Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt med etapevinderbud: La Tropicale Amissa Bongo

Optakt med etapevinderbud: La Tropicale Amissa Bongo

25. januar 2020 18:54Foto: Sirotti

Cykelsporten bliver mere og mere global, men desværre er der stadig et kontinent, der halter efter og endnu ikke er beriget med et WorldTour-løb. Heldigvis er cykelsporten i Afrika i en rivende udvikling, og det er især tydeligt i forbindelse med en af verdensdelens cykelstoltheder, La Tropicale Amissa Bongo, der nu i flere år har formået at tiltrække professionelle hold fra sportens næstøverste og igen i år også øverste lag og starter på mandag. For særligt de franske hold er løbet en vigtig kilde til forberedelse, og det vil også være tilfældet i 2020, hvor man med WorldTour-holdet Cofidis samt de prokontinentale Total Direct Energie og Nippo Delko Marseille har sikret sig en pæn startliste, der kan matche det, vi har set i tidligere år.

Løbets rolle og historie

Af historiske og ikke mindst økonomiske årsager har den relativt ressourcekrævende cykelsport længe været en næsten udelukkende europæisk sport. Først relativt sent kom australiere, nordamerikanere og sydamerikanere, primært colombianere, ind i billedet, og vi skal helt frem til de seneste år for at finde de første fremtrædende asiater på den fineste scene.

 

De samme kontinenter har med den stigende udbredelse også langsomt fået opbygget en fin løbsserie. USA har længe været med på beatet, Australien har siden skabelsen af Tour Down Under sidst i 90erne fået sin helt egen, meget tidlige plads på kalenderen, og Asiens løbsscene bliver stadigt rigere, efterhånden som særligt antallet af kinesiske etapeløb fortsætter med sin hastige vækst. De tre verdensdele er da nu også alle med på WorldTouren, ikke mindst fordi UCI har gjort det til en topprioritet at udbrede sporten til nye egne.

 

Afrika halter imidlertid stadig efter, men langsomt begynder også vore sydlige naboer at blande sig. De i afrikansk sammenhæng relativt velstående sydafrikanere var ikke overraskende først langt fremme, og i de senere år har særligt også Eritrea og en stribe nordafrikanske nationer markeret sig. Dimension Data (nu NTT) har i flere år været en del af WorldTouren og har det som en væsentlig mission at give afrikanere chancen på højeste niveau, og faktisk har det bidraget til, at afrikanerne, hvad professionelle ryttere angår, langt overgår asiaterne.

 

Til gengæld halter det kraftigt med løbsscenen, der slet ikke er fulgt med udviklingen på ryttersiden. Det er ikke blot dyrt, men kræver også en vis infrastruktur at arrangere et stort cykelløb, og det har lagt sine naturlige begrænsninger på mulighederne. ASO forsøgte sig for efterhånden en del år siden med etableringen af Tour du Faso i Burkina Faso, ligesom Tour de Rwanda i de senere år har gennemgået en rivende udvikling, der har givet det kurs mod måske at blive Afrikas første WorldTour-løb i en ikke alt for fjern fremtid.

 

Det er imidlertid et overraskende land, der har ageret frontrunner i de senere år. Selvom Gabon ikke har én eneste rytter, der formår at blande sig fremme selv på den relativt beskedne afrikanske scene, har landet nu siden 2006 haft kontinentets førende cykelbegivenhed. Den går under det mundrette navn La Tropicale Amissa Bongo og blev etableret i 2006 til ære for Amissa Bongo, datteren af landets præsident, Omar Bongo. Allerede fra start fik det ganske prominent deltagelse, idet landets franske rødder gjorde det muligt at tiltrække selv de største franske hold, og faktisk blev debutudgaven vundet af en WorldTour-rytter i form af finnen Jussi Veikkanen, der indledte en serie med FDJ-sejre i løbets første fire år.

 

Løbets succes skyldes ud over de nære forbindelser til cykelstormagten Frankrig også en kalendermæssig fordelagtig placering i januar, hvor mange hold jagter løbskilometer i et mere behageligt klima. Det kan Gabon sagtens tilbyde, og da løbet efter afrikansk standard tillige er velorganiseret, er mange franske hold vendt tilbage år efter år, også med ganske prominente navne. Desværre har ikke mindst kravet om deltagelse i Tour Down Under betydet, at de franske WorldTour-hold længe ikke har deltaget, men løbet er fortsat en næsten helt fast bestanddel af kalenderen for de bedste franske prokontinentalhold, hvilket næsten giver garanti for deltagelse af ryttere med Tour de France-erfaring. I år har det endda lykkedes at få Cofidis med i feltet og dermed deltagelse af det første WorldTour-hold i flere år.

 

I det lys er det da heller ikke overraskende, at det næsten hver gang er endt med sejr til en rytter fra et fransk storhold, og selvom de bedste afrikanske kontinentalryttere altid er med fremme, har de lokale helte haft svært ved at få skovlen under stjernerne. Særligt Direct Energie, der med Natnael Berhane i 2014 sikrede løbet sin første afrikanske vinder, har taget for sig af retterne, men to gange er det faktisk lykkedes for afrikanske kontinentalryttere at ende øverst på podiet. Den første var Rafaa Chtioui i 2015, og senest skete det i 2018, hvor Joseph Areruya var stærkeste mand.

 

Løbet forsøgte sig uden succes kortvarigt med en ny kalenderplacering i foråret, men det var slet ikke en succes at placere det på en tid, hvor konkurrencen i Europa er enorm. Derfor er man nu tilbage på placeringen i anden halvdel af januar, hvor det også i 2020 har haft succes med at tiltrække særligt franske storhold. Udover Cofidis vil således også Total Direct Energie, der som sagt har været ganske dominerende, samt Nippo Delko Marseille blande sig med feltets mange afrikanske landshold. Modsat sidste år, hvor Androni-mandskabet gav et italiensk tilsnit, og løbet fik stor opmærksomhed i kraft af deltagelsen af sprinterikonet André Greipel i dennes debut i Arkea-trøjen, har man denne gang dog ikke helt samme internationale karakter eller et stort navn til at tiltrække rampelyste.

 

Sidste år lignede netop Greipel en favorit, da løbets stærke felt betød, at samtlige etaper endte i massespurter. Det lykkedes imidlertid kun tyskeren at vinde på en enkelt af de syv dage, og i stedet var det Leonardo Bonifazio, der med hele tre gevinster sikrede sig den samlede sejr. To etapesejre var nok for Lorrenzo Manzin til at sikre sig andenpladsen, mens en slukøret Greipel måtte tage til takke med den samlede tredjeplads. Bonifazio og Greipel vender ikke tilbage i 2020, men Manzin har overtaget kaptajnrollen på Total Direct Energie og skal forsøge at gøre det endnu bedre end sidste år.

 

Ruten

Afrika er bestemt ikke et fladt kontinent, men det er ikke lige bjergrigt overalt. Gabon er placeret i en af kontinents fladere egne, og derfor er Tropicale Amissa Bongo ofte et sandt sprinterparadis. Den store niveauforskel mellem de afrikanske hold og de professionelle mandskaber har ofte skabt underholdende cykelløb med mange udbrudssejre og overraskende stor udskilning, men grundlæggende er der tale om et fladbaneløb stort set udelukkende bestående af flade etaper. Arrangørerne forsøger dog ofte at give lidt ekstra krydderi til finalerne, hvoraf flere som regel byder på småbakker, der giver puncheurs og klassikerryttere enkelte chancer for måske at snyde sprinterne.

 

Sådan er det også i 2020, hvor ruten er ganske traditionel og ligner det, vi kender fra tidligere udgaver. Der venter således syv næsten helt flade etaper, hvor et par af dem dog har bakker mod slutningen, og den ene endda slutter på toppen af en lille stigning. Sprinterne burde have rig lejlighed til at boltre sig på især 1., 4., 5. 6. og 7. etape, hvoraf de to sidste endda slutter med omgange på en rundstrækning. Skal der lidt adspredelse skal det formentlig ske på 2. og 3. etape, der begge er kendt fra tidligere. Tirsdagens etape har nemlig en lille bakke med top 2 km fra stregen, og onsdag venter der en rampe op til mål. Historien viser dog, at sprinterne også her plejer at komme til fadet, og meget peger derfor, at 2020-udgaven også bliver en sag for de hurtige folk.

