Optakt: 6. etape i San Juan, 5. etape i Australien

Hver dag vil vi have en samlet artikel med optakter til den kommende dags etaper i begge etapeløb. Lørdag aften køres 6. etape af Vuelta a San Juan, mens det natten til søndag gælder 5. og sidste etape af Herald Sun Tour.

Vuelta a San Juan - 6. etape

Ruten

I de første to udgaver i det nye format har det været kutyme, at den afsluttende weekend har budt på to flade etaper, der på papiret har lignet opgaver for sprinterne. Sådan er det nu ikke gået, idet et udbrud både i 2017 og 2018 snød feltet på lørdagsetapen, men alligevel har arrangørerne valgt i 2019 at indlægge en nyskabelse, der måske kan sætte enkelte af de hurtige folk ud af spillet allerede på forhånd. For første gang skal der nemlig sluttes på motorbanen i Villicum, hvor en ganske vist ganske let stigning i den absolutte finale vil kunne skabe lidt krydderi og give puncheurs deres anden og sidste chance i det syv dage lange løb.

Etapen er med en distance på bare 153,5 km ikke specielt lang og har både start og mål på Autodromo El Villicum. Fra start kører man efter en omgang på banen via er let faldende stykke mod sydøst, inden det går mod øst igennem helt fladt terræn frem til byen Villa Del Salvador. Her sættes kursen mod syd, inden det atter går mod sydøst, øst og til slut syd igennem fladlandet ned til en rundstrækning, der skal tilbagelægges en enkelt gang. Der er tale om en pandekageflad sag, hvor kun vinden kan være en potentiel udfordring, og hvor højdepunktet er den første indlagte spurt, der er placeret efter 60,1 km.

Læs også

Giro d'Italia: Vinderkandidaterne (***)

Efter omgangens afslutning følger man den præcis samme vej hele vejen tilbage til motorbanen. Det betyder, at retningen veksler mellem at være nordlig, nordvestlig og vestlig, og at terrænet fortsat er helt fladt. I Villa Del Salvador venter efter 132,2 km dagens sidste spurt, inden det går mod vest og nordvest tilbage mod målet på selve banen, hvor der til slut skal køres en omgang. Langsomt begynder det at stige ganske let, men den virkelige udfordring er den 4,4 km lange bakke, der med top bare 2 km fra mål stiger med 2,3% i gennemsnit. Derefter falder det let over 1 km, inden den sidste kilometer atter er let stigende. Finalen er teknisk kompliceret med U-vendinger med hhv. 3 og 2 km igen og derefter et skarpt sving inden den røde flamme, inden man på den sidste kilometer skal igennem et blødt venstresving og til slut yderligere to skarpe sving i rap med ca. 300 m til mål.

Etapen byder på i alt 624 højdemeter.

Autodromo El Villicum har ikke tidligere ageret mål for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Den argentinske bageovn viser ingen nåde, men faktisk ventes der et omslag i vejret lørdag eftermiddag. Efter en solrig dag med temperaturer på 38 grader vil det nemlig sky til, og der vil være en risiko på 40-50% for en tordenbyge. Temperaturen vil samtidig falde til 30-33 grader, men der vil til gengæld blot være en let vind fra syd. Det giver primært modvind i den indledende del af løbet og medvind på turen tilbage mod motorsportsbanen. Her vil være sidevind og sidemedvind på det sidste stykke ind mod banen, hvor der primært vil være sidevind, herunder også på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Efter gårsdagens store Movistar-triumf, hvor det ikke helt uventet lykkedes at udnytte overtallet til at sætte det alt andet end klatrestærke Deceuninck-mandskab under pres, er vejen nu banet for, at det spanske mandskab kan hjemtage sæsonens første etapeløbssejr. De sidste to etaper burde nemlig være for sprinterne, og med udsigten til begrænset vind, vil det næppe lykkes at fravriste den colombianske klatrer den hvide trøje.

Ganske vist virker det sandsynligt, at Deceuninck måske vil forsøge sig undervejs på 6. etape, hvor man atter skal ud på de åbne sletter, og hvor der venter et kort sidevindsstykke, lige inden man når tilbage til motorsportsbanen. Med de vindstyrker, der varsles, vil det dog næppe være nok til at true et Movistar-hold, der hidtil har kørt med stor opmærksomhed, og det ser dermed ud til, at klassementet allerede nu er afgjort.

