit hattrick i dag. Det kan han så i stedet gøre i morgen, hvor han burde finde en enkeltstart, der passer ham ganske udmærket. Selvom han er en spinkel klatrer, viste han nemlig i Giroen, UAE Tour og Tirreno, at han sagtens kan være med helt fremme også på flade ruter, og i Giroen blev det faktisk 1-1 mellem ham og Cavagna. Det var dog franskmanden, der vandt den længste og mest sammenlignelige med denne, og da de mødtes i Catalonien, hvor ruten minder endnu mere om denne, var det også fransk sejr i den indbyrdes duel. Til gengæld synes Almeidas form at være betydeligt mere sikker end Cavagnas, og med lidt mindre vind som sidst startende er det bestemt ikke utænkeligt, at han igen kan slå sin holdkammerat, som han gjorde i Giroen.

Da dette er en rangering efter vinderpotentiale, nævner jeg Matteo Sobrero nu, men det er ikke med den store overbevisning. Frygten for, at formen var haltende efter den lange pause, er nemlig blevet bekræftet de første dage, hvor han bestemt ikke har været overbevisende. Det er derfor højst tvivlsomt, om formen rækker hele vejen, men til gengæld er det også umuligt at komme udenom, at Sobrero tog et gigantisk skridt som temporytter igennem Giroen. Han kørte fremragende på sidste etape i det italienske løb, hvor han var ganske tæt på at slå en ganske vist lidt klodset Cavagna, der styrtede, og senere blev han italiensk mester foran navne som Edoardo Affini og Filippo Ganna. Ved den lejlighed blev han dog hjulpet meget af en stærkt kuperet rute, og på flad vej har han næppe samme power som de allerbedste. På Giroens sidste etape slog han dog Almeida og var tæt på Cavagna, så hvis formen er bedre, end det ser ud til, har han utvivlsomt evnerne til at vinde.

I sin tid som professionel har det generelt knebet for Mikkel Bjerg at leve op til de tårnhøje forventninger, men måske er der ved at være hul igennem. Han kørte i hvert fald to ganske gode enkeltstarter under Touren, hvor særligt den sidste var så fin, at der burde være basis for, at han kan køre med om sejren her. Den let kuperede rute burde passe ham fint, og det er også en distance af en længde, hans motor kan bruge. Det er klart, at hans form er en smule usikker efter Touren, men han har ført som et æsel i dette løb og virket ganske velkørende. Han har stadig ikke leveret de samme resultater som de ovennævnte, men rammer han en dag som på 1. etape af sidste års Giro eller i UAE Tour i år, kommer han meget langt i dette selskab.

Løbets vel nok største spørgsmålstegn er Michal Kwiatkowski. Polakken er som temporytter nemlig faldet gevaldigt af på den, og vi har ikke set hans bedste enkeltstarter siden 2018. Det er dog også relativt sjældent, at han har kørt fuld gas i den mellemliggende periode, og hans Dauphiné-enkeltstart i år giver i det mindste en smule håb om, at han stadig kan. Det flade terræn er ikke helt ideelt, men den tekniske passage er til gengæld en stor fordel for den elegante polak, der i hvert fald er topmotiveret på sin hjemmebane. Desværre skal han også slås med en form, der ikke er så god, som man kunne have håbet, og kombinerer man det med hans manglende nylige resultater, må han denne gang nøjes med en outsiderrolle.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Store Max Walscheid er ved at udvikle sig til en sand specialist, og han kørte to fremragende enkeltstarter i Giroen, hvor han blev hhv. nr. 6 og 8. Særligt opløftende var det, at han var så god over den lange distance, men til gengæld så vi også ved de tyske mesterskaber og i Touren, at han ar sine klare begrænsninger, hvis det er mere kuperet. Dette terræn burde dog være overkommeligt også for Walscheid, og de tekniske dele kan heller ikke være nogen ulempe. Spørgsmålet er bare, hvor han står formmæssigt efter en knaldhård sæson, der har budt på to grand tours.

En af de positive oplevelser i Giroen var at se Jos van Emden rejse sig igen. Hollænderen så ellers ud til at være ved at være færdig som temporytter, indtil han bragede en fornem enkeltstart af i Torino. Desværre er den form for korte, flade enkeltstarter også hans absolutte spidskompetence, og selv denne distance og disse småbakker passer ham betydeligt dårligere. Dertil kommer, at han stadig har til gode at bevise sin form efter det grimme Giro-styrt, og der er derfor adskillige usikkerhedsmomenter ved Van Emden. Vigtigst er det dog, at han kører for et Jumbo-hold, der bliver ved med at imponere i denne disciplin, og baseret på det, vi så i Giroen, er der grund til at håbe, at han kan nærme sig tidligere tiders storhed.

