Optakt: Torsdagens etaper i Oman, Andalusien og Algarve

Torsdag gælder det 6. etape af Tour of Oman samt 2. etape af Vuelta a Andalusia og Volta ao Algarve, mens Tour du Haut-Var først starter fredag.

Tour of Oman - 6. etape

Ruten

Som de fleste andre nationale rundture er Tour of Oman som regel sluttet med en flad etape til landets hovedstad, og den tradition ændres ikke i 2019. Rundstrækningen på Matrah Corniche i det centrale Muscat er imidlertid ikke som nem, som man ser det i mange andre etapeløb, og da etapen endda indeholder et par stigninger tidligt på ruten, skal sprinterne ofte grave relativt dybt for at være sikre på stadig at være i spil til etapesejren.

I år skal der tilbagelægges beskedne 135,5 km på en etape, der er en næsten tro kopi af den etape, der blev benyttet i 2016, 2017 og 2018 og bringer rytterne fra Al Mouj Muscat vest for storbyen til afslutningen på Matrah Corniche i centrum. Efter starten bevæger feltet sig mod nordvest langs kysten i et par kilometer, indtil de når byen Al Seeb, hvorfra de bevæger sig langs flade veje ind i landet. Her rammer de den store Muscat Express Road, som de følger mod sydøst og nordøst hele vejen ind til hovedstaden. Også den er helt flad.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

I stedet for at køre helt til centrum tager rytterne en lille afstikker på en rundstrækning i det kuperede område i den østlige udkant af byen. Fra nordvest rammer de Al Hamriyah-stigningen (0,8 km, 9%) efter 83,5 km, inden de følger en lang nedkørsel mod sydøst til Al Jissah, hvor de dyster om point i dagens første indlagte spurt efter 97 km. Herefter vender de rundt og bevæger sig tilbage mod byen fra sydøst, mens de undervejs bestiger Al Jissah-stigningen (1,4 km, 9%). Det var disse to stigninger, der udgjorde finalen af 2. etape. Denne gang kommer de imidlertid længere fra mål, idet rytterne fortsat har 35 km igen fra toppen af sidstnævnte.

Herfra køres mod nordvest ned mod kystvejen, som feltet følger hele vejen til Matrah Corniche, hvor de krydser målstregen for første gang. Herefyer mangler 22 km, som består af tre omgange på den lidt over 7,5 km lange rundstrækning. Den følger hovedsageligt kystvejen, men foretager en lille afstikker ind i landet, inden man vender tilbage til havnefronten. Rundstrækningen er næsten helt flad, men har en lille stigning med 3,5 km til mål, som ofte har været benyttet som affyringsrampe for et sent angreb. Man når kystvejen igen lige før 2 km-mærket, og derefter følger man en flad, let snoet 8 m bred vej hele vejen til mål. Målstregen kommer til syne, når man tager den sidste bløde kurve med 210 m til mål. Den sidste pointspurt kommer efter første omgang med 15 km til mål.

Etapen byder på i alt 1396 højdemeter.

Den første udgave sluttede med en enkeltstart, men de næste fire år var det en massespurt, der afsluttede løbet. Mark Cavendish, Marcel Kittel, Nacer Bouhanni og André Greipel tog alle en stor sejr på Matrah Corniche, men de hurtige folk blev snydt i 2015. Her reagerede sprinterholdene for sent, efter at nogle af de hurtige afsluttere var blevet sat på stigningerne, og det gav Matthias Brändle mulighed for at tage en udbrudssejr efter at have angrebet sine følgesvende på den lille bakke på rundstrækningen. I 2016 havde sprinterne styr på tingene, og Alexander Kristoff spurtede sig til sin anden etapesejr i løbet. Den bedrift gentog han i 2017, hvor han henviste Eduard Grosu og Sacha Modolo til de sekundære podieplaceringer, og sidste år leverede han et hattrick, da han satte Bryan Coquard og Giacomo Nizzolo til vægs i spurten.