Læs også

Optakt: Eschborn-Frankfurt

Løbet er dog ikke slut endnu. Feltet tæller fortsat en sand stjerneparade af sprintere, og de har længe set sultne frem mod de afsluttende to etaper, der burde være for dem. I de seneste to år har et udbrud faktisk ellers snydt feltet netop på 6. etape - ganske vist på andre ruter - men det burde ikke ske denne gang. Modsat tidligere er der nemlig hele tre storhold med legitime håb om en spurtsejr, og mon ikke UAE, Bora og Deceuninck vil være opmærksomme nok til at sikre, at det ikke som tidligere lykkes for netop et eller flere af de hold at komme med i det tidlige udbrud?

Starten vil utvivlsomt blive aggressiv - historien taler jo sit tydelige sprog - men med mindre mindst to af de store sprinterhold mod forventning kommer med i gruppen, burde løbet blive ganske fredsommeligt. Denne gang kan UAE næppe undslå sig føringsarbejdet efter onsdagens pokerspil, og sammen med Deceuninck, der altid arbeder, og Bora bør de sikre, at der skabes samling. Som sagt er der en lille risiko for lidt action i sidevinden i finalen, men der sker næppe splittelse.

Nyskabelsen i forhold til tidligere er naturligvis den lille bakke kort inden mål. Den stiger som bekendt ikke med mere end godt 2% og vil derfor ikke være nok til at gøre den helt store forskel. Den vil dog utvivlsomt kunne mærke nogle af sprinterne, og nogle af de lidt tungere folk vil få det sværere i denne finale. Etapens andets karakteristikum er den meget tekniske finale, der byder på et hav af sving på motorbanen, og som betyder, at et godt hold denne gang ikke kan undervurderes.

Det får os til atter at pege på Fernando Gaviria som vores favorit. Colombianeren har en succesrate på 100%, og ikke mindst hans enkeltstart vidner om, at vi taler om en mand i fremragende form. Normalt er han blandt de mest holdbare sprintere, og den lille bakke burde kun være til fordel for ham og ikke mindst hans lead-out man Simone Consonni. Netop Consonni er hovedforklaringen på Gavirias favoritstatus, for mens han selv ikke har været voldsomt overbevisende i spurterne, hvor først Matteo Malucelli og siden Peter Sagan var meget tæt på at slå ham, har den unge italiener gjort al frygt for et dårligt UAE-lead-out til skamme. Da han i onsdags gik forbi selveste Maximiliano Richeze, verdens måske bedste lead-out man, på de sidste meter, viste han, at hans evner i den rolle er uovertrufne. Kan han gentage det i denne tekniske finale, bliver Gaviria meget vanskelig at slå, og derfor er han vores favorit.

Der hersker nogen usikkerhed om, hvem Bora vil satse på, men pilen kunne denne gang meget vel pege på Peter Sagan. Egentlig lå det i kortene, at holdet ville køre for Sam Bennett i massespurterne, som de gjorde det på 1. etape, men efter at ireren onsdag ikke helt uventet kom til kort i den ekstreme varme, der altid har voldt ham kvaler, kørte Sagan en fremragende spurt, hvor han viste sig som hurtigste mand og formentlig havde vundet, hvis han ikke - ganske atypisk for ham - havde tabt Gavirias hjul og været tvunget til at lukke et hul. Det vidner om en glimrende fart, han også stillede til skue på 5. etape i Australien, og da Bennett meget vel kunne finde kombinationen af bakke og varme for hårdt, kan Sagan måske igen tage sin egen chance. Han har ikke en lead-out man som Gaviria, men kender vi ham ret, finder han colombianerens hjul. Kører han en lige så god spurt som i onsdags, kan han herfra sagtens vinde.

Det kan dog ikke udelukkes, at holder giver Sam Bennett sin anden chance. Ireren er som sagt ikke begejstret for varmen, men det forhindrede ham ikke i at køre spurten på 1. etape. En bakke som denne er normalt også en fordel for den klatrestærke irer, der endda meldes i bedre form end i tidligere år. Tekniske finaler er normalt ikke hans kop te, men i Sagan vil han havde en forrygende lead-out man. Kan han undgå at tabe hjulet, som han gjorde det på 1. etape, og afleveres han i front, bør han vinde, for han har tidligere vist, at han på topfart er stort set på niveau med Gaviria. Nu skal han blot have lov at vise det, hvilket aldrig lykkedes i søndags.

Løbets fjerde topsprinter er Alvaro Hodeg¸ der imidlertid atter har måttet indse, at hans topfart endnu ikke rækker helt i dette felt. Til gengæld rejste Richeze sig efter fiaskoen på 1. etape ved at levere et sublimt lead-out i onsdags, og på papiret burde det med den argentinske støtte være en klar fordel for Hodeg, at finalen er teknisk. Bakken er til gengæld en ulempe for den mindst klatrestærke af de fire topsprintere, og han kan endda tillige være mærket af fredagens styrt. Hodeg vinder ikke etapen på ren topfart, men med endnu et godt Richeze-lead-out, er det ikke umuligt.

