Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Post Danmark Rundt + startlisten

Optakt: Post Danmark Rundt + startlisten

05. august 2014 17:40Foto: Feltet.dk

Der er ingen verdensstjerner til start i den 24. udgave af Post Danmark Rundt, hvor Jakob Fuglsang leder et historisk svagt felt an. De danske ryttere skal og bør dominere. 

Artiklen fortsætter efter videoen.

Siden jubelåret 2012, hvor Post Danmark Rundt blev skubbet på grund af de olympiske lege, er feltet til Danmarks største cykelløb blot blevet svagere og svagere. I år er der reelt ingen store stjerner til start, og kun Jakob Fuglsangs tilstedeværelse gør, at det ikke er blevet udpræget pinligt. Der er kun tre WorldTour-hold til start versus syv i fjor, og selv de udenlandske ProContinental-hold stiller svagt op.

 

Hvis man absolut skal prøve at se på det positive ved sammensætningen af årets felt, så er der tre ting, man kan hæfte sig ved.

 

For det første, så bør det svage sportslige niveau betyde, at de danske ryttere kan sovse sig til i succes. Det gælder både de danske WorldTour-profiler så som Jakob Fuglsang og Matti Breschel, men også rytterne fra de mindre danske hold bør kunne skaffe sig resultater her. Post Danmark Rundt hører stadig til i HC-klassen af løb - lige under WorldTouren - så der er mange UCI-point at hente for de mindre danske hold, der har gjort det så flot i år, og som længe har sørget for, at Danmark har ligget til at få seks startpladser til linjeløbet til VM, men hvor et godt dansk Post Danmark Rundt stadig kan vise sig som en nødvendighed.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

For det andet, så kan det svage felt betyde, at vi simpelthen får et sportsligt mere interessant løb. Når feltet har været stærkt, og der har været seriøse verdensstjerner til start, har det nemlig ikke været de bedste udgaver. I 2005 kom Ivan Basso til Danmark efter af have sluttet nummer 2 i Touren. Han vandt fire ud af seks etaper. Ingen vil kunne dominere på samme måde i år. I 2012 var der et stærkt, dybt kvalitetsfelt, hvor der særligt var mange topsprintere til start, hvilket resulterede i et meget lukket løb, hvor enkeltstarten endte med at blive altafgørende. Det burde ikke blive tilfældet i år, hvor der er relativt få topsprintere til start, særligt fra de store hold.

 

Til sidst er der rutens beskaffenhed. Den sidste positive ting ved det relativt svage felt er nemlig, at det formentlig vil betyde mere åbne, spændende finaler. Det har ofte vist sig lettere at lave udskilning i svagere PDR-felter, da der så simpelthen er større niveauforskel mellem de få dygtigere ryttere, der trods alt er til start - og så den bastante masse af cykelmæssig krapyl, der fx i år har fundet sin vej til de danske landeveje. Det kan dog være godt for underholdningen i et løb, som Post Danmark Rundt, der af simple geografiske årsager aldrig bliver det mest udfordrende løb.

 

Ruten

Som bekendt ændrer ruten i Post Danmark Rundt sig efterhånden ikke meget fra år til år og følger grundlæggende en fast struktur. Af samme grund er det let at forudsige, hvilke etaper der kan forventes at blive afgørende for løbets klassement. I fjor blev der leget lidt med skabelonen - fx den hårde deletape til Asnæs Indelukke, hvor Magnus Cort sejrede - men i år er der tale om en helt traditionel rute.

 

Tak til http://www.easel.ly

 

Første etape præsenteres som ’Tour de Mariager Fjord’. Der er start på torvet i Hobro - der huser de følsomme og nostalgisk anlagte sportsjournalisters foretrukne superligahold - og der er mål i Mariager. Med uret kører man Mariager Fjord rundt og passerer bl.a. Rebild Bakker og kystrækningen ved Øster Hurup. Der køres tre omgange i Mariager, hvor særligt en brostenspassage kort forinden Sødisbakke-stigningen (1,4 km, 5,1 %) kan være med til at gøre, at en gruppe holder hjem. Efter bakken følger en kort nedkørsel og godt 800 meter opløb til målstregen.

 

Anden etape er den traditionelle Aarhus-etape, der typisk køres hvert andet år på anden etape. Denne gang er der start by i Skive, hvorefter den lange etape bevæger sig gennem kuperet landskab, hvor særligt Dollerup Bakker og Pøt Mølle vil trætte benene. Omgangen i Aarhus er på 4,5 kilometer og er relativt hård, da rytterne i starten af rundstrækningen skal forcere Oddervej kort efter målstregen. Ofte formår en lille gruppe at holde et felt bag sig med nogle få sekunder.

 

Fredagens etape er den nu automatiske kongeetape i Vejle, centreret omkring Kiddesvej-stigningen. Foruden enkeltstarten, er det denne etape, der byder på størst mulighed for spredning, men det skal noteres, at etapen oftest vindes med sekunder rettere end minutter. I år starter man i Skanderborg, hvor der også afholdes Danmarks Smukkeste Festival disse dage, inden feltet føres langs Silkeborg og Ry og derefter Yding Skovhøj og Ejer Baunehøj, og siden mod syd og Vejle. Benene trættes således i kuperet terræn inden den afgørende rundstækning i Vejle, hvor Kiddesvej med sine 450 meter og 11,1 % i gennemsnit typisk er mere end rigeligt til at skabe spredning, særligt da det enkelte steder stiger henad 19 %.

