Optakt med etapevinderbud: Deutschland Tour

Løbets rolle og historie

Dopingdebatten har redet cykelsporten som en mare overalt, men i de fleste lande har man kunnet bevare fascinationen og en solid fanbase. Det forholder sig imidlertid helt anderledes i Tyskland, hvor diskussionen om forbudte stoffer nærmest har udryddet en sport, der engang var ekstremt populær, ikke mindst i årene, hvor Jan Ullrich og Erik Zabel dominerede i Touren. Offentligheden og medierne har i høj grad vendt ryggen til sporten, og mens landet engang havde tre WorldTour-hold, var man for få år siden nede på ikke at have ét eneste.

Tyskland havde engang en meget flot cykelkalender med adskillige ugelange etapeløb og et par endagsløb på højeste niveau. Bayern Rundfahrt, Hessen Rundfahrt, Sachsen Tour, Niedersachsen Rundfahrt og Rheinland-Pfalz Rundfahrt var bare nogle af de mange løb, der sammen med det nationale Deutschland Tour, HEW Cyclassics (nu EuroEyes Cyclassics), Rund um den Henninger Turm (nu Eschborn-Frankfurt), Rund um Köln og Rund um die Braunkohle udgjorde en fantastisk cykelscene.

Intet andet land er imidlertid blevet ramt så hårdt af den massive dopingmistanke som Tyskland, der nu kun har meget få store løb, hvor de kan fremvise deres mange topnavne for hjemmepublikummet. Da løbet i Bayern forsvandt i 2916, var det det sidste af de mange etapeløb, der måtte opgive kampen, og endagsløbene i Köln og Frankfurt har kæmpet en konstant dødskamp. Et nyt løb blev etableret i Berlin, men det er igen forsvundet i et land, hvor der næsten intet er tilbage.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

Fremkomsten af navne som Tony Martin, André Greipel, Marcel Kittel og John Degenkolb har langsomt vakt interessen til live igen. Sunweb og Bora-hansgrohe er nu tyske WorldTour-hold, og der er igen live-dækning af Tour de France på de nationale kanaler. Vigtigst af alt har det været, at Tour-arrangørerne ASO hele tiden har haft et godt øje til det tyske marked, og man gav derfor udvikling yderligere et boost, da man i 2017 henlagde Tour-starten til Düsseldorf.

For de fleste lande er det den nationale rundtur, der har været den naturlige hovedbegivenhed, men for den tyske variant, Deutschland Tour, der har haft et hav af forskellige navne gennem historien, har det været en temmelig omskiftelig affære, som har været præget af mange årelange aflysninger og pludselige genopstandelser. Den første udgave blev arrangeret helt tilbage i 1911 under navnet Quer durch Deutschland. Første Verdenskrig betød, at den anden udgave måtte vente hele 11 år på sig. I en tumultarisk tid blev der derudover kun afviklet løb i 1927, 1930 og 1931 i de tidlige år, inden nazisterne med storslåede udgaver i 1937, 1938 og 1939 ville demonstrere Tysklands storhed i forhold til Frankrig og Italien, der allerede på den tid havde etableret både Giroen og Touren.

Løbet forsøgte at finde en form for stabilitet i efterkrigstiden, da det blev genoplivet i 1947, først i en lidt forkølet udgave, indtil Vesttyskland igen blev fuldgyldigt medlem af UCI. Derefter kom løbet på den internationale kalender i 1952, men blev atter aflyst. Man forsøgte igen i 1955, inden man endelig oplevede lidt succes med tre løb fra 1960 til 1962, hvor blandt andre den lokale helt Rudi Altig bidrog til løbets succes. Hurtigt gik løbet igen i glemmebogen, indtil Dietrick Thuraus succes i 1970erne genoplivede cykelsportsinteressen i Tyskland. I 1979 blev løbet derfor genoplivet under navne Deutschland-Rundfahrt men allerede i 1982 betød store underskud, at man igen måtte lukke ned.

Efter en lang pause fik Ullrich og Zabel endelig cykelsporten til virkelig at boome i 90erne, og derfor var det kun naturligt, at det nye Deutschland Tour blev vakt til live igen. Det skete i 1999, og i de følgende år trivedes løbet endelig. Da ProTouren blev indført i 2005, kom løbet endda på den fineste kalender og var en stor sensommerbegivenhed, der strakte sig over mere end en uge. Ullrich selv var med til at kaste glans over begivenheden, selvom han aldrig selv lykkedes med at vinde. I stedet var det Levi Leipheimer, Jens Voigt (to gange) og til slut Linus Gerdemann, der vandt de fire ProTour-udgaver af løbet.

Desværre eksploderede cykelballonen sammen med Ullrichs Operacion Puerto-ballade i 2006, og da Patrik Sinkewitz året efter blev sendt hjem fra Touren i vanære, og tysk tv midt under løbet trak stikket, indledtes cykelsportens nedtur for alvor. De nationale tv-stationer ARD og ZDF havde efterfølgende heller ingen interesse i at transmittere fra Deutschland Tour, og derfor var det ikke overraskende, at Gerdemann i 2008 blev den indtil sidste år sidste vinder.

Den genoplivede interesse for cykelsporten har imidlertid også ført til håb om, at Deutschland Tour alligevel har en fremtid. Igen har ASO været den store motor bag projektet. I juli 2016 blev det annonceret, at organisationen var gået sammen med det tyske cykelforbund om fra 2018 at relancere landets cykelstolthed, igen under navnet Deutschland Tour. I første omgang skete det i en forkortet udgave på bare fire etaper og en beskeden 2.1-status på UCI-kalenderen, men målsætningen er på sigt at bringe tilbage mod tidligere tiders storhed og igen give Tyskland en plads på den internationale kalender, som landets talentmasse berettiger.

At ASO er bag projektet, er tydeligt at se, for det er sjældent, at et nyt løb har kunnet tiltrække sig en sådan interesse allerede i sit første år.  Ikke færre end 11 af de 18 WorldTour-hold havde meldt deres ankomst, og de kom endda næsten alle i en stærk besætning. Arrangørerne havde især gjort en form for kup ved at sikre sig deltagelse fra Geraint Thomas og Tom Dumoulin, der begge bruger løbet til at genoptage aktiviteterne efter Tour-succes, og derudover kastede også Romain Bardet stjernestøv over debuten. Endelig havde man naturligvis tiltrukket cremen af tysk cykelsport anført af supersprinterne Marcel Kittel og André Greipel samt talenterne Maximilian Schachmann og Pascal Ackermann, og det var kun den skadede Tony Martin og den i Vueltaen aktive Emnauel Buchmann, der blandt de tyske stjerner måtte melde forfald.

At løbet er kommet for at blive, afspejles i årets startliste, der er om muligt endnu stærkere end den første. Thomas vender tilbage, og han får selskab af navne som Julian Alaphilippe, Enric Mas, Remco Evenepoel, Vincenzo Nibali, Alberto Bettiol, Caleb Ewan, Richie Porte, Alexander Kristoff, Michal Kwiatkowski og Dan Martin i et felt, der også tæller de tyske stjerner Ackermann, Greipel, Nils Politt og Buchmann. Ganske vist er løbet også allerede steget i graderne til 2.HC-kategorisering, men det må alligevel aspirere til at være det stærkest besatte løb uden for WorldTouren.