I 2019 begyndte Sebastian Langeveld pludselig at køre fremragende enkeltstarter med særligt en forrygende 4. plads i Tirreno og en 2. plads bag Affini i England. Desværre er også han faldet gevaldigt af på den, og i det hele taget er han en skygge af den stærke klassikermand, han engang var. Han har dog vist lidt livstegn på enkeltstarter i år med en 12. plads i Tirreno og en 2. plads i ganske vist begrænset konkurrence ved de hollandske mesterskaber. I dette løb har han haft det svært, men det har han i dag stort set altid, og det er derfor ikke sigende for hans enkeltstartsform. Nu om dage skal der ikke være mange bakker, hvis han skal have en chance, men denne rute synes at være inden for hans relativt lille skive.

En anden rytter, der rejste sig lidt efter en svær tid, var Maciej Bodnar . For polakken har der været endnu længere mellem temposnapsene de seneste år, men i Giroen leverede han både en 11. og en 15. plads. Det er selvfølgelig milevidt fra hans gamle niveau, men det er stadig en markant fremgang i forhold til det, vi tidligere har set. Han er topmotiveret til at levere på hjemmebanen, og terrænet passer ham ganske udmærket, ligesom han er teknisk ganske dygtig. Hans form virker også ganske fin med det holdarbejde, han har leveret hidtil. I dette felt kommer han langt, hvis han kører som i Giroen.

En rytter, der kører meget svingende enkeltstarter, er Diego Ulissi, men i år er det faktisk gået decideret fremragende. Han blev nr. 15 og 17 på de flade tonserruter i Giroen, og det er for en fyr som ham ganske løfterigt. Denne rute er både mere teknisk og kuperet og burde således passe ham betydeligt bedre. Hans form er ikke helt til at blive klog på, for efter den stærke kørsel på muren har han ikke virket overbevisende de seneste dage. Det gjorde han imidlertid heller ikke i Giroen, og her overpræsterede han alligevel på enkeltstarterne. Det kan han vel gøre igen.

Den tidligere juniorverdensmester Antonio Tiberi er kommet ganske fint fra land som professionel. Han blev en fin nr. 19 i UAE Tour og nr. 12 i Romandiet, men desværre er jeg lidt bange for, at denne er for flad for ham. Vi så trods alt hans begrænsninger i Emiraterne, hvor feltet ikke var skræmmende, og i Romandiet drog han fordel af en stærkt kuperet rute. Til gengæld har han de seneste dage vist, at den form, der var helt fraværende i Ain, er kommet, og da han stadig er relativt ubeskrevet, har han potentiale til at overraske.

Giroen var i det hele taget stedet, hvor de fallerede temporyttere rejste sig. Også Matthias Brändle viste glimt at fordums styrke med en 9. plads på 1. etape og en 16. plads på sidste etape. Også for ham gælder, at det er et stykke fra det gamle niveau, men det viser, at han på en god dag gør det fint i dette felt. Desværre er han i endnu højere grad end Van Emden en mand for korte enkeltstarter, og han præsterer sjældent på distancer over 10 km. Da han tillige er meget svingende, står han nok ringest af de delvist genrejste veteraner.

Normalt ville jeg end ikke drømme om at nævne Matej Mohoric på en enkeltstart, men nu er der ingen vej udenom. Sloveneren kører i disse dage på et niveau, vi aldrig tidligere har set, og han synes at have så enorm en fysisk styrke, at han trods sin manglende aerodynamik kan komme langt. Hans temporesultater er uhyre pauvre, og ser man bort fra hans nationale mesterskaber, er det kun på meget tekniske ruter i Spanien, at han har gjort det pænt med 9. og 11. pladser i Andalusien. Denne rute er ganske vist lidt teknisk, men stadig helt anderledes, og derfor bliver det spændende at se, hvor meget god form kan kompensere for de manglende evner i disciplinen.

En rytter, jeg glæder mig til at se, er Owain Doull . Han er nemlig begyndt at køre nogle ganske fornuftige enkeltstarter og blev tidligere i år nr. 8 i Besseges, ligesom han i 2018 blev nr. 13 i skrapt selskab i BinckBank Tour. Hans monsterføring for Kwiatkowski på dagens målbakke indikerer, at han er i ganske fin form, og både den tekniske del go det generelt flade terræn burde være noget for ham. Det er efterhånden kun på enkeltstarter, at han får lov at jagte lidt personlige resultater, og med den form, han viste i dag, tror jeg, at det kan lade sig gøre at levere et sådant i morgen.