Det har været en fornøjelse at se Matteo Malucelli vise talentet på en lidt større scene. Særligt søndagens spurt var ganske imponerende, for her lignede han faktisk hurtigste mand. Topfarten hersker der derfor ikke tvivl om, og en teknisk finale burde også være god for italieneren, der er glimrende i positionskampen. Bakken kan til gengæld blive lidt af en udfordring, men overlever han den, og er han ikke alt for hæmmet af den manglende støtte, burde han have en chance for at overraske. Holdets anden sprinter, Nelson Soto, kørte tilsyneladende sin egen spurt i onsdags og kan gøre det igen. Han er mere holdbar og ligeledes positioneringsstærk, men knap så hurtig.

Også feltets anden unge italienske sprinter Luca Pacioni har kørt nogle fremragende spurter og dermed vist, at han ikke kun kan begå sig i mindre løb. Pacioni har vist, at hans fart kan bringe ham langt, men det er også blevet udstillet, at han i positionskampen er hæmmet af et svagt hold. Det kan blive et problem i denne tekniske finale, hvor bakken heller ikke er til hans fordel, og derfor bliver det svært at vinde. Farten rækker imidlertid til et topresultat.

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

De første etaper har tydeligt vist, at Mark Cavendish fortsat har meget langt at gå, inden han er tilbage. Således var han i onsdags en af de få, der ikke kom med feltet hjem, og derfor er det svært at have den store optimisme på hans vegne. Særligt det forhold, at der til sidst er en bakke, kan således blive lidt af en udfordring for den tidligere supersprinter, men man skal passe på med nogensinde at afskrive den snu Cavendish. Det stiger trods alt kun med 2%, og det har han trods alt en chance for at klare. I finalen vil han ikke havde den bedste større, men vi ved til gengæld, at Cavendish er en mester i at manøvrere i en teknisk finale.

Manuel Belletti har kørt nogle katastrofale spurter hidtil og ligner slet ikke en mand i den gode form, han ellers plejer at have fra sæsonstart. Derfor vinder han da heller ikke denne etape, men måske kan han endelig få et topresultat. Bakken burde nemlig være til fordel for den klatrestærke Belletti, der på 1. etape tillige fik at se, at hans tog er fremragende. Da han også selv er god i positionskampen, er det måske netop i denne afslutning, at han kan få lidt oprejsning.

Israel Cycling Academy har tilsyneladende ladet Rudy Barbier og Riccardo Minali køre hver deres spurt. Minali er den hurtigste af de to, men dette er bestemt ikke en finale for ham. Dels er han ikke fan af bakken, og dels er han meget svag i positionskampen. Derfor ligner den mere holdbare Barbier bedste bud, men han har hverken fart eller positioneringsevne til faktisk at vinde, heller ikke selvom hans spurt i søndags faktisk var ganske god.

Endelig vil vi pege på Imerio Cima. Egentlig troede vi, at Nippo ville køre for storebror Damiano, men tilsyneladende er det lillebror, der er holdets sprinter. Han havde et skadesplaget 2018 og opnåede ikke de store resultater, men hans bror viste, at der er skud i stængerne hos de to brødre. Det skal blive interessant at se ”Lille Cima” følge op på onsdagens fine 8. plads.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Peter Sagan, Sam Bennett

Outsidere: Alvaro Hodeg, Matteo Malucelli, Luca Pacioni

Jokers: Mark Cavendish, Manuel Belletti, Nelson Soto, Rudy Barbier, Imerio Cima

Herald Sun Tour - 5. etape

Ruten

Traditionelt har arrangørerne forsøgt at holde spændingen i live indtil allersidste øjeblik, enten ved at afvikle kongeetapen som afslutning eller som i de senere år ved at benytte en relativt kuperet rundstrækning i Kinglake til sidst. Den model fraviger man i år, hvor der i stedet venter en helt traditionel afslutning i form af et kort gadeløb i storbyen Melbourne. Dermed ventes sprinterne denne gang at få det sidste ord, inden den samlede vinder kan bestige podiet og hyldes for sin triumf i Australiens ældste etapeløb.