Feltet vil blive udfordret af en rute, der ikke har meget til fælles med det, vi kender fra ProTour-tiden. Dengang var der både enkeltstarter og bjergetaper i de østrigske Alper på programmet, men ligesom i 2018 holder man sig denne gang til et afgrænset område af værtslandet. Denne gang er det området omkring Hannover og Erfurt, der lægger asfalt til den genetablerede cykelstolthed, og det betyder også, at løbet heller ikke i år er for rigtige etapeløbsryttere, men snarere for hurtige klassikertyper.

Læs også

Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

Det var også en sådan, der vandt for 12 måneder. En formstærk Matej Mohoric fortsatte succesen efter sejren i BinckBank Tour ved i et rigtigt puncheurløb at vinde kampen om bonussekunder i de eksplosive finaler. En enkelt etapesejr var nok til at vinde med 6 sekunder ned til Nils Politt og 12 sekunder ned til Maximilian Schachmann - to ryttere, der også begge vandt en etape. Mohoric hviler ud efter en hård sommer og forsvarer ikke titlen, og den skadede Schachmann er heller ikke med igen. Det er Politt til gengæld, og han håber atter at hente succes på hjemmebanen.

Ruten

Tyskland er et enormt land, og derfor ville det næsten kræve en hel grand tour at dække hele arealet. Store dele af landet er imidlertid også fladt og cykelmæssigt temmelig uinteressant, og i tiden på WorldTouren besøgte Deutschland Tour da stort set heller ikke det flade nord. Tværtimod fandt det meste af løbet sted i det mere kuperede syd, og løbet havde endda tradition for at afvikle kongeetaperne i de østrigske Alper, hvilket vel egentlig kan betragtes som lidt af en falliterklæring for et løb, der burde være en national rundtur.

Det korte format for det genopstandne løb betyder naturligvis, at man ikke kommer i nærheden af at komme rundt i hele Tyskland, og det kunne se ud til, at modellen er fra år til år at besøge forskellige egne, hvor alle fire etaper afvikles. Sidste år fandt løbet sted i bakkerne omkring Stuttgart, og denne gang er det terrænet og de i landet centralt placerede bakker omkring Hannover, Erfurt og Kassel, der vil være rammen om det, der mere kan betegnes som en regional end en national rundtur.

Strukturen på løbet er imidlertid den samme som sidste år. Dengang lagde man ud med en flad sprinteretape, hvorefter man havde tre mere kuperede etaper, der alle sluttede på ardenneragtige rundstrækninger med små bakker med bonusspurter ca. 10 km fra mål efterfulgt af flade finaler, og med en sidste etape, der var en anelse lettere end de to midterste. I år oplever vi helt det samme, men umiddelbart ser terrænet en anelse lettere ud, end det var i 2018.

De rene sprintere burde ligesom sidste år få en enkelt chance på 1. etape, der kun har en enkelt stigning undervejs, og selvom opløbet stiger let, ser det ud til, at de hurtige folk skal kæmpe om den første førertrøje. Herefter følger igen de to vanskeligste etaper, der afsluttes på to rundstrækninger med småbakker, på hvis top der mod slutningen er en bonusspurt, og flade finaler. I år ser 2. etape ud til at være den sværeste, mens det på 3. etape først er mod slutningen, at terrænet bliver kuperet. Ligesom sidste år er 4. etapes rundstrækning lettere, men den kommer først efter en første halvdel, der er stærkt kuperet. Alligevel må det formodes, at løbet skal afsluttes med en puncheurspurt i Erfurt, hvor et pænt stigende opløb vil sikre, at der formentlig bliver en intens kamp om bonussekunder også til allersidst i det fire dage lange løb.

1. etape

Tyskland er kendt for sin alenlange liste over topsprintere og for et terræn, der i store dele af landet er helt fladt, men det afspejles nu ikke i årets rute, at Tyskland er et sprinterland. Faktisk har arrangørerne været ganske dygtige til at finde småbakker på de fleste etaper, men de bør dog være én sikker chance for sprinterne. Ligesom sidste år indledes løbet nemlig med den letteste etape, og selvom rytterne blandt andet testes af et let stigende opløb, ser det ud til, at de hurtige folk igen i år skal slås om den første førertrøje.

Året løb starter i storbyen Hannover, hvorfra der skal tilbagelægges 167,0 km frem til målet i Halberstadt. Fra starten går det stik syd igennem helt fladt terræn. I byen Gronau drejer man mod sydøst, men det ændrer ikke på etapens flade karakter. Senere går det mod syd igen, inden man igennem let stigende terræn kører mod øst frem til den første spurt, som er placeret efter 78,5 km.

Efter spurten ændrer etapen kortvarigt karakter. Her skal man nemlig over Sternplatz (2,8 km, 6,4%), der er rammen om dagens eneste bjergspurt efter 86 km. Herefter drejer man mod nordøst for at køre ned til forplejningen, inden det går videre igennem fladt terræn mod øst forbi den anden spurt, som kommer efter 133,0 km. Herefter bliver det mere kuperet, når man snor sig mod nordøst for at køre op og ned ad en lille bakke, inden man drejer mod syd ind på Gletschertöpfe (1,4 km, 4,6%), der er ganske jævn. På toppen med 15,5 km er dagens bonusspurt med bonussekunder placeret hvorefter det går igennem let faldende terræn mod sydøst ind mod Halberstadt. Mod slutningen bliver det næsten helt fladt, indtil det ved den røde flamme begynder at stige, så den sidste kilometer stiger med 1,2% i snit. En lang, lige vej afbrydes af et sving med 1500 m igen, hvorefter vejen bugter sig let, indtil man med bare 450 m igen drejer skarpt til højre ind på den 6 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Etapen byder på i alt 1380 højdemeter.

Løbet har ikke uventet tiltrukket et hav af topsprintere, og de har alle udset sig denne etape som deres helt store mål med deltagelsen. Derfor vil de være meget ivrige efter at slå til på løbets letteste etape, og det er formentlig kun dårligt vejr og sidevind, der vil kunne forhindre en massespurt i Halberstadts gader. Her skal de dog være relativt stærke i den stigende finale, hvor det sidste sving stiller store krav til positioneringen.

Halberstadt var senest vært for et stort cykelløb i forbindelse med Fredsløbet i 2004, hvor Sebastian Siedler vandt en massespurt foran Erik Zabel og Tomasz Kiendys.

2. etape

Sidste år blev løbet afgjort af etaper, der bød på nogle klassikeragtige finaler, og det er samme slags terræn, der ventes at afgøre årets løb. Således er finalerne på de sidste tre etaper alle ganske vanskelige, og af disse er det fredagens 2. etape, som fremstår som den sværeste. Nok er hverken stigninger lange eller højdemeterne mange, men arrangørerne håber, at en kuperet rundstrækning med den lille Herzberg 10 km fra mål vil være nok til alligevel at skabe underholdende cykelløb på en dag, hvor der skal gås til stålet, hvis der skal gøres større forskelle.

Læs også

Optakt: Famenne Ardenne Classic

I alt skal der tilbagelægges hele 202,0 km, som fører feltet fra Marburg til Göttingen. Fra start går det igennem let stigende terræn mod nord, og det kulminerer efter 13,5 km, hvor man når toppen af en bakke (2,3 km, 3,7%). Herefter flader det ud, men man skal dog alligevel over endnu en bakke (2 km, 6,3%) med top efter 51,0 km, inden man drejer mod nordøst for kort efter at passere dagens første bjergspurt på Waldech (1,8 km, 8,7%), som har top efter 67,5 km. Bare 8 km senere skal man over endnu en stigning (2,1 km, 6,2%), inden det går videre mod nordøst gennem let kuperet terræn i bakkerne nord for Kassel, som man kommer ganske tæt på. I anden halvdel af etapen venter blandt andet Dörnberg (1,5 km, 6,5%) efter 111,0 km og Kammerberg (1 km, 7,5%) efter 121,5 km, inden en nedkørsel leder ned et fladere stykke, mens man fortsætter mod nordøst.

