Optakt: Amstel Gold Race

nullMan kan sige meget om de to store brostensløb Ronde van Vlaanderen og Paris – Roubaix, men fra en taktisk synsvinkel var det ikke sæsonens mest spektakulære begivenheder, idet sejrene i begge løb primært blev skabt på baggrund af rå muskelkraft. I Ardennerne er det anderledes, rytterne vil alt andet lige ikke være så slidte tidligt i løbet, og det gør finalerne mere taktisk prægede, fordi det først er på de sidste stigninger, at det er muligt at gøre forskellen.

Amstel Gold Race skiller sig ud på flere punkter. Blandt de store endagsløb er det kendetegnet ved, at der er aktion og stigninger hele dagen modsat de andre løb, hvor de første 150 kilometer typisk er uden større udfordringer. Hertil kommer at løbet på trods af sin sparsomme historie (der kun strækker sig tilbage til 1966) nok er det endagsløb, der kommer først i prestigerækken efter de fem monumenter, særligt fordi det efterhånden kun er sportens store stjerner, der overhovedet kommer i nærheden af sejren i løbet. Til sidst må man også nævne, at det mig bekendt er det eneste løb, hvor man skal være over 18 år for at komme ind på løbets hjemmeside. Lad det dog være sagt med det samme, adgangsforbuddet skyldes ikke letpåklædte podiepiger, men derimod at løbet er sponsoreret af et af Hollands største bryggerier, hvilket har denne interessante afledte effekt.

Ruten
Det hele foregår i Limburg, den eneste del af Holland der rent faktisk indeholder stigninger, hvilket skyldes at grænsedragning mellem Holland, Tyskland og Belgien på mærkværdig vis endte således, at Holland har et lille sydøstligt vedhæng, der stikker ned i Ardennerne.

Modsat de andre store klassikere, der i hvert fald forsøger at holde deres klassiske strækninger begrænset til kun deres løb, så har man ikke fine fornemmelser i Holland, hvor området i Limburg bliver brugt 5-6 gange årligt til diverse cykelløb, typisk etapeløb som Ster Elektrotoer og ENECO Tour. Der er derfor intet ukendt ved bakkerne i Amstel Gold Race, rytterne kender dem ud og ind og kan ikke benytte lokalkendskab til voldsomt meget.

Løbet bliver heller ikke afgjort på grund af de enkelte stigninger. Det er distancen (258 kilometer) og mængden af stigninger (31 stykker), der ophober sig i rytterne og til sidst skaber finalen. Mange af stigningerne skal rytterne op af to gange og Cauberg, som er løbets mest berømte stigning, skal de over tre gange, så der er ingen undskyldning for ikke at kende den, når man når den til sidst.

Udover afgørelsen på Cauberg, så er det strækningen fra Kruisberg (efter 235 kilometer) til Keutenberg (efter 245 kilometer), der også indeholder to andre stigninger i form af Eyserbosweg og Fromberg. Det er her at udskilningen skal skabes for de accelerationstærke ryttere, der ikke vil afvente finalen på Cauberg og typisk kører det afgørende udbrud på toppen af Keutenberg, der på trods af sine blot 700 meter stiger kraftigt - særligt i bunden, hvor procenterne er oppe omkring de 15.

Fra Keutenberg kommer der et lille stykke med masser af vind, hvor man stadig befinder sig oppe i højderne inden det de sidste fem kilometer går nedad ind mod byen Valkenberg, hvor det hele skal afgøres på Cauberg, der over 1,2 kilometer stiger med 5,8 %.

Favoritterne
Modsat Paris-Roubaix, hvor favoritfeltet altid er begrænset og hvor man i år næsten kun skulle udpege to favoritter, så ser det mere broget ud i Amstel Gold Race. I den sammenhæng har jeg ikke indregnet hvilken virkning en stor lava-sky over Europa kan have på, hvem der overhovedet stiller til start, men med brostenssæsonen færdiggjort er det bare en anden og bredere skare af ryttere, der tager over, hvilket gør løbene mere taktiske og uforudsigelige. Af Ardennerklassikerne gælder dette særligt for Amstel Gold Race, hvor stigningerne ikke er lange nok til at en af forhåndsfavoritterne blot kan afgøre det hele med et fremstød.

Det betyder også at det ikke længere er så let at udpege hvilke hold der kommer til at dominere, men alligevel er der tre gode bud. Team Saxo Bank var med Fabian Cancellara i spidsen over det hele i brostensløbene og holdet har allerede nu sikret sig så meget succes, at det sagtens kan tillade sig kun at have Tour de France som næste mål.

På trods af dette og på trods af at holdet fuldstændigt er blevet udskiftet i forhold til brostensløbene, så er der grund til at tiltro brødrene Andy og Fränk Schleck en meget fremtrædende rolle i løbet. Samtidig kan resten af holdet i form af Jakob Fuglsang, Nicki Sørensen og Jens Voigt bakke dem op til langt ind i finalen og det gør endnu engang det danske hold til en af løbets store favoritter, hvilket er bemærkelsesværdigt, idet Ardennerne ellers var løbene, hvor holdet stod mest svækket inden sæsonen med afgangen af Alexandr Kolobnev (Katusha) og Karsten Kroon (BMC) og med en Chris Anker Sørensen ude af billedet med et brækket kraveben.

Netop Kolobnev kommer til at spille en anden hovedrolle. Katusha-mandskabet har udover ham også sidste års vinder Sergei Ivanov til start sammen med de to klasiskerspecialister Joaquin Rodriguez og Filippo Pozzato. Skal man pege på et favorithold må det næsten være det russiske mandskab, der med en sådan startopstilling ikke kan tillade sig ikke at tage teten undervejs i løbet.

Sådan forholder det sig også hos Rabobank, men det skyldes mest af alt hjemmebanepresset, hvor alt andet end en sejr næsten kan være ligegyldigt for de hollandske tropper, der sætter lid til vinderen af Milano – San Remo, Oscar Freire og Robert Gesink, der har vist fremgang efter en ikke alt for overbevisende start på sæsonen.

Herudover kommer presset fra en række af ryttere, der altid gør sig gældende i Ardennerne og som alle har det til fælles, at formen virker til at være på plads til at sætte sig igennem. Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) er ufatteligt nok stadig kørende i feltet, og er nok også mere en rytter til Liége-Bastagne-Liége, men med en skarp afslutning op af Cauberg skal man ikke fraregne spanieren chancen for at vinde. Både Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) og Damiano Cuneo (Lampre) vil ligeledes forsøge at holde sig fremme indtil Cauberg og så stole på deres evner opad stigningen, mens vinderen af Vuelta Pais Vasco, Chris Horner (RadioShack) i stedet vil udnytte sin gode form til at sætte pres på længere ude fra.

Den danske delegation består udover de nævnte Saxo Bank-ryttere også af yderligere to unge ryttere fra Riis’ mandskab nemlig Jonas Aaen og André Steensen, der begge har potentialet til at kunne begå sig i Amstel Gold Race, men som indtil videre må stille sig tilfredse med at kunne hjælpe holdet til succes. Martin Pedersen (Footon) er ligeledes med, men reelt uden mulighed for at gøre sig gældende på anden måde end at køre med i et af de tidlige udbrud.