Optakt: 8. etape af Paris-Nice

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL KLASSIKERNE FØR LØRDAG

Ruten

I de år, hvor man har skippet Col d’Eze-enkeltstarten, er løbet altid sluttet med en kort, meget kuperet etape i det vanskelige terræn omkring Nice. Det er igen tilfældet i år, hvor sidste etape er fyldt med de legendariske stigninger, der bestiges år efter år i de smukke omgivelser i regionen, men i år prøver man noget nyt. Hidtil har Col d’Eze været nøgleudfordringen til sidst, men sådan bliver det ikke i år, hvor man i stedet slutter med at køre op ad den korte, men ganske stejle Col des Quatre Chemins i udkanten af Nice. Med en top bare 9,0 km fra målet på den traditionsrige Promenade d’Anglais og med en kilometer, der stiger med hele 13,5% vil denne lille mur give rytterne en historisk god chance for at vende op og ned på løbet til allersidst, og når man ved, hvor dramatisk denne etape har været tidligere gange, er der dermed lagt op til et brag af en finale - bare tænk på dramaerne i 2016, 2017, 2018 og 2022, hvor hhv. Geraint Thomas og Sergio Henao afværgede angreb fra Alberto Contador i sidste øjeblik, hvor Marc Soler med stort mod fik skovlen under en lidende Simon Yates, der oplevede en stor krise, og hvor det for to år siden var op til overmenneskelige Wout van Aert at redde Primoz Roglic fra det totale nederlag til samme Yates. Hidtil har et stærkt hold i vidt omfang kunnet klare ærterne for kaptajnen, men sådan bliver det ikke denne gang, hvor man kun vinder løbet, hvis klatrebenene holder hele vejen til den store finale i Nice.

Som sædvanlig er der tale om en kort etape med både start og mål i Nice, og den første lange del af etapen er en tro kopi af den rute, der er blevet benyttet de seneste år. Denne gang skal der tilbagelægges 109,3 km, og fra starten i Nice bevæger man sig mod nord og ind i landet igennem terræn, der er let stigende, indtil man drejer mod nordøst for at køre op ad kategori 2-stigningen Cote de Levens (6,1 km, 4,9%), der er en jævn opkørsel uden stejle passager og har top efter 21,0 km. Herfra stiger det let mod nordøst frem til byen Levens, inden det falder let ad en lige vej, som fører mod sydøst.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Etapen tager fat igen, når man kører mod øst op ad kategori 2-stigningen Cote de Chateaneuf (5,4 km, 4,6%), der ligeledes er helt jævn, har top efter 36,8 km og efterfølges af en teknisk meget svær nedkørsel, som fører mod øst. Umiddelbart herefter kører man med den nyskabelse, der blev skabt i 2022, mod nord og nordvest op ad kategori 2-stigningen Cote de Berre-les-Alpes (6,3 km, 6,0%), der også er helt jævn og har top efter 50,9 km. Nu venter endnu en teknisk nedkørsel, som leder mod øst og nordøst ned til L’Escarene, hvorfra det efter 53,9 km går ad en lige og let faldende vej mod sydøst og syd.

Etapens første nøglepunkt kommer, når man drejer mod nordøst for at bestige kategori 1-stigningen Col de Peille, der stiger med 6,9% over 6,6 km og er dagens næstvanskeligste udfordring. Hovedsageligt stiger den jævnt med 6-7%, men kilometer 3 og 4 stiger med hhv. 8,9% og 7,6%, og det var her, Contador overraskede konkurrenterne ved at sætte sine første store angreb ind i både 2016 og 2017. Toppen kommer imidlertid efter 68,6 km med hele 40,7 km til mål - hvilket dog er 9,0 km tættere på mål end i de seneste udgaver - og da den efterfølges af en lang, ikke særlig svær nedkørsel, der leder mod syd og sydvest ned mod Middelhavskysten, er der tid til, at der kan ske samling.

Undervejs på nedkørslen forlader man ruten fra de seneste udgaver. Denne gang kører man nemlig ned til byen Eze, der nås efter 80,9 km. Her drejer man mod nordvest for at køre op til toppen af Col d’Eze via en bakke (1,6 km, 9,1%), på hvis top dagens spurt kommer efter 84,5 km. Herefter indledes de sidste 24,8 km med, at man fortsætter den tekniske nedkørsel, der leder mod sydvest hele vejen ned til Nice.