 

 

1. etape

La Tropicale Amissa Bongo er først og fremmest et løb for sprintere, og det kommer meget fint til udtryk på løbets 1. etape, der er en for løbet ganske typisk etape. Det mest spændende er i stedet, at løbet bevæger sig udenfor Gabons grænser, da der skal sluttes i Ebolowa i Cameroon. Her vil det formentlig være en hurtig rytter, der kan iføre sig løbets første førertrøje efter en massespurt.

 

I alt skal der tilbagelægges 149,0 km, der fører feltet fra Bitam i Gabon til Ebolowa i Cameroon. Fra start kører man mod nord igennem fladt terræn, der afbrydes af dagens første stigning (600 m, 5,2%) med top efter 6,5 km, inden man fortsætter op til grænsen til Cameroon. Umiddelbart efter passagen drejer man mod nordvest og rammer mere kuperet terræn. Her venter dagens anden stigning (900 m, 4,6%) med top efter 31,0 km, hvorefter det småkuperede terræn fortsætter, mens man passerer dagens første indlagte spurter efter hhv. 43,0 og 52,5 km.

 

Herefter bliver terrænet igen fladere, mens man fortsætter mod nordvest frem til dagens sidste spurt, der kommer efter 94,5 km. Her drejer man mod nord for at køre over dagens sidste stigning (200 m, 5,0%), inden der venter let kuperet terræn på resten af turen mod nordøst op til Ebolowa. Her slår man en lille sløjfe rundt om byen i en finale, hvor der på de sidste 3 km er et sving lige inden den røde flamme, men derefter blot to helt bløde sving på den sidste kilometer. Det stiger let frem til kilometermærket, inden den sidste kilometer er let faldende.

 

Etapen byder på i alt 1599 højdemeter.

 

Med godt 1500 højdemeter er etapen sjældent helt flad, men der er alene tale om korte, ret lette bakker. Historien viser, at udbrud altid er farlige i et løb uden mange tophold, men sandsynligheden taler for, at sprinterholdene kan sikre samling til en indledende massespurt.

 

Ebolowa har ofte været målby for de Cameroons egne etapeløb, Go Chantal Biya og Tour du Cameroon, senest i 2019. Tropicale Amissa Bongo har besøgt byen tre gange tidligere i 2014, 2013 og 2011. Sidste gang vandt Luis Leon Sanchez en spurt blandt seks ryttere, året inden vandt Frederique Robert en massespurt i byen, og i 2011 var det Yohann Gene, der var hurtigste i et sprinteropgør.

 

 

 

 

2. etape

Efter en etape med en helt flad finale kan puncheurs håbe, at de måske kan snyde de hurtige folk på 2. etape. Her venter ganske vist endnu en relativt flad etape, men denne gang kan en lille bakke med top 2 km fra stregen måske fungere som afsæt for et angreb. Den forhindrede dog ikke André Greipel i at vinde en massespurt i 2019, og derfor er formodningen, at sprinterne igen skal slås om sejren,

 

I alt skal der tilbagelægges bare 107,0 km, som fører feltet fra Bitam til Oyem. Startbyen ligger i Gabon lige syd for grænsen til Cameroon. Herfra kører man mod sydvest igennem fladt terræn frem til den første bjergspurt (600 m, 5,5%), der har top efter 9,0 km, hvorefter det går videre igennem fladt terræn ned til den første spurt, der er placeret efter 32,0 km. Den flade natur fortsætter, mens man kører mod syd ned til den anden spurt, der kommer efter 68,0 km, hvorfra man kører mod sydvest ind til den afsluttende rundstrækning. Her skal man første gang over finalebakken (800 m, 7,1%) med top efter 81,0 km, hvorefter stregen krydses i forbindelse med den tredje spurt efter 83,0 km.

 

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 12,0 km lange rundstrækning. Den er stort set flad, men byder altså på den lille bakke (800 m, 7,1%) med top bare 2 km fra stregen. Der er bjergpoint på spil igen ved anden passage, men sidste gang er der ingen bjergspurt. Efter toppen falder hele vejen ned til de sidste 500 m, hvorefter det stiger let op mod mål. På de sidste 3 km følger man en bugtende vej frem til et sidste skarpt sving med 700 m igen.

 

Etapen byder på i alt 1194 højdemeter.

 

Oyem var sidste år målby for to etaper. Først vandt Lorrenzo Manzin en massespurt foran Niccolo Bonifazio og Matteo Pelucchi i en helt flad finale, og to dage senere tog André Greipel det, der skulle blive årets eneste sejr, foran Youcef Reguigui og Manzin i den finale, der også bruges i år. Oyem blev også besøgt si 2018, hvor Rinaldo Nocentini slog Zemenfes Solomon i en stigende spurt. Adrien Petit var hurtigst i 2016, og det samme var Jerome Baugnies i 2014. Nacer Bouhanni var hurtigst i en lille gruppe i 2011, Manuel Cardoso vandt en massespurt i 2009, og Sebastien Hinault var hurtigst i 2007.

 

 

 

 

3. etape

Efter to dage med stort set flade afslutninger håber puncheurtyperne måske at få chancen på 3. etape. Igen venter der ellers en næsten flad etape, men denne gang skaber en lille bakke op mod mål mulighed for, at en anden afsluttertype måske kan snyde de mere klassiske sprintere.

 

Med en distance på 186,0 km er der tale om en for løbet usædvanligt lang etape, der fører feltet fra Mitzic til Ndjolé. Startbyen ligger i næsten 600 m højde og målbyen i 100 m højde, og derfor er etapen primært faldende. Fra start kører man dog igennem fladt terræn på et plateau mod sydvest frem til den første bjergspurt (500 m, 4,8%), der har top efter 14,0 km. Herfra fører en nedkørsel mod syd ned fra plateauet, inden man igen rammer fladt terræn, der fører forbi de første to spurter efter hhv. 33,5 og 61,5 km.

 

Endnu et faldende stykke leder nu mod sydvest, inden man rammer mere kuperet terræn med flere småbakker. Undervejs er der en sidste spurt efter 103,5 km og en bjergspurt (1000 m, 1,7%) efter 125,0 km, hvorefter det atter begynder at falde. Herefter går det videre mod sydvest igennem fladt terræn, inden der frem mod målbyen kommer flere bakker, herunder en bjergspurt (1,2 km, 4,4%) med top efter 163,5 km. I finalen er de sidste 5 km flade, indtil man rammer den røde flamme, hvorefter det begynder at stige let frem mod en 100 m stejl rampe til sidst. Det sidste sving kommer med 1800 m igen, hvorefter vejen er helt lige.

 

Etapen byder på i alt 1580 højdemeter.

 

Desværre er målbakken slet ikke velbeskrevet i løbsbogen, og det er umuligt at gennemskue, hvor stejl den er. Den er dog under alle omstændigheder kort, og historien peger da også på, at sprinterne sagtens kan være med, selvom de helst skal være lidt mere hårdføre. En så lang etape kan i dette løb altid give udbrudssejre, men vi må formode, at de stærke sprintere atter skal slås om sejren.

 

Ndjolé blev sidste besøgt i 2016, hvor Adrien Petit var hurtigere end Benoit Jarrier og Andrea Paolini i en gruppe på bare 18 mand. I 2012 vandt Nikita Stalnov over Thomas Voeckler og Meron Russom i en tremandsspurt.

 

 

 

 

4. etape

Efter et par dage med lidt bakker i finalerne vil sprinterne slikke sig om munden ved udsigten til 4. etape. Her venter nemlig noget af det fladeste terræn, Gabon kan byde på, og dermed er der lagt op til brag af en massespurt i Mouila torsdag eftermiddag.

 

Med en distance på 190,0 km er der igen tale om en for løbet meget lang etape, der fører fra Lambaréne til Mouila. Fra start går det igennem fladt terræn mod øst og sydøst ned til den første spurt, der kommer efter 40,0 km. Herefter bliver terrænet mere kuperet med flere bakker, herunder to bjergspurter efter hhv. 53,0 km (500 m, 4,7%) og 91,0 km (200 m, 2,0%), der er adskilt af dagens anden spurt efter 81,5 km.

