Optakt: Hammer Series Limburg

Løbets rolle og historie

I de senere år har der været mange overvejelser om, hvordan man kan styrke det meget skrøbelige grundlag under cykelsportens mandskaber, der som bekendt kan leve en ganske usikker tilværelse. Specielt har mange managere haft blik på de bugnende tv-indtægter fra de største løb, men ikke overraskende har de magtfulde arrangører ikke været villige til at åbne for kasserne.

I erkendelse af deres relativt svage magtposition har holdene forsøgt at forene kræfterne. Det er mest tydeligt kommet til udtryk i organisationen Velon, der har samlet et flertal af WorldTour-hold og allerede har haft en del succes. Initiativer som live-data fra løbene samt samarbejder med løbsarrangører om at garantere startfelter af en vis kvalitet har allerede bidraget til at etablere organisationen som en vis magtfaktor, der på sigt håber at kunne skabe et solidt økonomisk fundament under mandskaberne og gøre dem mindre afhængige af de til tider ret flygtige sponsorindtægter.

I starten agerede Velon imidlertid primært samarbejdspartner for allerede etablerede begivenheder. Det blev der lavet om på i 2017, hvor organisationen sprang ud som selvstændig arrangør. Det skete med afviklingen af den første udgave af Hammer Series, som man på sigt håber kan udvikle sig til en større løbsserie, der over flere afdelinger både kan revolutionere den ellers så konservative landevejscykling og samtidig bidrage med indtægter, der vil skæppe godt i kassen hos de deltagende mandskaber.

Læs også

Ny stjerne til Giroen?

Det kræver blot et enkelt blik på UCI-kalenderen at indse, hvor lidt eksperimenterende landevejssporten er. Samtlige begivenheder på den internationale terminsliste afvikles efter det samme grundlæggende koncept, der i det store hele har været uforandret siden sportens helt spæde start for mere end hundrede år siden. Der har været meget få forsøg med alternative løbsformer eller regler, og grundlæggende er sporten baseret på det basale koncept, at det enten handler om at komme først i et linjeløb eller køre hurtigst på en enkeltstart eller et holdløb.

Velon vil med den nye serie forsøge at nytænke sporten og introducere et helt nyt koncept. Ideen er, at de forskellige afdelinger i Hammer Series skal afvikles efter samme model, hvor holdene over tre dage testes i tre forskellige discipliner, inden en samlet vinder kåres. Over de to første dage handler det om at score point i to rundstrækningsløb, hvor der den ene dag dystes i bakkespurter på en kuperet rute, mens sprinterne kommer til fadet den anden dag, hvor spurterne ligger på en helt flad rute. De optjente point omregnes herefter til et forspring til det afsluttende holdløb, der afvikles som et forfølgelsesløb. Det skulle gerne give anledning til en medrivende finale, hvor første hold over stregen kan krones som samlet vinder af begivenheden.

Da holdene selv er arrangører, er det ikke overraskende, at der blev gjort meget for at skabe en hype om arrangementet. De fleste mandskaber mødte op med flere stjerner til debuten i 2017, og det var nærmest uhørt, at en helt ny begivenhed kunne tiltrække et så stærkt felt. Samtidig blev der på de sociale medier ført massiv kampagne for begivenheden, der fik stor opmærksomhed. Mange fulgte med, da der på nettet ganske gratis live-streamedes fra løbet.

Debuten foregik i den hollandske Limburg-provins, der er kendt som et af Europas cykelsportsmekkaer, og efter en succesrig start var man i 2018 i stand til at udvide serien til hele tre begivenheder. Det hele indledtes i norske Stavanger, inden Limburg atter var vært for den anden begivenhed. Det sluttede i oktober, hvor en forkortet tredje afdeling med bare to runder afviklet over en enkelt dag tilendebragte festen i Hong Kong. Også den anden sæson blev en pæn succes, der blev taget ganske seriøst af flere af de store hold, og det endte med, at Mitchelton-Scott tog den samlede sejr foran Deceuninck-Quick Step, da sidste afdeling rundede showet af i Hong Kong mod sæsonens slutning.