Her er man i de senere år vendt rundt for at køre hele vejen op ad Col d’Eze. Det gør man imidlertid ikke denne gang. Man vender stadig rundt for at køre et kort, fladt stykke mod nord i byens udkant, men denne gang kører man i stedet mod nordvest op ad den kortere kategori 1-stigningen Col des Quatre Chemins (3,6, 8,8%, max. 16%), der stiger med hhv. 7,1%, 6,6% og hele 13,5% over hver af de første tre kilometer, inden de sidste 600 m med 7,7% leder frem mod toppen, som rundes efter 100,3 km.

Herfra resterer præcis 9,0 km, der indledes med samme tekniske nedkørsel, som man én gang har kørt, og som fører mod sydvest tilbage til udkanten Nice. Her fortsætter man dog denne gang hele vejen ind til havnefronten og Promenade d’Anglais. Nedkørslen slutter efter to hårnålesving, der slutter ved 3 km-mærket, hvorefter det er først let stigende med 0,8% på næstsidste kilometer og siden let faldende med 0,6% på sidste kilometer. Der er tre skarpe sving ned hhv. 2300 m, 2000 m og 1800 m, hvorefter det går ad den let bugtende kystvej mod syd og vest hen langs vandet, idet nogle bløde kurver leder ind på den 600 m lange og 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2268 højdemeter mod 2435 højdemeter på sidste års rute

Sidste år var vi vidner til lidt af en magtdemonstration, da UAE lagde løbet i et jerngreb, inden Tadej Pogacar nok engang kørte fra alt og alle og sikrede sig sin tredje etapesejr med 33 sekunder ned til en gruppe bestående af Jonas Vingegaard, David Gaudu, Simon Yates og Matteo Jorgenson. I 2022 var vi vidner til en af de mest dramatiske udgaver af etapen, da vi allerede på Peille fik skabt en gruppe med Wout van Aert, Primoz Roglic, Simon Yates, Nairo Quintana og Daniel Martinez, og efter at Martinez var punkteret ud af gruppen, lykkedes det Yates at køre fra rivalerne. Quintana faldt fra, men en overmenneskelig Van Aert lykkedes med at redde Roglics samlede sejr, da de to Jumbo-ryttere i sidste begrænsede tabet til den sejrende brite til beskedne 9 sekunder. Efter at etapen blev coronaaflyst i både 2020 og 2021 skal vi tilbage i 2019 for at finde den tredjenyeste udgave, hvor Nairo Quintana angreb Egan Bernal fra distancen, men kun endte med at vinde 4 sekunder, mens Ion Izagirre kørte alene hjem fra det tidlige udbrud til en stor etapesejr. I 2018 blev den førende Simon Yates sat under pres fra start, og det udnyttede Marc Soler til at angribe tidligt og gøre følgeskab med David De La Cruz og Omar Fraile i en trio, der holdt hjem og gav sejr til De la Cruz og samlet triumf til Soler. I 2017 angreb Alberto Contador tidligt og hentede de to tidlige udbrydere De la Cruz og Soler, inden trioen spurtede om sejren, der også her gik til De La Cruz. Favoritgruppen, der også indeholdt navne som Sonny Colbrelli og Michael Matthews, nåede mål 21 sekunder senere, og det var akkurat nok til, at Sergio Henao kunne forsvare førertrøjen.