Etapen er et helt klassisk kriterium, der består af 22 omgange på en 4,05 km lang rundstrækning i hjertet af Melbourne, hvormed der i alt skal tilbagelægges beskedne 89,1 km. Terrænet er til gengæld ikke helt fladt, idet en lille bakke og et let faldende stykke efterfølges af endnu en lille stigning på knap en kilometer, der indledes kort inden den røde flamme og har top ca. 300 m fra stregen. Herefter falder det ganske let ned mod mål, der kommer som afslutning på en teknisk finale med skarpe sving hhv. 1200, 600 og 500 m fra stregen. Der er indlagte spurter ved afslutningen på hhv. 5 og 15. omgang.

Etapen byder på i alt 835 højdemeter.

Melbourne er som regionens største by et næsten helt fast stop og har i de senere år lagt asfalt til den klassiske prolog, der i årene fra 2014 til 2018 blev vundet af hhv. Jack Bauer, William Clarke (to gange), Danny Van Poppel og senest Ed Clancy. Vi skal tilbage til 2011 for at finde det seneste gadeløb af denne type, og dengang var det en ung Marcel Kittel, der vandt sidste etape. Forud for det var kriteriet en relativt fast bestanddel, der har givet sejre til Jonathan Cantwell (2009), Aaron Kemps (2007), Robbie McEwen (2006), Hilton Clarke (2005), Karl Menzies (2004), Mike Sayers (2003), David McKenzie (2001 og 2002) og Henk Vogels (2000) i dette årtusinde. I 2007 vandt Steve Morabito tillige en enkeltstart i byen.

Læs også

Bora svarer utilfreds Buchmann: Kämnas ulykke ændrede alt

Vejret

Efter en glohed lørdag venter endnu en dag i bageovnen, da søndag byder på skyfrit vejr og ikke mindst temperaturer på hele 38 grader. Samtidig vil det atter være meget blæsende med en hård vind fra nordvest. Det giver primært med- og modvind på rundstrækningen. Der vil være sidemedvind på stykket frem mod de sidste sving og derefter sidemodvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Som forudsagt i går kunne det blive en ganske vanskelig affære for EF og Trek at holde styr på de stærke hold fra Mitchelton-Scott og Sky, og det lykkedes dem med klog kørsel at vende op og ned på klassementet på kongeetapen. Som spået var det især Dylan Van Baarle, der med sin gode form og i blæsende betingelser kunne blive en trussel, og da Richie Porte samtidig meldte om dårlige ben og derfor ikke for alvor satte alt ind på en jagt - han manglede da også det sidste på bakken op mod mål - stod det klart, at hollænderen ville blive meget svær at fange.

Dermed står Van Baarle nu på tærsklen til den samlede sejr, og det er kun uheld, der kan forhindre løbets vel nok stærkeste hold i at gøre arbejdet færdigt på den ikke specielt udfordrende sidste etape. Hans forspring er stort nok til, at Mitchelton ikke har den store interesse i at gå efter bonussekunder, og derfor burde etapen ikke vende op og ned på klassmenetet. Igen bliver det ganske blæsende, men inde i Melbourne by vil der være så megen læ, at det næppe vil skabe splittelse, slet ikke fordi der mest er tale om mod- eller medvind.

På papiret ligner det en massespurt, men som vi så i fredags, er det ikke helt så enkelt i et løb uden mange topsprintere eller stærke hold. Det synes da også nu at være helt givet, at Trek og Mitchelton, der næppe vinder en massespurt, vil gøre, som Sky gjorde i fredags: angribe i et væk. Til gengæld betyder det forhold, at Van Baarle nu er i førertrøjen, at chancen for en massespurt alligevel er forøget. Briterne vil nemlig nu næppe køre offensivt, og sandsynligheden for, at de satser alt på Kristoffer Halvorsen er derfor stor.

Nøglen til løbet kan derfor være EF. Satser de på Dan McLay, eller går de efter et udbrud? Begge scenarier er mulige, men er Sky kloge, forhindrer de amerikanerne i at komme afsted. Lykkes det, burde der være i t hvert fald to stærke hold til at kontrollere, og særligt Sky har masser af muskelkraft. Vi tror derfor, at det samles til en spurt, men endnu en udbrudssejr kan ikke helt udelukkes.

Selve spurten er ganske teknisk med flere sene sving, og det får os til atter at pege på Kristoffer Halvorsen som vores favorit. Han blev ganske vist slået på målfoto i onsdags, og det er da også meget tænkeligt, at McLay er feltets hurtigste. Halvorsen har til gengæld det klart bedste hold, og han vandt trods alt feltets spurt i fredags, hvor McLay dog ikke deltog. I en teknisk finale burde han kunne lukrere på endnu et fremragende lead-out fra Luke Rowe og Owain Doull, og får han det, bør han kunne vinde. Risikoen er, at netop Rowe og Doull bliver sendt på arbejde for at kontrollere etapen, men selv på egen hånd er Halvorsen ikke helt dum i en positionskamp, der trods alt ikke er den mest hektiske.

