Optakt: Nokere Koerse

Løbets rolle og historie

Nokere Koerse har muligvis ikke samme prestige som de større løb i næste uge, men der er tale om en solid semiklassiker, som enhver sprinter vil elske at have på sit generalieblad. Med sin lange historie, der rækker helt tilbage til 1944, hvor Marcel Kint vandt den første udgave midt under 2. Verdenskrig, har løbet en stærk tradition og er blevet erobret af de fleste af de store belgiske sprintere. I år gælder det udgave nummer 74, der i lighed med de senere års tradition fremstår som en stor mulighed for unge talenter.

Den belgiske klassikersæson blev startet i åbningsweekenden, og det første vallonske løb, Le Samyn, blev holdt forrige tirsdag. Efter det aflyste GP Monseré sidste søndag har der været en lille pause, mens fokus har været rettet mod de store WorldTour-etapeløb i Frankrig og Italien, men nu starter klassikersæsonen for alvor. Fra nu af bygges det stille og roligt op med gradvis større løb, indtil det hele kulminerer med Flandern Rundt om lidt over to uger.

Denne uge byder på to muligheder for at varme benene op. Nokere Koerse og fredagens Bredene Koksijde Classic (tidligere Handzame Classic) er traditionelt en chance for nogle af de mindre ryttere til at få en kaptajnrolle og en mulighed for sprinterne til at gå efter sejren, mens de helt store navne kommer sig ovenpå Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Flere stjerner vil møde op til næste onsdags 3 Dage ved Panne (der igen i  år et endagsløb), og alle de store navne til være til start næste fredag i E3 Harelbeke. Det er den store generalprøve forud for Flandern Rundt, og dernæst gælder det Gent-Wevelgem, der som den næststørste flamske klassiker afvikles ugen inden det store belgiske monument. Dwars door Vlaanderen er dernæst den sidste test onsdagen inden Flanderns største løb.

Læs også

Optakt: 2. etape af Giro d’Italia

Nokere Koerse blev som sagt afviklet for første gang i 1944, hvor Kint vandt den første udgave, og siden da er det kun i 1959, 1962 og i 2013, hvor den europæiske vinter var brutal, at løbet har været aflyst. Det har aldrig hørt til blandt de største i Belgien, og de allerstørste navne mangler derfor på vinderlisten. Samtidig har det heller aldrig haft den store internationale appel, og faktisk skulle man frem til 1981, før løbet fik sin første udenlandske vinder i Gerrie Kneteman. Michel Cornelisse var næste hollænder til at bryde den belgiske dominans i 1993, men som det er tilfældet for de fleste løb, er feltet blevet meget mere internationalt i de seneste 20 år. Det startede med Scott Sunderlands sejr i 1998, og faktisk var der frem til og med 2009 kun fire belgiske vindere. I de senere år har værtsnationen imidlertid igen haft overtaget, idet mange af landets bedste sprintere har vundet den berømte spurt på Nokereberg. Det gælder således eksempelvis Wouter Weylandt, Jens Keukeleire, Gert Steegmans, Kenny Dehaes, Kris Boeckmans og Timothy Dupont, der alle har vundet inden for det seneste årti.

Sidste år steg løbet betragteligt i graderne, da det blev rykket op fra 1.1- til 1.HC-status i UCI-hierarkiet, og det har gjort det muligt at invitere flere WorldTour-hold. I 2018 havde man for første gang hele syv WorldTour-hold til start, og det overgås endda i år, hvor ikke færre end ni mandskaber, Deceuninck-Quick Step, Sky, Lotto Soudal, CCC, Bora-hansgrohe, Katusha, Trek, UAE og Sunweb, alle vil være at finde i feltet sammen med adskillige professionelle kontinentalhold.

Nokere Koerse er karakteriseret ved den berømte stigning, Nokereberg, der er en helt typisk belgisk brostensbelagt bakke. Den er slet ikke lige så svær som mange af de værste belgiske hellingen, men da målstregen er placeret på toppen efter flere omgange på en rundstrækning, er der stadig tale om et hårdt løb. Traditionelt har løbet været som skabt til stærke sprintere, da det er blevet afgjort i en spurt op ad bakken, og det har ofte været rammen om et gennembrud for fremtidige klassikertalenter. Det var eksempelvis tilfældet i 2010, hvor Jens Keukeleire vandt løbet som led i en helt fantastisk start på sin professionelle karriere, eller for Wouter Weylandt to år tidligere. Sidste år havde man i et forsøg på at gøre løbet hårdere lagt flere brosten ind, men det fik ikke den helt store indvirkning på udfaldet.