I 2016 angreb Contador på begge de to sidste stigninger, og efter at være blevet hentet én gang kom han til sidst afsted sammen med Richie Porte. De samlede Tim Wellens op fra det tidlige udbrud og havde held til at holde forfølgerne bag sig, inden Wellens let spurtede sig til sejren. Geraint Thomas var i krise på stigningen, men kom tilbage til favoritgruppen på nedkørslen og begrænsede tidstabet nok til at sikre sig den samlede sejr. I 2015 blev løbet afviklet i episk regnvejr, og her kørte Tony Gallopin sig til en imponerende solosejr på en dag, hvor både Porte og Geraint Thomas styrtede på nedkørslen, men lykkedes med at redde Thomas’ samlede sejr. I 2014 vandt Arthur Vichot etapen i en spurt i en gruppe af favoritter, og 12 måneder tidligere var Sylvain Chavanel den hurtigste i en usædvanligt stor gruppe. I 2012 vandt Thomas De Gendt fra et langt udbrud, og i 2011 var Thomas Voeckler den bedste i en udbrydergruppe. I 2010 var det Amael Moinard, der var den stærkeste af angriberne, mens Antonio Colom slog Contador og Frank Schleck i en tremandsspurt i 2009, hvor etapen var mere selektiv end vanligt.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL KLASSIKERNE FØR LØRDAG

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Vejret

Det hedder Løbet mod Solen, men overraskende ofte afvikles Nice-etapen i regnvejr. I lyset af de seneste dages vejr kan det ikke undre, at det med nogen sandsynlighed gælder igen i år. Det vil være en blandet dag med sol og skyer og med en nedbørsrisiko på i starten 25%, men hovedsageligt 35-40%. Temperaturen vil være 13-14 grader i Nice, og det vil blæse op fra en styrke 11 km/t til 17 km/t. Vinden vil starte i sydvest, men hurtigt gå i syd. Det giver sidemedvind, indtil man kort efter Levens får sidemodvind. Dernæst følger et stykke med sidemedvind over de to næste stigninger, inden man får modvind frem til bunden af Peille, hvor der vil være sidemedvind. Herefter vil der være først mod- og siden sidemodvind ned mod muren, hvor der vil være sidemedvind. Efter toppen får man sidemod- og modvind, indtil der vil være sidevind over de sidste 1200 m.

Analyse af 7. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan kongeetapen viste, hvordan de hollandske mirakelmagere hos Visma tilsyneladende nok engang har fået et talent til at eksplodere.

Favoritterne

Det er svært ikke at have Nice-etapen i Paris-Nice som et lille højdepunkt på sæsonen. Selvom stigningerne ikke er specielt lange eller svære, og selvom etapen end ikke slutter på en stigning, er det ganske sjældent, at den ender som en total fuser. Jo, det sker da, som vi så det sidste år, hvor alle vidste, at Tadej Pogacar ville køre fra alt og alle, men historien har tydeligt vist, at intet er sikkert, før alle er kommet over Col d’Eze og sikkert ned til Promenade d’Anglais i Nice.

Det er ganske vist sket, at et stærkt hold har lagt løbet i et jerngreb, men i de seneste år har den næsten altid leveret. Vi husker Alberto Contadors store angreb i 2016 og 2017, hvor Sky havde deres hyr med at forsvare førertrøjerne. Vi husker, hvordan det i 2019 var Nairo Quintana, der kørte væk og ligeledes forsøgte at ryste de suveræne briter. Vi husker 2018-udgaven, hvor Simon Yates’ hold fejlede totalt, og hvor Marc Soler udnyttede den manglende kontrol til at tage en højst overraskende samlet sejr. Vi husker ikke mindst 2022-udgaven, hvor kun overmenneskelige Wout van Aert forhindrede, at Primoz Roglic smed det hele på gulvet til allersidst. Og så husker vi, at det er etapen, hvor David de la Cruz, der ellers aldrig vinder noget, tilsyneladende altid vinder!

Vi kender derfor også etapens karakter. Stigningerne er ikke voldsomt svære, og ryttere som Michael Matthews og Sonny Colbrelli har været tæt på at spurte om sejren. Ofte kommer de første store angreb allerede på Peille, som vi så med Contador og Quintana i 2016, 2017 og 2019, hvor de begge havde brug for at satse. Det er nemlig den sværeste stigning, men i de to seneste år har rytterne haft en ekstra grund til at vente. Da har man nemlig benyttet en stejlere opkørsel af Col d’Eze i finalen. Vi har ellers plejet at se, at de bedste kan køre væk på Peille, og selvom der oftest er kommet samling igen, så vi blandt andet i 2017, at Richie Porte og Contador aldrig blev hentet igen.

