Optakt: Dwars door Vlaanderen

Oven på Paris-Nice, Tirreno-Adriatico og Milano-San Remo er cykelsæsonen endelig blevet slået rigtigt an. Undskyldningernes tid er overstået og rytterne kan ikke længere skyde skylden på vinterfedt og manglende løbskilometer. De ryttere der gør sig forhåbninger om et topresultat i de store nordlige klassikkere skal og bør være i form.

Men Dwars door Vlaanderen (Tværs gennem Flandern) er og bliver en af de mindre væsentlige brostensklassikkere, hvilken listen af vindere da også røber. Sejslisten røber således, at kun to ryttere har formået at sejre i både Dwars door Vlaanderen og Ronde van Vlaanderen i samme sæson de sidste 20 år, nemlig Nick Nuyens (2011) og Johan Museeuw (1993).

Med andre ord er Dwars door Vlaanderen, modsat E3 Prijs Vlaanderen, sjældent den bedste indikator for, hvem man skal holde øje med i de store brostensklassikkere. I stedet er det et løb, hvor yngre ryttere, veteraner og i særdeleshed løjtnanter kan få lov at folde sig ud, som da Tom Boonens to håndlangere, Niki Terpstra og Sylvain Chavanel, tog sig af de to fornemste pladser på podiet i 2012.

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

Samtidig er det et løb, der kan afgøres på mange forskellige måder. Indenfor de seneste år har så forskellige ryttertyper som Nick Nuyens (2011), Matti Breschel (2010), Sylvain Chavanel (2008), Tom Boonen (2007), Nico Eeckhout (2005) og Robbie McEwen (2003) sejret. Som denne liste røber, så er Dwars door Vlaanderen både blevet vundet efter længere udbrud (Eeckhout, Chavanel), massespurter (Boonen, McEwen) eller hård, selektiv udvælgelse, hvor favoritterne har kørt på hinanden, og hvor outsidere som Nuyens og Breschel til sidst er sluppet væk og holdt hjem.

Ruten

Ruten indbyder til flere forskellige typer løb, og meget vil afhænge af, hvor megen tid det uundgåelige morgenudbrud får fra start; det er før blevet afgjort mellem rytterne fra ’morgenhugget’.

Løbet starter som altid i Roeselare og slutter i Waregem efter 200 kilometer, ja, tværs gennem Flandern. Løbet kan forstås som havende to dele: De første 90 kilometer er således flade, mens de næste mere end 100 er temmelig kuperede, mens det igen er fladt de sidste 7-8 kilometer ind mod Waregem. Altså vil et udbrud unægtelig komme af sted på rutens første del, mens det så er spørgsmålet, hvordan den lange finale udfolder sig.

I forhold til udfordringer så er der, som det typisk er tilfældet i Belgien, tale om tre forskellige typer: brostensstykker, bakker og bakker med brosten. Der er 13 markerede udfordringer af denne slags, hvoraf størstedelen af de brostensbelagte stigninger er placeret i den absolutte finale, hvor rytterne skal forcere så klassiske stigninger som Eikenberg, Oude-Kwaremont og Paterberg. Specielt de to sidste kommer lige efter hinanden med omkring 35 kilometer til mål og er formentlig der, hvor den store udskilning vil finde sted. Ind mod mål kommer der et langt brostenstykke på 2 kilometer, så to små bakker samt Nokereberg med otte kilometer mål.

Favoritterne

Sidst års vinder, Niki Terpstra, er til start, og det er generelt svært at forestille sig at Omega Pharma-QuickStep ikke vil dominere Dwars door Vlaanderen i samme stil som i fjor. Selvom Tom Boonen sidder over, så stiller det belgiske superhold op med så megen kvalitet, at de vil være storfavoritter. Selvom Terpstra har vist solid form, så det Sylvain Chavanel som er løbets største favorit. Chavanel kørte et meget, meget overbevisende Paris-Nice, og Dwars door Vlaanderen er nok den brostensklassikker, hvor han kan forventes at få mest frihed til gå efter sejren.

Hvor det er så godt som sikkert, at Omega Pharma-QuickStep vil diktere slagets gang, så er det en meget broget flok udfordrere, der er til start (de belgiske førsteudfordrere, Lotto-Belison, sender fx en pinlig trup). Alligevel tæller startlisten en tidligere vinder som danske Matti Breschel (Team Saxo-Tinkoff), der typisk plejer at vågne op på denne tid af sæsonen, ligesom Heinrich Haussler (IAM) synes at være faldet godt på plads på sit nye hold.

Mere lovende er måske Geraint Thomas (Sky), der efter nogle år helliget Bradley Wiggins og OL virker være klar til at give brostene endnu et seriøst forsøg. Thomas kom godt i gang med en topplacering i Omloop Het Nieuwsblad, ligesom han har imponeret i flere af sæsonens tidlige etapeløb. Rækken af seriøse udfordrere afrundes af formstærke ryttere som Juan Antonio Flecha (Vacansoleil-DCM), der viste lovende takter i Strade Bianche, bumstærke Maxim Iglinskiy (Astana) samt den lovende og drønhurtige franskmand Tony Gallopin (RadioShack-Leopard).

Team Saxo-Tinkoff stiller som sagt til start og Matti Breschel er holdets suverænt bedste bud. Det danske hold har yderligere fire danskere til start, nemlig Christopher Juul-Jensen, Jonas Aaen, Anders Lund og Michael Mørkøv. Sidstnævnte er holdets næstbedste bud, men modsat Breschel består Mørkøvs store chance i hans fantastiske evne til at ramme dagens tidlige udbrud.

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Sylvain Chavanel

****: Niki Terpstra

***: Heinrich Haussler, Matti Breschel, Geraint Thomas

**: Juan Antonio Flecha, Maxim Iglinskiy, Tony Gallopin,

*: Björn Leukemans, José Joaquin Rojas Gil, Jens Keukeleire, Sven Vandousselaere

Læs også

Giro d’Italia: Favoritten (*****)

Optakten er skrevet på baggrund af en meget tidlig startliste og ændringer kan forekomme.