Det endte nemlig igen i en massespurt, men først efter en aggressiv finale, hvor blandt andre sprinterne Pascal Ackermann og Jasper Philipsen var i en tidlige offensiv på brostenene. Det kostede for meget inden spurten, der i stedet gav Fabio Jakobsens karrierens første sejr som WorldTour-rytter i det, der skulle blive en fantastisk første sæson på højeste niveau, samt podiepladser til Amaury Capiot og Hugo Hofstetter. Jakobsen og hans sprinterkollega Alvaro Hodeg, der sidste år vandt Bredene Koksijde Classic, bytter i år rundt på opgaverne, og derfor forsvarer Jakobsen ikke titlen, men sparer sig til fredag, mens heller ikke Capiot er med. Det kan åbne døren for Hofstetter, der vil forsøge at tage den sejr, hanakkurat gik glip af for 12 måneder siden.

Ruten

Nokere Koerse har i mange år haft en relativt fast rute, der i alt væsentligt har bestået af omgange på en fra år til år svagt modificeret rundstrækning, der har haft afslutning på toppen af brostensbakken Nokereberg. Sidste år fik løbet imidlertid en ansigtsløftning. Nokereberg ar igen løbets omdrejningspunkt, og der blev da heller ikke ændret på den ikoniske finale. Denne gang afsluttedes løbet dog med to omgange på en lidt længere rundstrækning, der bød på flere brostensstykker end tidligere, og det var arrangørernes håb, at det ville bidrage til at skabe større udskilning. Det lykkedes ikke i nævneværdig grad, men grundideen fastholdes i 2019, hvor der blot foretages mindre ændringer

Den 74. udgave af Nokere Koerse vil blive afholdt over i alt 195,8 km og har som altid start i Deinze og mål  i Nokere. Løbet kan inddeles i fem dele. Først begiver man mod syd tæt forbi målet i Nokere for herefter at køre en tur rundt i det relativt flade terræn syd for målbyen. Her skal man efter 28,9 km op over den kendte Tiegemberg-stigning (750m, 5,6% max. 9%), inden man vender rundt og kører tilbage til Nokere, hvor man efter 56,9 km for første skal op over Nokereberg.

Anden del af løbet består én omgang på en 27,3 km rundstrækning, som er lidt kortere, men næsten identisk med den, der vil blive brugt i den absolutte finale.  Blandt andet skal man passere pavéerne Herlegemstraat, Kloosterstraat, Lededorp, Huisepontweg og Kousterstraat igen, der også skal besøges igen i finalen. Efter 86,9 km når man for anden gang toppen af Nokereberg.

Løbets tredje del består af tre omgange på en kortere 14,2 km lang rundstrækning, der minder meget om hovedrundstrækningen fra tidligere år. Den er lettere end den store rundstrækning og inkluderer kun Herlegemstraat-pavéen samt den afsluttende brostensbelagte stigning Nokereberg.

Efter tredje omgang og femte passage af Nokereberg afsluttes løbet med to omgange på den 34,4 km afsluttende rundstrækning. Den inkluderer flere pavéer. Først venter Herlegemstraat med 27 km til stregen efterfulgt af en lille bakke, inden man skal over endnu en lille bakke og herefter først Lange Alstraat og siden Kloosterstraat med 10,0 km igen. Dernæst følger Lededorp med 6,8 km til stregen, inden det gælder Huitsepontweg med 4,9 km igen og til slut Kousterstraat 3,9 km fra, inden man afslutter rundstrækningen med for sidste gang at køre op ad Nokereberg. der altså skal forceres i alt syv gange. I finalen er det stort set helt fladt på en ret smal, teknisk vej, indtil man ved den røde flamme rammer en nedkørsel, der leder direkte ind på målbakken. Den er bare 350 m lang og stiger med 5,7% i gennemsnit med et maksimum på 7%.  Den er tillige belagt med brosten. Med knap 2 km er der et par bløde sving, men derudover er der på de sidste 3000 m igen tekniske udfordringer.