 

Efter den sidste bjergspurt bliver det igen helt fladt, mens man fortsætter mod syd ned til den sidste spurt, som kommer efter 132,5 km, hvorefter det fortsætter igennem fladlandet mod sydøst ind til målbyen. Her er de sidste 5 km pandekageflade, og på de sidste 3 km er der to skarpe sving med 2500 og 1300 m igen.

 

Etapen byder på i alt 1246 højdemeter.

 

Nok er etapen lang, men sprinterne kan ikke lade denne chance gå til spilde. Den sidste halvdel af etapen er flad som et billardbord, og alt peger på en stor spurt på en lang, lige opløbsstrækning.

 

Mouila var senest målby i 2016, hvor Andrea Palini vandt en massespurt foran Yauheni Hutarovich og Meron Teshome. Tidligere var man forbi i 2014, hvor Frekalsi Debesay kørte alene væk fra et udbryd på 8 mand, mens Frederique Robert var hurtigere end Palini og Gert Dockx i en massespurt i 2013.

 

 

 

 

5. etape

De sprintere, der måtte være blevet slået på 4. etape, kan glæde sig over, at de med det samme får en chance for revanche. 5. etape er nemlig stort set lige så flad som den foregående, og med mindre klassementet lægger op til chancer for et udbrud, peger det igen på en spurtafgørelse i et opløb, der denne gang stiger svagt.

 

I alt skal der tilbagelægges 143,0 km, der fører feltet fra Lambaréné til Kango. Starten er den hårdeste, når man kører mod nord igennem let kuperet terræn frem til den første bjergspurt (1300 m, 5,7%) med top efter 20,0 km. Herefter falder det mod nordøst ned til den første spurt, som kommer efter 32,5 km, men herfra går det mod nordøst igennem helt fladt terræn frem til den anden spurt, som er placeret efter 70,5 km.

 

Efter den anden spurt kører man mod nord op til dagens sidste bjergspurt (600 m, 6,9%) efter 79,0 km, inden det går mod nord og siden nordvest igennem helt fladt terræn frem til målbyen. Undervejs er eneste højdepunkt den sidste spurt, som er placeret efter 94,8 km. Til slut er det helt fladt, indtil den sidste kilometer stiger ganske let i en finale, der er helt uden sving i de sidste 3 km.

 

Etapen byder på i alt 985 højdemeter.

 

Med mindre der har været overraskelser tidligere må klassementet formodes fortsat at være helt tæt, og derfor er det usandsynligt, at vi får plads til udbrudssejre. Sprinterne må derfor formodes at holde det samlet til en massespurt i et helt ukompliceret opløb, der dog er ganske let stigende.

 

Kango er en af de mest besøgte byer. Sidste var man forbi i 2017, hvor Yohann Gene var den hurtigste af 13 mand, der slog feltet med næsten 10 minutter, mens Yauheni Hutarovich var hurtigst i en massespurt i 2015. Gene vandt også i 2013, denne gang i en massespurt og minsandten også i massespurter i 2011 og 2010. Rony Martias var den hurtigste sprinter i 2088, mens Lilian Jegou sejrede ved det første besøg i løbets debutår 2006.

 

 

 

 

6. etape

Hvis rytterne savnede lidt terrænmæssige udfordringer efter et par flade etaper må de tro om. På løbets næstsidste dag er der nemlig lagt i kakkelovnen til endnu en sprinterfest, da etapen har form af et gadeløb i Port-Gentil. Her venter en flad og lidt teknisk rundstrækning, der vil være skabt til de helt rene sprintere.

 

I alt skal der tilbagelægges 127,2 km, der alle sammen er henlagt til en rundstrækning i Port-Gentil. Den er i alt 10,6 km lang og skal tilbagelægges 12 gange. Den er stort set helt flad, men tæller hele 8 skarpe sving. De sidste af disse kommer med 2,4 km og 1,6 km igen, og derefter er der bare et blødt sving med 500 m igen. Der er indlagte spurter ved målpassagen efter 3., 6. og 9. omgang, dvs. efter 31,8 km, 63,6 km og 95,4 km.

 

Etapen byder på i alt 276 højdemeter.

 

Så er der lagt op til en cykelfest i høj fart. Disse flade gadeløb er meget hyppige i særligt kinesiske etapeløb, men findes generelt i mange løb uden for Europa. Det vil være en stor overraskelse, hvis ikke de helt rene sprintere skal slås om sejren.

 

Port-Gentil blev senest besøgt i 2015, hvor der skulle være kørt to etaper. 6. etapes holdløb blev dog aflyst grundet dårligt vejr, inden Yauheni Hutarovich dagen efter vandt en massespurt foran Andrea Palini og Yohann Gene. I 2015 vandt Frederique Robert en massespurt i byen foran Roy Jans og Tarik Chaoufi.

 

 

 

 

7. etape

Mange nationale etapeløb slutter med en flad etape med afsluttende omgange på en rundstrækning i landets hovedstad. Den tradition følger man også i Tropicale Amissa Bongo, hvor der er lagt op til en helt klassisk afslutningsetape søndag. Her slutter det hele på en runde i Libreville, og selvom der er lagt op til endnu et sprinteropgør, er der faktisk en lille bakke, der måske kan bruges til angreb.

 

I alt skal der tilbagelægges 132,0 km, der fører feltet fra Nkok til Libreville, der ligger helt ude ved kysten. Fra start kører man mod vest igennem fladt terræn, hvorefter man i udkanten af hovedstaden kører mod nordvest ud til kysten, der rammes nord for storbyen. Her følger man den flade kystvej mod nordvest frem til en flad rundstrækning, der tilbagelægges en enkelt gang, inden det af samme vej går tilbage mod sydøst. Her slår man en bue udenom Libreville ved at fortsætte mod sydøst og syd ned til kysten, hvorefter man endelig kører ind til centrum mod nordvest via den flade kystvej.

 

I hjertet af Libreville rammer man den afsluttende 5,8 km lange rundstrækning, der skal tilbagelægges i alt 10 gange. Den byder først på en 300 m lang bakke, der stiger med 3,3% og har top med 2,7 km igen. Herefter flader det ud, indtil de sidste 2 km er let faldende. På de sidste 3 km er der bløde sving med 2500, 2000 og 500 m igen. Der er bjergpoint på spil på bakken på 1. og 5. omgang efter hhv. 77,3 og 100,5 km, og der er indlagte spurter på målstregen efter 3., 6. og 8. omgang, dvs. efter hhv. 91,6 km, 109,0 km og 120,6 km.

 

Etapen byder på i alt 810 højdemeter.

 

Selvom der er en lille bakke på rundstrækningen, er der tale om en klassisk afslutningsetape, der med 99% sikkerhed ender i en sidste massespurt, som det også skete sidste år på en næsten helt identisk etape. Det betyder dog ikke, at klassementet ikke kan komme i spil, for både på stregen og i de indlagte spurter er der vigtige bonussekunder på spil. Er det som tidligere år tæt i toppen, kan noget således måske forandres også på løbets allersidste etape.

 

Libreville er naturligvis blevet besøgt hvert eneste år, ofte endda flere gange. Det har givet sejre til Lorrenzo Mazin (2019), Brenton Jones (2018), Meron Abraham (2017), Oleksandr Golovash (2017), Yauheni Hutarovich (2016, 2015 og 2009), Frederique Robert (2014), Gert Dockx (2013), Fabian Schnaidt (2012), Natnael Berhane (2011), Michael Reihs (2010), Jean-Luc Delpech (2008), Stefan Heiny (2007), Jimmy Engoulvent (prolog, 2007), Michael Blanchy (2006) og Frederic Guesdon (prolog, 2006).

 

 

 

 

Favoritterne

Tropicale Amissa Bongo har tidligere været et af de absolut sværeste løb at forudsige. I tidligere udgaver har vi nemlig set, hvordan den ret store spredning i niveauet har betydet, at løbet har været meget vanskeligt at kontrollere. Ofte har et udbrud kunnet køre hjem på en ellers ikke specielt vanskelig etape, og herefter har de deltagende ryttere kunnet afgøre løbet mellem sig.

 

I de senere år er det blevet en anelse mere kontrolleret, sandsynligvis som følge af deltagelse af større navne og større styrke fra de afrikanske hold, men man skal stadig passe på med at forvente det samme her som i Europa. Her ville en så flad så rute, som den man finder i Gabon, som regel betyde, at det hver gang samles til slut, men det har ikke altid været tilfældet i det afrikanske løb.