Etapen tager igen fat, når man efter 157,0 km når toppen af Meensen (1,5 km, 5,5%), inden en nedkørsel og fladt terræn leder ned til dagens første spurt i Rosdorf, der ligger lige syd for Göttingen efter 172,0 km. 4,5 km senere rammer man den afsluttende rundstrækning, hvilket betyder, at man første gang skal over Herzberg (1,1 km, 4,6%) med 23,5 km igen, hvor den anden og sidste bjergspurt er placeret. Herfra falder det let ned mod stregen, som krydses for første gang efter 187,5 km i forbindelse med dagens anden spurt.

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 14,5 km lange runde. Der indledes med, at man igennem let stigende terræn kører mod syd og siden gennem flere sving sætter kursen mod nordøst for igen at køre op ad Herzberg, der har top med 9,0 km igen i forbindelse med dagens særlige bonusspurt. Det fortsætter dog med at stige efter spurten, og reelt er der tale om ca. 1 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på ca. 6,5. Herefter falder det let mod nordøst og nordvest, inden man drejer mod sydvest for at køre op ad en bakke (700 m, 5,1%), der har top med 5,5 km igen. Herefter falder det atter let inden, man kort før 3 km-mærket drejer til højre, hvorefter det er helt fladt. Derefter er der yderligere sving med 2200 m, 1900, 1600 og 1350 m igen, inden man rammer den 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2562 højdemeter

Det er svært at sige præcis, hvor hård etapen er. Antallet af højdemeter og dataene på de enkelte stigninger er ikke i sig selv skræmmende, og holdbare sprintere kan ikke afskrives på en etape, hvor de fleste stigninger kommer lidt for tidligt til at kunne bruges offensivt. Omvendt så vi sidste år, at lignende finaler var svære nok til at skabe en vis udskilning, og en enkelt dag var det endda en meget lille gruppe, der spurtede om sejren. På løbets hårdeste etape bliver der garanti for angreb og kamp om bonussekunder, men med mindre en fyr som Julian Alaphilippe er flyvende, ligner det en etape, der skal afgøres i en lille gruppe.

Göttingen var tidligere næsten fast afslutning for Niedersachsen-Rundfahrt, hvor vi i des sidste år så sejre til hhv. Henrich Haussler (2007), Alessandro Petacchi (2006), Robert Förster (2005), Danilo Hondo (2004) of Sailius Ruskys (2003). Kun Förster vandt ikke i en massespurt, men fra et udbrud.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

3. etape

Efter det første formodede klassementsslag venter endnu en mulighed for de ryttere, der ventes at gå efter den samlede sejr, på en etape, der minder meget om den foregående. Denne gang er det meste af etapen dog ganske flad, og det er primært i finalen, at der melder sig et par mindre stigninger. De vil utvivlsomt blive brugt til angreb og offensiv kørsel, men det store spørgsmål er, om terrænet er hårdt nok til at undgå en spurt i en lille gruppe 10,5 km fra toppen af den sidste bakke.

I alt skal der tilbagelægges 189,0 km, som fører feltet fra Göttingen til Eisenach. Fra start kører man mod øst igennem let kuperet terræn, inden man drejer mod sydøst for at køre frem til Heilingenstadt (3,3 km, 5,6%), der efter 30,5 km er rammen om den første bjergspurt. Efter et kort plateau fortsætter man mod sydøst via en nedkørsel, inden det flader ud, mens man kører mod syd og sydvest. Man slår en lille sløjfe mod vest for at nå ind gennem byen Eschwege, inden man igen rammer den sydøstlige rute, der leder frem til dagens første spurt efter 78,0 km. Herfra går det videre igennem fladlandet frem til forlplejningen, der ligger bare få kilometer nordvest for mål efter 95,0 km.

I stedet for at køre ind til Eisenach slår man en sløjfe sydvest for byen. Det ændrer dog ikke på terrænet, der fortsat er fladt, mens man kører mod først sydvest og siden sydøst ned til etapens sydligste punkt. Herfra går det igennem let stigende terræn mod nordøst og nord frem til rundstrækningen, der rammes efter 149,0 km lige i bunden af Hohe Sonne (1,8 km, 6,5%), der efter 38 km er rammen om den anden bjergspurt. Herfra falder det let mod nord ned mod Eisenach, hvor man kører dagens anden spurt efter 158,5 km, inden man 2,5 km senere krydser stregen for første gang.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 27 km lang rundstrækning, der indledes med, at man kører mod sydvest igennem let stigende terræn frem til bunden af Vachaer Stein (2,4 km, 4,2%), der er helt jævn, og som med 21 km igen byder på dagens sidste bjergpoint. Herefter falder det mod sydvest, inden man igennem fladt terræn kører mod sydøst ned til bunden af Hohe Sonne (1,8 km, 6,5%), der skal bestiges fra sydvest for anden gang og over de sidste 1300 m stiger med 7-8%. På toppen, der kommer med 10,5 km igen, er dagens bonusspurt placeret, og derefter falder det igen mod nord, inden det flader ud ind mod Eisenach. De sidste 5 km er stort set helt flade og byder på en series sving omkring 5 km-mærket, endnu et sving med 2,2 km igen, og til slut to skarpe sving med hhv. 1200 og 1000 m igen, inden man rammer den 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 1915 højdemeter.

Etapen minder meget om den foregående, men er samlet set betydeligt lettere. Det ændrer dog ikke på, at rundstrækningen med sine to bakker kan bruges til angreb, som vi så det i lignende finaler sidste år, og der vil også her utvivlsomt være en benhård kamp om både tid og bonussekunder. Igen er det dog helt åbent, om det kan lade sig gøre at køre væk, for meget kunne tyde på, at vi atter for en afslutning i en lille gruppe.

Læs også

Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

Eisenach var senest vært for et stort cykelløb i forbindelse med U23-løbet Thüringen Rundfahrt i 2009, hvor Andreas Stauff vandt en massespurt foran Marcel Kittel.

4. etape

Efter to ganske hårde etaper venter der på papiret en lettere dag til sidst, men det betyder ikke, at det bliver let. Den første halvdel af afslutningsetapen er nemlig den hårdeste i hele løbet, men desværre slutter etapen med godt 70 ret lette kilometer, der næsten alle er enten faldende eller flade. Igen har arrangørerne dog lagt en lidt tricky rundstrækning ind til sidst, og selvom den ikke er så svær som de foregående, dage, vil en lille bakke, hvor der er mål halvvejs oppe, sikre, at det bliver muligt for puncheurtyper enten at spurte sig til sejr eller måske endda gå i offensiven.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Vidunderbørnenes hovedroller og veteranernes biroller

Med sin distance på bare 159,5 km er der tale om en kort etape, som fører feltet fra Eisenach til Erfurt. Første del af etapen er knaldhård, og man lægger ud med at køre mod sydøst igennem let stigende terræn. Senere drejer man mod sydvest for at køre op ad dagens første kategoriserede stigning, Neue Ausspanne (4,9 km, 4,6%), hvis top passeres efter 44,5 km. Herfra snor man sig mod sydvest og sydøst igennem kuperet terræn, der byder på bakker efter hhv. 57 km (3,3 km, 5,4%) og 64 km (1,85 km, 7,05%), inden man drejer mod øst og siden nord for at køre op ad dagens anden kategoriserede stigning, Ruppeberg (4,6 km, 6%), som har top efter 85,5 km. Efter en ultrakort nedkørsel drejer man mod nordøst for at bestiger dagens sidste kategoriserede stigning, Oberhof (4,9 km, 4,6%), der har top efter 85,5 km.