Læs også

Bundærlig Pogačar: Det er noget lort

Løbet byder på i alt 1153 højdemeter.

I forhold til sidste år har man skippet en omgang på den korte rundstrækning, men til gengæld forlænget det indledende stykke frem til første passage af mål. Den sidste rundstrækning er tillige forlænget en anelse, så man har kunnet lægge Lededorp-pavéen ind til sidst.

Vejret

Som det gælder for ethvert belgisk cykelløb, er det i høj grad vejret, der bestemmer, hvor hårdt Nokere Koerse er. Efter nogle meget blæsende uger i det mindste af Nordeuropa har vejret imidlertid endelig stabiliseret sig, og selvom onsdag bliver overskyet med en temperatur på 14 grader, vil det være tørt og uden megen vind. Der vil således blot være en svag til let brise fra sydvest, hvilket primært giver sidemodvind i starten og dernæst sidemedvind på vej mod rundstrækningerne. Her vil der være medvind på første del og modvind fra Lange Alstraat og frem til finalen. Kort efter Kousterstraat bliver der sidevind, inden man drejer ind i modvind, der varer ved, indtil man før sidemedvind på den sidste kilometer.

Favoritterne

Historien viser, at det er meget svært at undgå en massespurt i Nokere Koerse, og faktisk skal vi helt tilbage til 2006 for at finde den seneste udgave, der ikke blev vundet af en sprinter. Det siger meget om, at den sidste rundstrækning ikke er særligt svær, og der skal ganske vanskelige vejrforhold til, hvis sprinterne skal trues.

Sidste blev finalen som sagt forandret, og tilføjelsen af flere brosten i finalen gjorde løbet mere selektivt. Undervejs kørte en stærk gruppe med blandt andre Pascal Ackermann og Jasper Philipsen væk, da BMC lagde pres på i sidevinden, men i sidste ende spillede de på den forkerte hest. En spurt kunne ikke undgås, og da det gjaldt til sidst, havde de brugt for mange kræfter.

Læs også

Giro d'Italia-analyse: Den uforudsigelige åbning på den forudsigelige Giro

Vi har i år i løb som Le Samyn og Ronde van Drenthe der alle afvikles på flade ruter, set, at man med de rette betingelser kan undgå en spurt i løb som disse. Det er bare sværere denne gang. Dels er feltet betydeligt stærkere med mange hold, der har klare interesser i en spurt, og folk som Ackermann og Philipsen har helt sikkert lært af sidste års lektie, hvorfor de utvivlsomt vil køre mere afventende. Vi mangler et sprinterløst BMC til at splitte feltet, og da det vil være næsten vindstille, vil løbet slet ikke have samme sværhedsgrad som sidste år. Endelig er pavéerne altså ikke af Roubaix-karakter og langt lettere end det, man ser i andre brostensløb.

Det er ganske givet, at vi vil se visse forsøg på at splitte feltet på pavéerne, og særligt Mathieu van der Poel vil sikkert være opsat på at teste benene i sit første af to løb, der skal tjene som opvarmning frem mod hans første klassiker, Gent-Wevelgem. Deceuninck er utvivlsomt også altid med på løjerne, og det samme er en stadig stærkere Lars Boom, men hold som Bora, Sky, Sunweb, Wanty, Israel Cycling Academy og måske også UAE er her alle for at spurte. Da også Deceuninck står fint i en spurt, og næsten alle hold har en eller anden form for sprinter, der kan give et incitament for at jagte et sent udbrud, ligner det endnu en massespurt, ikke mindst i lyset af den manglende vind. Den vil dog komme efter en svær dag, hvor man særligt skal kunne holde sig fremme på de sene pavéer for at have en chancen.

Da afslutningen foregår op ad Nokereberg, er der tale om en helt speciel spurt, der ikke kan sammenlignes med en spurt på flad vej. Den stigende opløbsstrækning betyder, at de eksplosive puncheurs har en chance for at blande sig, men på den anden side er brostenene en fordel for de tungere ryttere. Det vil imidlertid være en fejl at overdrive spurtens sværhedsgrad, idet den er blevet vundet af folk som Francesco Chicchi og Graeme Brown, der er kendt som helt rene sprintere.