 

Sidste års udgave var dog en undtagelse. Her fik vi endnu engang et bevis på, at bedre felter ikke altid fører til bedre cykelløb. Et meget stærkt felt med flere franske tophold betød, at de stærkeste hold alle mødte op med en topsprinter. Direct Energie havde Niccolo Bonifazio, Arkea kom med André Greipel, Androni med Matteo Pelucchi og Vital Concept med Lorrenzo Manzin. Resultatet blev et yderst kontrolleret løb med syv massespurter på syv dage, og det blev derfor en kamp på bonussekunder mellem de bedste sprintere, der afgjorde løbet. Tre etapesejre var nok for Bonifazio til at vinde foran Manzin, der vandt to etaper, og Greipel, der på løbets 6. etape fik det, som skulle blive sæsonens eneste sejr.

 

Det er således heller ikke helt let at vide, hvad vi skal forvente at årets udgave. Det hele kompliceres yderligere af, at holdene blot består af seks ryttere og derfor har sværere ved at tage kontrol, og ikke mindst af, at det for alle er årets første løb, hvorfor formniveauet ikke blot er svingende, men også for rytterne selv temmelig ukendt. Det gør det samtidig til lidt et lotteri at forsøge at forudsige vinderen, for når vi skal vurdere formen, kan vi alene bruge tidligere sæsoner og traditioner som målestok.

 

I år er feltet ikke helt så stærkt som sidste år. Vi mangler topsprintere i samme klasse som Bonifazio og Greipel, og det kan give håb om, at der løsnes lidt på grebet. Total Direct Energie møder imidlertid op med Manzin, der nu kører for deres hold og må være ivrig efter sidste års to sejre. Nippo Delko kommer med hele to sprintere i form af Justin Jules og Riccardo Minali samt supertalentet Binyamin Girmay, der sensationelt slog alle de store navne på en etape i 2019. Det giver to hold med en formodet interesse i et kontrolleret løb. Cofidis er det første WorldTour-hold i mange år og har sagt, at de kører for den tidligere vinder Natnael Berhane, men de har samtidig en afslutter i Attilio Viviani. Kommer han godt fra start, kan også de ryge over i kassen med sprinterhold, hvortil man måske også kan regne Roubaix-mandskabet med Emiel Vermeulen.

 

Det betyder ikke, at vi ikke kan se overraskelser. Resten af feltet udgøres af små hold og landshold, der vil gøre alt for at forstyrre de store hold. Med små hold vil også de store hold være forsigtige med at komme på bagkant, og kommer den rette gruppe afsted med deltagelse af alle de vigtige hold, kan vi sagtens ende med at se, at en udbrydergruppe som så ofte før ender med at afgøre først etapen og senere hele løbet imellem sig.

 

Vi tror dog, at vi kan se frem til syv massespurter igen i år. På 1. etape må interessen i en spurt være stor, og herefter vil en af sprinterne være i førertrøjen. Samtidig er sprinterfeltet så tyndt besat, at alle topsprinterne hurtigt vil kunne øjne en chance for både etapesejre og samlet triumf. Det giver efter 1. etape en naturlig interesse for spurter, og det kan derfor meget vel blive udkommet. Vejret bliver nok ikke et tema - hvis man da kan klare temperaturen, der alle dage vil ligge på 29 grader - og de mange byger, der ventes gennem hele ugen. Vinden bliver nemlig ganske svag og vil ikke spille en rolle.

 

Der burde være masser af guf for de rene sprinter på 1., 4., 5., 6. og 7. etape, hvor den lille bakke i finalen historisk ikke har spillet en rolle. Finalerne er heller ikke komplicerede, og det ligner derfor etaper, hvor hurtigste mand meget vel kan vinde. Skal sprinterne snydes, skal det ske på 2. og 3. etape. Bakken på 2. etape forhindrede imidlertid ikke en massespurt i 2019, men den kan være svær for de tungeste af de hurtige folk og måske bruges til angreb fra en puncheur. Målbakken på 3. etape er overhovedet ikke velbeskrevet, men den burde give en fordel til specialister i at spurte på en bakke - lidt i stil med Adrien Petit, der sejrede ved sidste besøg.

 

Med udsigt til syv sandsynlige spurtafgørelser vil vi pege på Lorrenzo Manzin som vores favorit. Generelt var 2019 et skidt år for den hurtige franskmand, men lige netop i Gabon havde han med to etapesejre stor succes. Nu gør han så debut for Total Direct Energie, og han må være topmotiveret efter at lægge stærkt fra land i sine nye farver. Som en holdbar sprinter burde han passe fint til de hårde finaler, også 3. etape, da han i blandt andet Tour du Poitou-Charentes har vist evner i puncheurfinaler. Også når det gælder fart på flad vej, står han stærkt, og dermed har han alle forudsætninger for at vinde.

 

Hans problem har været positionering, men i et felt uden mange sprintere og lette finaler burde det ikke være en uovervindelig udfordring, også fordi toget med unge Leonardo Bonifazio og stærke Damien Gaudin ser hæderligt ud. Egentlig er Bonifazio selv en hurtig sprinter, men han må her nok arbejde for sin mere erfarne holdkammerat. Samlet set tror vi, at Manzin fortætter succesen fra sidste år, og at det denne gang lykkes ham at tage den samlede sejr også.

 

Hans værste rival kunne meget vel være Justin Jules. Franskmanden vender i år tilbage til Nippo Delko, hvor han startede sin karriere så fint, og han har før været god fra sæsonstart, da han har vundet det franske åbningsløb i Marseille, da han sidst var på holdet. Jules er en endnu mere holdbar type end Manzin og specialist i stigende spurter, hvorfor han særligt vil elske 3. etape, der ligger til hans højreben. Til gengæld er han måske ikke helt så hurtig på flad vej, hvor han er bedst i kringlede finaler, som mangler i dette løb. Udfordringen er også, at han som holdkammerater har Biniyam Girmay og Riccardo Minali, som måske skal have en chance på flere af etaperne. Vælger de at satse målrettet på Jules, bør han dog være et fremragende bud, særligt hvis han kan slå et lille hul på bakken på 3. etape.

 

Cofidis har som sagt meldt ud, at de kører for Berhane, men skal de vinde løbet, er Attilio Viviani det bedste bud. Elias lillebror viste med sin overraskende stagiairesejr i Schaal Sels, at han ikke kun er kommet til Cofidis på grund af brormand. Den dag slog han hurtige folk som Timothy Dupont og Alberto Dainese, og det viser, at han måske kan vise sig som den hurtigste af alle i dette løb. Til gengæld mangler han erfaring, og hans hold er bestemt ikke bygget op som et sprinterhold. Det kan blive dyrt i positionskampen i et løb, hvor man formentlig skal have bonussekunder de fleste dage. Hans holdbarhed er fortsat også et åbent spørgsmål, og han kan få problemer i de to hårde finaler. Det ændrer dog ikke på, at Vivianis fart meget vel nok engang kan vise os, at han er et yderst lovende sprintertalent, som også har en reel chance for at vinde.

 

Det er slet ikke sikkert, at sejren går til en rytter fra et af de professionelle hold. Algeriet kommer nemlig med Youcef Reguigui, der sidste år endte som nr. 4. Her blev han blandt andet nr. 2 på tre etaper, og senere fik han et hav af top 10-placeringer i spurter i primært asiatiske løb. Den tidligere Dimension Data-rytter er ikke i sit es i de flade finaler, hvor han nok kommer lidt til kort, men kan han udnytte de to hårde finaler til sin fordel og igen placere sig stabilt i toppen på de flade etaper, kan han sagtens tage den samlede sejr. Algeriet har også den stærke Azzedine Lagab, der er et af de bedre bud på en vinder, hvis et udbrud snyder feltet, ligesom også Nassim Saidi, Yacine Hamza og Abderrahmane Mansouri er blandt de stærkeste på den afrikanske scene og vil kunne køre offensivt.

 

Roubaix-mandskabet kommer med den hurtige belgier Emiel Vermeulen. Nok kører han kun på kontinentalniveau, men han har gang på gang vist, at han kan matche de bedste sprintere i Frankrig, hvor han ofte kører i top 10 i de lokale massespurter. Sidste år tog han også en flot sejr i GP Nogent-sur-Oise, og der er ikke sprintere i dette felt, han ikke før har vist sig konkurrencedygtig imod. Han kan til gengæld være yderst svingende, og når han ikke er i form, er han formentlig lidt for tung til de to svære etaper. Er han til gengæld, er han holdbar og hurtig og dermed med ganske gode chancer.