Læs også

UAE-komet vinder efter fænomenal nedkørsel

Egentlig burde Gianni Moscon være en af favoritterne. Han viste storform til OL, og i Giroen genfandt han lidt af de tempotakter, der tidligere har givet ham en 6. plads til VM. Desværre har hans styrt på 1. etape slået ham helt ud, og han har haft et meget svært løb. I dag arbejdede han dog relativt meget for Kwiatkowski, og det kunne være en indikation på, at han er ved at finde lidt ben igen. Vi ved jo, at formen er der, men desværre er ruten nok lidt for flad til, at han selv i topform vil være i stand til at vinde. Vi så nemlig begrænsningerne i fladlandet under Giroen.

Hele smøren om Mohoric kan gentages om Mikkel Honoré. Danskeren er bestemt ikke tempospecialist, men han er i skræmmende god form lige nu. I år blev han nr. 27 på den første Giro-enkeltstart, og sidste år blev han nr. 22 på samme, og det vidner om, at han godt kan køre en fornuftig flad enkeltstart. Selskabet her er knap så stærkt, og det er svært at påstå, at hans form virker ringere. Ligesom for Mohoric skal det blive interessant at se, hvor meget god form kan kompensere for fraværet af aerodynamik.

Ligesom Ulissi er Tim Wellens svær at blive klog på som temporytter. På flade ruter er han som regel ikke overbevisende, men for to år siden vandt han pludselig en flad enkeltstart foran Remco Evenepoel og Victor Campenaerts. På kuperede ruter har han altid været god, og han er derfor ikke helt uden tempoevner. Desværre virker han også i dette løb til at lede efter den gode form, han aldrig har fundet i år, og derfor tror jeg ikke rigtigt på, at vi vil se en af hans bedste enkeltstarter i morgen.

Endelig er der Andrey Amador . Costaricaneren er generelt faldet voldsomt af på den, men lige netop på en enkeltstart gjorde han det faktisk godt i år. Det var i Romandiet, hvor han blev en ganske pæn nr. 14. Det var naturligvis på en kuperet rute, men tempoevner har Amador jo tidligere haft, også selvom fladt terræn aldrig har været spidskompetencen. Desværre har han heller ikke i dette løb virket for overbevisende, men han førte flot for Kwiatkowski i dag, så man kan håbe på en Romandiet-gentagelse.

Normalt burde man nævne Tanel Kangert , men hans generelle niveau har været skuffende i år, og hans enkeltstarter har generelt det endnu mere. Ruten er også for kort og for flad. Alessandro de Marchi synes stadig ikke at have fundet sin bedste form efter Giro-styrtet og er ikke rigtig specialist. Det skal blive spændende at se, hvor langt den polske vicemester Filip Maciejuk kommer i dette selskab, men derimoder det svært at tro på en genrejsning af Ryan Mullen, Silvan Dillier, Manuele Boaro, Ian Garrison og Tom Bohli. Niveeauet er for højt for Charlie Quartermann, Senne Leysen og Jonas Rickaert, der ellers i Touren viste lidt af de tempoevner, han syntes at have tabt. Dylan Teuns er en udmærket temporytter på kuperede ruter, men næppe på denne flade rute, og selvom han overraskede i Besseges, vil vi næppe se en gentagelse fra Jake Stewart over denne distance. Lukas Pöstlberger var god i Dauphiné og kan gøre det pænt. Endelig er den sidste gode enkeltstart fra Lukasz Wisniowski af ældre dato.

OPDATERING: Ved en fejl er afsnittet om Nikias Arndt ikke kommet med i optakten. Det bringes her:

En anden god kandidat er dagens vinder Nikias Arndt. Tyskeren var for nogle år siden en glimrende temporytter, men har haft nogle svære uden de store resultater. I år har han genfundet lidt takter med en god afslutning på Giroen. På det tidspunkt var han også i fabelagtig form, og selvom han så stærk ud i dag, er det tvivlsomt, om han er på helt samme niveau nu. Han bør dog gøre det godt i dette selskab.

Feltet.dks vinderbud: Remi Cavagna

Øvrige vinderkandidater: Joao Almeida, Matteo Sobrero

Outsidere: Mikkel Bjerg, Michal Kwiatkowski, Max Walscheid, Jos van Emden, Sebastian Langeveld

Jokers: Maciej Bodnar, Nikias Arndt, Diego Ulissi, Antonio Tiberi, Matthias Brändle, Matej Mohoric, Owain Doull, Gianni Moscon, Mikkel Honoré, Tim Wellens, Andrey Amador

Starttider

Du finder starttiderne sidst i dette dokument.