Fra toppen resterer imidlertid hele 74 km, og de er betydeligt lettere. Først følger man et plateau mod nordøst, inden et længere faldende stykke leder væk fra bakkerne og ned i fladlandet. Her kører man dagens første spurt efter 117,0, inden man igennem helt fladt terræn kører mod nord og nordøst ind til Erfurt, hvor man efter 135,0 km rammer den afsluttende rundstrækning. 6,5 km senere krydser man stregen for første gang i forbindelse med dagens anden spurt, og etapen afsluttes herefter med to omgange på den 9,0 km lange runde.

Den indledes med, at det stiger mod sydvest, inden man det falder mod øst, hvorefter man gennem fladt terræn kører mod nordøst. Med 5 km igen bliver det teknisk, når man igennem flere sving kører mod nord, inden man med 3,5 km skal igennem et sving på 180 grader. Herefter følger yderligere tre skarpe sving, mens mans kører mod vest, inden det med 1,9 km igen begynder at stige, netop som man tager det sidste sving med. Herfra er det en let bugtende og 6 m bred vej, som leder frem til mål. Dagens bonusspurt kommer med 8 km på toppen af bakken 1 km efter næstsidste passage af målstregen. Over de sidste 2 km op til bonusspurten stiger det med 3,4% over de sidste 2 km, men det er kun de sidste 500 med 6,3%, der er stejle. Den sidste kilometer op til målstregen stiger med mere beskedne 1,3%, selvom data fra La Flamme Rouge modsiger løbsbogen og siger, at det stiger med 3,8%.

I alt er der 2282 højdemeter på programmet.

Første del af etapen er klart den hårdeste del af løbet, og man ved aldrig, hvad der kan ske i et sådant terræn med hold på bare seks mand. Den sidste del er dog så let, at der bør være tid til at skabe samling, og da den sidste rundstrækning er ret let, ligner det en spurt. Denne gang er der dog tale om en stigende afslutning for puncheurtyper og stærke sprintere, og vi kan vente os et knivskarpt opgør om bonussekunder både i bonusspurten og på stregen - sekunder, de meget vel kan være afgørende i kampen om den samlede sejr.

Erfurt var senest vært for et stort cykelløb i forbindelse med de tyske mesterskaber i 2016, hvor André Greipel vandt linjeløbet og Tony Martin enkeltstarten. I 2003 vandt Enrico Degano i byen en massespurt i Fredsløbet, mens Deutschland Tour sidst var forbi i 2001, hvor Erik Zabel tog en spurtsejr. Derudover har byen ofte været besøgt af U23-løbet Thüringen-Rundfahrt, ligesom løbet TEAG Hainleite-Erfurt frem til 2005 blev kørt i byen, senest med Bert Grabsch som vinder.

Læs også

Carapaz sniger sig til etapesejr - Ayuso knækker

Favoritterne

Det nye Deutschland Tour er reelt at betragte som et helt nyt løb, og det har intet at gøre med den gamle variant, der med bjergetaper i de østrigske Alper og enkeltstarter var for rigtige etapeløbsryttere. Det nye løb var ved debuten i 2018 for en helt anden type, nemlig for eksplosive og hurtige klassikertyper, som et podium med Matej Mohoric, Nils Politt og Maximilian Schachmann fint afspejlede, og det blev et opgør mellem ryttere, der kunne klare bakkerne på rundstrækningerne og gå efter bonussekunder både i de særlige bonusspurter på bakkerne og i de flade spurter til sidst.

Det er samme ryttertype, der ventet at komme til fadet i år. Opbygningen af løbet er nemlig næsten en tro kopi af sidste års, men løbet finder sted i en helt anden del af Tyskland. Det kan derfor være svært at vurdere, om rundstrækningerne og etaperne er hårdere eller lettere end sidste år, men grundlæggende er det løb, der er næsten identiske og dermed tiltaler samme ryttertyper.

Sidste år fik vi en massespurt på 1. etape, mens det lykkedes for Maximilan Schachmann, Matej Mohoric, Tom Dumoulin og Nils Politt akkurat at snyde en 17-mandsgruppe på 2. etape. På 3. etape spurtede 33 mand om sejren, mens 16 mand afgjorde det på 4. etape. Det siger meget godt, hvilken slags cykelløb vi kan forvente på de krævende rundstrækninger.

Ser man på dataene på rundstrækningernes stigninger, synes det dog at være temmelig sikkert, at de er lettere, end de var sidste år. Dengang talte vi om ret stejle bakker med stigningsprocenter på 7-8 på de to sværeste etaper. Denne gang ser det mere moderat ud. Særligt lørdagens Hohe Sonne-stigning kunne måske nok bruges til noget, men den kommer langt fra mål efter en relativt let dag. Fredagens Herzberg-stigning er blødere, men kommer efter en samlet set noget sværere etape.

Samlet set ser det ud til, at det kan blive svært at undgå en massespurt torsdag, en spurt i mindre grupper fredag og lørdag og en puncheurspurt søndag. Vi så sidste år, at det lykkedes fire mand at snige sig væk, og særligt i ukontrollerbare finaler på flad vej efter bakkerne, hvor der vil være begrænsede hjælperessourcer til rådighed, kan man sagtens have held med at snige sig væk i finaler, der utvivlsomt vil blive kørt hårdt. Der er således ingen garanti for, at der skal spurtes om sejren alle dage, men det peger i den retning.

Læs også

Rodriguez i førertrøjen inden sidstedagen: Dét vil være vigtigt for mig

Det skyldes også yderligere to forhold. Feltet er måske det stærkeste, man i år vil finde uden for WorldTouren, og med så stærk en besætning skal der noget til for at gøre forskelle. For det andet vil vejret ikke hjælpe. Temperaturen ventes at ligge på mellem 27 og 31 grader, og mens der kan være byger torsdag, vil det ellers være solrigt. Vinden vil de første to dage være negligerbar. Den tager lidt mere til i weekenden, og lørdag vil der heldigvis være medvind fra bunden af sidste stigning og hele vejen hjem, hvilket øger chancen for at gøre forskelle. Søndag vil der til gengæld være modvind på bakken op mod mål, hvilket øger sandsynligheden for en samlet afgørelse.

Samlet set ligner det således en kamp på bonussekunder for ryttere, der kan sidde med de bedste alle dage. De bonussekunder skal findes på strege, hvor der vil være hhv. 10, 6 og 4 sekunder til de tre første og i de sene bonusspurter, der i alle tilfælde kommer på ganske hårde bakker, og hvor der vil være hhv. 3, 2 og 1 sekund til de tre første (der vil ikke være bonussekunder i de almindelige pointspurter).Selvom selve finalerne i tre tilfælde er flade, betyder bonusspurterne, at puncheurtyperne kan score afgørende og meget vigtig tid undervejs i et løb, der formentlig vil blive afgjort på sekunder. Bonussekunderne blive kun af mindre betydning, hvis det skulle lykkes for en rytter at udnytte manglen på kontrol til at snige sig væk, og det er der utvivlsomt mange, der vil gøre i terræn, hvor initiativ muligvis kan betale sig.