 

Roubaix er imidlertid mere end bare ham. Det er værd også at holde øje med den stadig mere spændende Pierre Idjouadiene. Han har ikke den højeste fart i de flade spurter, men han er en glimrende puncheur, der vil kunne lide finalerne på 2. og 3. etape. Er Vermeulen ikke i form, kan han sagtens ende med at få chancen, særligt hvis det bliver hårdt. Holdet byder også på et comeback til den tidligere Armee-sprinter Jordan Levasseur, der før har været med fremme i spurter på dette niveau, men han kan skulle bruge lidt tilvænning. Endelig kan man ikke helt udelukke Thibault Ferasse, der sidste år viste fin fart ved den overraskende sejr i Boucles de la Mayenne, men som nok kun kommer i spil, hvis et udbrud holder hjem. Her kan stærke Julien Antomarchi også komme i spil, men løbet her er nok for fladt for en klatrer som ham.

 

Riccardo Minali havde et rædselsfuldt år hos Israel Cycling Academy, men fik i sidste øjeblik kastet en redningskrans af Nippo Delko. Det er svært at være alt for optimistisk på hans vegne efter så svær en sæson, men i tiden hos Astana viste han trods alt en ganske høj topfart. Holdbar er han ikke, og derfor er det sandsynligt, at Nippo satser på Jules, men er han i form, er han formentlig den hurtigste af de to på flad vej. Med et ret stærkt tog kunne Minali faktisk godt med sin i hvert fald engang så fine fart ende med at vinde dette løb, hvis han vitterligt er i form.

 

Det bliver også spændende at følge stortalentet Binyam Girmay på samme hold. Sidste år tog han i dette løb en professionel sejr i en alder af bare 18 og var dermed årets yngste vinder - yngre end Remco Evenepoel. Senere vandt han en etape i Tour du Rwanda, hvor Astana var til start, og han lev nr. 5 på den sidste bjergetape i Tour de l’Avenir. Løbet her er for fladt til ham, men han viste med sin etapesejr sidste år, at han er hurtig nok til at slå til i de vanskeligere finaler, måske særligt på 3. etape. Desværre skal han nok arbejde for Jules og Minali. Holdet har også den ganske spændende Atsushi Oka, der dog nok også ender som hjælper, mens veteranerne Ramunas Navardauskas og Fumiyuki Beppu kun kommer i spil, hvis et udbrud mod forventning snyder sprinterne.

 

På de øvrige store hold er der naturligvis også andre ryttere, der kan slå til, hvis et udbrud holder hjem. Cofidis har som sagt visse ambitioner med den tidligere vinder Natnael Berhane, der heller ikke er helt langsom, ligesom Pierre-Luc Perichon helt sikkert er en af de stærkeste ryttere i feltet. Til gengæld passer løbet ikke rigtigt til de unge klatrere Eddy Finé og Victor Lafay. På tilsvarende vis vil Direct Energie særligt kunne spille brølstærke Damien Gaudin og den relativt klatrestærke Fabien Grellier ud, ligesom også Jeremy Cabot har resultater, der gør ham værd at holde øje med.

 

Eritrea er en magtfaktor i Afrika og stiller med tre spændende navne. Mest interesse må samle sig om Sirak Tesfom, der sidste år blev nr. 5 i både dette løb og Tour du Rwanda, altså de to største løb på afrikansk grund. Den tidligere WorldTour-rytter Mekseb Debesay vil finde det for fladt, men er utvivlsomt en af feltets stærkeste. Sidste års nr. 10 Henok Mulubrhan er en hurtig herre, der kan blande sig i massespurterne og dermed også i klassementet.

 

ProTouch vil utvivlsomt køre for Rohan du Plooy, der sidste år kørte i top 10 på fire etaper og dermed kan blande sig i spurterne og klassementet, men også Gustav Basson og Reynard Butler er hurtige nok til at blande sig. Stærke Jayde Julius skal køre offensivt.

 

En anden magtfaktor er naturligvis Rwanda, hvis bedste kort må være sidste års nr. 8, Didier Munyaneza, der har været ganske markant i mange sprintervenlige afrikanske løb. De stiller også med 2018-vinderen Joseph Areruya, men hans karriere gik helt i stå hos Delko Marseille, og han har intet vist i lang tid. De to brødre Moise Mugisha og Samuel Mugisha er stærke nok til at køre offensivt.

 

Slutteligt skal Dukla-holdet nævnes. De har nemlig stærke Jan Andrej Cully, der før har gjort det godt i Afrika, hvor han sidste år vandt to etaper i Tour du Senegal. Bedst chance har dog holdets sprinter, Marek Canecky, der ligeledes vandt to løb på afrikansk grund i 2019, og endelig har Patrik Tybor vist gode afslutterevner i flade østeuropæiske løb.

 

***** Lorrenzo Manzin

**** Justin Jules, Attilio Viviani

*** Youcef Reguigui, Emiel Vermeulen, Riccardo Minali, Pierre Idjouadiene, Biniyam Ghirmay

** Pierre-Luc Perichon, Sirak Tesfom, Henok Mulubrhan, Didier Munyaneza, Marek Canecky, Natnael Berhane, Rohan Du Plooy, Gustav Basson, Reynard Butler, Leonardo Bonifazio, Jordan Levasseur

* Fabien Grellier, Thibault Ferasse, Azzedine Lagab, Joseph Areruya, Atsushi Oka, Mekseb Debesay, Julien Antomarchi, Damien Gaudin, Nassim Saidi, Jayde Julius, Moise Mugisha, Yacine Hamza, Jan Andreu Cully, Jeremy Cabot, Ramunas Navardauskas, Patrik Tybor, Samuel Mugisha

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

 

Daglige etapevinderbud

Forud for hver etape giver jeg et kort bud på vinderen.

 

1. etape

Åbningsetapen er klassisk Tropicale Amissa Bongo. Terrænet er relativt let, og der er på alle måder lagt op til massespurt. Ganske vist har vi som nævnt ofte set, at udbrud har holdt hjem i det afrikanske løb, men da i hvert fald to af de tre professionelle hold, Total Direct Energie og Nippo, utvivlsomt vil arbejde målrettet for en spurt, bliver det svært at undgå det scenarium. Heller ikke vinden kommer i spil, da det vil være næsten vindstille med kun en helt svag vind fra øst, og udfordringen vil i stedet blive varmen og temperaturen på op til 31 grader.

 

Der ventes derfor en relativt kontrolleret etape, hvor et tidligt udbrud vil blive holdt i snor af Total og Nippo samt måske Cofidis og Algeriet. Det sætter scenen for en spurt i en teknisk ukompliceret finale med medvind på den sidste kilometer.

 

Det får mig til at pege på Lorrenzo Manzin som favorit. Franskmanden er på papiret løbets hurtigste, og hans to sejre sidste år vidner om tendens til god tidlig form. Hans tog er ikke skræmmende, men Leonardo Bonifazio bør være en kapabel lead-out man. Hans positionering er heller ikke imponerende, men i et felt med begrænset modstand bør han kunne finde plads til at lade farten tale.

 

Hans værste rival kunne være Attilio Viviani. Elias lillebror vandt som nævnt Schaal Sels sidste år og har altså vist, at han har farten til at vinde på dette niveau. Til gengæld er hans tog svagt, og selvom han sikkert er hurtig til at gøre det færdigt, giver hans hold ham en ulempe.

 

Det stærkeste tog har Nippo, der kan køre for både Justin Jules og Riccardo Minali, der begge før er startet sæsonen godt. Vi tror, at de satser på Jules, hvis holdbarhed gør ham til et bedre samlet vinderbud, men denne lette spurt er ikke just hans kop te. I dette felt har han dog gode vinderchancer. Alternativt kører holdet for Minali, der elsker lette spurter som denne. Han har altid haft det svært i positionskampen, men her kan han virkelig drage fordel af toget.