Vejret

Efter nogle meget blæsende dage viser Oman sig torsdag fra sin mere menneskelige side. Her vil ikke være en sky på himlen, og temperaturen vil nå 24 grader. Der vil være en jævn vind fra nord og nordøst, jvilket giver sidevind stort set hele dagen. Til slut vil der være sidemodvind på den sidste stigning og turen ind til Muscat, hvor der på rundstrækningen også vil være sidevind det meste af tiden. Efter bakken vil der være sidemodvind, indtil man får sidevind efter den sidste bløde kurve med 210 m til mål.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Favoritterne

Efter endnu en magtdemonstration af Alexey Lutsenko, der med sin tredje etapesejr på fem dage har vist sig som den mest overlegne rytter i løbets 10-årige historie - desværre på bekostning af stakkels Fabien Grellier, der fra sit tidlige udbrud var tæt på at skabe en decideret sensation - er klassementskampen nu overstået. I et løb, hvor forskellene ofte har været beskedne, fører kasakken med næsten et minut ned til Domenico Pozzovivo, og selvom afstandene ned til Jesus Herrada og Rui Costa på de efterfølgende pladser ikke er store, er det ikke realistisk via tidsbonus i de indlagte spurter at forsøge at vende lidt rundt på tingene i toppen af klassementet.

Det er derfor atter sprinterkavaleriet, der gør klar til at stjæle rampelyset på den helt klassiske etape til havnefronten i Muscat, hvor Alexander Kristoff med tre sejre i træk er den ubestridte konge. Det er ikke mærkeligt, at nordmanden har haft så stor succes i den omanske hovedstad, for afslutningsetapen er bestemt ikke nem. Meget ofte er nogle af de tunge folk blevet sat af på den sene bakke, og det er end ikke hver gang, at det er lykkedes at komme tilbage. Kristoff er som bekendt en mester i at spurte efter en hård dag og har også haft glæde af bakken på rundstrækningen, hvor vi ofte har set en del angreb. Selvom en massespurt er givet, er det ikke helt så enkelt, som det var på 1. etape, og der er heller ikke i år garanti for, at alle vil sidde med hjem.

I dag var udbryderne tæt på at snyde feltet, men det vil ikke gentage sig torsdag. Feltet tæller et hav af sultne sprintere, der ikke har spurtet siden 1. etape, og de vil ikke tage unødige chancer. UAE, Arkea, Cofidis, Direct Energie og Vital Concept kan alle tænkes at påtage sig dele af ansvaret for jagten på det udbrud, der formentlig vil blive etableret efter en del sværdslag, som vi ofte ser det på sidste etape i et etapeløb. Efter nogle blæsende dage vil vinden lægge sig betragteligt, og selvom der vil være sidevind det meste af dagen, vil vi formentlig ikke se en gentagelse af de splittelser, vi så tidligere på ugen.

Det er interessant at se, hvad der sker på den sidste stigning. Her er det meget tænkeligt, at Bahrain vil forsøge at rydde ud i de tungere sprintere, og UAE kunne faktisk tænkes at være med på den galej. Sker det, kan vi ende med relativt stor udskilning, for stigningen er den samme som i finalen på 2. etape. Denne gang er der så langt til mål, at der vil ske en regruppering, men om alle sprinterne kommer med hjem, må vi vente med at se.

Der kommer altid angreb på bakken på rundstrækningen, men de brede boulevarder favoriserer sprinterholdene. Derfor vil det med 95% sikkerhed ende i en spurt efter en halvhård dag, og der venter til slut en rigtig powersprint uden væsentlige sving på den brede kystvej.

Efter tre sejre i træk må Alexander Kristoff være manden, der skal slås. Nordmanden elsker denne halvhårde etape, der endda afsluttes med en rigtig powerspurt efter hans smag, og han er altid i god form i dette løb. Det er han også i år, hvor han vandt 1. etape, og for første gang nogensinde klarede bakken på 2. etape, hvor han vandt spurten bag Lutsenko. Finalen på 4. etape blev lidt hård for nordmanden, men i de flade spurter har han hidtil været svær at slå. Samtidig har toget med Marco Marcato og Sven Erik Bystrøm, der ellers på papiret ikke er det stærkeste, gjort det godt, og Kristoff er også selv god til at positionere sig. På papiret er der bestemt folk, der har en højere topfart end Kristoff, men på baggrund af løbets hidtidige forløb må han have store chancer for at tage sin fjerde sejr i træk.

