Optakt: Prolog til Tour de Romandie

SÆT DIT MANAGERHOLD

Ruten

Tour de Romandie er traditionelt altid startet med en prolog, og i de senere år er det kun i 2015, hvor man lagde ud med et holdløb, at man har brudt den trend. Det sker heller ikke i år, hvor man igen lægger ud med en kort, eksplosiv enkeltstart. Med sine 3,87 km er der som altid tale om en ultrakort affære, og som altid er der også tale om en voldsomt teknisk sag, der i klassisk Romandiet-ånd også byder på en lille bakke midt i den lange række af sving.

Årets prolog afvikles i byen Neuchatel og strækker sig altså over 3,87 km. Byen ligger på den nordlige bred af søen af samme navn, og ruten består i alt væsentligt af en yderst kringlet tur frem og tilbage i det relativt flade terræn nær søbredden. Fra start kører man mod nordøst langs den flade søvej, inden man efter 200 m drejer til venstre, og herefter begiver sig tilbage mod sydvest igennem fladt terræn. Kort efter venter yderligere to sving, inden man drejer skarpt til venstre ind på en 400 m lang bakke, der stiger med 5,5%, og som byder på yderligere ét skarpt sving.

Læs også

Emma Norsgaard udgår af Vueltaen

Toppen rundes efter 1,9 km, hvor mellemtiden tages, og derefter følger man en let faldende vej, der leder mod sydvest ned mod søen. Her tager man et sving på 180 grader for derefter at køre mod nordøst langs vandet via en vej, der falder ganske, ganske let. De sidste 7-800 m er helt flade og byder på endnu et teknisk stykke inde i bycentrum, hvor der venter to skarpe sving i rap, inden man rammer den 350 m lange, helt flade opløbsstrækning.

Prologen byder på i alt 38 højdemeter.

Nechhatel var senest målby i 2014, hvor Chris Froome slog Tony Martin med mindre end et sekund på den afsluttende enkeltstart. I 2011 lykkedes det akkurat Alexandre Vinokourov, Mikael Cherel og Tony Martin at snyde sprinterne, hvilket gav sejr til kasakken. Tour de France var forbi i 1998, hvor Tom Steels vandt en massespurt i løbets sidste uge i den schweiziske by.

Vejret

Klassisk Romandiet-regnvejr kan ødelægge en så teknisk prolog totalt, men heldigvis har regionen budt på dårligere vejr end det, der venter tirsdag. Her kan rytterne se frem til en skyet eftermiddag med en temperatur på 14 grader, og sandsynligheden for, at det holder tørt, er stor. Desværre er der mod slutningen af etapen 15-20% risiko for en byge. Vinden vil blot være svag til let og komme fra nordøst. Det giver primært medvind på første del af etapen og modvind på den sidste relativt flade halvdel.

Favoritterne

Prologer er efterhånden ved at være en uddøende race i cykelsporten. Når et løb en sjælden gang indledes med en enkeltstart, er det i dag som regel en længere en af slagsen, og i dag er det stort set kun uden for WorldTouren, at man finder indledende tidskørsler på mindre end 5 kilometer. Naturligvis findes de fortsat, blandt andet i løb som Tour du Luxembourg og Boucles de la Mayenne, men på WorldTouren er selv Paris-Nice, Tour de Suisse og Dauphiné i stigende grad gået væk fra den traditionelle indledning, og i grand tours har vi ikke haft en ”rigtig” kort prolog i snart en menneskealder.

Tour de Romandie holder fast i traditionen, og deres indledende tidskørsler er stort set altid ultrakorte. Samtidig er de yderst tekniske, og ofte har de også været kuperede. Også årets rute byder på et væld af tekniske udfordringer med et næsten urimeligt antal sving over den korte distance, men til gengæld er de klatremæssige udfordringer knap så udtalte som tidligere. Bakken er blot 400 m lang, men udgør altså stadig mere end 10% af den samlede distance og kan derfor ingenlunde negligeres. Først og fremmest er det dog de - efter vores optælling - 11 sving, der vil være hovedtemaet på en dag, hvor man altså i gennemsnit aldrig skal køre mere end knap 400 m, inden man igen skal dreje.