 

Det bliver spændende at se, om Roubaix kører for Emiel Vermeulen eller den nytilkomne Jordan Levasseur. Formentlig bliver det Vermeulen, der flere gange har vist, at han kan begå sig på dette niveau, men som formmæssigt er svingende. Levasseur skal først finde benene igen efter to år på lavere niveau, men i 2017 viste han, at han sagtens kan være med i dette felt.

 

Den sidste oplagte vinderkandidat er Youcef Reguigui. Dette er for let en etape for ham, men sidste år var han flere gange tæt på i et stærkere sprinterfelt. Han synes at have fået styr på sin positionering, og han kan ventes formmæssigt at være så langt fremme, at han har en chance, selvom han ikke er en klassisk sprinter.

 

Andre kandidater til spurten Reynard Butler, Gustav Basson, Rohan du Plooy, Marek Canecky, Sirak Tesfom, Henok Mulubrhan og Didier Munyaneza, men det er svært at se dem vinde etapen.

 

Feltet.dks vinderbud: Lorrenzo Manzin

Øvrige vinderkandidater: Attilio Viviani, Justin Jules

Outsidere: Riccardo Minali, Emiel Vermeulen, Youcef Reguigui, Jordan Levasseur

Jokers: Reynard Butler, Gustav Basson, Rohan du Plooy, Marek Canecky, Sirak Tesfom, Henok Mulubrhan, Didier Munyaneza

 

2. etape

Som forventet endte 1. etape i en massespurt, hvor Attilio Viviani viste, at det ikke kun er brormand, der kan spurte i Viviani-familien, og således vandt sit allerførste cykelløb som professionel cykelrytter. Det bør betyde, at også 2. etape ender i en spurt. Nu kan vi nemlig forvente, at både Total Direct Energie, der helt sikkert ikke har opgivet med Lorrenzo Manzin, og Vivianis Cofidis-hold vil arbejde for en spurt. Samtidig er det måske bedste chance for Biniyam Ghirmay, der gjorde det overraskende godt i dagens helt flade spurt, og derfor vil Nippo sikkert også bidrage.

 

Det betyder, at vi kan vente, at feltets tre professionelle hold alle vil arbejde for en spurt, og dermed virker det usandsynligt, at den kan undgås. Vejret vil nemlig igen være godt med temperaturer på hele 33 grader - dog med risiko for en tordenbyge - og praktisk talt ingen vind overhovedet. Det bør føre til en afgørelse på bakken til allersidst. Den er faktisk ganske stejl, men sidste år forhindrede den alligevel ikke André Greipel, som ikke er nogen letvægter, i at vinde. Et sent angreb har en reel chance for at lykkes, men formodningen er, at det bliver en spurt, men en lidt atypisk en af slagsen, hvor man skal kunne klatre rimeligt og undgå at sidde i syre til halsen efter passagen af toppen.

 

Vi vover alligevel pelsen ved at pege på Attilio Viviani. Vi skal stadig lære ham at kende, men vi så sidste år, at han kan overleve mindre bakker på fornuftig vis. Det bliver betydeligt sværere for ham i denne finale, hvor han utvivlsomt vil være mindre hårdfør end andre, men i dag vandt han ikke bare, han knuste rivalerne. Har han samme fart igen i morgen, bør han kunne vinde igen, bakke eller ej.

 

Bakken taler imidlertid til fordel for Lorrenzo Manzin. I dag fik han klø, men han var trods alt Vivianis værste rival. Som en hårdfør type vil han kunne lide denne finale, og han støttes af et Direct Energie, der satte ham fornemt op på dagens etape. Skal han slå Viviani, ligner dette en af de bedste muligheder.

 

Dagens finale var skæmmet af et styrt, der sendte Justin Jules i asfalten. Nippo har ikke meldt ud, hvordan han har det, men han var dog relativt hurtigt på cyklen igen. Er han kommet sig, er dette en perfekt finale for ham, da han blandt sprinterne i dette felt utvivlsomt er den mest bakkestærke, og samtidig er han god i positionskampen. Er han kommet sig, har han farten til at gøre det færdigt.

 

Nippo kan dog også satse 100 på Biniyam Ghirmay, der nu har bonussekunder. Det afrikanske supertalent vandt sidste år en etape i en finale af denne type, og han er et af de bedre bud på en rytter, der kan køre væk til sidst og samtidig gøre det færdigt i en spurt. Til gengæld er finalen for hård for Nippos tredje sprinter, Riccardo Minali.

 

Det er også en god afslutning for Youcef Reguigui, der i dag måtte sande, at han mangler lidt fart på flad vej, men i denne afslutning har han sin måske bedste chance. Omvendt forholder det sig for de to Roubaix-sprintere Emiel Vermeulen og Jordan Levasseur, der er blandt de hurtigste, men kan få problemer på bakken. Det åbner døren for deres halvhurtige holdkammerat Pierre Idjouadienne, der vil elske denne afslutning.

 

Endelig bør finalen også give bedre muligheder for Eritreas Henok Mulubrhan og Natnael Tesfatsion, ligesom nationen også har klatreren Mekseb Debesay til et sent angreb. Andre kandidater til at angirbe på bakken er Joseph Areruya, Julien Antomarchi og Carlos Oyarzun, der alle med deres sene angreb i dag viste hæderlig form. Endelig skal man være opmærksom på Gustav Basson, der ligeledes styrtede i dag, samt Jayde Julius og Reynard Butler.

 

Feltet.dks vinderbud: Attilio Viviani

Øvrige vinderkandidater: Lorrenzo Manzin, Justin Jules

Outsidere: Binyam Ghirmay, Youcef Reguigui, Emiel Vermeulen, Jordan Levasseur

Jokers: Pierre Idjouadienne, Henok Mulubrhan, Natnael Tesfatsion, Joseph Areruya, Mekseb Debesay, Reynard Butler, Gustav Basson, Jayde Julius

 

3. etape

Modsat sidste år kunne sprinterne ikke klare den lille bakke i Oyem, og dermed er løbet nu vendt totalt på hovedet. Skal de store hold vinde samlet, kan de ikke længere bare satse på massespurter, og dermed er der nu lagt op til et langt mere ukontrolleret og vildt cykelløb. Eritrea skal nu forsøge at forsvare trøjen, og det kan blive lidt af en udfordring. Heldigvis er Algeriet formentlig en allieret, men chancerne for en udbrudssejr er stærkt forøget.

 

Det kunne godt blive onsdag. Bakken op mod mål er meget dårligt beskrevet i løbsbogen, og derfor er det umuligt at vide, hvor svær den egentlig er. Den er ganske kort, så der er næppe tvivl om, at sprinterne sagtens kan være med, men det kan puncheurs også. Det gør det til en meget åben etape, og dermed er det usikkert, hvor meget Total Direct Energie og Cofidis vil hjælpe med at kontrollere.

 

Chancerne for en udbrudssejr er derfor store, og jeg vil bestemt ikke udelukke, at det går sådan. Mest sandsynligt er det dog alligevel, at vi får en spurt, der til gengæld er ret uforudsigelig. Jeg vover pelsen og peger på Youcef Reguigui. Algerieren er ikke verdens hurtigste, men han er ganske robust, som han også viste i dag. I dag blev det klart, at han er den mest formstærke sprinter, og i forvejen var han et af de bedste bud til en afslutning som denne. Derfor tror jeg på algerisk sejr.

 

Det er dog umuligt ikke også at nævne Lorrenzo Manzin. Ganske vist kom han til kort i dag, men i morgen er terrænet for det meste ret let. Handler det alene om spurten, står han stærkt, især fordi han tidligere har vist styrke i stigende spurter.

 

Spørgsmålet er, hvordan Attilio Viviani klarer den. I dag fik han sig en lussing, men i morgen er terrænet lettere. Han har tidligere vist, at han klatrer hæderligt, når han er i form, men det er usikkert, hvordan han klarer sig i en stigende spurt. Den imponerende fart fra forleden bringer ham langt, men det kan blive for svært til at vinde.

 

Jordan Levasseur viste god form i dag ved at klare bakken, men han kiksede i spurten. De gode ben bør imidlertid føre ham langt, og han ligner som formstærk sprinter en af de bedre bud til denne etape. Vi kan heller ikke udelukke Justin Jules, der måske er den førende specialist i denne slags finaler, men som kan være for mærket af sit styrt på 1. etape.