Det er dog med sikkerhed en glimrende spurt for Pascal Ackermann. Den tyske mester er på papiret feltets hurtigste mand efter et 2018, hvor han med ét entrerede sprintereliten. Det gjorde han med en hel stribe af sejre, der både blev opnået i flade og stigende finaler. De fleste kom i fladt terræn, men Ackermann viste i Brussels Cycling Classic og ikke mindst med det overraskende topresultat i den knaldhårde finale på 5. etape af Tour de Pologne, at hans styrke i stigende afslutninger bestemt ikke skal undervurderes heller.

Ackermann er da også en ganske holdbar fyr, og en stigende brostensspurt efter et hårdt løb med belgiske pavéer burde passe ham. Sidste år var han som sagt lidt for aggressiv, men viste herved, at han er brølstærk også på brosten. I år vil han sikkert afvente en spurt, hvorefter han i finalen kan se frem til en stigende powerspurt, der passer ham. Endnu bedre bliver det af, at han i Rudiger Selig har løbets klart bedste lead-out man. Den kombination er så giftig, at Ackermann er vores favorit til at løbe med sejren.

Hans værste rival må være Jasper Philipsen¸ der her får en sjælden chance som kaptajn, inden Alexander Kristoff og Fernando Gaviria overtager ansvaret for UAE på de belgiske brosten. Ligesom Ackermann var han i 2018 lidt for aggressiv undervejs, men herved viste han, at det ikke er uden grund, at han regnes som en af Belgiens mest lovende brostensryttere. Derfor er dette også et næsten helt perfekt løb for Philipsen, der er bedst i stigende spurter og helst efter en ret hård og selektiv dag.

Hvad der gør ham virkelig farlig, er den overraskende høje topfart og fremragende positionering, han viste i Tour Down Under. Trods et ikke-eksisterende tog sad han altid med fremme omkring det bedste hjul, og hver eneste gang viste han, at han med sin fart kunne matche folk som Caleb Ewan, Peter Sagan og Elia Viviani. Det gav endda en - ganske vist lidt kontroversiel - etapesejr, og dermed har han vist, at han har alle de rette kvaliteter til også at vinde et løb so dette. Her har han endda i Roberto Ferrari en yderst kapabel lead-out man, og det øger blot chancerne for, at han allerede her taget sæsonens anden sejr.

Løbets helt store joker er Mathieu van der Poel, der som sagt bruger løbet som en første test inden klassikerne. Siden han vandt en etape i Tour of Antalya kort efter sin crosssæson, har han holdt pause, men naturligvis er altid konkurrencedygtige van der Poel knivskarp inden sine store landevejsløb. Han har Boucles de la Mayenne, Ronde van Limburg og senest i Antalya vist, at han er hurtig nok til at vinde massespurter, men det er klar, at han i en flad finale ville være overmatchet mod folk som især Ackermann, Philipsen og Alvaro Hodeg. På en brostensbakke som denne står han imidlertid med gode chancer, ikke mindst efter at han i Arctic Race of Norway for alvor stillede sin puncheurevner til skue. Han har ikke Ackermanns power, men med en kombination af punch og ikke mindst de eminente positioneringsevner kan van der Poel sagtens skyde sin klassikersæson i gang med en flot sejr.

Havde det være en flad spurt, havde vi haft Alvaro Hodeg højt på vores favoritliste. Vi er imidlertid mere i tvivl om, hvorvidt han er i stand til at vinde på en brostensbakke som denne, og det havde da også været mere logisk for Deceuninck ligesom sidste år at lade Fabio Jakobsen satse på dette løb og Hodeg på Bredene Koksijde Classic i stedet for at bytte rundt på opgaverne, som de begge sidste år løste til UG ved at vinde. Han er dog bestemt ikke uden chance, for som sagt har Chicchi og Brown vist, at også tunge folk kan vinde på Nokereberg. Samtidig står han med et tog bestående af Davide Martinelli og ikke mindst Florian Senechal, der særligt i en finale som denne vil være stærk, slet ikke dårligt i positionskampen, og det kan vise sig afgørende i en finale, der altid er hektisk. Bliver pavéerne for hårde for Hodeg, kan man heller ikke udelukke, at Florian Senechal kan køre med om sejren i en stigende spurt som denne.