En konsekvens af fraværet af prologer er også, at vi egentlig ikke kender meget til rytternes evner i denne særlige disciplin. Tidligere var der ganske mange ryttere, der havde de korte, tekniske enkeltstarter som et decideret speciale, men de findes stort set ikke længere. Derfor befinder både ryttere og iagttagere sig mere på dybt vand, ikke mindst fordi man kun i begrænset omfang kan bruge andre typer enkeltstarter som målestok for styrkeforholdet på en meget speciel rute som denne.

Prologer er kendetegnet ved, at sprintere ofte gør det fremragende. Det har man også set i dette løb, når ruterne ikke har været for kuperede. I 2014, hvor ruten endda var relativt lang, var både Marcel Kittel og Giacomo Nizzolo i top 4, i 2012 vandt Geraint Thomas foran Nizzolo og Mark Cavendish, 2013 var der tre sprintere i top 10, i 2010 blev Peter Sagan nr. 2, i 2009 havde vi to sprintere blandt de bedste 10, og i 2008 var det såmænd Cavendish, der vandt foran Daniele Bennati på den bare 1,9 km lange rute. De hurtige folk er som regel teknisk sublime og har den rette accelerationsevne til at håndtere de mange rytmeskift, og derfor elsker de udfordringer som denne.

Læs også

Kragh skal forsvare titel: Her er startlisten til WorldTour-løb

I år er distancen så kort, at sprinterne burde have en fin chance, men bakken vil også have en vis indflydelse. Terrænet er ikke helt fladt, og selvom mange sprintere nok kan bruge deres punch til at vride cyklen op over en 400 m lang stigning, ville det formentlig betyde, at en ellers tempostærk fyr som Marcel Kittel næppe ville kunne vinde denne etape. På den anden side er det bestemt heller ikke en rute for en de lette folk, der mangler punch og eksplosivitet, og de store motorer som Tony Martin når knap at få gang i cyklen, inden de igen skal bremse og dreje.

Det gør det til en yderst åben affære, hvor det ikke står helt klart, i hvilken retning vi skal kigge for at finde vinderen. Det er i hvert fald ikke guf for de klassiske tempospecialister, men bakken gør, at det heller ikke er en gave til sprinterne. Det ligner derfor en sag for tempostærke folk med et godt punch på en stigning, en god accelerationsevne og ikke mindst fremragende tekniske egenskaber.

En afgørende faktor i Romandiet er altid vejret, der ofte byder på regn. I år holder det forhåbentlig og sandsynligvis tørt, men der er ikke ubetydelig risiko for en byge, særligt mod slutningen af etapen. Optakten her er skrevet, inden startrækkefølgen fastlægges mandag sidst på eftermiddagen, men formentlig vil vi se, at de fleste favoritter sørger for at starte så tidligt som muligt. Sker det, burde vi få en relativt fair dyst, men det kan altså ikke udelukkes, at vejret vender op og ned på alle forudsigelser på en rute, hvor det vil være helt umuligt blot at nærme sig toppen for ryttere, der har våde veje, hvis andre kører under tørre forhold.

Den specielle rute gør, at det er med nogen usikkerhed, at vi peger på Patrick Bevin som vores favorit. Newzealænderen var tidligere ikke kendt som tempospecialist, og derfor kom det som et chok for ham, da han i sin første sæson på WorldTouren bragede ind på scenen ved at blive nr. 3 på prologen i Paris-Nice bag Michael Matthews og Tom Dumoulin. Det lærte ham, at han måske skulle satse lidt mere på den specielle disciplin, og i 2018 gjorde han så massive fremskridt, at han flere gange var tæt på en sejr på WorldTouren, da han blev nr. 2 på enkeltstarterne i både Baskerlandet og Californien, ligesom han blev nr. 8 ved VM. I dag har han faktisk enkeltstarter som sit hovedfokus, og han har sågar gjort tidskørslerne i dette løb til forårets største mål.

Siden gennembruddet i 2016 har Bevin imidlertid ikke kørt en rigtig prolog, men han burde have alle de nødvendige karakteristika til at gøre det godt på denne rute. Han har power til de flade strækninger og har som puncheur både masser af eksplosivitet og accelerationsstyrke. Teknisk er han også glimrende, og den korte distance burde heller ikke være et problem for en rytter, der har specialiseret sig i at levere kraftudladninger over relativt korte tidsperioder. Med andre ord burde det være en næsten perfekt rute for Bevin.

