Optakt: Classic de l’Ardeche

Løbets rolle og historie

For mange af verdens bedste cykelryttere er den kommende weekend årets første store højdepunkt, når de går efter den første klassikersejr i Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. For etapeløbsryttere og ardennerspecialister er det vigtigt at fortsætte forberedelserne frem mod deres mål, og de belgiske brosten er bestemt ikke den perfekte måde at gøre sig klar til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico.

Frankrig tilbyder imidlertid en alternativ vej, idet landet er vært for to hårde, kuperede endagsløb i weekenden. Lørdag afvikles den 18. udgave af Classic de l’Ardeche - indtil 2017 kendt som Classic Sud-Ardeche - på en vanskelig rute med adskillige stigninger, der gør det til et perfekt løb bare en uge inden starten på Løbet mod Solen, Paris-Nice. Dagen efter tilbyder Drome Classic en lidt nemmere rute, og dermed har feltet således to dage til at gøre sig klar til de kommende store mål.

Tidligere var Classic de l’Ardeche et løb, der blev afviklet helt for sig selv. Det blev første gang afholdt under navnet Boucles du Sud Ardeche i 2001 og var i de første år på et lavere niveau. Først i 2010 fik det dets nuværende 1.1-status i det officielle UCI-hierarki, men det var primært vigtigt for de franske hold, mens det havde svært ved at tiltrække et mere internationalt felt. Med tilføjelsen af Drome Classic forud for 2012-sæsonen er det imidlertid blevet en langt vigtigere begivenhed og fik ved den lejlighed navnet Classic Sud Ardeche. I 2014 havde man således BMC, Belkin, Omega Pharma-Quick Step og Trek til start sammen med de lokale helte. I 2015 fik de hold selskab af Orica-GreenEDGE, og i 2016 var der endda hele seks WorldTour-hold til start. Desværre har løbene i høj grad betalt prisen for Abu Dhabi Tours og nu UAE Tours nye placering på kalenderen, og derfor måtte man i 2017 nøjes med deltagelse fra to hold fra sportens øverst hylde, de hjemlige FDJ og Ag2r. Sidste år lykkedes det at genrejse løbet med  hele fem hold fra øverste række, Ag2r, Trek, FDJ, Quick-Step og Astana, men i år er det igen kun Ag2r og FDJ, der vil være at finde i feltet.

Læs også

Giro d'Italia: Outsiderne (*)

Begge de to løb afvikles i Massif Central, der er vidt berømmet for sit vanskelige terræn, og derfor er det næppe en overraskelse, at det er løb, der er meget sammenlignelige med ardennerklassikerne. Mens Classic de l’Ardeche ofte er blevet afgjort i en spurt i en mindre gruppe, da afstanden fra toppen af sidste stigning typisk har været lidt længere, har Drome Classic været mere selektivt, og begge de to første udgaver blev vundet i solofremstød. I 2016 ændrede man imidlertid lørdagens løb ved at gøre det betydeligt hårdere, og efter at man både i 2017 og i 2018 har foretaget flere ændringer, fremstår det nu som weekendens hårdeste løb.

Det blev meget tydeligt sidste år, hvor Romain Bardet angreb langt fra mål og kørte hjem til en stor solosejr foran Maximilan Schachmann, der slog Lilian Calmejane og yderligere en håndfuld ryttere i spurten om 2. pladsen. Efter en lovende start i Haut-Var vender Bardet tilbage for at forsvare sin titel, og han er atter oppe mod Calmejane, mens Schachmann i år i stedet er i aktion i Emiraternes ørken.

Ruten

I 2016 introducerede man en ny, hårdere rute, der på det tidspunkt ventedes at skulle være det fremtidige format for den relativt nye semiklassiker. Sådan skulle det imidlertid ikke være, og man synes i stedet at ville variere løbet fra år til år. I hvert fald gentænkte man formatet også i 2017 og 2018, hvor man atter sammensatte en helt ny rute, der dog i sin natur mindede meget om den foregående. Nu tyder noget dog på, at man har fundet et tilfredsstillende format, for denne gang er der tale om en kopi af 2018-udgaven af løbet.

Som i de tre foregående år afvikles løbet med Guilherand-Granges som centrum, og denne gang består løbet hovedsageligt af en rundstrækning i det kuperede område vest for byen. Der er tale om en stor rundstrækning, der i sin natur minder om den, der blev benyttet i 2017, men synes at være en anelse hårdere. Til sidst afsluttes med en omgang på samme rundstrækning, som afsluttede løbet i 2017.