Løbet har været dybt frustrerende for André Greipel, der punkterede på 1. etape, og siden akkurat har misset de afgørende split på 2. og 4. etape. Det var nu også ganske sandsynligt allerede på forhånd, og faktisk har den store tysker set ganske stærk ud. Han bør i hvert fald have ganske gode chancer for at sidde med hjem på denne etape, og nu skal han endelig vise den hurtighed, han ikke har stillet til skue i årets første løb, hvor han gang på gang har været hæmmet af dårlig positionering. Det er også et problem her, hvor han efter tabet af Maxime Daniel meget vel kan tænkes at være uden lead-out man i finalen, hvor også Robert Wagner kan ventes at være væk. Heldigvis er der tale om en bred boulevard, hvor der som regel er masser af plads, og hvor Greipel for alvor kan lade sin topfart tale. Den gav ham så sent som i september sejre over Caleb Ewan og Fernando Gaviria, og derfor bliver han svær at slå, hvis han endelig kan starte sin spurt i en god position.

Det har været lidt sjovt, at Bryan Coquard fejlede så eklatant på 4. etape, hvor den stigende spurt ellers burde have passet ham. I stedet har han været ganske stærk i flade spurter, som vi så det ved hans overlegne sejr på 1. etape i Besseges og på 1. etape her, hvor han vel reelt set var bedste mand i spurten. Det må give forhåbninger for den lille franskmand, der efter at have klaret strabadserne tirsdag også bør sidde med hjem her. Han er en holdbar fyr, der er god efter en svær dag, men denne gang kan man frygte, at han vil have tabt Kris Boeckmans på stigningen. Heldigvis har han i Kevin Reza stadig en god sidste mand, men han er ikke altid helt stabil i positionskampen. Det kan gøre det en anelse vanskeligere her, end det var på 1. etape, men den fart, han hidtil har vist, gør ham til et meget stærkt vinderbud.

Det samme er Nacer Bouhanni, selvom det ikke har været den ideelle sæsonstart for franskmanden. Han har været ganske stabil i sine spurter, hvor han i både Valencia og her har været med fremme, men han har ikke helt kunnet leve på til de forventninger, hans meget selvtillidsfulde vinterudtalelser havde skabt. Særligt ærgerligt har det været at se, at han både her og i Valencia reelt er blevet overspurtet af ryttere, han tidligere ville have slået, og det ser derfor ikke ud til, at vi har en genfødt Bouhanni. Formen virker dog til at være god, og han burde have gode chancer for at komme med hjem her. Han er ikke en stor fan af powerspurter, hvor han ikke kan drage fordel af sin gode positionering, men det ændrer ikke på, at han har vundet mange af slagsen. Evigt stabile Bouhanni skal nok finde et godt hjul helt fremme. Nu skal han bare vise, at han også kan finde de sidste procent, der kan give ham sejren.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Siden den flotte start i Afrika har det knebet lidt for Niccolo Bonifazio, der i sine senere løb har opnået et hav af sekundære placeringer. Han synes at have manglet den sidste topfart i forhold til de bedste, men formen er i hvert fald god. Det viste han ved at klare bakkerne på 4. etape, hvor han dog fejlede i spurten, og selvom han ingen garanti har, burde han komme med hjem også på denne etape. Hidtil har vi set, at han mangler den sidste topfart i powerspurterne, men til gengæld er han i dette løb begunstiget af at have et ganske stærkt tog med Niki Terpstra, Damien Gaudin, Pim Ligthart og Adrien Petit. Kan de endelig levere et godt lead-out, har Bonifazio en chance for at gøre det færdigt.