Læs også

Optakt: 1. etape af Giro d’Italia

Den rytter, der vækker mest interesse er måske stortalentet Matteo Moschetti. Vi har længe vidst, at han var på vej til at blive den næsten italienske supersprinter, men det kom bag på mange, at han på Hatta Dam i UAE Tour kunne blive en dybt imponerende nr. 2 bag Caleb Ewan. Det vidner om, at han også besidder visse evner til at spurte opad bakke, og han har i det hele taget vist langt mere holdbarhed end ventet. Samtidig synes han at være god i positionskampen, og her har han endda endelig en vis støtte i form af Alex Frame, Ryan Mullen og William Clarke. Det er ikke det bedste tog, men det giver ham i hvert fald en reel chance. Han har utvivlsomt farten til at vinde. Nu skal han bare vise, at han også kan finde positionen, særligt så kort efter nogle pavéer, hvor han endnu har til gode at vise sine evner.

I en helt flad spurt er det måske Max Walscheid , der har den højeste topfart. Spørgsmålet er bare, om Nokereberg er ideel for ham. Egentlig er vi efter især Chicchis sejr ikke i tvivl om, at også Walscheid kan vinde her, især fordi han efter Vueltaen har opnået en helt anden holdbarhed. Toget med Cees Bol og Asbjørn Kragh er imidlertid ikke det mest rutinerede, og desværre har det igennem hele sæsonen knebet voldsomt med Walscheids svage positioneringsevne. Vi frygter desværre, at den endnu engang vil sætte ham ud af spillet, ikke mindst på en dag, hvor spurten kommer efter nogle meget hektiske pavéer. Mister han kontakten med sit tog, skal man slet ikke udelukke, at det kan blive til et topresultat til talentfulde Cees Bol, der har vist sig meget stærk i stigende spurter, og som flere gang i år er endt fremme, når han og Walscheid er blevet skilt fra hinanden.

For tre år siden fik en purung Kristoffer Halvorsen sit store gennembrud ved at køre i top 10 i dette løb, men desværre er det norske talent siden forsvundet fra radaren. Skiftet til Sky var uklogt, men nu tyder noget på, at der er lys for enden af tunnelen. I hvert fald var der klare tegn på fremgang i Emiraterne, hvor han konsekvent var fremme i massespurterne, og han synes også at have forbedret sin positionering. Den tidligere podieplads viser, at han mestrer spurten på Nokereberg, og han har i en formstærk Owain Doull og Chris Lawless, der er plan B i en spurt, et ganske hæderligt tog til at støtte sig.

Vital Concept har to meget lovende kandidater i Jonas Van Genechten og Lorrenzo Manzin . Normalt er sidstnævnte den hurtigste af de to, og han viste i sit stærke efterår med sejren i en bakkespurt i Limousin, at han er glimrende i disse spurter. Han er imidlertid ret formsvag, og derfor peger pilen vel på Van Genechten, der er i bedring. Hans sæsonafslutning var fabelagtig, og en stigende brostensspurt burde være helt perfekt for manden, hvis etapesejr i Vueltaen netop kom i et stigende opløb. Han har utvivlsomt vinderpotentiale, men spørgsmålet er, om formen allerede rækker nu.

I jubelåret 2016 vandt Timothy Dupont dette løb, men desværre har belgieren som bekendt aldrig igen nået det niveau. Han er dog blevet bedre, og spurten op ad Nokereberg burde passe ham fint. Han er også relativt stærk i positionskampen, men efter den lovende start på Mallorca har han desværre været syg, hvorfor formen ikke er i top. Nu har han dog haft et par uger til at komme sig, og han burde normalt kunne begå sig i et løb, der trods alt ikke er alt for hårdt. Wantys tog med Tom Devriendt og Boris Vallee er også ganske hæderligt, og endnu en Dupont-sejrer derfor ikke udelukket.