I alt skal rytterne tilbagelægge 200,2 km, og løbet indledes på Avenue Georges Clemenceau i byens centrum. Første del af løbet består af tre omgange på en 59,4 km lang rundstrækning, der udgør hovedparten af dagens udfordringer. Den består af en tur mod vest op ad den lange stigning Saint-Roman-de-Lerps (8,3 km, 5,8%). Den efterfølges af en lille nedkørsel og derefter af den lange, lette Col de Leyrisse (10,3 km, 2,1%), mens man kører mod syd og tilbage mod øst. Herefter fører en lang nedkørsel mod øst tilbage til byens udkant, hvor man slår en lille sløjfe mod syd for at køre op over Cote du Val d’Enfer (1 km, 6,9%). Derefter følger en kort nedkørsel, der bringer feltet tilbage mod nordvest og byens centrum, hvor målstregen krydses

Efter afslutningen på tredje og sidste omgang rundes løbet med én omgang på en kortere 30 km lang rundstrækning i området nord for byen. Den består først af Coteaux du Cornas-stigningen (5,8 km, 5,7%), der har top med 17,3 km til mål. Herefter går det mod syd ned til bunden af den korte, stejle Cote du Val d’Enfer (1 km, 9,9%), der også var en del af første rundstrækning, men denne gang skal bestiges fra en meget stejlere side, og hvis top kommer med bare 6,2 km til stregen. Herefter venter en kort nedkørsel og 3 flade kilometer mod slutningen. Der er flere sving i finalen, herunder et skarpt højresving bare få hundrede meter fra stregen.

Løbet byder på i alt 3503 højdemeter.

Læs også

Giro d'Italia: Holdanalyse

Vejret

Det smukke vejr, der har præget næsten alle årets sydeuropæiske løb, fortsætter også i denne weekend. Efter en halvskyet formiddag vil der kun være enkelte skyer om eftermiddage, hvor temperaturen vil np 15 grader. Der vil blot være en let til jævn vind fra nord, hvilket hovedsageligt giver sidevind på den store rundstrækning. På den sidste rundstrækning, vil der være sidemodvind på Coteaux du Cornas og derefter sidemedvind på nedkørslen. Derefter vil der være medvind på Val d’Enfer og nedkørslen, inden man får modvind på det sidste stykke frem til det sidste sving og derefter sidevind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Classic de l’Ardeche er ikke et nemt løb at blive klog på. Netop som man troede, at man havde lært løbet at kende, gik arrangørerne i gang med at ændre formatet, og i de seneste mange år er ruten blevet forandret. Det gør det svært at bruge de forskellige udgaver som sammenligningsgrundlag, men for første gang er der heldigvis i år tale om et genbrug, der sikrer os, at vi kan finde nogen inspiration i sidste års udgave af løbet.

Grundlæggende har der dog altid været tale om et rimelig ensartet format. En hård rundstrækning med flere stigninger skal forceres flere gange, og derefter venter en flad finale. Vi så imidlertid sidste år, at den nye variant vel er den hidtil hårdeste, og her var det stort set kun ganske klatrestærke folk, der var med fremme. Alene det forhold, at Romain Bardet kunne køre alene hjem fra næstsidste stigning siger ganske meget om rutens udfordringer.

Den indledende rundstrækning er svær, men sidste passage af Saint-Roman-Lerps kommer trods alt med mere end 70 km til mål. Derfor vil denne del kunne benyttes til at gøre løbet hårdt, og vi skal derfor formentlig frem til den sidste rundstrækning, før løbet for alvor går i gang. Sidste år kørte Bardet altså væk på den lange stigning, der skabte en ganske væsentlig udskilning, inden der blev ryddet yderligere op i feltet på den korte, men ekstremt stejle Val d’Enfer i finalen, hvorefter resterne spurtede om 2. pladsen baf den ensomme Bardet.

Dermed kan vi igen forvente et udskilningsløb, og at det kun er de bedste klatrere, der vil være tilbage i finalen. De hårdere stigninger betyder, at mulighederne for de mindre spurtstærke ryttere er bedre end tidligere, og chancerne for en solosejr er bestemt til stede. På den anden side betyder den flade finale og det stærke felt, at det må anses som ganske sandsynligt, at en mindre gruppe skal spurte om sejren, og derfor kan det være afgørende at være hurtig på stregen.