Den største usikkerhed relaterer sig til formen. Bevin lagde ud som lyn og torden i Tour Down Under, men styrtede som bekendt heftigt i det australske løb. Senere løg han i asfalten i UAE Tour, og for nylig måtte han udgå af Baskerlandet Rundt med sygdom. Han har derfor været et stykke fra formen, men melder selv, at han burde være klar til den kommende uge. På en så speciel rute er det i højere grad også en lang række andre evner, der kommer i spil, og dem har Bevin i så markant et omfang, at vi tror, at det rækker til den store enkeltstartssejr, han så længe har jagtet.

Vi har lidt svært ved at lure, hvor god ruten er for Filippo Ganna . Som verdensmester i forfølgelsesløb er han i hvert fald specialist i distancen, der jo nærmest er præcis, hvor han ønsker den, og vi ved, at han har kolossal power. Efter skiftet til Sky har han endda også gjort store fremskridt, hvilket vi så med den overlegne sejr på prologen i Provence og den hæderlige 10. plads på enkeltstarten i Tirreno-Adriatico. Punch og spurtstyrke har han faktisk også, som vi så det, da han sidste år var tæt på at vinde en pundheuretape i Vuelta a San Juan.

Dermed burde Ganna have flere af de rette egenskaber til at kunne begå sig på en etape som denne. Hans tekniske evner er relativt ubekendte, men banespecialister har sjældent problemer i den retning. Hans form er mere usikker, da han har holdt pause siden brostensklassikerne, men mon ikke han har udset sig tidskørslerne i dette løb som et mål? På papiret ligner det i hvert fald en næsten ideel rute for en mand, der har gjort enorme fremskridt over de seneste måneder.

Efter at have sat timerekord og slået hele tempoeliten i Tirreno-Adriatico er Victor Campenaerts måske den rytter, der vil tiltrække sig allermest opmærksomhed. Spørgsmålet er bare, om dette er en rute for ham. Han er først og fremmest kendt som et tempomonster, der kan træde mange watt, og han foretrækker endda lange distancer. Hans dedikerede fokus på timerekorden synes ikke just at have været den bedste forberedelse til en meget speciel, eksplosiv og teknisk udfordring som denne, og det er derfor ikke svært at finde argumenter for, at Campenaerts ikke vinder etapen.

Læs også

Giro d’Italia: Ruten, etaper og etapeprofiler

Alligevel skal man passe på med at undervurdere belgieren. Ikke alene viser hans 3. plads ved VM og sejren i Tirreno, at han har flyttet sig enormt i løbet af det sidste lille års tid, han har også kørt nogle hæderlige prologer. Sidste år blev han således nr. 5 på prologen i dette løb, hvor distancen og de tekniske udfordringer var de samme, men hvor ruten var betydeligt mere kuperet. Senere blev han nr. 3 på de indledende enkeltstarter i både Giroen og Vueltaen, hvor distancen dog var længere, og han blev nr. 4 på den lidt kortere prolog i Dauphiné. Med andre ord kan han sagtens begå sig over korte distancer også, og hans form burde ikke kunne diskuteres. Spørgsmålet er bare, om denne rute trods alt ikke er for eksplosiv og teknisk for den stadig mere spændende belgier. Umiddelbart vil vi sige ja, men på baggrund af det, han har vist i de seneste to sæsoner, skal man passe meget på med at udelukke en Campenaerts-sejr også på en rute som denne.

Geraint Thomas er ikke blot tidligere banespecialist, han har også haft prologer som en spidskompetence. Således vandt han prologen i dette løb i 2012, inden han få uger senere blev nr. 2 i Herning på den korte, indledende Giro-enkeltstart, og i 2016 og 2018 blev han hhv. nr. 4 og 6. I de senere år har hans fokus ændret sig, men sidste års præstation, der kom i et løb, hvor hans form ellers lod meget tilbage at ønske, samt det, der lignede en overlegen sejr på prologen i Dauphiné, indtil han styrtede, vidner om, at det altså ikke er uden grund, at han tidligere spiste prologer til morgenmad.