I år er de tre afdelinger de samme, og det var derfor igen Stavanger, der åbnede festen for to uger siden. Her gjorde man fælles front med Tour of Norway, hvilket gav anledning til hele ni dages cykelløb over ti dage i det nordlige land. I denne uge rejser cirkusset så tilbage til det oprindelige hjemsted i Limburg, hvor den anden af de to afdelinger vil blive afviklet.

Efter at Sky i 2017 havde vundet den første udgave efter en dramatisk kamp med Sunweb var det Quick Step, der løb med titlen sidste år. Belgierne blev først nr. 3 i Hammer Climb, hvor det ellers var Bahrain-Merida, der dominerede, inden de med en 2. plads bag Mitchelton-Scott i Hammer Sprint sikrede sig retten til at starte sidst i Hammer Chase. Her var de ganske vist kun fjerdehurtigst, men de sejrede alligevel sammenlagt foran Mitchelton, der ellers var bedst i holdløbet, samt LottoNL-Jumbo. Alle tre hold er med igen i år og hører atter til blandt favoritterne.

Ruten og reglerne

Hammer Series afvikles efter et nyt koncept, der i sin essens bryder grundlæggende med det, vi kender fra mere end 100 års landevejscykling. Ved at kombinere et point- og et tidsbaseret system har man etableret et regelsæt, der i højere grad minder om det, der kendes fra banen. En af banesportens udfordringer har imidlertid været, at regelsættet ofte har været kompliceret og gjort sporten mindre tilgængelig for et bredere publikum. Noget tilsvarende er desværre tilfædet for den nye løbsserie, der har forsøgt at designe et helt nyt koncept, som fortsat kræver en del tilvænning for såvel ryttere og hold som publikum.

Løbet afvikles over tre dage. Fredag gælder det det såkaldte Hammer Climb, der afvikles som et rundstrækningsløb på en kuperet rute, hvor der skal scores point i diverse bakkespurter. Dagen efter gælder det Hammer Sprint, hvor den grundlæggende ide er den samme, men hvor ruten og dermed spurterne er flade. Det hele afsluttes i søndagens Hammer Chase, der er et forfølgelsesløb mellem holdene, hvor tidsforskellene er baseret på de point, der er opnået de første to dage. Herefter er ideen simpel: første hold over stregen har vundet konkurrencen.

Holdene har på forhånd udtaget trupper på op til syv ryttere. Herfra skal de hver dag udvælge fem mand, der skal repræsentere holdet i dagens disciplin. Det betyder, at man skal sammensætte en alsidig bruttotrup, der både har eksplosive puncheurs, som kan spurte på bakkerne om fredagen, sprintere, der kan score point om lørdagen, og temporyttere, der kan sikre, at man kan tage den samlede sejr i det afsluttende forfølgelsesløb.

Læs også

Lidl-Trek giver status på stjerne efter styrt

Dag 1: Hammer Climb

Hammer Climb afvikles som et rundstrækningsløb på en 8,4 km lang rundstrækning, der skal køres i alt 8 gange i det 69,1 km lange løb, der indledes med, at man kører de sidste 1900 m op ad den første bakke, inden man tager hul på den første omgang. Løbet afvikles i Vaals, der ligger, hvor grænserne mellem Holland, Belgien og Tyskland mødes. Fra start kører man via en teknisk nedkørsel mod syd og sydvest ned til bunden af den første af de to bakker, der leder mod nord og stiger med 7% over 700 m og når et maksimum på 11%. Derefter går det via to nedkørsler og en mindre bakke mod nordøst op til centrum af Vaals, hvor man drejer mod sydøst og syd for at køre op ad den sidste bakke, der stiger med 6,6% over 1700 m og når et maksimum på 11%. Toppen nås med ca. 500 m igen, hvorefter en let stigende vej byder på et enkelt sving ca. 100 m fra stregen.