Mest sandsynligt er det altså, at vi får en kamp på bonussekunder mellem spurtstærke og eksplosive klassikertyper samt stærke sprintere. Sidste år så vi, at selv relativt tunge folk som Reinardt van Rensburg og Pieter Vanspeybrouck kunne sidde med selv på den mest selektive etape, og man skal således ikke nødvendigvis være en skræmmende klatrer for at klare sig. Det bliver formentlig i endnu mindre grad tilfældet i år, hvor rundstrækningerne som sagt synes lettere.

Et løb på bonussekunder betyder også, at det er en temmelig åben affære, hvor meget kan blive bestemt af, om man skulle sidde forkert i en enkelt af spurterne. Samtidig har feltet en overflod af hurtige klassikertyper, der særligt kommer i spil, hvis løbet bliver selektivt, og holdbare sprintere, der har chancen, hvis det bliver knap så hårdt, og det gør løbet til en interessant sag med et hav af vinderkandidater, som har en helt reel chance for at løbe af med sejren i Erfurt søndag eftermiddag.

Selvom han utvivlsomt havde foretrukket sidste års hårdere rute, er det svært at komme udenom, at Julian Alaphilippe må være favorit. Franskmanden er skabt som til denne rute, for selvom han er bedst i stigende finaler, er han hurtig nok til at vinde spurter i mindre grupper. Dertil kommer, at han også er skræddersyet til den stigende finale i Erfurt søndag eftermiddag, og det gør ham til en af de tårnhøje favoritter til de tre sidste etaper. Selv på 1. etape, hvor han vil elske det sene sving, kan man ikke udelukke en overraskelse fra Alaphilippe, og det betyder, at han reelt kan være med på alle fire etaper. Samtidig har han et suverænt hold, der kan bidrage til at gøre løbet hårdt, for det er klart, at de stærke sprintere gerne skal sættes af fredag og lørdag. Det behøver de dog ikke, for Alaphilippe er med sit punch gigantisk favorit til at vinde bonusspurterne alle fire dage og dermed samle 12 bonussekunder op. Den eneste tvivl relaterer sig til formen, da Alphilippe dette efterår vil køre færre løb for at holde sig frisk til VM. Han skippede dog mange gadeløb for netop at komme sig hurtigt efter Touren, og løbet her er så let, at Alaphilippe vil køre med om sejren også på 80%. Måske er hierarkiet lidt mere åbent på Deceuninck denne gang, men Alaphilippe må være manden, der skal slås.

Hans værste rival må være Sonny Colbelli. Som stærk sprinter, der sågar er blevet nr. 3 i Amstel Gold Race, har Colbrelli alle de egenskaber, der skal til for at vinde. Med mindre små grupper kører væk bør Colbrelli, der har trænet i højderne og så godt på Waseberg i søndags, ikke komme i problemer, og han vil være en naturlig favorit til 2. og 3. etape. Positioneringen er et problem, men han kan også begå sig på 1. etape, og han vil elske 4. etape, der ikke er stejlere, end at han er en reel rival til Alaphilippe. Problemet er, at han kan få problemer med at matche Alaphilippe i bonusspurterne, men ser man alene på finalerne, bliver Colbrelli svær at slå. Bahrain har også Damiano Caruso, der kørte godt sidste år, og som med sin hurtighed kan være en plan B, hvis løbet bliver meget hårdt, samt Vincenzo Nibali, der dog næppe er i form og ikke passer til et løb, hvor han og Caruso først og fremmest skal hjælpe med at holde det samlet for Colbrelli.

Ineos kommer med et meget stærkt hold med flere kandidater, men bør satse på Ben Swift. Den britiske mester er som genfødt efter hjemkomsten til England, og han har kørt som en motorcykel i Tour de Suisse. Senest imponerede han på kongeetapen i Polen, og ser man bort fra en offday på sidste etape, viste han, at han har kurs mod et godt VM på hjemmebane. Nu burde formen være endnu bedre, og så bliver Swift svær at sætte af på bakkerne. Til gengæld er han ikke helt så hurtig som Colbrelli på hverken flad eller stigende vej, og han får svært ved at blande sig i de ret stejle indlagte spurter. Kan han få fod på positioneringen med sit stærke hold, kan han dog være med om sejren på i hvert fald de sidste tre etaper, også selvom han ikke er helt så hurtig som tidligere. Løbet er også skræddersyet til Michal Kwiatkowski, der kan gøre alt det, Alaphilippe kan, både i finalerne og på bakkerne, men efter en svær tid, så han skidt ud i Hamburg i weekenden. Holdet har også Geraint Thomas, hvis form næppe er ideel, men næppe heller helt ringe med blot en måned til VM, og som vil kunne køre offensivt i et Ineos-overtal. Det samme kan Tour de Pologne-vinderen Pavel Sivakov , der ligesom Thomas dog vil finde ruten lidt for let. Endelig har holdet Jhonatan Narvaez, der kørte nogle fremragende puncheurspurter i Burgos, og som sagtens kunne køre klassement her, hvis han får chancen, hvilket dog kan blive svært.

Astana kommer med to gode kandidater i Magnus Cort og Alexey Lutsenko, der i Norge viste, at de er kommet ud af Touren i storform. Begge kan køre klassement på denne rute, men det er nok Cort, der har den største chance. Selvom han ikke har spurtet meget i år, burde han kunne blande sig i mindre grupper, hvor han trods alt stadig må have en vis hurtighed, og puncheurfinalen i Erfurt burde passe hamhelt perfekt. Der er dog en risiko for, at han skal køre for Lutsenko, der kommer med en frisk sejr fra Norge i bagagen. Han vil dog finde ruten lidt let og skal først og fremmest score bonussekunder i bonusspurterne samt på 4. etape, mens han kan få det lidt svært i de flade spurter de første tre dage. Davide Villella kunne være en plan C, men han synes ikke i form.

Sunweb kommer med en af løbets mest formstærke ryttere i form af Marc Hischi, der senest var en af de absolut stærkeste i BinckBank Tour. Med de ben og et fremragende punch, han viste her, burde han være en af de allerbedste i bonusspurterne, hvor han kan score en del sekunder. Problemet er bare, at han på flad vej nok er overmatchet af de fleste sprintere, og derfor skal han bruge et knaldhårdt løb for at kunne vinde. Det kan han imidlertid få med hjælp fra Lennard Kämna, der dog ikke viste storform i Hamburg, samt Jai Hindley og Chris Hamilton , der begge var flyvende i Polen. Med udsigt til en del bonussekunder i spurterne undervejs, burde Hirschi igen ende langt fremme.

Læs også

Se Tobias Lund spurte sig til sin tredje etapesejr

Sidste år vandt Nils Politt sidste etape, hvor han viste, at han altså er hurtigere, end mange tror. Han er sågar gået i top 3 i en massespurt i Münsterland, hvor han slog adskillige topsprintere, og dermed burde han kunne være med i spurterne på 2. og 3. etape. Måske mangler han lidt punch på bakkerne, hvilket kan gøre det sværere på 4. etape og i bonusspurterne, men har han samme form som sidste år - og det har han utvivlsomt i et hjemmebaneløb, der er et stort mål - bør Politt igen være en dominerende skikkelse, som han også var det for 12 måneder siden. Holdet stiller også med hurtige Jose Goncalves¸ men han har intet vist i år, og løbet passer slet ikke til Simon Spilak.