Læs også

Lidl-Trek-stjerne mirakuløst Giro-klar: 21. april var en slags D-dag

Dan McLay slog som sagt akkurat Halvorsen i onsdags, men måtte ofre sin egen chance for Michael Woods i fredags. Derfor har han kun kørt én spurt hidtil, men han må alligevel være fyldt med selvtillid efter den flotte sejr. Han viste i hvert fald, at hans topfart stadig er intakt efter nogle svære år, og at det fortsat er positionskampen, der er hans udfordring. Den tekniske finale taler derfor ikke til hans fordel, men i et svagt felt bliver det hele mindre hektisk. Hvis Sky samtidig skal arbejde lidt for hårdt, burde Mitchell Docker og Tom Scully nok kunne få ham frem, og derefter er det op til ham selv at vise, at han fortsat har farten.

Det virker helt paradoksalt at sige, at en teknisk finale er en fordel for Wouter Wippert. Hollænderen har nemlig altid været kendt for sin til tider håbløse positionering, men i netop dette løb er han godt stillet. Her har han nemlig et glimrende tog bestående af Aaron Gate og Shane Archbold, og særligt hvis Sky har brændt kræfterne af for tidligt, har de en reel chance for at sætte sig på finalen. Wippert er måske ikke helt så hurtig som de to ovennævnte, men med et godt lead-out burde han på baggrund af onsdagens 3. plads have en pæn chance.

Trek er nu ude af kampen om den samlede sejr, og det betyder, at de måske vil køre spurten for Alex Frame. Newzealænderen har hidtil været tvunget til at arbejde for kaptajnen, men får han støtte fra Ryan Mullen og ikke mindst Koen De Kort , der kan tænkes selv at skulle køre spurten, vil han have et tog, der til fulde kan matche de bedste. Faktisk er De Kort vil løbets bedste lead-out man, og i en teknisk finale kan det være helt afgørende for Frame, der måske ikke har spurtet meget i det seneste års tid, men tidligere har vist, at han kan blande sig i spurter på dette niveau.

Mitchelton-Scott er her uden en sprinter, og de vil derfor nok primært gå til løbet med en offensiv tilgang. Skulle det ende i en spurt, har de imidlertid vist sig villige til at satse på Robert Stannard. Australieren er langt fra en klassisk sprinter og kommer til kort mod alle de ovennævnte. Til gengæld er holdet blandt de stærkeste, og med Callum Scotson og Dion Smith som lead-out, kan han måske overraske i en teknisk afslutning som denne. Holdet kan også satse på Smith, der vel i virkeligheden er den hurtigste, men hidtil har de kørt for Stannard.

Med en 2. plads i feltets spurt i fredags fik Brenton Jones rettet op på onsdagens skuffelse. Dermed fik han bekræftet den gode form, han også viste i begyndelsen af den australske sommer. Farten burde i hvert fald høre til blandt feltets højeste, men alligevel bliver det svært for ham at vinde. Han er nemlig del af et ungt australsk landshold, der ikke kan yde ham meget støtte, og derfor skal meget flaske sig, hvis han vitterligt skal vinde etapen.

Endelig vil vi pege på Theodore Yates. Australiern er den eneste af de lokale kontinentalryttere, der har kunnet gøre sig gældende i massespurterne, men det har han til gengæld gjort begge gang. Dermed har han bekræftet det positive indtryk, man fik efter sidste uges sejr i New Zealand. Det er klart, at han med den begrænsede støtte formentlig kommer til kort i positionskampen, men han synes at have løbsnæse og fart nok til at opnå endnu et topresultat.

Som sagt er der ganske gode muligheder for at et udbrud kan få lov at snyde feltet. Det er i den sammenhæng særligt stærke og hurtige folk fra EF, Trek og Mitchelton, der har en chance. Derfor ligner Koen De Kort, Ryan Mullen, William Clarke, Jarlinson Pantano, James Whelan, Mitchel Docker, Robert Stannard og Dion Smith gode bud.

Feltet.dks vinderbud: Kristoffer Halvorsen

Øvrige vinderkandidater: Dan McLay, Wouter Wippert

Outsidere: Alex Frame, Robert Stannard, Brenton Jones

Jokers: Dion Smith, Theodore Yates, Michael Freiberg

Udbrudskandidater: Koen De Kort, Ryan Mullen, William Clarke, Jarlinson Pantano, James Whelan, Mitchel Docker, Robert Stannard, Dion Smith