Efter hver omgang vil der være point til de 10 første ryttere over stregen efter følgende skala:

1. 100 point
2. 81 point
3. 66 point
4. 53 point
5. 43 point
6. 35 point
7. 28 point
8. 23 point
9. 19 point
10. 15 point

Der vil være dobbelt antal point på spil efter 2., 5. og 8. omgang. Det vindende hold er det, der har scoret flest point ved løbets afslutning.

Løbet byder på i alt 1661 højdemeter. Ruten er ændret i forhold til sidste år.

Dag 2: Hammer Sprint

Lørdag gælder det Hammer Sprint, der afvikles efter helt samme regler som Hammer Climb. Den eneste forskel er, at ruten er ændret, og at løbet i stedet afvikles på en 12,4 km lang rundstrækning, der skal køres i alt 8 gange i et 99,2 km langt løb, hvoraf de første 4 km er neutraliserede, og er næsten helt flad. Den er henlagt til Sittard-Geelen og består primært af lange, lige veje. Særligt den første del inde i byen er meget teknisk og byder på en hel serie af sving, men derefter fører en lang vej mod vest, inden man kører mod nord og siden sydøst og nordøst tilbage til byen. I denne fase er der næsten ingen sving, men man skal dog dreje skarpt med 600 m igen. Denne gang er det dobbelte antal point på spil efter 3., 5. og 8. omgang.

Ruten byder på i alt 230 højdemeter. Den er den samme som i 2017 og 2018.

Læs også

Stortalent bliver ikke klar til Giro-debut

Dag 3: Hammer Chase

Søndag gælder det den afgørende disciplin, Hammer Chase, der er et 49,6 km langt holdløb. Modsat de to foregående år afvikles det på den samme rundstrækning, som blev benyttet til Hammer Sprint, hvor der skal tilbagelægges i fire omgange. Det betyder, at ruten er stort set helt flad og bortset fra den tekniske indledning inden i Sittard-Geelen primært består af lange, lige veje med det sidste sving 600 m stregen.

Ruten byder på i alt 115 højdemeter.

Etapen afvikles som et forfølgelsesløb, hvor rækkefølgen og tidsforskellene bestemmes af resultaterne fra de foregående dage. Først fastlægges en grundrækkefølge på baggrund af summen af placeringerne i Hammer Climb og Hammer Sprint, og det er således det hold, der har den laveste sum, der får lov til at starte sidst. Er der pointlighed, afgøres rækkefølgen af det hold, der scoret flest point sammenlagt i alle spurter i de to discipliner.

Dernæst fastlægges tidsforskellene. På baggrund af den etablerede rækkefølge fastlægges afstande baseret på den såkaldte basistabel. Holdene inddeles i to grupper på hhv. 8 og 9. Kun de 8 bedste er med i kampen om den samlede sejr i Hammer Series, men de øvrige hold er stadig med i kampen om etapesejren, der afgøres efter de almindelige regler for en holdtidskørsel. Vinderen af Hammer Series er imidlertid det hold, der først når stregen i forfølgelsesløbet blandt de otte, der har kvalificeret sig til finalen.

Favoritterne

Et helt nyt koncept, en helt ny løbsform og helt nye regler betyder, at folk stadig er ganske famlende i forhold til at finde ud af, hvilken taktik der er mest hensigtsmæssig, og hvordan man mest optimalt sammensætter et hold. Det er klart, at løbet i sidste ende afgøres af Hammer Chase, der derfor fremstår som den vigtigste disciplin. Men hvad hjælper et stærkt hold af temporyttere, hvis man end ikke kommer i top 8 og således kvalificerer sig til finalen? Eller hvis man scorer så få point i de to spurtdiscipliner, at man har alt for meget tid at hente på søndag? Og er det nok at kunne sig begå sig i den ene af de to indledende løb, eller skal man være med fremme i begge?