Som nævnt er FDJ og Ag2r i år de eneste WorldTour-hold, men begge komme i fremragende formationer, efter at Thibaut Pinot har truffet en sen beslutning om også at køre lørdagens løb som sidste test inden Tirreno-Adriatico. Dermed er det et felt, der minder meget om det, vi så sidste uge i Haut-Var, og derfra har vi også en ganske god fornemmelse af, hvem der er i form. Ligesom i sidste uges løb skiller de to franske storhold sig ud som de klart stærkeste, og vi kan vente os en sand magtkamp mellem dem, hvor de vil kontrollere, inden krigen bryder ud på den næstsidste stigning.

Modsat sidste år er de to store hold så jævnbyrdige, at vi ikke forestiller os en gentagelse af Bardets soloshow. I stedet tror vi, at de to hold vil holde hinanden i skak, selvom der sikkert vil komme angreb allerede på den lange stigning. En lille gruppe vil derefter sikkert skulle afgøre det på den stejle mur i finalen, og den synes at være svær nok til, at man herfra kan køre alene hjem. Samtidig kan det blive ganske taktisk, ikke mindst hvis flere mand er samlet på de sidste flade kilometer, hvor man med et smart angreb måske kan udnytte manglen på kontrol til at sikre sig en solosejr, hvis man sidder med så langt.

Det er derfor et ganske åbent løb, men alligevel vil vi pege på Thibaut Pinot som vores favorit. Helt som sædvanligt har den franske stjerne været yderst velkørende fra starten af sæsonen og kronede det hele med den samlede sejr i Haut-Var, hvor han også var stærkeste mand på Mont-Faron. Der er ingen tvivl om, at han og Bardet er løbets bedste klatrere, men det store spørgsmål er, om ruten er hård nok til at gøre en forskel. Sikkert er det i hvert fald, at den flade finale gør det knap så svært som i sidste weekend, og den lange stigning kommer som sagt så langt fra mål, at det kan være svært at køre alene væk i så stærkt et felt, også for Pinot.

Heldigvis er den sidste mur meget stejl, og vi tror, at Pinot vil være i stand til at sætte sig igennem med sin gode form. Måske kan han ikke sætte Bardet, men i en spurt er han sin landsmand overlegen. Selv hvis en større gruppe skulle samles til sidst, vil en formstærk Pinot stå med gode kort, da han kan slå de fleste. Det kan blive vanskeligt at kontrollere løbet, men da Pinot bakkes op af formstærke Kilian Frankiny og Valentin Madouas har FDJ styrken til det. Derfor tror vi på årets tredje sejr til Pinot.

Læs også

Giro d'Italia: Podiekandidaterne (**)

Hans værste rival kunne meget vel være Lilian Calmejane. Den alsidige franskmand havde bestemt ikke sin bedste sæson i 2018, men noget tyder på, at han er på vej tilbage. Han var brølstærk i Provence, særligt på den svære 2. etape, og trods et styrt på 1. etape fulgte han det op med meget overbevisende kørsel i Haut-Var, hvor særligt hans 4. plads på den svære Mont-Faron, hvor han blandede sig med virkelige klatrere, vidner om format. Disse stigninger passer ham langt bedre, og Pinot og Bardet skal være i hopla, hvis de skal ryste Calmejane. Muren til sidst er en anelse stejl for den store Direct Energie-kaptajn, men han vil have tid til at komme tilbage. I en spurt er han og Pinot på papiret meget jævnbyrdige, og dermed har Calmejane gode chancer for endelig at bryde sin lange tørke.

Bardet er på papiret stærkeste mand hos Ag2r, men det bedste vinderbud er måske i virkeligheden Alexis Vuillermoz. Franskmandens 5. plads på Mont-Faron viser i hvert fald, at hans form intet fejler, og han og Bardet udgør en knivskarp duo, der virkelig kan sætte FDJ under pres. Særligt den sidste stejle mur er som skabt til Vuillermoz, der netop på den slags procenter har eksplosiviteten til at matche Pinot. Samtidig vil han have mere frihed end Bardet, der vil blive skarpt dækket op, men først og fremmest er han hertig. I en flad spurt har han i hvert fald fornuftige chancer mod både Pinot og Calmejane, og dermed giver hans afslutterevner ham muligheder, Bardet ikke har.