I år er der en historisk god grund til at vente. Aldrig tidligere har vi haft så svær en finale med den nye mur til slut. Nok er den kortere end Col d’Eze, men den er stejl, og vigtigst af alt kommer den meget tættere på mål. Som sagt har vi i både 2016, 2017, 2019 og 2022 set, at man kunne forsvare sig med et stærkt hold, men den går næppe denne gang. Nok var Van Aert stærk, men havde de kørt denne finale for to år siden, havde Roglic næppe kunnet nå at hente det tabte på de sidste bare 9 km, og Sky havde også fået deres hyr med Contador i 2016 og 2017.

 STØT FELTET.DK - KØB ABONNEMENT PÅ VORES APP

Det er dog stadig ikke nogen lang stigning, og vi er jo i en situation, hvor holdløbet og fredagens etape skabte ganske store forskelle. Evenepoel er ikke længere efter, end at han med en superfinale godt kan vinde løbet til sidst, når han for en etapesejr også får bonus, men han kan ikke vide sig sikker. Kender vi ham ret, vil han åbne løbet allerede på Peille og få den lange finale, han plejer at elske.

Hvad plejer der at ske efter en åbning på Peille. Vi kan se på 2022-udgaven som eksempel. Det var her Van Aert, Roglic, Simon Yates, Daniel Martinez og Nairo Quintana kom væk, og efter Martinez’ defekt satte Yates kniven ind mod Roglic på Col d’Eze, hvor han havde sit hyr med bare at følge Van Aert. Heldigvis for ham passede den sidste powernedkørsel bedre til to tempospecialister, der kunne samarbejde, end til en spinkel brite, og derfor endte det hele med, at han næsten blev hentet. Dengang forblev løbet dog i kontrol, fordi der var en hjælper, nemlig Van Aert, til at føre. Og da Contador og Quintana angreb, kørte de slet og ret alene væk.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

En tidlig åbning på Peille vil gøre løbet hårdere, men vil også åbne døren for taktik. Efter toppen er det ikke sikkert, at der er nogen Van Aert, og så kan den gå helt i stå blandt en række isolerede kaptajner. Det kan man udnytte til at snige sig væk i et taktisk spil, og det var jo netop i et sådant kaos, Soler vandt løbet for seks år siden. Det er ikke umuligt, at vi kan få samme kaos denne gang, når UAE-mandskabet som beskrevet i analysen er tæt på at falde sammen.

Derudover har det som regel været en todelt etape, hvor klassementet udkæmpes bagude, og hvor et udbrud løber med det hele. Vi fik en spurt i 2014, og havde Tim Wellens ikke kunnet hægte sig på Porte og Conador i 2016, havde de to bedste klatrere afgjort løbet i 2016, men i 2015, 2017, 2018 og 2019 vandt udbryderne, mens det i 2022 og 2023 altså ikke var klassementsrytterne. Ser man på de seneste otte udgaver, står der således 4-5, men udbryderne har også vundet i de fleste af de tidligere udgaver. Det er også ganske logisk. Det er nemlig den slags etaper, hvor ingen rigtigt føler sig som favorit, og hvor etapen er så svær at kontrollere, at det kun lader sig gøre for de stærkeste hold.

Hvad sker der så i år? Jeg tror ikke meget på en udbrudssejr. Evenepoel skal som sagt i offensiven, og Matteo Jorgenson skal slide Brandon McNulty ned. Naturligvis får vi den vilde start med en endeløs byge af angreb, som vi altid får, og sandsynligvis betyder den hårde start også, at vi igen får et stort og relativt stærkt udbrud, men jeg tror, at Visma og Soudal vil lægge løbet i et jerngreb, hvis de kan. Jeg kan godt være bekymret for, om de er stærke nok, hvis formstærke folk som Santiago Buitrago og Harold Tejada, der har tabt tid, kører væk, men Soudal imponerede altså i dag. Visma er mest af alt et sprintertog, men hvis Soudal kontrollerer den første del, har de noget at skyde med i finalen med Koen Bouwman og ikke mindst Wilco Kelderman. Derudover kommer Bora vel også frem, hvis det er nødvendigt, for hvis Roglic skal have noget med fra løbet, skal han vinde denne etape.