Nippo har et ganske interessant hold med adskillige kandidater til spurten. Både Marco Canola og Juan Jose Lobato har stigende spurter som speciale, men også talentfulde Nicola Bagioli , der netop er blevet nr. 3 i Drenthe samt den mere klassiske sprinter Imerio Cima kan afslutte. Kaptajnrollen er uklar, men i lyset af hans knap så gode form samt hans positioneringsproblemer har vi ikke meget tiltrå til Lobato. Bedre står formstærke Canola, der burde elske en hård spurt lige efter en pavé. I lige netop en spurt som denne kan han snyde favoritterne. Cima får det nok for hårdt, og Bagioli får næppe lov at forsøge sig i en spurt som denne.

På papiret burde van der Poel være Correndons bedste bud, men holdet kan også vælge at satse på deres mere klassiske sprinter, Roy Jans. Belgieren er efter nogle svære år kommet stærkt fra start med god kørsel i Besseges og sejr i Antalya. I en flad spurt er han hurtigere end van der Poel, mens balancen normalt er anderledes på en bakke. Finalen er dog heller ikke dum for Jans, og i sit første løb efter en pause kan van der Poel vælge at give ham chancen. Med hollænderen til at køre lead-out kan han måske slå de hurtigere rivaler. Til gengæld synes holdets sidste sprinter, Joeri Stallaert, ikke at være i storform.

Katusha kunne i den grad godt bruge lidt succes, og her er de vel ikke helt uden chance. I hvert fald burde en spurt på Nokereberg være guf for Jens Debusschere, men desværre er han slet ikke, hvad han var engang. Han viste ellers klare tegn på fremgang i Australien, men havde derefter en svær start i Europa, hvor han senest skuffede i Paris-Nice. Egentlig har vi en vis tillid til hans fart, men vi frygter lidt, at han kommer til kort i positionskampen, hvor hans hold ikke kan yde ham megen støtte.

I Nacer Bouhanni har Cofidis på papiret en af feltets hurtigste, men det er stærkt tvivlsomt, hvor franskmanden står, er at han er blevet ramt af muskelsmerter. Han faldt for tidsgrænsen på holdløbet i Tirreno og bruger nu dette løb som en sidste test for at se, om Milano-Sanremo er en option. Han vandt løbet i 2017 og har vist, at han mestrer spurten på Nokereberg, og trods en ikke alt for overbevisende start burde han normalt være en af favoritterne. Nu tvivler vi imidlertid på hans muligheder og tror i stedet, at holdet satser på Hugo Hofstetter. Den uhyre stabile franskmand viste med 5. pladsen i det knaldhårde Ronde van Drenthe fin form, og hans fornemme positioneringsevne gør ham utrolig driftsikker. Desværre betyder manglen på topfart også, at det ofte bliver en sekundær top 5-placering og ikke en sejr.

Læs også

Optakt: Tro-Bro Leon

Israel Cycling Academy kommer med flere hurtige folk. Vi formoder, at der køres for Mihkel Raim, der som en stærk sprinter med power burde have smag for en spurt som denne. Han viste lovende takter i Colombia, men desværre har han skuffet efter sin tilbagevenden til Europa. Det kan åbne døren for Sondre Holst Enger, men en brostensspurt synes ikke at være ideel for den meget spinkle nordmand. Kristian Sbaragli er ikke længere hurtig nok og bør være nederst i hierarkiet, og heller ikke halvhurtige Guillaume Boivin kan ventes at forsøge sig.

Wallonie kommer med et ret stærkt hold med hele fire sprintere i form af Kenny Dehaes, Emils Liepins, Baptiste Planckaert og Justin Jules. Som tidligere vinder er Dehaes formentlig manden, der satses på, også fordi han har den højeste topfart af de fire. Til gengæld skuffede han i Drenthe, og den altid ustabile Dehaes kan meget vel mangle formen. Det kan åbne døren for de meget velkørende Liepins, der var i top 10 i Drenthe, og som har stort potentiale for at overraske. Planckaert er formstærk og elsker stigende spurt, men det er tvivlsomt om formen rækker.

Lotto er her bestemt ikke med A-holdet, men det kan give en åbning for Caleb Ewans lead-out man Adam Blythe. Briten viste for Aqua Blue Sport, at han stadig er en kapabel afslutter, men der var desværre flere skuffelser end succeser. En stigende spurt er heller ikke ideel for briten, men med en god position burde han trods alt kunne være med fremme.