Sidste år kørte Romain Bardet alene hjem fra distancen, men det bliver som sagt vanskeligt at gentage den bedrift i år. Det betyder dog ikke, at han er helt uden chance, for formen er glimrende, hvilket 2. pladsen i Haut-Var viser. Er der en mand, der kan sætte Pinot på den stejle mur, må det i hvert fald være Bardet, og med en efterfølgende nedkørsel kan man slet ikke afskrive endnu en solosejr til franskmanden. Til gengæld er han ikke spurtstærk og skal formentlig alene til mål for at vinde. Det kan han sikre sig enten på stigningen, men også hvis han og Vuillermoz særligt i den flade finale kan udnytte et muligt overtal.

Pinot er naturligvis det store navn på FDJ, men de har andre kort at spille. Stærkest står måske nok Valentin Madouas, der ikke har været i aktion siden den lovende start i Besseges. Her viste han, at han er klar til at bygge videre på den stærke start på karrieren i 2018, hvor han sluttede bragende flot af i Paris-Bourges og Paris-Tours. Terrænet her burde passe ham, også selvom han er klassikerspecialist og ikke klatrer, og han har den fordel, at han har mere frihed end Pinot, hvis det ender i en taktisk finale. Den sidste stigning kan blive lidt stejl, men sidder han med til sidst, er det heller ikke utænkeligt, at Pinot faktisk kører spurten for sin hurtige holdkammerat.

Det har været en fornøjelse at se, hvordan Eliot Lietaer er kommet stærkt tilbage efter et skadesramt 2018. I 2017 kørte han ellers som en motorcykel i et hav af ugelange etapeløb med terræn som dette, og det er præcis et løb som dette, han elsker. Han er stærk på korte stigninger og har gode muligheder i en spurt, også på flad vej. En frisk 7. plads i det hårdere Tour of Oman vidner i hvert fald om, at formen atter er præcis, hvor den skal være

Bliver løbet for hårdt for Anthony Perez? Det er der nok en vis sandsynlighed for, men franskmandne kommer i hvert fald til løbet som en meget formstærk rytter. Han var ikke langt fra de bedste på stigningerne i Haut-Var, og særligt hvis det hele bliver en anelse for taktisk i duellen mellem FDJ og Ag2r, vil han have mulighed for at komme tilbage. Han har i blandt andet Luxembourg og Gevaudan vist, at han er ganske hurtig, og han står derfor med gode hånd, hvis han på en eller anden vis ender i en gruppe, der skal spurte om sejren. Endnu hurtigere er hans kaptajn, Julien Simon, der står meget stærkt i en spurt, og som efter et svagt løb i Provence viste stærkt stigende form i Haut-Var og er som skræddersyet til dette løb. Endnu større chance for at køre finale har hans formstærke holdkammerat Nicolas Edet, der var blandt de stærkeste i Haut-Var, men han får med sin manglende spurtstyrke svært ved at vinde.

Er Jonathan Hivert endelig ved at finde formen? Man kan håbe, efter at han trods en skidt indledning i Haut-Var med en 13. plads på Mont-Faron endelig viste sine kvaliteter. Kan han fortsætte den fremgang, er dette et løb, der passer ham perfekt, da han blandt favoritterne formentlig er den allerhurtigste i en spurt. Med lottokuponen Hivert ved man aldrig, slet ikke i så hård en finale, men der er håb om, at han endelig kan vise sit killerinstinkt her.

Guillaume Martin har været temmelig svingende i årets første løb, hvor han har vekslet gode og dårlige dage. Han var da heller ikke i sit es i Ruta del Sol, hvor han ved flere lejligheder skuffede, ikke mindst på kongeetapen. Særligt på 3. etape i Provence viste han dog, at han på mere eksplosive stigninger står ganske stærkt. Han er heller ikke helt langsom, men i en spurt får han det trods alt svært. Derfor skal han nok lukrere på magtkampen mellem de store hold, hvis han faktisk skal vinde. Wanty har også Xandro Meurisse, der med sin gode spurt er et bedre kort, men selvom han viste fremgang i Algarve, har han nok fortsat ikke formen til at være med helt i front. Det har formstærke Fabien Doubey efter stærk kørsel i Oman, men han mangler spurtstyrken til at være en reel trussel.

Vital Concept kommer med Quentin Pacher, der med sin store stabilitet altid er med i front i hårde franske endagsløb som dette. Han har da også vist glimrende form i Oman, hvor Green Mountain dog som ventet blev lidt for hård. På mange måder minder han om Lietaer, men han er desværre knap så hurtig og dermed uden samme chancer i en spurt. Til gengæld er hans hold stærkere, ikke mindst med Cyril Gautier, der imponerede i dette terræn i Provence, og som faktisk også er halvhurtig og i hvert fald aggressiv. Ruten er dog nok for eksplov til en ikke specielt formstærk Pierre Rolland.