Trek kommer med Mads Pedersen , der viste fremragende form i BinckBank Tour. Med de ben burde han i hvert fald have en chance. Desværre har vi også set, at punch på bakker ikke har været hans spidskompetence, og han har haft det svært, når det er blevet meget eksplosivt. Dertil kommer, at det har knebet lidt i de spurter, han kørte i Hamburg og BinckBank Tour. Det ændrer dog ikke ved, at han altså burde være blandt de hurtigste i en spurt i en lille gruppe, hvor han har kæmpet sig med. Løbet passer dog endnu bedre til Jasper Stuyven, der både klatrer bedre, har mere punch og er hurtigere på stregen. Hans form efter en lang pause er dog usikker, men finder han samme efterårsform som i 2018, er dette et løb, han kan vinde. Tilg gengæld er det ikke just et løb for Richie Porte, og Toms Skujins er ikke hurtig nok til for alvor at blive en faktor.

Løbets store joker er vel Caleb Ewan. Havde en lille australier været i Tour-form, havde han utvivlsomt været en af de allerstørste favoritter, men det er han næppe. Han havde det i hvert fald meget svært i London, men i Hamburg så han betydeligt bedre ud med en 2. plads i et løb, der blev vanskeligere end normalt. En Ewan i storform vil have en fin chance for at klare bakkerne lørdag og søndag, og han vil elske puncheurspurten søndag. Sammen med Pascal Ackermann, er han endda favorit til 1. etape, og dermed er det et løb, der passer Ewan. Vi tvivler bare på, at formen rækker. Som plan B har holdet den mere holdbare Jens Keukeleire, men han har ikke spurtet godt på det seneste.

EF stiller med Albert Bettiol¸ der endelig er kommet efter, at han skippede BinckBank Tour. Hvor han står formmæssigt, er tvivlsomt, og vi tvivlere lidt på, at benene allerede nu rækker til, at han kan være med helt i front. Vi ved det dog ikke, og med et VM i horisonten kan han ikke være helt væk. En formstærk Bettiol kan blande sig på de tre sidste etaper samt i bonusspurterne undervejs. Hvis ikke han er på toppen, kan holdet måske give hurtige Sean Bennett en sjælden chance, mens løbet ikke passer Tanel Kangert .

Deceunincks superhold bør fokusere på Alaphilippe, men man skal aldrig udelukke Remco Evenepoel og Kasper Asgreen. Evenepoel er slet ikke hurtig nok til at tage del i kampen om bonussekunder, men han har nu leveret mageløse soloridt i Belgium Tour, San Sebastian og Adriatica Ionica Race. Belgieren meldes i storform, og er der én rytter, der kan køre fra alt og alle ved at snige sig væk også langt fra mål, er det ham. Asgreen burde elske et løb, hvor terrænet passer ham, og hvor han kan spurte i mindre grupper, men på hold med Alahphilippe får han næppe lov at spurte, hvorfor også han skal køre offensivt for at komme i spil. Yves Lampaert og Pieter Serry kunne selv lave et resultat med deres hurtighed, men må være hjælpere, og det samme må Enric Mas, der ikke passer til ruten

UAE kommer med et ganske stærkt hold. Bedst chance har nok Diego Ulissi, der kørte pænt, men ikke prangende i Polen. Desværre har han spurtet skidt i år, senest i Polen, men han burde på papiret være topkandidat til bonusspurterne og en outsider til 4. etape. Bakkerne er heller ikke hårdere, end at Alexander Kristoff har en reel chance, selvom det formentlig bliver lidt for svært, også på 4. etape. Dan Martin har punch, men Ulissi er umiddelbart mere eksplosiv på en så let rute som denne. Simone Consonni kan heller ikke helt afskrives, men han har ikke vist megen form på det sidste. Og så kan man håbe, at Alexandr Riabushenko kan spurte lige så godt som i Burgos og får sin chance, for så er han muligvis det allerbedste bud.

Dimension Data møder med Reinardt van Rensburg, der viste storform i BinckBank Tour. Sidste år imponerede han stort i dette løb ved at sidde med på bakker, der var hårdere end i år. Det bør gøre ham til en oplagt kandidat, især fordi formen synes endnu bedre denne gang. Vi har dog vores tvivl, om han vitterligt er hurtig nok til at vinde. Både Enrico Gasparotto og Tom-Jelte Slagter viste fornem form i Norge, men selvom de har punch og kan afslutte i små gruppe, skal de formentlig først og fremmest hjælpe Van Rensburg, ligesom den sidste topfart nok mangler.

Wanty kommer med den yderst formstærke Odd Christian Eiking, der netop har slået både Warren Barguil og Lutsenko på kongeetapen i Norge. Problemet er bare, at dette løb er en anelse for let, og selvom han med sit punch vil kunne få bonussekunder i de indlagte spurter, er det lidt svært at se ham være med i finalerne, hvorfor det bliver vanskeligt at vinde. Holdet har også Pieter Vanspeybrouck, der sidste år gjorde det fremragende i løbet, men som i år har haft det meget svært.

Jumbo kommer med et ungt hold, hvor unge og formstærke Jonas Vingegaard ligner bedste bud. Den unge dansker var skræmmende i Polen og kørte pænt i Danmark, selvom han ikke helt syntes at have samme tårnhøje niveau. Han har vist punch på bakkerne, men i dette selskab er det nok lidt svært at få del i bonussekunderne, og de flade finaler passer ham ikke. Derfor er det ikke et ideelt løb for ham. I stedet skal holdet måske satse på en meget formstærk Timo Roosen, der burde kunne være med på de tre sidste etaper, hvis han klarer bakkerne, der ikke er alt for svære. Koen Bouwman synes ikke at have formen til at vinde et løb, som ikke passer ham ideelt.

Læs også

Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024

Bora er det store hjemmebanehold, men de passer ikke rigtigt til denne rute. En formstærk Pascal Ackermann kunne faktisk passe meget godt til løbet, men efter at han faldt helt sammen i Hamburgs hede, er det svært at se ham vinde på en rute, der i forvejen er på grænsen. Emanuel Buchmann er åbenlyst en af løbets bedste klatrere, men han passer slet ikke til denne rute. Måske kan Michael Schwarzmann, der på sine gode dage klatrer fint og er hurtig, få en sjælden chance.

Derudover har Arkea Elie Gesbert og CCC Simon Geschke, der begge har punch, men som ikke har de store chancer for at vinde på denne rute. Gasprom-Rusvelo har en klatrestærk sprinter i Sergey Shilov, der egentlig burde kunne klare bakkerne, men som desværre ikke har været voldsomt hurtig i år, og Ag2r har ikke én eneste rytter, der passer til denne rute. Endelig kan man håbe på lidt succes til kontinentalholdene, hvorfra den kommende EF-rytter Jonas Rutsch samt Joshua Huppertz, Nikodemus Holler og måske Dominik Bauer med deres hurtighed og holdbarhed kunne passe til løbet, men niveauet er naturligvis tårnhøjt.

