Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Cholet-Pays de la Loire

Optakt: Cholet-Pays de la Loire

30. marts 2019 20:00Foto: A.S.O.

Mens det meste af cykelverdenen har øjnene stift rettet mod Belgien og Catalonien, intensiveres den franske sæson samtidig. Efter sidste uges GP de Denain fortsætter den mest hektiske del af den prestigiøse Coupe de France-serie nemlig lørdag med Classic Loire Atlantique, inden det søndag gælder andendagsgildet Cholet-Pays de Loire, der måske ikke længere er en del af den nationale serie, men stadig et betydeligt mål for alle de franske hold.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Løbets rolle og historie

I øjeblikket får brostensklassikerne og Volta a Catalunya langt den meste opmærksomhed, men for de franske ryttere er Coupe de France-serien næsten lige så vigtig. Løbsserien har stor prestige i hjemlandet og er altid rammen om fantastisk underholdende cykelløb. Det hele startede i januar, da Anthony Turgis vandt GP La Marseillaise, og nu er det tid til den meget travle del i marts og april, hvor der afvikles ikke færre end syv løb mellem d. 24. marts og den 15. april

 

Det første af disse var et af seriens største, sidste søndags GP de Denain, og nu fortsætter det lørdag med det lidt mindre Classic Loire Atlantique, der sammen med Cholet Pays de Loire, som ganske vist ikke længere er en del af serien, udgør en fin weekend for de franske hold. Løbene har tidligere været afviklet henover Milano-Sanremo-weekenden, men da løbet i Denain udnyttede sin status til at tilkæmpe sig den mere attraktive og knap så travle kalenderplads, må denne weekends to løb for andet år i træk affinde sig med at blive afviklet i en af de mest overfyldte perioder på i forvejen meget travl kalender.

 

Modsat søndagens løb, der relativt nyt, er søndagens Cholet-Pays de Loire langt ældre. Det startede tilbage i 1978 og flyttede til Cholet i 1990, hvor det også fik sit nuværende navn. Langsomt rykkede det op i UCI-hierarkiet, og det fik sin nuværende 1.1-status i 2005. Lige siden serien blev skabt i 1992, har det været en fast del af Coupe de France-kalenderen, og indtil sidste års omstrukturering havde det sin faste plads om søndagen efter Milano-Sanremo, hvilket gav det tilnavnet Primavera Mauges, især fordi det også terrænmæssigt minder en del om den store italienske klassiker.

 

Læs også
Carapaz sniger sig til etapesejr - Ayuso knækker

 

I 2017 løb det imidlertid ind i en krise, der førte til aflysning, og den nedtur har de ikke rejst sig helt fra igen. Sidste år kom løbet heldigvis tilbage på UCI-kalenderen som 1.1-løb, men sammen med Classic Loire Atalntique mistede det altså sin hidtidige kalenderplacering, der var langt bedre for de fleste hold. Samtidig er det ikke lykkedes igen at blive en del af Coupe de France, og selvom det er det ældste, er det altså nu utvivlsomt det mindst vigtige af weekendens to løb.

 

Løbet minder meget om Classic Loire Atlantqiue, da det afvikles på en kuperet rute, der er skabt til angreb. Derfor er det også oftest blevet vundet af aggressive ryttere, men sprinterne har en bedre chance, end de har det lørdag. De seneste to udgaver er endt med spurtsejre til hhv. Thomas Boudat (2018) og Rudy Barbier (2016), men vi havde udbrudssejre i de foregående tre år med Pierrick Fedrigo (2015), Tom Van Asbroeck (2014) og Damien Gaudin (2013) som vindere. Forinden var der igen massespurter mellem 2009 og 2012, og det er derfor et svært uforudsigeligt løb, der kan vindes af mange forskellige typer.

 

Som de fleste Coupe de France-løb er Cholet-Pays de Loire hovedsageligt en fransk affære. Feltet består således af alle de største franske hold, men i år også af en del udenlandske prokontinental- og kontinentalhold. Dermed er det betydeligt mere internationalt end for år tilbage, og det synes ikke at lide nævneværdigt under den nye kalenderplacering.

 

Sidste år endte det som sagt i en massespurt, der blev vundet af Thomas Boudat foran Hugo Hofstetter og Roy Jans. Direct Energie-sprinteren vender tilbage for at forsvare sin titel, men han skal finde nye rivaler, da Hofstetter i år kører i Catalonien, mens Jans er travlt beskæftiget med de store brostensklassikere.