Thomas har nemlig de rette evner. Han er teknisk kompetent, er relativt eksplosiv, har enorm power på det flade og har specialiseret sig i distancen fra sin tid på banen. Efter at have rettet fokus mod etapeløbene er det klart, at han ikke helt har samme styrke i disciplinen, men vi så som sagt sidste år, at han stadig mestrer den svære kunst at køre med om sejren på ruter som disse. Om det stadig rækker over så kort en distance, har vi til gode at se, men måske er den største trussel mod en Thomas-sejr i virkeligheden formen. Som det fremgår af vores overordnede optakt til løbet, hersker der nemlig megen usikkerhed om, hvor meget han har forbedret sit niveau siden den tamme præstation i Baskerlandet. Omvendt var han alligevel blandt de bedste på enkeltstarten i det baskiske løb - endda på en rute, hvor der var en dyr pris at betale for dårlig form - og det viser, at selv en formsvag Thomas som regel er med helt i front, når der køres tidskørsler.

Den store favorit til den samlede sejr, Primoz Roglic , har ikke kørt mange prologer i sin korte tid som professionel. Noget tyder imidlertid på, at sloveneren har glimrende evner i disciplinen, da han sidste år blev nr. 3 på den indledende enkeltstart. Dengang var der tale om en betydeligt mere kuperet rute, hvilket naturligvis taler til Roglics fordel, men det viser i hvert fald, at han har de tekniske kompetencer og det rette punch. Det er nu heller ikke uventet fra en mand, der flere gang har vist, at han slet ikke er nogen dårlig tekniker, og som nærmest bare synes at udvikle sin spurt og sin acceleration mere og mere. Lægger man dertil, at han er en af verdens absolut bedste temporyttere, der har vist, at han kan begå sig over lange og korte distancer.

Der er dog et par spørgsmål, der relaterer sig til Roglic. Formen burde sidde i skabet med mindre end to uger til Giro-starten, men spørgsmålet er, om han er villig til at tage de nødvendige risici så tæt på sit helt store mål. Dertil kommer, at han trods alt er en letvægter sammenlignet med de fleste af de øvrige favoritter, og vi så senest i Tirreno, at hans power i fladt terræn ikke helt kan matche de største specialisters. På den anden side er det meget andet end netop power, der vil afgøre denne etape., og det vil være dumt at udelukke endnu en sejr til en mand, der vinder overalt og i hvert fald ikke er blevet en dårligere cykelrytter, siden han sidste år åbnede løbet med en 3. plads.

En anden af løbets store specialister er Jos Van Emden, men heller ikke han kan være helt tilfreds med ruten. Også han er nemlig kendt for at træde mange watt på lange, lige strækninger, og det bliver der ikke meget plads til på denne rute. Omvendt har han tidligere vis sig som en glimrende tekniker, blandt andet i BinckBank Tour, Ster ZLM Toer og senest med 2. pladsen på prologen i Dauphiné sidste år, og selvom han måske på afstand ikke ligner prototypen på en prologrytter, synes han faktisk slet ikke at have dårlige forudsætninger. I virkeligheden er det nok mere bakken end svingene, der vil være en udfordring for den store hollænder, som senest under Giroen sidste år indså, at han altså har det svært, når der er for mange bakker på korte enkeltstarter. Kombinerer man det med, at han trods alt har begrænset glæde af at være et af sportens førende wattmonstre, ligger den ikke helt på den flade for manden, der ellers næstefter Rohan Dennis i de senere år vel har været feltets mest stabile rytter på korte enkeltstarter.

Vores store joker til etapen er Sam Bennett. Ireren har aldrig leveret ét eneste resultat på en enkeltstart, og derfor burde han i virkeligheden slet ikke blive nævnt. Som sagt er prologer som denne dog noget helt andet, og i denne disciplin er han fortsat relativt uprøvet. Enhver, der har set Bennett køre på cykel i det seneste års tid, ved imidlertid, at han er blevet noget, der minder om et monster. Han har ubetinget feltets højeste topfart, han er blevet voldsomt stærk og holdbar, og hans klatreevner og punch på bakker er nu også sublimt, som han senest viste det i Tyrkiet. Her viste han også, at han kommer til løbet i ganske fornuftig form, og da han som sprinter har de fornødne tekniske evner, er der vel ikke ét eneste sted på ruten, hvor han ikke vil være blandt de bedste. Spørgsmålet er vel snarere, om han kan indstille sit mindset på at gå efter sejren i en disciplin, han aldrig har satset på, og om han vil være lige så forsigtig i svingene som på sidste etape i Tyrkiet. På papiret har han i hvert fald alle de fornødne fysiske egenskaber til at vise, hvorfor sprintere altid gør det godt på prologer.