***** Julian Alaphilippe

**** Sonny Colbrelli, Ben Swift

*** Magnus Cort, Alexey Lutsenko, Marc Hirschi, Nils Politt, Jasper Stuyven

** Mads Pedersen, Michal Kwiatkowski, Caleb Ewan, Alberto Bettiol, Remco Evenepoel, Kasper Asgreen, Diego Ulissi, Alexander Kristoff, Reinardt van Rensburg, Timo Roosen, Odd Christian Eiking, Dan Martin, Geraint Thomas

* Jens Keukeleire, Pascal Ackermann, Alexandr Riabushenko, Simone Consonni, Sergey Shilov, Enrico Gasparotto, Jonas Vingegaard, Pavel Sivakov, Jhonatan Narvaez, Elie Gesbert, Simon Geschke, Damiano Caruso, Tom-Jelte Slagter, Sean Bennett, Emanuel Buchmann, Vincenzo Nibali, Lennard Kämna, Chris Hamilton, Jai Hindley, Dominik Bauer, Jonas Rutsch

Danskerne

Som nævnt ovenfor har Danmark hele tre ryttere, der er i form og kan køre klassement. Det gælder Magnus Cort, Mads Pedersen og Jonas Vingegaard, der alle er omtalt ovenfor. Det samme kan Kasper Asgreen naturligvis, og også han er omtalt ovenfor, men hvor han står formmæssigt, og hvilken rolle han har på løbets stærkeste hold, er mere uklart.

Etapevinderbud

Tiden tillader ikke daglige optakter, men vi vil hver dag kort komme med et vinderbud.

1. etape

Etapen er den eneste for sprinterne, og på en dag, hvor der måske nok bydes på byger, men kun en let til jævn vind fra vest ligner det således en massespurt. Vi vil formentlig kunne se en kamp om bonussekunderne I den indlagte spurt på bakken, hvis udbruddet køres ind i tide, men derudover bør det være en hurtig medvindsetape, der ender i en spurt i den tekniske finale, hvor der er to sene sving, herunder et bare 450 m fra stregen.

Det får os til at pege på Pascal Ackermann som favorit. Han havde det svært i søndags, men han er løbets hurtigste og var i form i Polen og til EM. Vigtigst er det, at han i Rudiger Selig har løbets bedste lead-out man, hvilket er afgørende i denne finale. Hans værste rival er naturligvis Caleb Ewan¸ der gjorde det godt i Hamburg, og som er den eneste, der kan true Ackermann på fart. Han har ikke samme tog, men var eminent i positioneringen under Touren.

Positioneringen kan også bringe Alexander Kristoff i spil, da nordmanden er stærk i positionskampen og har Simone Consonni til lead-out, men selvom han kan lige den stigende finale, kommer svinget lige vel sent. Jasper Stuyven er ikke verdens hurtigste, men med endnu et suverænt lead-out fea Mads Pedersen kan han komme i spil. Cees Bol er formentlig en af de hurtigste, hvis Max Kanter kan føre ham frem inden svinget, og Dan McLay har også en høj topfart, men han lider kraftigt under sin ringe positionering. Det samme gør Sonny Colbrelli, der nok vil finde etapen lidt for let, og så skal man aldrig helt afskrive Julian Alaphilippe på en dag med et sent sving. André Greipel er endelig kommet i form, men sviget hæmmer ham kraftig. Endelig vil Nils Politt, Ben Swift, Timo Roosen, Gijs van Hoecke, Pieter Vanspeybrouck, Mark Cavendish, Reinardt van Rensburg, Sergey Shilov, Dominik Bauer, Joshua Huppertz, Lucas Casrstensen og måske endda Magnus Cort sikkert forsøge sig, men de får svært ved at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Pascal Ackermann

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Alexander Kristoff

Outsidere: Jasper Stuyven, Cees Bol, Dan McLay, Sonny Colbrelli, André Greipel

Jokers: Julian Alaphilippe, Reinardt van Rensburg, Nils Politt, Ben Swift, Timo Roosen, Mark Cavendish, Lucas Carstensen

Læs også

Ny Bornholm-opvisning - rydder podiet i Odsherred

2. etape

Etapen er den hårdeste i løbet, og det er derfor her, at Deceuninck-Quick Step for alvor skal sætte de holdbare sprintere under pres. Vi kan derfor vente os, at belgierne angriber i øst, vest, nord og syd, for dagens kørsel tyder på, at de ikke kører alt for fokuseret med Alaphilippe som soleklar kaptajn. Formentlig vil mange gerne i udbrud i en vild start, og det bliver formentlig en lynhurtig etape, der også kan blive åbnet relativt tidligt. Man må dog formode, at Bora, Ineos, Bahrain og måske UAE, som alle har stærke hold, i vidt omfang kan sikre, at det hele skal afgøres på rundstrækningen.

Spørgsmål er, om rundstrækningen er hård nok til, at en spurt kan undgås. Seksmandshold har altid svært ved at kontrollere det, og der er næppe mange, der kan følge Alaphilippe når han åbner for gassen sidste gang op ad Herzberg og her sikkert vinder bonusspurten. Bakken er bare ikke særligt hård, og når Colbrelli sender Damiano Caruso og Vincenzo Nibali frem for at føre, og Ben Swift gør det samme med Geraint Thomas, Pavel Sivakov og Michal Kwaitkowski, bliver det svært. Vinden gør det heller ikke umiddelbart lettere, for selvom den er ganske svag, vil der hovedsageligt være modvind efter stigningen.

Derfor tror vi, at det bliver en spurt i en finale med et langt, lige opløb. Her bør Sonny Colbrelli kunne sætte sin hurtighed igennem, og derfor er han vores favorit. På flad vej er det sværere for ham, men Julian Alaphilippe skal aldrig afskrives i en spurt efter et hårdt løb, og han er manden, der har størst chance for at være med hjem i en lille gruppe. Ben Swift bør også være et oplagt bud i en lille gruppe, og det samme er Jasper Stuyven, der dog nok skal bruge et lidt lettere løb for at komme i spil. Simone Consonni så stærk ud i dag og kunne være en joker, og Reinardt van Rensburg, Jens Keukeleire, Timo Roosen, Kasper Asgreen, Alexandr Riabushenko og Nils Politt bør også kunne være med, selvom de nok får svært ved at vinde. Vi udelukker heller ikke helt Alexander Kristoff og Pascal Ackermann, selvom de nok får det for svært.

Kører en lille gruppe væk, skal vi ud over Alaphilippe særligt se i retning af formstærke Marc Hirschi og Alexey Lutsenko samt Tom-Jelte Slagter, der var meget overbevisende i dag, hvor han satte Asgreen fra hjul, Poliit, Asgreen, Diego Ulissi, Jhonatan Narvaez, Enrico Gasparotto, Jonas Vingegaard, Simon Geschke og måske Dan Martin, som alle kan afslutte. Og så skal man som altid passe på, at Remco Evenepoel med 20 km til mål ikke kører fra alt og alle, som han har for vane. Mads Pedersen og Magnus Cort er her desværre ikke for at køre klassement, og Caleb Ewan er åbenlyst formsvag.

Feltet.dks vinderbud: Sonny Colbrelli

Øvrige vinderkandidater: Julian Alaphilippe, Ben Swift

Outsidere: Jasper Stuyven, Alexey Lutsenko, Marc Hirschi, Tom-Jelte Slagter, Kasper Asgreen

Jokers: Nils Politt, Diego Ulissi, Simone Consonni, Timo Roosen, Reinardt van Rensburg, Remco Evenepoel, Pascal Ackermann, Alexander Kristoff

3. etape

Som spået viste 2. etape sig ikke hård nok til at undgå en spurt, og dermed ligner 3. etape eneste chance, hvis større forskelle skal gøres. Den kan imidlertid være temmelig svær at læse. På den ene side er etapen samlet set meget nemmere end den foregående og endda med en fladere finale, men på den anden side er finalebakken betydeligt stejlere. Det er derfor vanskeligt at sige, om etapen vil være mere eller mindre selektiv. Den længere distance til mål gør det nok sværere for en lille gruppe at holde hjem. Til gengæld betyder den stejlere bakke, at det bliver sværere for sprinterne at overleve.