Sonny Colbrelli viste på 4. etape, at han er en mester i at spurte op ad bakke. Til gengæld har det i den grad knebet i de flade finaler, hvor han både på 1. og 2. etape var stærkt skuffende. Derfor er denne boulevardspurt heller ikke optimal for italieneren, og det bliver ikke bedre af, at han kun har Yukiya Arashiro til at køre lead-out. Til gengæld er det meget sandsynligt, at Bahrain med deres mange klatrere vil forsøge at skabe udskilning undervejs, og bliver der tale om et decimeret felt, står Caolbrelli betydeligt stærkere. Uanset hvad vil han få det svært på særligt Kristoff, men efter et hårdt løb har han før slået folk, der på papiret er hurtigere end ham.

Det var godt at se den nyligt knæopererede Giacomo Nizzolo blive nr. 4 på 1. etape, hvor han endda måske kunne være endt bedre, hvis hans positionering var forløbet efter vanlig standard. Til gengæld har de efterfølgende etaper også afsløret, at formen fortsat lader meget tilbage at ønsk, og vi tror faktisk ikke, at han klarer torsdagens stigninger. Lykkes det ham, bliver han alligevel meget interessant. Nizzolo er nemlig på papiret en af feltets absolut hurtigste, og han er tillige en mester i positionering med støtte fra et stærkt hold. Derfor er det slet ikke umuligt, at han faktisk kan vinde, hvis han først klarer bakkerne. Gør han ikke, vil Dimension Data køre for form- og positioneringsstærke Ryan Gibbons, men han har ikke farten til at slå de allerbedste.

Hvad gør Astana? På 1. etape kørte Magnus Cort et fornemt lead-out for Davide Ballerini, der dog slet ikke havde farten til at matche sprinterne. Siden har de hver især sendt blandede signaler ved begge at have en dårlig og en god dag på stigningerne. I spurterne har de til gengæld begge skuffet, og det lover ikke godt forud for denne boulevardspurt. Begge bør de uden problemer klare stigningerne, og derefter må man formode, at Cort endelig skal have sin chance. Med Ballerini som lead-out man kan han forhåbentlig endelig overvinde sine positionerimngsproblemer i en finale, der ikke er teknisk, og han har før vist, at han med det rette held i den hektiske finale kan vinde spurter også mod topsprinterne, særligt efter et hårdt løb. Kører de for Ballerini, bliver det vanskeligere, da italieneren ikke har samme topfart.

Clement Venturini har vist storform i dette løb, hvor særligt 4. pladsen i den stigende spurt på 4. etape var imponerende. Det giver forhåbninger om mere forud for denne etape, men desværre er han slet ikke så hurtig i en flad spurt. Til gengæld vil han stå godt, hvis løbet har været hårdt, og han er som bekendt god til at positionere sig. Samtidig har han god støtte fra Oliver Naesen, og derfor kan det blive ganske godt, hvis feltet er slidt lidt ned undervejs.

Boy Van Poppel har på Roompot endelig fået chancen for at spurte for sig selv, og den greb han med en flot spurt på 1. etape. Siden viste han også imponerende form på 3. etape, og selvom han skuffede tirsdag, er formen så god, at han i hvert fald har en god chance for at komme med over stigningerne. Van Poppel har ikke topfarten til at vinde, men hans evner i positionskampen giver ham gode chancer for et topresultat.

Endelig vil vi pege på Mikel Aristi. Baskeren har i år virkelig fået et gennembrud med en 3. plads i Besseges og en stærk præstation i dette løb. Hidtil har han ellers manglet topfarten til at blande sig med de bedste, men det synes at have ændret sig. Han er samtidig klatrestærk, og derfor passer denne etape ham glimrende. Han har stadig udfordringer i positionskampen, men han viste på 1. etape, at han har fobedret sig markant.

De tungere sprintere Eduard Grosu, Ty Magner, John Murphy, Boris Vallee, Alfdan De Decker, Emils Liepins, Brenton Jones og Kenny Dehaes falder formentlig fra undervejs. Greg Van Avermaet, Enrico Battaglin, Amaury Capiot, Milan Menten og Baptiste Planckaert har ikke den fornødne topfart til at være med helt i front.