Derudover er den lange finale også en ulempe for udbruddet. Jeg har svært ved at se, at Evenepoel ikke skulle åbne på Peille, og jeg anser det som ret sandsynligt, at de kommer af med McNulty. Sker det, kan vi få et vildt forfølgelsesløb mellem feltet og en lille gruppe af de bedste, som vi også så det i 2022. Det vil gøre det endnu vanskeligere for et udbrud. Der kan ske mange ting på en etape som denne, hvor potentielt våde veje også kan give styrt, og hvor vigtige hjælpere kan have en dårlig dag, som Ilan Van Wilder havde det i går, men Vismas og Soudals styrke, en tidlig finale og et klassement, der taler for, at udbruddet skal hentes, gør, at jeg regner med en favoritopgørelse.

Mit hovedscenarium er, at Evenepoel angriber på Peille. Han vil drømme om at køre alene hjem derfra, men det virker svært usandsynligt, at han lige nu kan komme af med Jorgenson. Der er også en sandsynlighed for, at han kollapser, som vi ofte ser det for ham sent i etapeløb, men mit gæt vil være, at han og Jorgenson kører fra McNulty på Peille. Herefter vil de samarbejde om at holde ham og UAE væk, og det spændende er så, hvem der kan følge med. Denne lille gruppe vil så spurte om sekunder på Col d’Eze, inden de skal afgøre det på den stejle mur, hvor medvinden og et hårdt løb gør det sandsynligt, at bedste mand kører alene. Det kan dog også ende i en spurt eller i en taktisk finale, hvor de store forskelle vil gøre det muligt for en spurtsvag mand at køre væk.

Hvis til gengæld de ikke sætter McNulty, kan der være en taktisk åbning. Amerikaneren vil formentlig være isoleret, og så kan man køre væk, som vi så det i dag og i går. Det er dog vanskeligere denne gang, når der udelukkende er tale om nedkørsel eller stigning frem mod muren. Taktik kan godt blive en faktor, men mere sandsynligt er det, at der så vil ske en regruppering, når McNulty sætter sig på hjul. Derudover vil Kelderman og med dagens ben også Van Wilder sidde så langt fremme, at der burde være folk til at forhindre endnu en taktisk sejr.

Mit hovedscenarium er dog, at McNulty bliver sat på Peille, og at en gruppe med Evenepoel, Jorgenson og eventuelt nogle flere skal afgøre det på muren til sidst. Det får mig til at pege på Matteo Jorgenson. Han var stærkeste mand i går, hvor han som den eneste kunne køre væk på muren, og i dag lignede han også en mand, der var i kontrol på en stigning, der var for let til at gøre forskelle. Han burde tillige elske denne sidste mur. Den minder om gårsdagens mur, hvor han kørte fra alt og alle, og vi så også sidste år i Oman, at han var fremragende på korte, stejle stigninger. Ja, faktisk var han også flyvende på denne etape sidste år, hvor han efter en skuffende kongeetape pludselig kunne sidde med Vingegaard, Gaudu og Yates.

Til gengæld skal han også alene hjem for at vinde, for selvom han kan spurte, er han langsommere end næsten alle favoritterne. Det siger også sig selv, at han ikke har skyggen af frihed, og derfor skal han være stærkeste mand for at vinde. Stærkeste mand vinder sjældent denne etape, men det kunne han meget vel gøre i år med den nye, brutale finale, der er skræddersyet til Jorgenson. Det halvdårlige vejr, der dog burde være meget bedre end de seneste dage, passer ham også, og en lang finale med medvind på sidste stigning taler for, at bedste mand kan køre alene. Det kan selvfølgelig være et problem, at han skal arbejde meget, hvis de sætter McNulty, men det vil han ikke være alene om, da det vil gælde for stort set alle, der vil være med i en sådan gruppe. I går var han klart stærkest, og jeg forventer, at han går Pogacar i bedene og kroner den samlede sejr med en solosejr i Nice.