Løbets måske allerstørste tempospecialist er Stefan Küng, der ikke mindst med magtdemonstrationen i sidste års BinckBank Tour, men også med sin sejr i Tour de Suisse og i år i Volta ao Algarve har vist, at han er en af verdens absolut bedste i disciplinen. Spørgsmålet er bare, om dette er hans rute. Hans power er helt indiskutabel, og netop i BinckBank Tour viste han også evner på korte enkeltstarter - en evne, han også tidligere har vist i Tour de Suisse. Spørgsmålet er bare, om denne etape trods alt ikke er for kort og eksplosiv for et wattmonster som Küng, der knap kommer op i omdrejningen, inden han atter skal dreje. Bakken er heller ikke just til fordel for schweizeren, der ikke er kendt for sit punch på stigninger, og det er derfor ikke let at finde argumenter for, at det ikke bliver til hjemmebanesejr i denne omgang. Omvendt er Küng bare så fantastisk en temporytter og trods alt så alsidig en fyr, at det vil være svært at udelukke, at han også kan slå til på denne rute, selvom oddsene umiddelbart er imod ham.

Løbet har kun én sand prologspecialist. Det er meget sjældent, at man ser det mindste til William Clarke, der mest af alt er en af feltets anonyme slidere, men når han en sjælden gang får en chance på en prolog, er han der som regel. Det så vi, da han sidste år blev nr. 7 på en rute, der var alt for kuperet, og tidligere har vundet prologer i et hav af løb i Asien og Australien, ikke mindst i Herald Sun Tour. I Europa vandt han sågar bjergprologen på Kitzbühler Horn i Østrig Rundt i 2016, hvor han også sejrede på prologen i Volta a Portugal, og det er dermed ikke svært at se, at han elsker denne disciplin og endda også præsterer, når terrænet er vanskeligt. Årets rute passer ham endda endnu bedre end den, der sidste år indbragte en 7. plads. Nu skal han så bare vise, at han også er god nok til at vinde på WorldTouren. Det kan man måske nok stadig have sin tvivl om.

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

En anden spændende kandidat er Jan Tratnik. Sloveneren udviklede sig i sine to sidste år på CCC til en regulær tempospecialist, der endda kørte i top 10 ved VM i Bergen. Hans speciale er de kuperede ruter, hvor han kan bruge sit punch, og han har også vist sig som en glimrende tekniker. Hans prologerfaring er mere begrænset, men han vandt dog prologen i Slovakiet i 2017 og i CCC Tour i 2018, ligesom han sidste år var i top 10 på prologen i samme løb, blev nr. 3 på prologen i Luxembourg og i 2017 blev nr. 8 på bjergprologen i Østrig. Han synes dog at foretrække længere distancer, og denne er nok en anelse for kort til, at han kan vinde på dette niveau, ikke mindst fordi han har haft en yderst skuffende sæson, hvor han intet har vist hverken på sin tempocykel eller i andre sammenhænge.

Sidste år sluttede Tom Bohli som nr. 2 på prologen, og han har i karrierens første tid vist sig som en sand specialist i korte enkeltstarter. Desværre har han efter skiftet til UAE været en skygge af sig selv, og hans to enkeltstarter i år har ikke været noget at skrive hjem om. Vi frygter lidt, at skiftet væk fra BMCs gylde cykler som for Rohan Dennis kan have kostet for schweizeren, der har meget at bevise efter den svage start. Omvendt viste han sidste år, at han endda på en endnu mere kuperet rute kunne gøre sig, og det gør ham naturligvis igen til en kandidat.

Hans holdkammerat Sonny Colbrelli er som Bennett en rytter, der intet har vist på sin tempocykel. Han overraskede dog ganske markant ved at blive nr. 19 på enkeltstarten i Valencia i år, og det viser, at han ikke er helt dårlig, hvis ruten er rigtig. Det burde den i den grad være her, hvor det hele handler om punch og tekniske evner, og i den sammenhæng er der ikke mange, der når Colbrelli til sokkeholderne - hvis nogen overhovedet. Sidste år satte han også en fremragende mellemtid på prologen i dette løb for siden at eksplodere totalt, men det viser, at han med stor sandsynlighed har luret, at han på en rute som denne faktisk kan opnå et resultat. Power og tempostyrke på flad vej har han måske ikke så meget af, men hvis han med sit punch og sine tekniske evner kan kompensere herfor, står han ikke dårligt, slet ikke fordi han modsat mange andre sprintere endda vil anse bakken som en fordel.