Feltet.dks vinderbud: Alexander Kristoff

Øvrige vinderkandidater: André Greipel, Bryan Coquard

Outsidere: Nacer Bouhanni, Niccolo Bonifazio, Sonny Colbrelli

Jokers: Giacomo Nizzolo, Magnus Cort, Ryan Gibbons, Boy Van Poppel, Mikel Aristi

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Alexander Kristoffs sejre fra 2018, 2017 og 2016, Matthias Brändles sejr fra 2015, André Greipels sejr fra 2014, Nacer Bouhannis sejr fra 2013, Marcel Kittels sejr fra 2012 og Mark Cavendishs sejr fra 2011.

Vuelta a Andalusia - 2. etape

Ruten

Ruta del Sol har ikke altid været specielt venligt ved sprinterne, men som regel har der været et par dage, som de hurtige folk har kunnet udse sig. Det er der også i år, hvor den første af disse kommer på løbets 2. etape, men som så ofte før får de det ikke let. Denne gang kommer spurten nemlig for enden af et langt, gradvist stigende stykke, og det er derfor kun de mest hårdføre, der vil have chancen for at blande sig med de lidt lettere puncheurs i årets første spurt.

I alt skal der tilbagelægges hele 216,5 km mellem storbyen Sevilla og Torredonjimeno. Sevilla ligger som bekendt midt på den spanske stegepande, der er pandekageflad, og derfor byder den indledende del af etapen stort set ikke på en eneste højdemeter. Fra start kører man mod nordvest gennem helt fladt terræn, og den retning fastholdes gennem det meste af dagen. Der er hverken indlagte spurter eller stigninger på denne meget monotone del af ruten.

I etapens sidste tredjedel begynder det langsomt at stige let, indtil det atter flader ud i forbindelse med dagens første spurt, der kommer efter 172,5 km. Herfra går det videre igennem fladlandet mod øst forbi den anden spurt, der allerede kommer efter 178,4 km, inden man tager hul på dagens kategori 3-stigning, Alto de Procuna (4,3 km, 4,9%), hvis top rundes, når der resterer 24 km. Herefter drejer man mod sydøst via en lille nedkørsel, inden det stiger let over de sidste 20 km op til målet i 611 m højde. De sidste 5,6 km er de stejleste og stiger med 2,7% i gennemsnit, og den sidste km stiger med 2,4%. Finalen følger en lang vej uden sving, indtil man skal til venstre i en rundkørsel bare 500 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 1697 højdemeter.

Torredonjimeno har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Vejret

Det smukke sydspanske februarvejr fortsætter på en torsdag, der ganske enkelt er perfekt til cykelløb. Himlen vil være skyfri, temperaturen vil være 19 grader, og der vil bar være en svag vind fra nord og nordøst. Det giver sidevind gennem hele dagen, indtil man får sidemedvind efter stigningen. Det varer ved helt frem til mål.

Favoritterne

En overraskende svag præstation af Adam Yates betød, at dagens finale blev kørt usædvanligt passivt, og det gjorde det til en smal sag for Tim Wellens på den sidste stejle rampe at levere en knusende magtdemonstration, der vidner om, at al snak om sygdom kan forstumme, og nu står belgieren stærkt frem mod de kommende to klassementsetaper. Omvendt betød den passive kørsel også, at forskellene var meget mindre end sidste år, og da han kun satte 5 sekunder ind på kontoen i forhold til Ion Izagirre, er det stadig baskeren, der står med de bedste kort frem mod fredagens enkeltstart.

Inden da venter imidlertid en af løbets to lette etaper. Let er dog ikke en passende betegnelse, for også på 2. etape er der ganske væsentlige udfordringer, der skal klares. Måske finder det meste af etapen sted på den flade spanske stegepande, men til slut venter først en ikke ubetydelig kategoriseret stigning og dernæst et langt stigende stykke, der måske ikke er stejlt, men stille og roligt vil suge kræfterne ud af benene på de stakkels sprintere, der drømmer om at kæmpe om sejren.

For særligt to mand er det imidlertid en næsten perfekt finale. Det gælder for Matteo Trentin og anny Van Poppel, der begge elsker stigende spurter, og de må have udset sig denne etape som et kolossalt mål. Derfor vil et udbrud heller ikke have mange chancer på en dag, hvor et gruppen nok vil tage nogen tid for at blive etableret, som vi så det i dag, men hvor Mitchelton og Jumbo hurtigt vil komme Lotto til undsætning forrest i feltet.