I dag blev der kørt som vanvittigt i den indledende fase, og det vil der sikkert blive gjort igen, ikke mindst fra Deceuninck, der skal hav et hårdt løb. Det meste af etapen er dog så let, at UAE, Bahrain og Ineos nok kan skabe samling, især fordi der i den bagende hede vil være modvind det meste af dagen. Vi venter os derfor en lidt mindre hektisk - men stadig knaldhård - start, og at det hele igen skal afgøres på bakkerne til sidst. Her bliver det en gentagelse af dagens scenarium med aggressiv kørsel fra løbets puncheurs, ikke mindst i forbindelse med bonusspurten på ad Hohe Sonne, og til slut formentlig igen en jagt mellem de bedste og et stærkt reduceret felt. Med direkte medvind fra bunden af bakken og hele vejen hjem kan det lade sig gøre at holde for Alexey Lutsenko og Marc Hirschi, der nu, hvor Julian Alaphilippe er kommet til løbet som ren hjælper, ikke uventet er de bedste puncheurs.

Vi tror dog mest på en spurt, ikke mindst fordi Bahrain formentlig vil have Damiano Caruso og Vincenzo Nibali og Ineos formentlig Pavel Sivakov, Jhonatan Narvaez og Geraint Thomas til at jagte, men vi tror på en mindre gruppe. Vi udelukker ikke, at Alexander Kristoff kan klare den igen, men vi tror, at bakken denne gang bliver for stejl. Derfor peger vi igen på Sonny Colbrelli som vores favorit, og hans værste rivaler ligner Jasper Stuyven, der bør have en fin chance for at klare bakken, samt Ben Swift og måske den formstærke Reinardt van Rensburg. Kører en gruppe hjem, er Marc Hirschi med sin hurtighed vores favorit foran Alexey Lutsenko, Diego Ulissi og Tom-Jelte Slagter. Formstærke Timo Roosen kan komme i spil, særligt hvis det bliver hårdt, og det samme kan Nils Politt, der dog ikke synes at have sidste års form, og måske Jens Keukeleire, selvom han har tabt næsten al sin fart. Falder Van Rensburg fra, kan Enrico Gasparotto måske overtales til at spurte, ligesom Alexandr Riabushenko kan komme i spil, hvis Kristoff falder fra. Deceuninck satser åbenbart 100% på Yves Lampaert, der derfor må forventes at skulle spurte, men han kan få det tungt på bakken og får svært ved at slå de hurtigere folk. Kasper Asgreen slagtede sit klassement i dag, men falder Lampaert fra, kan danskeren måske i et hårdt løb gøre sig gældende.

Feltet.dks vinderbud: Sonny Colbrelli

Øvrige vinderkandidater: Jasper Stuyven, Ben Swift

Outsidere: Marc Hirschi, Alexey Lutsenko, Alexander Kristoff, Reinardt van Rensburg, Yves Lampaert

Jokers: Diego Ulissi, Tom-Jelte Slagter, Kasper Asgreen, Alexandr Riabushenko, Timo Roosen, Nils Politt, Jens Keukeleire

4. etape

Efter Jasper Stuyvens lille kup i dag er der lagt op til en knaldhård sidste etape. Den første halvdel af ruten er nemlig det hårdeste terræn i helt løbet, og vi forventer derfor en gentagelse af fredagens meget levende start. Særligt Deceuninck vil utvivlsomt angribe i ét væk, og vi vil formentlig se et stærkt reduceret felt midtvejs på etape, ikke mindst fordi den ret kraftige sidemedvind måske kan bidrage til splittelse og i hvert fald presse farten i vejret.

Alligevel tror vi, at der vil blive skabt samling. Trek har et af de stærkeste hold, og selvom de gerne vil af med bonussekunderne, er forskellene ikke større, end at de formentlig vil være tvunget til at jagte. De vil med sikkerhed få hjælp af Bahrain, der også har et stærkt hold, ligesom også Astana, Sunweb og Ineos sikkert vil give en hånd med, hvis ikke de kan gøre forskelle tidligere. Den sidste del af etapen er så nem, at vi regner med, at et decimeret felt skal afgøre det på rundstrækningen, og man kan ikke helt kan udelukke, at den direkte sidevind frem mod Erfurt vil bidrage til yderligere splittelse i finalen.

Rundstrækningens sværhedsgrad er til at overskue, og den er lettere end de to foregående dage. Der vil endda være kraftig modvind på bakken, og selvom vi sikkert vi se nye angreb fra Alexey Lutsenko, Diego Ulissi og Marc Hirschi i jagten på bonussekunder, bør det ende med en puncheurspurt efter et hårdt og selektivt løb. Som sagt er løbsbogen og La Flamme Rouge ikke helt enige om, hvor stejl målbakken er, men uanset om vi taler om 1,3% eller 3,8%, er det ikke jordens hårdeste spurt, slet ikke med modvinden.

For tredje dag i træk peger vi på Sonny Colbrelli. Det er denne finale, der passer ham bedst, og ser man bort fra Aaphilippe er han løbets bedste puncheur. Manglen på tekniske udfordringer passer ham, og derfor tror vi, at han endelig får sin sejr. Hans værste rival ligner Jasper Stuyven, der i dag bekræftede sin gode form og i Touren kørte en puncheurspurt med smæk i. Med deres gode form burde bakken også være så stejl, at Alexey Lutsenko og Marc Hirschi kan gøre sig gældende i kampen om sejren, og efter dagens skuffelse er det også en dag, hvor Ben Swift og Timo Roosen kan tage revanche. Reinardt van Rensburg bør være med fremme, selvom han nok ikke vinder, og det samme kan siges om Diego Ulissi. Jonas Vingegaard har vist puncheurevner på det sidste, men denne finale er nok for nem.

Alexander Kristoff er i form og bør være med i kampen om sejren igen, men taler vi om 3,8% bliver det nok for stejlt. Simone Consonni og Alexandr Riabushenko må ventes at skulle køre for ham og Ulissi. Jens Keukeleire er ikke længere hurtig nok, Nils Politt mangler form, og trods gode ben bliver det nok alligevel lidt for hårdt for Cees Bol. Pascal Ackermann synes stadig at være for formsvag, og Enrico Gasparotto, Tom-Jelte Slagter og Jhonatan Narvaez har folk at hjælpe.

Endelig er Deceuninck et kapitel for sig. Man kan håbe, at Julian Alaphilippe vil spurte, for han vil selv i sin nuværende tilstand være Colbrellis værste rival. De kører nok atter for Yves Lampaert, der skal bruge bonus, men det er svært at se ham vinde. Kasper Asgreen vil nok have en bedre chance, men det er svært at se, at de skulle køre spurten for ham. Og så skal man altid åbne døren for, at Remco Evenepoel efter et hårdt løb kører fra alt og alle.

Feltet.dks vinderbud: Sonny Colbrelli

Øvrige vinderkandidater: Jasper Stuyven, Alexey Lutsenko

Outsidere: Marc Hirschi, Julian Alaphilippe, Ben Swift, Diego Ulissi, Alexander Kristoff

Jokers: Reinardt van Rensburg, Timo Roosen, Yves Lampaert, Kasper Asgreen, Pascal Ackermann, Remco Evenepoel