Jeg forventer også en bundsolid Wilco Kelderman, der måske endda kan sidde med i den lille gruppe, der kører fra McNulty på Peille, men hvis ikke Jorgenson har uheld, kan han aldrig få sin chance. Jo, måske hvis han sidder med efter muren, og McNulty er helt væk. I det tilfælde vil han måske kunne få lov at spurte, når Jorgensons samlede sejr er sikker. Han er nemlig ret hurtig, men det er ikke et sandsynligt scenarium. Også Koen Bouwman kommer relativt langt, men han er en stensikker hjælper.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Det næstbedste bud må være Remco Evenepoel . Som beskrevet har jeg mange forbehold med ham. Han kan sagtens kollapse, som vi så ofte ser det sent i etapeløb, men foreløbig har han været ret stabil, ligesom han generelt er blevet mere holdbar. Disse ardenneragtige stigninger passer ham også fremragende, selvom distancen ikke gør det. Normalt ville man anse det som muligt, at han kunne køre alene hjem fra Peille, men det synes ikke sandsynligt lige nu. Til gengæld har han trods alt været en af de bedste alle dage, og han må regnes som en af de ryttere, der kan køre alene hjem fra muren. Mest af alt tror jeg dog, at han skal vinde løbet via sin spurt. Her kan han få svært ved på flad vej at slå Skjelmose og Roglic, men lige nu ser han stærkere ud end dem begge - og chanceløs mod dem er han ikke. Han har i hvert fald to veje til sejr, men han kan også ende som etapens helt store taber. Har Ilan Van Wilder samme ben som i dag, kommer han også langt, men det er ret svært at se ham overleve muren. Det vil være hans eneste chance, for så vil han måske kunne angribe i et Soudal-overtal, for da vil Evenepoel ikke længere kunne vinde løbet. Også Louis Vervaeke er stærk, men han er ren hjælper.

Som beskrevet i analysen var Santiago Buitrago i dag ikke så overbevisende som på 4. og 6. etape. Det kan dog meget vel handle om stigningens karakter, for denne slags powerstigning er ikke ham. Denne korte, eksplosive mur passer ham til gengæld som fod i hose, og samtidig har han en gigantisk taktisk fordel. Kører han med de bedste på Peille, skal han sidde på hjul, mens Jorgenson, Evenepoel og Skjelmose har travlt med at sætte McNulty. Det vil give ham den perfekte mulighed for at køre fra alt og alle i medvinden på muren. Både på 4. og 6. etape lignede han en mand, der er stærk nok til at gøre det, og han vil også have en god chance for at holde hele vejen. Endelig betyder hans tidstab, at han kan vinde via taktik både efter muren eller efter Peille. Han ledsages af Pello Bilbao, der jo normalt burde være et fremragende bud, da han sammen med Roglic vel er den hurtigste i en flad spurt, men han er åbenlyst en skygge af sig selv.

Som beskrevet i analysen så det bedre ud med Primoz Roglic i dag, men det er svært at vide, hvad vi skal lægge i det, når stigningen var så pokkers nem. Der var i går intet, der tydede på, at han kan køre med Jorgenson på muren, men vi taler trods alt om en af verdens allerbedste i denne slags terræn. Han har den fordel, at han altid vil være min favorit i en spurt i Nice, hvis han kommer så langt, og derfor handler det ”bare” om at følge med. I det lys er medvinden og den lange finale en ulempe, men dagens etape giver trods alt lidt håb. Derudover har han en fordel. Kører han med de bedste på Peille - og det er jeg ikke sikker på, at han gør i medvinden - vil han kunne sætte sig på hjul, for det er ikke ham, der har travlt med at sætte McNulty. Det kan give samme taktiske overhånd, som Buitrago kan lukrere på. Det vil være passende, hvis han vinder, når han nu både i 2021, hvor etapen grundet corona dog var en helt anden og ikke blev kørt i Nice, og 2022 har haft det så svært på netop sidstedagen.

 STØT FELTET.DK - KØB ABONNEMENT PÅ VORES APP

Som beskrevet i analysen havde Mattias Skjelmose ikke sine allerbedste ben i dag. Spørgsmålet er, om han stadig kæmper med restitutionen. I det lys kan man godt frygte, at det er endnu værre i morgen, men genfinder han de ben, han havde i onsdags, vil han være en af de stærkeste. Dette ardennerterræn passer ham, og selvom han ikke ligner en mand, der kan køre alene på sin styrke, er han til gengæld så hurtig, at han kan slå alle i den flade spurt i Nice. Til gengæld kan han ikke gøre brug af frihed i det taktiske spil, medmindre Evenepoel er sat, når de kæmper så intenst i klassementet. For mig går hans vej til sejr i en spurt efter muren, og selvom han kan få svært ved at følge Jorgenson, ligner det ikke en umulighed. I forhold til Roglic har han dog den udfordring, at han vil skulle føre for at holde McNulty stangen. Jeg tror egentlig, at Skjelmose er den stærkeste af de to, men Roglic har en taktisk overhånd.