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Efter fire udgaver af løbet (sidste års løb i Hong Kong fulgte ikke helt samme format) er vi imidlertid nu blevet en anelse klogere. Først og fremmest er det blevet tydeligt, at aggression er en væsentlig egenskab, hvis man vil være med fremme de første to dage. Det handler ikke om at stille til start med en supersprinter til lørdagens løb og en verdensklassepuncheur til fredagens indledning, for det er meget sjældent, at et stort felt spurter om pointene. I stedet er det ofte diverse udbrud, der undervejs støvsuger en stor del af pointene, og derfor er det afgørende at have nogle stærke typer, der kan sidde foran i et par runder på den kuperede rute fredag eller den flade rute lørdag og samtidig besidder så god en spurt, at man kan tage for sig af retterne undervejs. Samtidig er det slet ikke nok blot at have én god afslutter på holdet, da det er ganske umuligt at være med fremme gennem et helt løb, hvorfor en vis bredde er helt afgørende. Endelig er det blevet tydeligt, at der trods alt er grænser for, hvor meget man kan hente på det afsluttende holdløb, og derfor skal man starte som et af de første mandskaber søndag, hvis man vil have en chance.

Sidste år var Mitchelton-Scott ofte de klare favoritter, men som vi så det i Stavanger, ser det ud til, at løbene i 2019 vil være mere åbne og uforudsigelige. Heller ikke denne gang er det nemlig muligt at pege på én oplagt favorit. Samtlige mandskaber synes nemlig at have én disciplin, hvor de virkelig kan komme i problemer og dermed smide alt på gulvet, og for mange vil det derfor være helt afgørende at ramme et udbrud på den dag, hvor man står svagt. Det gælder særligt i Hammer Sprint, der er den mest tilfældige af de tre discipliner. Til gengæld er ruten til Hammer Climb umiddelbart betydeligt hårdere, end den var i Norge, og det vil betyde, at det i højere grad vil være benene, der vil gøre forskellen fredag, hvorfor man virkelig skal have nogle klatrestærke folk for at være med fremme her.

Usikkerheden gør også, at det er med nogen tøven, at vi peger på Mitchelton-Scott som vores favoritter. Holdet har nemlig hverken en toppuncheur eller en topsprinter, og det ligger derfor ikke på den flade, at de vil klare sig godt de to første dage. De har dog et meget alsidigt hold, hvor Michael Albasini, Cameron Meyer, Robert Stannard og Dion Smith alle har klatre- og afslutterevnerne til at score point i Hammer Climb. Løbet kan blive for hårdt, da Albasini ikke er så stærk som tidligere, Meyer har været syg, Smith er på vej tilbage efter en pause, og Stannard var skuffende i Norge, men på de første omgange burde de i hvert fald score hæderligt. I Hammer Sprint har de ikke en sprinter, men de har hurtige og stærke folk som Albasini, Smith, Stannard og Alexander Edmondson samt udbryderkandidater i Edoardo Affini, Meyer og Michael Hepburn, og den bredde burde med sikkerhed give et fornuftigt resultat. Til slut har de et eminent holdløbshold med specialister Affini, Edmondson, Hepburn og Meyer, og de kunne derfor meget vel ende med at vinde Hammer Chase. Samlet set giver det en bred trup, der burde have gode chancer for at tage sejren.

Vi betragter CCC Team som deres værste rivaler. Holdet vandt Hammer Chase i Stavanger, men her tabte de stort på deres manglende konkurrencedygtighed i spurtdisciplinerne. Her står de meget stærkere. I Hammer Climb kan de satse på Greg Van Avermaet, der ganske vist gør comeback efter en pause, men som altid er godt kørende, samt Simon Geschke, der ligeledes er en god puncheur. Til massespurterne i Hammer Sprint har de lynhurtige Jakub Mareczko, ligesom Van Avermaet, Gijs Van Hoecke, Guillaume Van Keirsbulck og Nathan Van Hooydonck er nogle stærke og (med undtagelse af Van Keirsbulck) også nogle halvhurtige fyre, der særligt med offensiv kørsel kan score point. På papiret er holdets ikke voldsomt stærke i Hammer Chase, men vi så i Norge, at de alligevel vandt. Denne gang står er de uden Wisniowski, men det kan Van Avermaet og Geschke kompensere for. Det gør dem til en giftig vinderkandidat.