Læs også

Giro d'Italia: Vinderkandidaterne (***)

Egentlig burde dette være et godt løb for Francesco Gavazzi, men italieneren var alt andet end imponerende i Ruta del Sol. Omvendt viste 4. pladsen i Laigueglia, at han ikke er helt elendig, men man må stadig sidde med en frygt for, at den nu knap så klatrestærke Gavazzi kan sidde med hjem. Til gengæld vil han i en spurt næsten altid være favorit. Andrones klatrere, Mattia Cattaneo og Fausto Masnada, skuffede i Ruta del Sol og mangler den rette eksplosivitet, og Matteo Busato er måske nok blevet bedre, men stadig ikke formstærk nok.

Kilian Frankiny og Nans Peters er desværre kun tredjevioliner på hhv. FDJ og Ag2r. Begge er imidlertid glimrende form og sluttede faktisk i top 10 på Mont-Faron i søndags trods deres hjælperroller. I dette løb vil de formentlig atter være låst, da deres manglende spurtstyrke gør dem uegnede som vinderkandidater, men måske kan de med deres gode form udnytte rollen som underdog til at snige sig væk i en taktisk finale. På samme måde kan Francois Bidard måske komme i spil for Ag2r.

Efter en lovende start på Mallorca fik Warren Barguil sig endnu en dukkert i Provence, hvor han var langt fra sit bedste niveau. Han håber, at han nu kan vise den rette form inden Paris-Nice, og indsatsen på Mallorca giver da i hvert fald et vist håb. Finalen burde egentlig passe ham fint, og han er heller ikke helt langsom i en spurt. Nu skal han blot vise, at benene også rækker. Arkea har også hurtige Romain Hardy, der dog ventes at komme til kort i denne gårde finale med den form, han hidtil har vist.

Egentlig ville vi gerne rangere Giovanni Visconti højt, for dette er et løb, der passer ham helt ideelt. Han skuffede imidlertid stort i Laigueglia, og intet tyder på, at han har formen til at være med fremme. Omvendt har han haft et par uger til at forbedre sig, og han har den fordel, at han er umulig at slå i en spurt. Hans formstærke holdkammerat Simone Velasco, der sejrede i Laigueglia, er en stærk plan B, der med sin gode afslutning står pænt, men som nok alligevel får det svært mod så stærke klatrere.

Andre kandidater tæller særligt den genfødte og hurtige Iuri Filosi, der dog kan finde det lidt for hårdt, samt den formstærke holdkammerat Romain Combaud. Sergei Chernetckii og Jonathan Lastra burde også være med fremme, mens Ben Hermans nok desværre er for hæmmet af den skade, der satte ham ud af spillet inden Laiguglia. Og løbet bliver nok trods alt for hårdt for hurtige og holdbare Anthony Maldonado og Kevin Le Cunff.

OPDATERING: Meurisse stiller ikke til start for Wanty, og Vital Concept er uden Gautier.

***** Thibaut Pinot

**** Lilian Calmejane, Alexis Vuillermoz

*** Romain Bardet, Valentin Madouas, Eliot Lietaer, Julien Simon, Jonathan Hivert

** Anthony Perez, Guillaume Martin, Quentin Pacher, Francesco Gavazzi, Kilian Frankiny, Nans Peters, Warren Barguil, Nicolas Edet, Giovanni Visconti, Simone Velasco

* Iuri Filosi, Sergei Chernetckii, Fabien Doubey, Romain Combaud, Jonathan Lastra, Pieter Weening, Ben Hermans, Francois Bidard, Mattia Cattaneo, Fausto Masnada, Nick van der Lijke, Matteo Busato, Romain Hardy, Pierre Rolland, Huub Duijn

Danskerne

Riwal stiller igen til start på fransk grund og har fem danskere i en trup, der tæller Alexander Kamp, Rasmus Quaade, Emil Vinjebo, Andreas Kron og Troels Vinther. Vinjebo og norske Sindre Lunke ligner de bedste kort I et løb, der med den nuværende form nok er en anelse for hårdt, især for Kamp, der ellers normal ville være et fint bud.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Romain Bardets sejr fra 2018, Mauro Finettos sejr fra 2017, Petr Vakocs sejr fra 2016 og Eduardo Sepulvedas sejr fra 2015.