 

Efter Vejle-etapen kommer der to deletaper på Fyn. Om morgenen kører feltet således en kort, flad etape fra Nyborg til Odense, som med sikkerhed slutter i en massespurt. Lørdagens aftenetape er vanen tro en kortere enkelstart, denne gang i Middelfart. I år er enkeltstarten 15 kilometer lang og relativt kuperet, og etapen vil som altid være yderst afgørende for klassementet.

 

Søndagens 6. og afsluttende etape byder selvfølgelig på paradekørsel mod København. Med start i Kalundborg føres feltet langsomt mod den smukke afslutning på Frederiksborg Allé, hvor sprinterne atter engang vil dyste om hæderen.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 

Rutevurdering

1. etape (6/8): Hobro - Mariager, 155 km (**)
2. etape (7/8): Skive - Aarhus, 195 km (**)
3. etape (8/8): Skanderborg - Vejle, 175 km (****)
4. etape (9/8): Nyborg - Odense, 100 km (*)
5. etape (9/8): Middelfart, 15 km TT (*****)
6. etape (10/8): Kalundborg - Frederiksberg, 175 km (*)

 

Favoritterne

Post Danmark Rundt kan, som altid, forventes at blive afgjort på to etaper: Vejle-etapen og enkeltstarten. Vinderen vil være en allrounder, der kan lidt af hvert. Jakob Fuglsang (Astana) er vores klare storfavorit. Fuglsang har vundet løbet tre gange (endda i træk) og har vundet løbet oftere end nogen anden. Efter et uheldigt Tour de France vil Fuglsang være ivrig efter at sikre sig lidt succes, og han har et rimeligt hold med sig. Selvom Fuglsang ikke umiddelbart har prioriteret sin enkeltstart de seneste par år, så er der heller ikke nogle store tempomaskiner i feltet, så det vil - kort sagt - blot handle om, at Silkeborggenseren holder sig til Matti Breschel på kongeetapen i Vejle og så gør det færdigt på enkeltstarten.

 

Det ville ikke være usandsynligt, at danskere tog sig af alle tre podieplaceringer, hvilket ville være første gang siden 1987. Vores favoritter til at runde det danske podie af er Matti Breschel (Tinkoff-Saxo) og Lars Bak (Lotto Belisol), der hver især har deres forcer, men også deres mangler. Lars Bak kan lidt af det hele, uden at kunne forventes at vinde nogen etaper, mens Breschel nærmest altid vil være med fremme i både kuperede afslutninger samt massespurterne, men vil altid mangle lidt på enkeltstarten.
 

Generelt vil meget af løbets dynamik blive sat af det russiske hold Tinkoff-Saxo, der har hele seks danskere til start, nemlig Matti Breschel, Michael Valgren, Michael Mørkøv, Chris Juul-Jensen, Jesper Hansen og Chris Anker Sørensen, samt den italienske tempospecialist Manuele Boaro. Det er klart det stærkeste (og formentlig mest oplagte) professionelle mandskab, der er til start, og holdet vil givetvis køre meget offensivt, når chancen byder sig. Holdet besidder ikke de mest oplagte vinderkandidater, så holdet vil garanteret forsøge at komme i numerisk overtal, for så at gribe chancen derfra.

 

Blandt de internationale ryttere, så er Gerald Ciolek (MTN-Qhubeka) det klart største navn, og den tidligere vinder af Milano-San Remo er egentlig også et meget godt bud på en top-5 placering. Ciolek har alle dage været en meget alsidig rytter, og idet løb som Vattenfall Cyclassics er nært forestående, må tyskeren forventes at nærme sig topformen, men problemet er, at man ikke altid føler, at Ciolek har hjertet med sig. I anstændig form vil Ciolek være favorit til adskillige etaper, men om tyskeren reelt er i så god form, er ikke til at spå om.

 

Andre interessante bud tæller Ignatas Konovalovas (MTN-Qhubeka), Marco Canola (Bardiani-CSF), samt føreren af Europa-Touren, Tom Van Asbroeck (Topsport Vlaanderen-Baloise). Samtidig kan Fuglsanges holdkammerat, den kasakhiske stagiaire Ilya Davidenok, blive et yderst interessant bekendtskab. Unge Davidenok vandt Tour of Qinghai Lake for et par uger siden og blev i juni kåret som kasakhisk mester på landevej.

 

Men meget tyder altså på, at danskerne vil dominere i år, og det er ikke kun de danske WorldTour-ryttere, som kan forventes at lege med helt i toppen. Fra de danske kontinentalhold er der særligt et navn, der er interessant, nemlig den kommende Orica-GreenEDGE-rytter Magnus Cort, som dog stadig kører på det dygtige danske hold Cult Energy Vital Water. Cort vil typisk mangle lidt på enkeltstarten, men har vist så flot et antrit på bakkerne, at han sagtens kan tænkes at køre i top ti igen. Blandt de andre danske kontinentalhåb skal man nok primært holde øje med Rasmus Guldhammer (Team Trefor-Blue Water) og Martin Mortensen (Cult Energy Vital Water), men generelt er kvaliteten af de danske hold så stor, at nærmest alle holdene undtaget Landsholdet kan forvente af lege med om etapesejre og top-10 placeringer, og ikke blot de små konkurrencer, hvilket skal læses både som en stor ros af det talentarbejde, der laves rundtomkring i landet, men det vidner samtidig også om, at konkurrencen simpelthen bare ikke er særlig stor i år.

 

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Jakob Fuglsang

****: Matti Breschel, Lars Bak

***:, Michael Mørkøv, Gerald Ciolek

**: Magnus Cort, Manuele Boaro,  Ilya Davidenok, Ignatas Konovalovas

*: Tom Van Asbroeck, Rasmus Guldhammer, Michael Valgren, Christopher Juul-Jensen, Martin Mortensen, Marco Canola

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
PostNord Danmark Rundt
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?