Jumbo-Visma er et af de hold, der på det seneste meget ofte har været med fremme i denne disciplin, og det kulminerede naturligvis med sejren i Stavanger. Her er de uden de hurtige Mike Teunissen, Dylan Groenewegen, Amund Grøndahl Jansen og Pascal Eenkhoorn, der alle bidrog med en del point. Defor står de svagere denne gang, men i Hammer Climb har de måske det bedste hold. Her møder de nemlig med klatrerne Koen Bouwman, Antwan Tolhoek og Floris De Tier samt Paul Martens, der er en fin puncheur. Problemet er klart Hammer Sprint, hvor de får det svært, men med offensiv kørsel med hurtige folk som Martens, Tom Leezer og Taco van der Hoorn forhåbentlig kan undgå en katastrofe. Kan de derved sikre sig en god startposition i Hammer Chase, vil de have Jos Van Emden og til dels Bouwman som gode motorer. Holdet til søndagens løb er endda bedre, end det var i Norge, og dermed har de endnu bedre mulighed for faktisk at gøre arbejdet færdigt.

Sidste år vandt Deceuninck-Quick Step, men det kan blive svært at gentage den bedrift i år. Holdet står nemlig i samme position som i Stavanger, hvor de vandt Hammer Sprint, men havde store problemer i Hammer Climb. Det kan gentage sig denne gang, hvor de på fredag er helt afhængige af Remco Evenepoel, der desværre mangler eksplosivitet og får svært ved at score tilstrækkeligt med point på et hold af tunge folk. Til Hammer Sprint er de til gengæld måske favoritter med løbets allerhurtigste i Fabio Jakobsen bakket op af hurtige Michael Mørkøv, Davide Martinelli og Yves Lampaert. Dries Devenyns (der havde været god at have i Hammer Climb) hentes ind til Hammer Chase, hvor de med specialister som Lampaert og Evenepoel og solide Mørkøv og Martinelli også står stærkt. Spørgsmålet er bare, om Hammer Climb ikke betyder, at de kommer til at starte for sent til at kunne vinde.

Team Sunweb er altid med i kampen om sejren i Hammer Series, men denne gang kommer de ikke med deres bedste hold. Med Cees Bol og Max Walscheid står de ganske vist meget stærkt i Hammer Sprint, og de har i Jai Hindley, Jan Bakelants, Michael Storer og Lennard Kämna ret mange klatrestærke folk til Hammer Climb også. Problemet er bare, at de mangler topnavnet, der virkelig kan score point, og dertil kommer, at det ellers så tempostærke mandskab denne gang er temmelig begrænsede på holdløbet, hvor Kämna er den eneste deciderede specialist. Selvom de vil kunne klare sig godt i sprintdisciplinerne, er det tvivlsomt, om de har styrken til at gøre det færdigt på søndag.

Lotto Soudal oplevede et specielt løb i Stavanger, hvor de kørte fremragende i Hammer Climb, men havde det svært i Hammer Sprint og kørte katastrofalt i Hammer Chase. Denne gang står de egentlig ganske fint til de to første discipliner, og de burde have gode chancer for at sikre sig en sen starttid. De har nemlig i Tim Wellens den måske bedste mand til fredagens løb, men han vil desværre være lidt af en enmandshær, der kan få svært ved at score tilstrækkeligt. I Hammer Sprinter er man denne gang bedre rustet med hurtige folk som Adam Blythe, Enzo Wouters og Lawrence Naesen, og den bredde burde bringe dem meget langt. Med andre ord har de gode chancer for at stå godt inden Hammer Chase, men her står de desværre start. Heldigvis har de denne gang et par temporyttere i den nyprofessionelle specialist Brent Van Moer, der vandt sølv ved U23-VM og gør debut, samt Frederik Frison, men spørgsmålet er, om det er nok mod de meget tempostærke hold.