Som beskrevet i analysen hævder Ag2r, at Felix Gall kæmpede med kulden i dag. Hvis det er rigtigt, kan vi håbe at se en bedre version i morgen, hvor vejret bliver bedre. Han så ret stærk ud på 4. etape, hvor han meldte om gode ben, men det er bekymrende, at han to dage i træk har skuffet. Begge dage har dog også været kolde og regnfulde, og holder det tørt i morgen, kan man drømme om at se den bedste Gall. Den Gall, vi så i onsdags, kører med de bedste på Peille, og herefter kan han som Buitrago sætte sig på hjul. Selvom han godt kan spurte, vinder han ikke mod de hurtigste, men med ekstra friskhed kan han køre alene på muren - og så kan han i fladlandet også snige sig væk via den frihed, han nu har. Han ledsages af Aurelien Paret-Peintre, der ikke kommer over muren med de bedste, men kan han via taktik få et forspring, er det måske muligt. Han er også hurtig, men slå de hurtigste kan han ikke, hvorfor han skal vinde via taktik i den flade finale.

Efter i dag skal Aleksandr Vlasov også tages mere seriøst. Sejren blev opnået via taktik, men han kørte faktisk ret stærkt på sidste kilometer, hvor Jorgenson førte hårdt for at distancere McNulty. Man kan håbe, at han kan fortsætte fremgangen. Jeg har stadig svært ved at se ham overleve muren, og i en spurt vil de altid køre for Roglic, men nu har han én gang vundet på taktik. Det kan gøre igen, særligt hvis der opstår kaos efter Peille. I dag kom Matteo Sobrero også ret langt, men han kommer ikke hele vejen i dette selskab.

Et andet godt bud er Harold Tejada. Den lille colombianer var pokkers uheldig i dag, men det giver ham nu en ekstra frihed. Han var stærk i onsdags, og i går lignede han en af de allerstærkeste på muren. Det ligner ikke en umulighed, at han kan køre med de bedste på Peille. Vejen til sejr er svær, for selvom han er hurtig, er han ikke den hurtigste, og selvom han har den fordel, at han kan sidde på hjul, er det trods alt svært at se ham køre fra alt og alle. Til gengæld har han den frihed, han skal bruge i det taktiske spil, enten efter Peille eller efter muren. Christian Scaroni kan også komme langt og er hurtig, men han har vist kun fokus på bjergtrøjen.

Som beskrevet i analysen var det skuffende at se Egan Bernal i dag. I lyset af de restitutionsproblemer, han havde sidste år, forventer jeg, at han får det endnu vanskeligere i morgen, men til gengæld passer de stejlere stigninger ham bedre. Det kan give en smule håb, og nu har han den fordel, at han har frihed. Den skal han bruge enten efter Peille eller efter muren, for selvom han godt kan spurte, vinder han ikke en flad spurt i dette selskab. Samme frihed skal Laurens De Plus bruge, men det skal være tidligere. Han har ikke benene til at overleve muren, men han synes at være ved at få motoren varmet op. Til gengæld er der vist ingen vej tilbage for Carlos Rodriguez herfra.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

Kan Brandon McNulty selv vinde? Det er svært, for han har kun én mission, og han har ikke lignet en mand, der kan følge de bedste. Omvendt så han godt ud på muren i går, og hvis han pludselig har nogle uventet gode ben, skal man aldrig sige aldrig. Overlever han muren, og skal der spurtes i Nice, har han måske en chance. Han er ikke helt langsom, men problemet er, a han skal af med Evenepoel, Roglic og Skjelmose, der alle på papiret er hurtigere. Han er naturligvis også det eneste UAE-kort, for formsvage Joao Almeida, Jay  Vine, selv hvis han finder de gode ben fra i går,  formsvage Finn Fisher-Black og den i dag mere velkørende Felix Grossschartner er som flyvende Nils Politt hjælper.