 

Ruten

Modsat Classic Loire Atlantique er Cholet Pays De Loire ikke et rundstrækningsløb. Hovedparten af løbet består nemlig af en tur rundt i bakkerne i området nord for byen Cholet, og først til sidst venter der en relativt flad rundstrækning inde i selve byen, hvilket giver den lidt fladere finale, end vi ser det i lørdagens løb,

 

I alt skal der tilbagelægges 203,6 km med start og mål i Cholet, hvorfra man snor sig mod øst igennem relativt fladt terræn. Herfra kører man mod nord op mod bakkerne, inden man zigzagger sig mod vest for at ramme så mange af de mindre stigninger som muligt. Således skal man over Cote des Ormeaux (800 m, 4,2%) efter 52,5 km, Cote du Voide (700 m, 4,3%) efter 57,1 km, Cote de Rocheplaud (1700 m, 2,6%) efter 64,9 km, Cote du Bois Oger (500 m, 3,8%) efter 73,4 km og Cote du Cimetiere (800 m, 9,4%) efter 87,4 km.

 

Efter den kuperede zone flader det ud, mens man forsætter mod vest, inden man drejer mod sydvest og siden syd for at kører på over yderligere to bakker. Det gælder Cote de la Seguiniere (700 m, 5,4%) og Cote du Chene Rond (400 m, 5,4%), der kommer efter hhv. 130,3 og 142,8 km. Herfra går det igennem fladt terræn mod nord ind mod centrum af Cholet, hvor stregen krydses for første gang efter 159,2 km.

 

Etapen afsluttes nu med fem omgange på en 8,8 km lang rundstrækning, der fører feltet mod nord op til den lille Montee de l’Etoile (400 m, 8,1%), der har top med 4,5 km igen. Herfra går det mod sydvest, øst og til sidst syd ned mod mål. Her venter en teknisk kompliceret finale med en del sving lige efter 3 km-mærket, men på de sidst knap 2 km er der bare et enkelt sving lige inden den røde flamme. De sidste 3 km er stort set flade, men den sidste kilometer stiger let med 0,8% i snit.

 

Løbet byder på i alt 1727 højdemeter.

 

Læs også
Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

 

Ruten er helt uforandret i forhold til sidste år.

 

 

 

 

 

Vejret

Det er ofte vejret, der afgør, hvor selektivt Cholet-Pays de Loire bliver, men i år er der lagt op til en fin dag. Efter en solrig morgen venter ganske vist en overskyet eftermiddag med en meget lille risiko for en byge, men temperaturen vil være behagelige 17 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nordøst, hvilket giver sidemodvind frem til den kuperede zone, hvorefter der vil være sidemedvind, indtil man får sidemodvind få de sidste to bakker og frem mod Cholet. På rundstrækningen vil der være modvind på bakken og derefter primært sidemodvind, indtil man får sidemedvind på den lange opløbsstrækning.

 

Favoritterne

På mange måder minder Cholet-Pays de Loire om lørdagens Classic Loire Atlantique, men det er dog betydeligt nemmere. Først og fremmest er der færre højdemeter på programmet, men derudover kommer stigningerne også længere fra mål. Ganske vist er der en mindre bakke på selve rundstrækningen, men grundlæggende er der tale om en betydeligt fladere finale end i lørdagens løb.

 

Det afspejles da også i historien, der viser en klar tendens til, at løbet afgøres i en massespurt. Det er sket i de seneste to udgaver, og som regel er det kun vejret eller en mangel på topsprintere, der kan forhindre et sådant udkomme.

 

I år er begge betingelser med sprinterne. Vejret vil nemlig være helt ideelt, og med en nærmest ikke-eksisterende vind er det usandsynligt, at den undervejs vil splitte feltet. Dertil kommer, at der i forhold til lørdagens løb er to hold, der har bragt en supersprinter ind. Det gælder Cofidis med Nacer Bouhanni og Vital Concept med Bryan Coquard, og de må derfor begge formodes at ville arbejde 100% for en massespurt. Det samme vil FDJ med Marc Sarreau tvivlsomt, og dermed er en spurtafgørelse den klare interesse for tre af de største hold. Det gør det usandsynligt at tro, at vi får et andet udkomme, og 2019-udgaven ligner derfor en sag for sprinterne.

 

Læs også
Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

 

Selve spurten er lidt svær at læse. Der er en del sving med 3 km igen, men derefter bliver det mere enkelt med en opløbsstrækning på næsten 2000 m. Det betyder, at der er tid til at rykke frem igen, hvis man har tabt lidt positioner, og det er derfor en god afslutning for de hurtige sprintere, der ikke nødvendigvis er så afhængige af et tog. Derudover er opløbsstrækningen let stigende, men det er i en grad, hvor det kun vil spille en begrænset rolle.

 

På papiret ligner det et opgør mellem Marc Sarreau, Bryan Coquard og Nacer Bouhanni, og her tror vi faktisk, at det bliver sejr til opkomlingen Sarreau. Det har nemlig været en fornøjelse at se, hvordan han i år synes at have taget endnu et skridt, og han var blandt andet betydeligt hurtigere end Coquard i Besseges i februar. Senest viste han storform i Denain, hvor han egentlig gik all-in i et stort angreb på brostenene, men alligevel havde overskud til at vinde feltets spurt om 2. pladsen. Han er hæmmet af sin svage positioneringsevne, men i dette løb er det faktisk ham, der med Daniel Hoelgaard og Mickael Delage har det vel nok bedste tog. Det burde give ham gode muligheder for i den ukomplicerede finale at vise sin fart, og derfor tror vi, at franskmanden sejrer.

 

Det bliver dog ikke let. Bryan Coquard har i år igen lignet sig selv, og særligt hans flotte spurt på 1. etape i Oman, hvor han vel reelt var den hurtigste, er værd at huske. Også i Paris-Nice gjorde han det ganske hæderligt, selvom han desværre som så ofte før kom til kort i positionskampen. Det bør han kunne undgå i denne finale og i dette svagere felt. Til gengæld er han her ikke med sit sædvanlige tog, men stærke og hurtige folk som Patrick Müller og Kevin Reza burde nok kunne hjælpe ham. Derefter er det op til ham selv at vise, at han stadig er så hurtig, som det i Oman så ud til.

 

Nacer Bouhanni har netop været igennem endnu en af sine mange kriser, da han efter Tour of Oman blev ramt af sygdom og faldt for tidsgrænsen på 1. etape i Tirreno. Han har dog svaret igen med en heroisk fighterindsats i Sanremo og ikke mindst med 4. pladsen i De Panne i onsdags. Desværre har han ikke spurtet optimalt i år, og specielt i Oman var det tydeligt, at han ikke som i gamle dage var hurtigere end Coquard. Her bliver det ikke lettere af, at han er til start helt uden sit tog med kun Julien Simon til at støtte sig. Heldigvis er han selv sublim i positionskampen, som vi senest så det i onsdags. Nu skal han bare vise, at han også igen nærmer sig sin gamle fart.

 

Sidste år sejrede Thomas Boudat i dette løb, men i år er modstanden betydeligt hårdere. Samtidig er det ikke blevet til megen succes i 2019 for den ellers ganske formstærke sprinter, der atter har lidt voldsomt under sin dårlige positionering. Det kan igen blive et problem her, men heldigvis er finalen ikke specielt kompliceret, og han har i Romain Cardis en fornuftig lead-out man. Vi ved fra tidligere, at han med det rette held godt kan vinde et løb som dette, men det kræver, at han endelig finder den rette position.

 

Det har bestemt ikke været en god start på Androni for Matteo Pelucchi, der er stort set uden resultater. Senest styrtede han i Nokere og måtte herefter udgå i Koksijde, hvor han ellers havde en stor chance. Der er derfor en risiko for, at også denne rute bliver for hård for den tunge italiener, men til gengæld kan han blive farlig, hvis han sidder med hjem. Han viste nemlig med sejren over en vis Fabio Jakobsen i Slovakiet i september, at han stadig er lynhurtig. Nu skal han bare endelig finde formen. Hvis ikke, har Androni i Marco Benfatto en lidt mere formstærk plan B, men heller ikke han er holdbar.

 

Dette kunne være den store chance for Bram Welten til endelig at se, hvor hurtig han er faktisk er. Den unge hollænder synes at have et stort potentiale, men det har i den grad knebet med positioneringen. I dette løb måder han imidlertid op med et tog bestående af Alan Riou, Laurent Pichon, Romain Hardy og Maxime Daniel, og det ligner på papiret et af de stærkeste. Det kan være nøglen til, at vi endelig kan få at se, om Welten faktisk har farten til at tage kampen op med de største navne.

 

Rudy Barbier var i gamle dage næsten altid i top 10 i disse løb, men i 2018 syntes han at tabe den sidste topfart. En top 10 i Koksijde gav dog håb om, at han måske kan finde tilbage, og han burde under alle omstændigheder være blandt de hurtigste i dette felt. Hans positionering er god, og han har i Dennis van Winden også en glimrende lead-out man. Spørgsmålet er bare, om farten også rækker til at vinde.

 

Hans lillebror Pierre Barbier viste sig i 2018 som måske endnu hurtigere end storebror, og han har samtidig vist, at han er god i positionkampen. To top 6-placeringer fra Besseges samt en nylig 7. plads i Denain vidner om form. Den kombination er god, og det kan sagtens blive til endnu et topresultat til den lovende franskmand. Roubaix har også Emiel Vermeulen, der endda blev nr. 5 i Denain og måske er mere ustabil, men også lynhurtig.

 

Læs også
Se Tobias Lund spurte sig til sin tredje etapesejr

 

Wouter Wippert har måttet sande, at der ikke længere er plads til ham på højeste niveau, men med to top 10-placeringer i Herald Sun Tour har han vist, at han stadig er hurtig. Til gengæld er han også meget tung, og da han udgik i Paris-Troyes efter en lang pause, frygter vi, at hans form ikke rækker til at klare stigningerne. Lykkes det, kan han imidlertid blive farlig, da han med Aaron Gate og Shane Archbold ved sin side måske kan overvinde sine positoneringsproblemer.

 

Det har ikke været en let start på Euskadi for Enrique Sanz , men han synes i den grad at have fundet formen. Han kommer til Frankrig med tre friske sejre fra Portugal og har vel næppe nogensinde været bedre. Her var det imidlertid i stigende spurter, at han gjorde sig gældende, og selvom han også spurtede godt i flade spurter tidligere på året, mangler han nok den sidste fart til at vinde.

 

Sport Vlaanderen stiller med to sprintere i form af Sasha Weemaes og Christophe Noppe. Weemaes er ganske lovende og viste med 6. pladsen i Koksijde, at han er værd at holde øje med. Noppe er normalt holdets nr. 1 i et løb som dette og lagde stærkt fra land på Mallorca. Han er dog netop kommet tilbage efter en skade, hvorfor hans form er usikker.

 

Ty Magner har i mange år været en af de hurtigste på den amerikanske scene, mens hans erfaring i Europa er begrænset. Derfor skal det blive interessant at se ham i et løb som dette, mens hans form er desværre temmelig usikker, da han ikke har kørt siden Oman, hvor han ikke imponerede. Det er ikke sikkert, at han kommer med hjem, men han har farten og i Ryan Anderson en erfaren lead-out man.

 

Delko har Brenton Jones, der aldrig er blevet til det, vi håbede. Han har ikke længere samme fart som tidligere, og positionering har altid været et problem. Bedre er det ikke blevet af, at han døjer med skader efter et styrt i Nokere. Dette løb er dog ikke specielt svært, og i en ukompliceret finale kan han måske endelig hævde sig.

 

Endelig er der erfarne Samuel Dumoulin . Den lille franskmand er ikke en mand til en klassisk boulevardspurt som denne, og det er derfor ikke et løb, han kan vinde. Til gengæld er han erfaren og sny i positionskampen, og han står derfor med gode chancer for en top 10. Også Anthony Maldonado og Tony Hurel kan tænkes at spurte, men de har ikke de store chancer. Og så ska det blive spændende at se den unge Jacob Hennessy forsøge sig på dette niveau.

 

***** Marc Sarreau

**** Bryan Coquard, Nacer Bouhanni

*** Thomas Boudat, Matteo Pelucchi, Bram Welten, Rudy Barbier, Pierre Barbier

** Enrique Sanz, Wouter Wippert, Emiel Vermeulen, Sasha Weemaes, Christophe Noppe, Marco Benfatto, Ty Magner, Brenton Jones, Anthony Madonado, Samuel Dumoulin, Jacob Hennessy

* Rory Townsend, Tony Hurel, Aaron Gate, Andrea Vendrame, Alexandre Geniez, Julien Simon, Quentin Jauregui, Laurent Pichon, Romain Hardy, Romain Combaud, Arthur Vichot, Cyril Gautier, Nathan Earle, Robin Carpenter

                                                        

Danskerne

BHS - Almeborg Bornholm stiller med Sander Andersen, Christoffer Lisson, Magnus Bak Klaris, Nicklas Amdi Pedersen, Mathias Bregnhøj, Emil Toudal og Mads Rahbek, men de får svært ved at blande sig i en spurt på dette niveau.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Cholet Pays De Loire
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?