Fortsætter vi med listen over sprintere, er det klart, at blikket naturligt falder på Elia Viviani. Italieneren er sammen med Bennett feltets hurtigste mand, og han har endda en baneerfaring, der gør, at han har erfaring med distancen. Alligevel har han aldrig kørt gode enkeltstarter på landevejen, og han synes ikke at have samme rå power som muskelbundtet Bennett. Omvendt er han en eksplosiv fyr med gode tekniske egenskaber, og han klatrer også så godt, at bakken ikke er en stor ulempe. Spørgsmålet er dog også, hvor han står efter en pause. Sidste år var han nemlig besynderligt ringe i dette løb, som han også dengang brugte som opvarmning til Giroen, og han skal i hvert fald være bedre i år, hvis han skal have en chance.

En sprinter, der kan overraske, er Matteo Moschetti. Egentlig var han kendt som en relativt klassisk sprintertype, indtil han næsten sensationelt blev nr. 2 bag Caleb Ewan på Hatta Dam i UAE Tour. Det viser, at han er mere alsidig end som så, og det kunne gøre ham til en kandidat på denne rute. Han har i hvert fald vist, at han er eksplosiv på bakker, har accelerationsstyrke og er teknisk dygtig. Temporytter er han til gengæld ikke, og det er derfor ikke på de flade strækninger, at han vinder etapen. Alligevel har Moschetti én gang taget os på sengen, og det kan han måske gøre igen.

Som nævnt ovenfor har Giacomo Nizzolo før gjort det godt på prologen i dette løb. Det kan nu ikke undre, da italieneren er både teknisk fremragende, har punch og power og som sprinter er meget eksplosiv. I virkeligheden burde ruten her være fremragende for ham, og talte vi om Nizzolo fra tiden før de mange knæproblemer, havde han været højt på vores favoritliste. Selvom han er blevet betydeligt bedre, er han dog stadig endnu ikke sig selv, og det er samtidig svært at sige, hvor han står efter en lang pause. Giroen er målet, og han burde derfor være ganske formstærk, og da han faktisk trods et styrt i Tirreno overlevede Poggio i Sanremo, har han vist, at han igen har et niveau, hvor han atter skal tages seriøst. Spørgsmålet er bare, hvor tæt han er på sit gamle niveau, nu hvor han har trænet frem mod sæsonens store mål.

Maciej Bodnar var for et par år siden en eminent temporytter, men i de seneste to sæsoner har det i den grad knebet. Reelt har han vel ikke kørt en god enkeltstart, siden han overraskende vandt Tour-enkeltstarten i Marseille i 2017, og også i år har han i Tirreno været helt væk. Samtidig er ruten her jo ikke just skabt til klassiske tempospecialister, og derfor er den langt fra skræddersyet til den stærke polak. På den anden side har Bodnar i blandt andet BinckBank Tour vist sig at være en glimrende tekniker, og de mange sving er ikke nødvendigvis en ulempe for ham. Derfor kunne det faktisk godt være her, at han endelig kører en god enkeltstart.

For nogle år siden vandt Cameron Meyer prologen i Tour de Suisse, og som førende baneekspert burde han naturligvis kunne lide distancen. Desværre har han ikke just imponeret på landevejen, siden han holdt en lille pause fra sporten, og da han senest kørte en prolog i Tour of Utah sidste år, skuffede han fælt. I år har han heller ikke vist meget, men formen synes dog at være en anelse i fremgang efter en første del, der var fokuseret på banen. Derfor kan man håbe, at det er i år, at han genfinder sin gamle styrke på landevejen, og selvom det er svært at være meget optimistisk, kunne en prolog være et godt sted at starte. Spørgsmålet er bare, om ruten ikke er for teknisk og eksplosiv for australieren.

Det har været et par forfærdelige sæsoner for Alexis Gougeard, der lignede en mand på vej mod en deroute. Siden triumfen på kongeetapen har det imidlertid sagt klik, og han ligner igen sig selv. Det så vi i Tour du Finistere og Tro-Bro Leon, som han begge med offensiv kørsel var tæt på at vinde, og den gode form kunne gøre ham til en kandidat til denne etape. Vi så i hvert fald, at en formsvag Gougeard sidste år blev nr. 16 på prologen her, ligesom han er tidligere vinder af prologen i Tour de l’Eurometropole. Han er nok lidt for meget en brølstærk dieselmotor til at kunne vinde, men med den gode form kan han gøre det hæderligt.