Team Ineos vandt den første udgave i 2017, men det bliver ikke helt let at gentage den bedrift. Holdet står egentlig fint til Hammer Climb, for selvom de ikke er eksplosive, burde Kenny Elissonde og Diego Rosa kunne drage fordel af den hårde rute til at score nogle point - i hvert fald hvis de to meget ustabile folk er i form. Til Hammer Sprint har man et par hurtige folk i Leonardo Basso og Owain Doull samt Filippo Ganna til at dække udbrud. Med andre ord burde de kunne sikre sig en hæderlig startposition, hvis Elissonde og Rosa er i form. I Hammer Chase har de nogle stærke folk i Ganna og Doull, men spørgsmålet er, om truppen ikke er lidt for smal til, at de kan vinde.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Trek-Segafredo har aldrig rigtigt gjort det specielt godt i disse løb, men måske kan de vende trenden denne gang. De kommer i hvert fald med et meget solidt hold til de to sidste dage. Problemet er Hammer Climb, hvor det meget vel kan ende med en regulær katastrofe, hvis ikke Fabio Felline, der som bekendt stadig er langt fra sit gamle niveau, er i form. Det er der ingen, der ved, da han har holdt lang pause, men det bliver stort set alene op til ham at score point, med mindre John Degenkolb og Jasper Stuyven kan være med på nogle af de tidlige runder. I Hammer Sprint står de til gengæld fremragende med Degenkolb, Stuyven, Felline og Alex Frame, der alle er hurtige. I Hammer Chase er de solide, men da Felline er den eneste specialist, vil de nok tabe en del tid alligevel. Med andre ord er de for begrænsede i to discipliner til at blive meget farlige.

Meget af det samme kan siges om EF Education First, men de står endnu værre i Hammer Climb. Måske kan Sep Vanmarcke på en forrygende dag score lidt point, men ellers er det meget svært at se dem vinde noget om fredagen, hvor de vil ende blandt de ringeste. Til gengæld kan de med Moreno Hofland, Dan McLay, Mitch Docker og Sep Vanmarcke, der alle er hurtige, score mange point lørdag, og kan de ende helt fremme i Hammer Sprint, kan de måske alligevel komme med i finalen. Her står de ganske stærkt med Tom Scully, Vanmarcke og Sebastian Langeveld som motorer, og de vandt da også B-finalen i Stavanger. Det bliver svært at være blandt de otte bedste, men lykkes det, vil de med et godt holdløb kunne køre sig betragteligt op.

En spændende dark horse er Caja Rural. I Alex Aranburu har de nemlig en eminent puncheur, der endda var blandt de stærkeste på stigningerne i Tour of Norway. Han vil være ganske alene, men kan han score hæderligt, kan spanierne ende ganske pænt. Til Hammer Sprint har man hele tre rigtige sprintere i Matteo Malucelli, Nelson Soto og Alan Banaszek samt hurtige Aranburu og banerytteren Sebastian Mora. Med andre ord er det slet ikke umuligt, at de kan komme med i søndagens finale. Her vil de til gengæld blive kørt midt over, men et par gode første dage kan sikre dem en plads i top 8.

Blandt de øvrige hold er Dimension Data for smalle og alt for ringe til holdløbet til at have den store chance, og UAE Team Emirates kan kun gøre det godt i Hammer Sprint, hvor de til gengæld står ganske pænt. Det samme gælder for Bora-hansgrohe, der til gengæld er chanceløse både fredag og søndag, præcis som det også gælder for Nippo-Vini Fantini. Israel Cycling Academy har egentlig nogle gode folk til alle tre dage, men da Ben Hermans gør comeback efter en skadespause, er de for svage i Hammer Climb og for smalt besatte i de øvrige discipliner.

***** Mitchelton-Scott

**** CCC Team, Team Jumbo-Visma

*** Deceuninck-Quick Step, Team Sunweb, Lotto Soudal

** Team Ineos, Trek-Segafredo, EF Education First, Caja Rural

* Dimension Data, Israel Cycling Academy, Bora-hansgrohe, UAE Team Emirates, Nippo-Vini Fantini

Danskerne

Michael Mørkøv bliver en vigtig mand for Deceuninck-Quick Step i Hammer Sprint og ventes også at skulle deltage i Hammer Chase for sidste års vindere. Lars Bak er til start for Dimension Data, der får det svært i årets løb.