Et bud på en overraskelse kunne være Bram Welten. Den unge hollænder har flere gange vist sit potentiale og sin fine fart, men en svag positionering har kostet dyrt. Han bliver imidlertid stadig stærkere og er efterhånden som holdbar, at dette løb kunne passe ham. Vi frygter stadig for hans position, men med et godt lead-out fra Maxime Daniel er han ikke uden muligheder.

Boy Van Poppel skuffede fælt i Drenthe, men han har generelt vist god form fra start. I kraft af sine mange år som lead-out man er han uhyre driftssikker i positioneringen, og han er god i stigende spurter. Samtidig har han i Lars Boom og Sean De Bie gode folk til at holde sig fremme. Spørgsmålet er bare, om topfarten rækker.

Egentlig ville vi gerne have Thomas Boudat højt på vores favoritliste. Franskmanden er nemlig hurtig og elsker stigende spurter, som han senest viste i Brussels Cycling Classic, men desværre er brosten ikke hans spidskompetence. I forvejen kniber det så meget med positioneringen, at vi frygter for, at han aldrig når frem for at spurt.

Endelig vil vi pege på Andrea Vendrame og Szymon Sajnok. Vendrame er en fremragende puncheur, der kommer til løbet med en stærk 3. plads i Larciano i bagagen. Han er desværre uprøvet på brosten, men på en bakke kan han overraske. Andronis sprintere, Marco Benfatto og Matteo Pelucchi, ventes at komme til kort i så hård en finale. Sajnok skal egentlig køre for Jakub Mareczko , men vi har ikke megen tillid til italieneren i en hård afslutning, hvor han næppe kan være med. Det kan derimod Sajnok, der er en yderst talentfuld afslutter, og som på sidste etape i Tyrkiet viste, at han kunne have smag for en finale som denne.

Andre sprinterbud er Michael Rice, Nicolai Brøchner, Andreas Stokbro, Jelle Mannaerts, Edward Planckaert, Brenton Jones, Jeremy Leveau og Julien Trarieux, men de får alle svært ved at vinde.

Skulle løbet mod forventning blive splittet på brostenene, vil vi holde øje med folk som Mathieu van der Poel, Florian Senechal, Pieter Serry, Lars Boom, Owain Doull, Aime De Gend, Michael Gogl, Marco Canola, Nicola Bagioli, Pim Lgthart, Baptiste Planckaert og Jimmy Janssens.

***** Pascal Ackermann

**** Jasper Philipsen, Mathieu van der Poel

*** Alvaro Hodeg, Matteo Moschetti, Max Walscheid, Kristoffer Halvorsen, Jonas Van Genechten

** Timothy Dupont, Marco Canola, Roy Jans, Lorrenzo Manzin, Jens Debusschere, Hugo Hofstetter, Nacer Bouhanni, Mihkel Raim, Kenny Dehaes, Emils Liepins, Adam Blythe, Bram Welten, Boy Van Poppel, Thomas Boudat

* Baptiste Planckaert, Juan Jose Lobato, Cees Bol, Andrea Vendrame, Szymon Sajnok, Chris Lawless, Jakub Mareczko, Matteo Pelucchi, Justin Jules, Sondre Holst Enger, Florian Senechal, Pieter Serry, Lars Boom, Owain Doull, Aime De Gend, Michael Gogl, Nicola Bagioli, Pim Ligthart, Jimmy Janssens

Danskerne

Riwal er til start med Jonas Aaen, Nicolai Brøchner, Tobias Mørch Kongstad, Mathias Norsgaard, Andreas Stokbro og Rasmus Bøgh Wallin og skal vel forsøge at sikre et resultat i en spurt med Brøchner eller Stokbro. Asbjørn Kragh Andersen skal på Sunweb hjælpe Max Walscheid i en spurt, mens Lasse Norman skal servicere Mathieu van der Poel eller Roy Jans på Correndon. Endelig er Mikkel Bjerg og Jakob Egholm til start for Hagens Berman, der formentlig skal spurte med Michael Rice.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Fabio Jakobsens sejr fra 2018, Nacer Bouhannis sejr fra 2017 samt Timothy Duponts sejr fra 2016.