Læs også

Klassementet droppes på forhånd: Israel-holdet med ét mål i Giroen

Mitchelton-Scott møder også med den unge banespecialist Callum Scotson¸ der som U23-rytter var en af sin årgangs bedste temporyttere. På den professionelle scene har han imidlertid ikke vist meget, og da han heller ikke var noget unikum på U23-scenen, er det svært at se ham pludselig hive en kanin op af hatten. Hans baneerfaring gør dog, at han har et potentiale til at overraske.

Dylan Van Baarle har gjort enorme fremskridt i år. Desværre betød et styrt, at han aldrig fandt sin bedste form til klassikerne, men på stigningerne har han været som forvandlet. Det så vi først i Australien, hvor han vandt Herald Sun Tour, og senest med hans flotte Amstel Gold Race. Sidste år gjorde han endda bemærkelsesværdige fremskridt som temporytter, da han vandt det hollandske mesterskab, og selvom det har knebet med at følge op på den præstation, har han med den gode form potentialet til at overraske, også selvom ruten nok ikke er ideel for den hollandske dieselmotor.

Endelig vil vi pege på sprinterne Andrea Pasqualon og Simone Consonni samt alsidige Florian Senechal. Alle er de teknisk dygtige, eksplosive og har punch på bakkerne, og det gør dem til ryttere, der burde kunne gøre det hæderligt på denne rute. Senechal har før i Boucles de la Mayenne endda vist visse prologevner. Ingen af dem er tempospecialister, og de mangler nok lidt power til at kunne vinde, men de har alle potentiale til at gøre det godt, hvis de virkelig går efter det.

Ruten er slet ikke skabt til Tony Martin, der ikke burde kunne være med fremme på en dag, hvor han knap når at træde to gange, inden han atter skal dreje, og det samme gælder for Ryan Mullen og Chad Haga. Alex Dowsett har altid kørt gode prologer i løbet, men da dette er hans første start siden styrtet i februar, rækker formen nok ikke. Remco Evenepoel er talentfuld, men bestemt ikke noget teknisk unikum, og derfor får også han det svært. Det samme kan siges om den amerikanske mester, Joey Rosskopf , for hvem ruten må være for kort og eksplosiv. Vi har til gengæld fidus til banerytteren Benjamin Thomas samt Dion Smith og Christoph Pfingsten, der før har kørt gode enkeltstarter, og det kunne faktisk også være en fin rute for Asbjørn Kragh. Michael Albasini har før kørt gode prologer, men det er tvivlsomt om niveauet stadig rækker. Sam Bewley og Shane Archbold har en banebaggrund, der måske kan bringe dem et stykke, ligesom Silvan Dillier   og Claudio Imhof af samme grund kan gøre det hæderligt. Til gengæld er ruten ikke skabt til tempostærke klassementsryttere som Daniel Martinez, Neilson Powless og Andrey Amador, og Lennard Kämna er aldrig blevet sig selv siden sidste års pause fra sporten.

BEMÆRK! Som skrevet ovenfor betyder risikoen for eftermiddagsbyger, særligt mod slutningen, at der kan vendes op og ned på styrkeforholdet, hvis nogle har våde og andre har tørre veje.

OPDATERING: Team Ineos har udtaget Vasil Kiryienka, der er tilbage efter sin hjerteoperation. Denne rute er imidlertid så "anti-Kiryienkask", som noget kan være, og da han samtidig ventes milevidt fra formen, er han helt uden chance.

SÆT DIT MANAGERHOLD

Feltet.dks vinderbud: Patrick Bevin

Øvrige vinderkandidater: Filippo Ganna, Victor Campenaerts

Outsidere: Geraint Thomas, Primoz Roglic, Jos Van Emden, Sam Bennett, Stefan Küng

Jokers: William Clarke, Jan Tratnik, Tom Bohli, Sonny Colbrelli, Elia Viviani, Matteo Moschetti, Giacomo Nizzolo, Maciej Bodnar, Cameron Meyer, Alexis Gougeard, Callum Scotson, Dylan Van Baarle, Florian Senechal, Andrea Pasqualon, Simone Consonni, Benjamin Thomas

SÆT DIT MANAGERHOLD