Så er der Luke Plapp. Jeg frygter, at han får en svær dag, for når han kommer i problemer på en powerstigning, skal disse stigninger volde større problemer. Han er næppe heller typen, der bliver bedre og bedre, og nogen stor frihed har han heller ikke. Helt afskrives kan han dog ikke. Lige nu er han ikke den, de kigger mest på, og får han sneget sig væk efter Peille, har han tempoevnerne og motoren til at holde meget langt, som vi så det i onsdags. Han ledsages af Chris Harper, der bliver stærkere og stærkere og passer bedre til stejlere stigninger end dagens, men også han skal væk i det taktiske spil efter Peille, så han får et forspring.

Endelig vil jeg nævne Ewen Costiou og Steff Cras. Begge klatrer de godt, og begge er de gode på disse eksplosive stigninger. Ingen af dem er dog hurtige, og de kan ikke køre med de bedste på hverken Peille eller muren. De skal altså satse på en større gruppe efter Peille, hvorefter de kan snige sig væk. Får de et forspring, kan de måske holde hele vejen.

De øvrige hold får det svært. Hos FDJ skuffer David Gaudu stort, men Quentin Pacher og i mindre grad Kevin Geniets er hurtige. Problemet er, at de skal bruge et pænt forspring for at overleve muren. Hos Cofidis er den helt gal med Ion Izagirre, og hverken Lotto, EF eller Israel-PT har tilstrækkeligt klatrestærke folk. Hos Movistar er det en perfekt etape for hurtige Ruben Guerreiro, men han skal have et stort forspring for at overleve, og det samme kan hos Intermarché siges om hurtige Georg Zimmermann. Selvom han imponerede i dag, ser jeg ikke spurtsvage Will Barta fra Movistar lige så god på stejlere stigninger. Hos DSM skuffede Gijs Leemreize igen trods gårsdagens lille oprejsning, og hos Alpecin er Luca Vergallito faldet sammen i det dårlige vejr. Hos Tudor mangler spurtsvage Yannis Voisard for meget, og hos Total har Mathieu Burgaudeau fuldt fokus på bjergtrøjen.

Jeg tror ikke meget på et udbrud, men udelukkes kan det ikke. Bedste bud er vel Harold Tejada efterfulgt af Santiago Buitrago, Pello Bilbao, Ruben Guerreiro, Quentin Pacher, Georg Zimmermann, Chris Harper, Ewen Costiou og Steff Cras, men man kan også pege på Will Barta, ChristIan Scaroni, Matteo Sobrero, David Gaudu, Kevin Geniets, Yannis Voisard og Mathieu Burgaudeau

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL KLASSIKERNE FØR LØRDAG

STØT FELTET.DK - KØB ABONNEMENT PÅ VORES APP

Feltet.dks vinderbud: Matteo Jorgenson

Øvrige vinderkandidater: Remco Evenepoel, Santiago Buitrago

Outsidere: Primoz Roglic, Mattias Skjelmose, Felix Gall, Aleksandr Vlasov, Harold Tejada

Jokers: Aurelien Paret-Peintre, Egan Bernal, Brandon McNulty, Wilco Kelderman, Luke Plapp, Pello Bilbao, Laurens De Plus, Chris Harper, Ewen Costiou, Steff Cras

Kandidater til et udbrud: Harold Tejada, Santiago Buitrago, Pello Bilbao, Ruben Guerreiro, Quentin Pacher, Georg Zimmermann, Chris Harper, Ewen Costiou, Steff Cras, Will Barta, ChristIan Scaroni, Matteo Sobrero, David Gaudu, Kevin Geniets, Yannis Voisard, Mathieu Burgaudeau

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Tadej Pogacars sejr fra 2023, Simon Yates’ sejr fra 2022, Ion Izagirres sejr fra 2019, David de la Cruz’ sejre fra 2018 og 2017, Tim Wellens’ sejr fra 2016, Tony Gallopins sejr fra 2015 samt Arthur Vichots sejr fra 2014. I ingen af udgaverne havde man dog denne finale.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT