Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Clasica Ciclista San Sebastian – San Sebastian

Optakt: Clasica Ciclista San Sebastian – San Sebastian

30. juli 2011 08:07Foto: Sirotti

Traditionen tro byder det baskiske endagsløb, Clasica San Sebastian på den første revanchemulighed efter Tour de France og i år er ingen undtagelse, når rytterne bevæger sig ud på de i alt 234 kilometer omkring den baskiske storby, San Sebastian eller Donostia som byen kaldes lokalt.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Af en så geografisk begrænset region som den baskiske er det ret imponerende at have to begivenheder på ProTour-kalenderen, men en cykeldedikeret befolkning og et meget kuperet terræn gør landskabet velegnet til cykelløb og Clasica San Sebastian er det mest bjergrige større endagsløb på kalenderen, selvom afslutningen nu går, at det sjældent er en decideret klatret, der vinder løbet.

 

Sidste år løb Luis Leon Sanchez (Rabobank) med sejren efter at han slog Alexander Vinokourov (Astana) i en direkte afslutning, hvor den tredje medudbryder, Carlos Sastre (Geox), var chanceløs i spurten.

 

Ruten

Clasica San Sebastian var ved at udvikle sig til et sprinteropgør mellem bjergstærke klassikerryttere og for at få flere klassementsryttere fra Touren til at kæmpe med om sejren, indførte man sidste år en rundkørsel, hvor rytterne to gange skulle over den berygtede Jaizkibel-stigning. Det havde en meget positiv effekt på løbet, hvor der sidste år var større splittelse end tidligere set og hvor favoritgruppen var meget mere selektiv end tidligere.

 

 

Løbet starter i San Sebastian og derfra kommer der to mindre stigninger, hvis fineste funktion i løbet er at danne rampen for et tidligt udbrudsforsøg, der som det er sædvanen i de store endagsløb.

 

Efter den hårde indledning kommer der et langt stykke på over 100 kilometer, hvor der ikke er nogen kategoriserede stigninger på programmet, men hvor der alligevel er flere mindre udfordringer på menuen.

 

Den egentlige finale indledes med 87 kilometer til mål, hvor rytterne indleder en rundstrækning, der blandt andet betyder at de første gang skal over Jaizkibel (7,8 km, 5,8 %), en stigning der er hårdest i sin indledning og som derefter flader ud mod toppen. Efter toppen kommer der et kort fladt stykke med masser af vind før det går nedad til byen Irun, hvor stigningen Alto de Arkale (2,7 km, 6,3 %) påbegyndes.

Efter at rytterne er kommet ned fra Alto de Arkale begynder de endnu en engang på rundstrækningen, men fra toppen af Alto de Arkale kører man i en anden retning mod San Sebastian, hvor kører langs kystlinjen frem til målstregen.

 

Det er på den anden rundstrækning at den egentlige udskilning vil ske, og stærke bjergryttere vil sætte hårdt tempo for at skabe en lille udbrydergruppe, der efterfølgende kan kæmpe om sejren. Med cirka 40 kilometer til mål fra toppen af Jaizkibel til målet er der dog god mulighed for at der kan ske samling igen og Alto de Arkale er i sig selv ikke svær nok til at skabe den store splittelse.

 

Selvom man har gjort meget for at bjergrytterne lettere kan komme til at dominere løbet, så er det stadig et løb, der mest af alt er velegnet til spurtstærke specialister, der klarer sig godt i løb som Liège-Bastogne-Liège og lignende kuperede løb. Et kig på resultatlisten afslører inden for de senere år vindere som Laurent Jalabert, Alejandro Valverde og sidste års vinder Luis Leon Sanchez og det er disse typer, der normalt klarer sig bedst i løbet, der dog også har sin andel af ganske overraskende vindere.

 

Favoritterne

Med forbehold for at rytterne typisk kommer ud af Tour de France med noget varierende form, så er det efterhånden blevet en let opgave at forudse vinderen af de store kuperede løb, og med tanke på indsatsen i Touren er det indlysende at pege på Philippe Gilbert som vinder, idet han både er i glimrende form og passer godt til ruten. Den belgiske stjernes OmegaPharma-Lotto-mandskab kommer ikke til løbet i sin skarpeste udgave, men med sig til at hjælpe, har Gilbert Jelle Vanendert, der stod for et af Tourens store gennembrud.

 

Efter Philippe Gilbert er der en hel horde af outsidere, hvis fornemmeste mission i løbet er enten at sætte Gilbert af på Jaizkibel eller som minimum at sørge for at OmegaPharma-Lotto-holdet er markant decimeret efter stigningen. Et oplagt bud på en angriber er Damiano Cunego (Lampre-ISD), der kørte et godt, men noget defensivt Tour de France.

 

Leopard-Trek stiller til start med et slagkraftigt mandskab, bestående af store dele af deres hold til Touren. Andy og Fränk Schleck er deres naturlige favoritter, men det kræver at det bliver et hårdt løb, hvor de får muligheden for at køre alene i afslutningen. Med danske Jakob Fuglsang og den stærkt kørende Maxime Monfort har man muligheden for at bruge holde til at skabe udskilningen og overlade finalen til det luxembourgske brødrepar.

 

Den forsvarende mester Luis Leon Sanchez (Rabobank) tog en etapesejr i Touren, men skuffede ellers, idet han ikke var i stand til at køre klassement. Det har ikke været en god sæson for Sanchez, men i San Sebastian har han Carlos Barredo med sig og de danner en stærk duo. Andre spaniere stiller til start med lignende ambitioner om en sejr, heriblandt Joaquin Rodriguez (Katusha), der har til opgave at skabe resultater for det russiske hold, der slikker sårene efter et yderst skuffende Tour de France.

 

 

Jose Joaquin Rojas (Movistar) er en af de få bakkestærke ryttere, der kan slå Gilbert i spurten i San Sebastian, og det spanske hold har en god tradition for at klare sig godt i løbet, hvor man altid er med til at præge afgørelsen. Det lokale baskiske mandskab Euskaltel har derimod aldrig klaret sig særlig godt i løbet, men håber på at en af Tourens helt store figurer, Samuel Sanchez, vil skabe et stort resultat til holdet. Andre spurtstærke ryttere som Greg van Avermaet (BMC) og måske den norske verdensmester, Thor Hushovd (Garmin-Cervelo), kan håbe at løbet bliver taktisk og lukket og at det er en større gruppe, der skal afgøre løbet mellem sig.

 

Saxo Bank – SunGard har næppe de store forventninger til løbet, hvor man har Richie Porte og Chris Anker Sørensen som sine bedste bud på en placering i top 10. Løbet kræver som sagt at man er stærk både på stigninger og en god afslutter og særligt det sidstnævnte halter for mange af holdets ryttere. Den danske repræsentation på holdet består også af André Steensen, Mads Christensen og Brian Vandborg, alle ryttere, der efter afslutningen af løbet, skal direkte til Danmark og køre PostDanmarkRundt. Udover disse er Matti Breschel med til start for Rabobank, mens Leopard-Trek udover Jakob Fuglsang, også har Anders Lund med på startlinjen, og alle disse skal såmænd også direkte til Danmark efter løbet.

 

Feltet.dks favoritvurdering:

*****: Philippe Gilbert

****: Joaquin Rojas, Damiano Cunego

***: Joaquin Rodriguez, Samuel Sanchez, Luis Leon Sanchez

**: Greg van Avermaet

*: Thor Hushovd, Fränk Schleck, Andy Schleck

 

 

  

DEL
You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#435#' ' at line 1