 

Naturligvis har Natnael Tesfatsion også en chance efter dagens flotte spurt, men han har ikke tidligere haft den store historik i spurterne. Her har dagens nr. 3, Henok Mulubrhan, været stærkere, men han kan blive tvunget til at arbejde for sin kaptajn. Vi må også pege på Ramunas Navardauskas, de for første gang i en menneskealder viste lidt livstegn i dag, og som trods alt har vundet VM-bronze i en stigende spurt. Er han tilbage, er han farlig. Endelig er vi også nødt til at pege på Binyamin Ghirmay, selvom han vel var dagens største skuffelse. Stortalentet burde elske denne finale, men nu kan han ende som hjælper for Navardauskas.

 

Skal man pege på kandidater til et udbrud, vil jeg fremhæve Damien Gaudin, Jeremy Cabot, Azzedine Lagab, Carlos Oyarzun, Emmanuel Morin, Pierre-Luc Perichon, Eddy Finé, Julien Antomarchi, Jayde Julius, Didier Munyaneza og Moise Mugisha.

 

Feltet.dks vinderbud: Youcef Reguigui

Øvrige vinderkandidater: Lorrenzo Manzin, Natnael Tesfatsion

Outsidere: Attilio Viviani, Jordan Levasseur, Jutsin Jules, Ramunas Navardauskas, Henok Mulubrhan

Jokers: Binyam Ghirmay, Damien Gaudin, Jeremy Cabot, Pierre-Luc Perichon, Azzedine Lagab, Carlos Oyarzun, Emmanuel Morin, Julien Antomarchi, Didier Munyaneza

 

4. etape

Det er stadig et mysterium, hvordan Binyamin Ghirmay kunne falde sådan igennem på 2. etape. I dag lykkedes det ham heldigvis at understrege, at han er den mest spændende afrikanske rytter ved ganske suverænt at vinde i en puncheurfinale, der passede ham. Samtidig lykkedes det Eritrea at kontrollere feltet og dermed holde Natnael Tesfatsion i førertrøjen endnu en dag.

 

Det bliver interessant at se, hvordan de store hold griber 4. etape an. På den ene side kan de ikke vinde løbet alene i kraft af bonussekunder, og det kunne antyde, at løbet skal gribes offensivt an. På den anden side er en spurtsejr med deres sprintere også svær ikke at jagte.

 

Jeg tror mest på en massespurt. De ryttere, der truer trøjen, er så få, at de stærke folk fra Eritrea burde kunne sikre, at udbruddet er ufarligt. Er det tilfældet, vil det være hovedløst af Direct Energie og Cofidis ikke at gå efter etapesejren i en spurt. Det vil Roubaix helt sikkert også, da hurtige Jordan Levasseur er eneste trussel mod Tesfatsion på ren bonus, og derfor bør der være tre hold til at sikre en spurt. Kommer en ufarlig gruppe afsted, er en udbrudssejr en mulighed, hvis Cofidis og Direct Energie er repræsenteret, men det mest sandsynlige er en spurt.

 

Det gør Attilio Viviani til favorit. Italieneren viste på 1. etape, at han er løbets klart hurtigste, og det vør han også være i denne helt flade finale. Holdet har vist sig overraskende stærkt med særligt Emanuel Morin til at sætte ham op, og Viviani overraskede positivt i dagens finale, der vist sig at være meget selektiv. Formen er altså god, og med den fart, han viste i mandags, er han det oplagte vinderbud.

 

Rivalen må være Lorrenzo Manzin, der på papiret er løbets mest succesrige sprinter. Formen er åbenlyst ikke i top, men han blev stadig nr. 2 i den første massespurt. Han kommer til at savne Leonardo Bonifazio, men hans tog med Damien Gaudin og Jeremy Cabot er stadig stærkt. Med lidt flere løbskilometer i benene kan han nu være kommet nærmere.

 

Nippo skal finde ud, hvad de gør. Kører de for Riccardo Minali, der på papiret er holdets hurtigste i en flad finale, selvom han har haft en svær tid? Kører de for Justin Jules, der synes at komme sig efter styrtet og utvivlsomt har farten til at vinde? Eller satser de igen på Biniyam Ghirmay, der nok vil finde finalen for let, men stadig blev nr. 3 i mandags? Det kan gå alle veje, men det er trods alt svært at se dem vinde etapen med Ghirmay. Her skal de nok bruge Minali eller Jules, der så til gengæld vil bakkes pp af det stærkeste tog.

 

Roubaix må satse 100% på at vinde bonussekunder med Jordan Levasseur, der er kommet fornemt tilbage til dette niveau. Dagens 2. plads var imponerende, men han har til gengæld haft det svært i de flade spurer. I gamle dage havde han dog farten, og toget med den normale sprinter, Emiel Vermeulen, og Pierre Idjouadienne er et af de bedste. Det kan gøre forskellen.

 

Derudover er der naturligvis Natnael Tesfatsion selv samt hans endnu hurtigere holdkammeraT Henok Mulubrhan, men de vinder trods alt nok ikke en klassisk massespurt. Youvef Reguigui mangler nok ogsp lidt fart i en helt flad finale, mens det måske kan være tid for Marek Canecky at vise lidt af sin fart. Det samme gælder for Rohan Du Plloy, Gustav Basson og Reynard Butler

 

Feltet.dks vinderbud: Attilio Viviano

Øvrige vinderkandidater: Lorrenzo Manzin, Justin Jules

Outsidere: Riccardo, Minali, Biniyam Ghirmay, Jordan Levasseur, Youcef Reguigui

Jokers: Henok Mulubrhan, Natnael Tesfatsion, Reynard Butler, Gustav Basson, Rohan du Plooy, Marek Canecky

 

5. etape

Ikke helt uventet fik et udbrud lov at holde hjem på en af ugens etaper, og spørgsmålet er nu, om det kan ske igen. Det bliver dog betydeligt sværere på 5. etape. I forhold til de oprindelige planer er etapen nemlig med kort varsel blevet forkortet til bare 82 km, idet man kører en direkte vej mellem de to byer. Dermed bliver det en mere overkommelig opgave at kontrollere etapen. Samtidig ser det ud til, at de store hold får stadig sværere ved at knække Eritrea, og dermed vil de nok i stigende grad gå efter spurtsejre med deres sprintere. Lægger man dertil, at Roubaix stadig tror på, at de med bonussekunder kan tage den samlede sejr med Jordan Levasseur, og at Nippo må have styrket selvtillid i dag, regner jeg med, at de tre professionelle hold samt Roubaix vil arbejde for en spurt.

 

Dermed er der lagt op til spurt efter en kort, let etape. Finalen er flad og ukompliceret, og det burde derfor være en sag for de rene sprintere. Dagens spurt var speciel, da der ikke var en etapesejr på spil, og derfor skal man være varsom med at tillægge den for megen vægt. På den baggrund fastholder jeg, at Attilio Viviani må være favorit, da han på 1. etape viste sig at have et klart fartmæssigt overskud i forhold til rivalerne. Det bør komme til udtryk på en etape, der er så oplagt for rene sprintere.

 

Hans værste rival må igen være Lorrenzo Manzin¸ der undlod at deltage i dagens ligegyldige spurt. Han er dog på papiret stadig den næsthurtigste, som han også var det på 1. etape, og hans form burde være i fremgang trods en alt andet end overbevisende indledning på løbet.

Nippo har styrket selvtilliden i dag, hvor de blev nr. 1 og 2 i spurten med Biniyam Ghirmay og Riccardo Minali. Det står vel klart, at Justin Jules så ikke skal spurte, men hvem de satser på er uklart, På papiret bør Minali være hurtigst, men Ghirmay viste i dag, at han altså godt kan vinde en flad spurt også. Da Ghirmay har sin etapesejr, skulle det ikke undre, om Minali kan få chancen nu, og derfor har han nok en lille fordel. Det vil nemlig være meget gavnligt for holdet at få tanket selvtillid på nyerhvervelsen efter en svær sæson.

 

Det er svært at se andre vindere. Youcef Reguigui kan være med fremme, men meget skal flaske sig, hvis han skal vinde en flad spurt. Det samme gælder for Henok Mulubrhan, der ligner den tredjehurtigste afrikaner og er ret konsistent. Den førende Natnael Tesfatsion vil sikkert også forsøge sig, men han vinder næppe en let masspurt. Det helt store spørgsmål er, om han kan trues af Jordan Levasseur. Han mangler stadig noget af sin gamle fart, men efterhånden som han får flere løbskilometer i benene, burde han nærme sig den styrke, der tidligere har givet pæne resultater i franske massespurter.

 

Feltet.dks vinderbud: Attilio Viviani

Øvrige vinderkandidater: Lorrenzo Manzin, Riccardo Minali,

Outsidere: Biniyam Ghirmay, Jordan Levasseur, Youcef Reguigui, Henok Mulubrhan,

Jokers: Justin Jules, Natnael Tesfatsion, Reynard Butler, Gustav Basson, Rohan du Plooy, Marek Canecky

 

6. etape

De store hold havde smag på endnu en massespurt, og det vil de sikkert have igen. Lidt overraskende lykkedes det nemlig Emmanuel Morin at blive nr. 3, hvilket betyder, at Cofidis nu måske kan lugte en samlet sejr med den unge franskmand, der helt uventet kan være med i massespurter. Dagens sejr betyder også, at Youcef Reguigui kan nå det, og det samme kan Jordan Levasseur fortsat. Dermed er der i hvert fald tre hold, der vil arbejde for en spurt, og det samme vil Nippo formentlig. På et let rundstrækningsløb som dette bør det være nok til at sikre en spurt.

 

Jeg vover pelser ved at pege på Riccardo Minali som vinder. Nippo kan ikke helt finde ud af, hvem de kører for, og det ser ud til, at han og Biniyam Ghirmay kører hver deres spurt. Af dem var det ikke overraskende Minali, der var hurtigst, og han bør have en god chance i morgendagens gadeløb, der passer ham. Nippo har det stærkeste tog, og den støtte bør kunne give Minali sejren. Ghirmay viste dog også på 5. etape, at han kan være i spil, især hvis hans føring i pointkonkurrencen betyder, at han får hele holdet til sin rådighed.

 

Det er åbenlyst, at Attilio Viviani også er i spil. Han viste på 1. etape, at han er den hurtigste, men nu ser det ud til, at holdet vil gøre alt for at vinde med Emmanuel Morin samlet. Det kan koste Viviani chancen, men i dag var han dog alligevel i top 5, og det kunne indikere, at han ikke er helt afskrevet. Morin får sværere ved at vinde, men med et godt lead-out fra Viviani er det måske muligt.

 

Det er det også for Youcef Reguigui. Han viste i dag, at han alligevel har farten til at vinde på flad vej, nu hvor mange af rivalerne er endt med at køre for deres holdkammerater. I dag var Algeriet så suveræne, at det blev til en dobbeltsejr, og kan de levere et lige så godt lead-out, kan sejren gentages.

 

Total Direct Energie er tilsyneladende begyndt at køre spurter for Jeremy Cabot¸ der skal have bonussekunder. Han har dog ikke en chance for at vinde, og derfor bør de snart give Lorrenzo Manzin chancen igen. Han har haft et skidt løb, men især hvis Viviani ikke kører sin egen chance, burde han altså være den hurtigste i dette felt.

 

Derudover er der de sædvanlige kandidater som Jordan Levasseur, Henok Mulubrhan og den førende Natnael Tesfatsion, men det er svært at se dem vinde.

 

Feltet.dks vinderbud: Riccardo Minali

Øvrige vinderkandidater: Biniyam Ghirmay, Attilio Viviani

Outsidere: Youcef Reguigui, Lorrenzo Manzin, Emmanuel Morin

Jokers: Henok Mulubrhan, Jordan Levasseur, Natnael Tesfatsion, Jeremy Cabot

 

7. etape

Efter dagens etape er der lagt op til en gyser. Via tre bonussekunder fik Jordan Levasseur nemlig reduceret afstanden til bare 1 sekund, og dermed trues Natnael Tesfatsion i teorien af samme Levasseur samt Emmanuel Morin, Youcef Reguigui og i teorien også den hurtigere holdkammerat Henok Mulubrhan, der alle kan gå forbi på sidste etape. Dermed er der lagt op til endnu et opgør om bonussekunder i de indlagte spurter og på stregen.

 

Dermed har udbruddet heller ikke den store chance. Der er tre hold med interesse i at hente dem inden de to spurter inde på rundstrækningen, og derudover kan Total Direct Energie og Nippo ventes at gå efter en spurt. Den lille bakke i Libreville kan ganske vist bruges som afsæt til angreb, men historien viser, at etapen ender i en spurt. Det gør den formentlig også denne gang.

 

På baggrund af det, vi har set de seneste dage, er det svært ikke at pege på Biniyam Ghirmay, der var hurtigst i feltet på både 4. og 6. etape. Bakken taler til fordel for en puncheur som ham, og lige nu synes han lidt overraskende at være den hurtigste. Nippos tog er også det stærkeste, og derfor peger jeg på ham. I teorien kunne Riccardo Minali som tidligere køre sin egen spurt, men da Ghirmay er i kamp med Attilio Viviani om pointtrøjen, er det nok alle mand for eritreeren.

 

Netop Attilio Viviani ligner den værste rival. I dag fik lov at køre sin egen spurt, også selvom Emmanuel Morin også spurter efter bonussekunder. Italieneren synes ikke at have samme fartmæssige overskud som på 1. etape, hvor han var klart hurtigst, men han viste på 3. etape, at en eksplosiv finale med en bakke slet ikke passer ham dårligt.

 

Det går den heller ikke for Youcef Reguigui, der allerede har vundet 5. etape. Han er ikke den klassiske sprinter, og derfor passer bakken ham godt. Han viste allerede, at han kan vinde forleden, og hans positionering er god i en finale med et sent sving. Algeriet har også dagens nr. 2, Yacine Hamza, der tilsyneladende kører sin egen spurt og også kan komme i spil.

 

I dag kørte Lorrenzo Manzin endelig en spurt igen, men det blev blot til en 4. plads. Formen er langt fra toppen, men med en 2. og en 4. plads er han ikke uden chance. Han er trods alt den meste vindende sprinter i løbet og burde være med i front i dette felt. Hans holdkammerat Jeremy Cabot spurter efter bonus, men kan ikke vinde.

 

Derudover skal Jordan Levasseur nævnes, men hans strategi har været at jagte de indlagte spurter. I finalerne synes han ikke hurtig nok til at vinde. Det er Henok Mulubrhan nok heller ikke, selvom Eritrea sagtens kunne tænkes at få ham til at tage nogle bonussekunder fra rivalerne. Endelig skal den førende Natnael Tesfatsion ikke afskrives. Bakken taler til hans fordel, og vi så på 2. etape, at han efter en sådan godt kan vinde en spurt på flad vej.

 

Feltet.dks vinderbud: Biniyam Ghirmay

Øvrige vinderkandidater: Attilio Viviani, Youcef Reguigui,

Outsidere: Lorrenzo Manzin, Riccardo Minali, Yacine Hamza

Jokers: Emmanuel Morin, Jordan Levasseur, Henok Mulubrhan, Natnael Tesfatsion, Jeremy Cabot

Lorrenzo Manzin
Justin Jules, Attilio Viviani
Youcef Reguigui, Emiel Vermeulen, Riccardo Minali, Pierre Idjouadiene, Biniyam Ghirmay
Pierre-Luc Perichon, Sirak Tesfom, Henok Mulubrhan, Didier Munyaneza, Marek Canecky, Natnael Berhane, Rohan Du Plooy, Gustav Basson, Reynard Butler, Leonardo Bonifazio, Jordan Levasseur
Fabien Grellier, Thibault Ferasse, Azzedine Lagab, Joseph Areruya, Atsushi Oka, Mekseb Debesay, Julien Antomarchi, Damien Gaudin, Nassim Saidi, Jayde Julius, Moise Mugisha, Yacine Hamza, Jan Andreu Cully, Jeremy Cabot, Ramunas Navardauskas, Patrik Tybor, Samuel Mugisha
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
La Tropicale Amissa Bongo Ondimba
Nyheder Profil Startliste Resultater
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour Cycliste Internation...(2.1) 20/02-23/02

UAE Tour(2.UWT) 23/02-29/02

Tour du Rwanda(2.1) 23/02-01/03

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-McLaren

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Pro Cycling

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel Start-Up Nation

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

NTT Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team INEOS

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

NY RACERCYKEL? SØG, FILTRER, SAMMENLIGN OG FIND FORHANDLER