Vinden kunne have været farlig, men selvom den vil stå i siden, vil den på en næsten helt stille dag ingen rolle spille. Derfor bliver det meste af etapen en langgaber, indtil vi når stigningen. Her er det meget tænkeligt, at formstærke Trentin vil kommandere Mitcheltons mange klatrere frem, så løbet kan blive hårdt for de knap så slidstærke sprintere. Stigningen er ikke helt let, og derfor kan der sagtens være en del udskilning inden spurten.

Det er lidt svært at vurdere, hvor vanskelig finalen egentlig er, men meldingerne er, at det som sagt stiger med 2-3% over de sidste 5-6 km. Det er ikke meget, men det går op ad så længe, at finalen er for hård for mange klassiske sprintere. Dem er der dog heller ikke mange af i et løb, der er alt andet end sprintervenligt, og vi forudser en spurt i et felt, der gradvist bliver mindre, og hvor en blanding af hårdføre sprintere og puncheurs vil blande sig i front. Finalen er teknisk ukompliceret, men en god position i den sene rundkørsel er ikke uvæsentlig. Omvendt vil finalen være så hård, at det nok snarere vil handle om råstyrke mere end klassisk positionering.

På papiret ligner det et opgør mellem Matteo Trentin og Danny Van Poppel, og det er meget vanskeligt at pege på en favorit. Når vi tror på hollænderen, er det derfor også med megen tvivl, for Trentin har været nærmest skræmmende i sine første løb i Valencia og Murcia. Van Poppel derimod har haft en lang pause siden Australien, men her var han velkørende. Han kørte således fremragende på den hårde 3. etape, hvor han var en af blot to sprintere, der overlevede, og selvom han havde en offday i Cadel Evans Great Ocean Road Race, er benene i hvert fald ikke dårlige.

Kikset i endagsløbet vidner imidlertid også om, at Van Poppel er kendt for sine dårlige dage, og derfor er der ingen garantier i en finale, der er ganske hård. Han er imidlertid utvivlsomt feltets hurtigste, og han har i de senere år udviklet sig til lidt af en specialist i stigende finaler. Det blev særligt understreget med 3. plads bag Valverde og Sagan på 8. etape i Vueltaen sidste år samt med magtdemonstrationen i Binche-Chimay-Binche. Dermed burde denne finale passe ham ganske ideelt. Positionering burde i denne finale ikke være et problem, og det er derfor først og fremmest op til Van Poppel selv at vise, at han er feltets hurtigste.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Hans værste rival er naturligvis formstærke Matteo Trentin. Italieneren har kørt som en motorcykel i både Valencia og Murcia, og særligt hans klatrepræstationer i sidstnævnte var næsten skræmmende. Derfor kunne han kun have ønsket sig, at denne finale var endnu hårdere, men det er stadig en fin afslutning for ham. Han har måske ikke imponeret specielt i stigende spurter, men hans 2. plads bag Van Avermaet i Valencia viser, at han mestrer kunsten at spurte på en bakke også. Den sene rundkørsel er samtidig til gunst for den positioneringsstærke europamester, der har et stærkt hold til at køre for sig. Trentin skal så selv vise, at hans form kan kompensere for, at Van Poppel på papiret er en anelse hurtigere.

En anden specialist i stigende spurter er Carlos Barbero ¸ der særligt i Vuelta a Burgos har vist sig som lidt af en specialist i denne type finaler. En fin 4. plads i det nyligt overståede Clasica de Almeria vidner om fin form, ikke mindst fordi han også sluttede 2018 af med nogle gode spurter. Han har i Jose Joaquin Rojas og Jurgen Roelandts to fremragende folk til at køre lead-out, og det kan være det, der giver ham en lille overhånd, når han skal tage kampen op mod etapens to favoritter, der på papiret har en højere topfart.

Løbets vel nok største joker er Juan Jose Lobato, der i sin storhedstid var næsten umulig at slå i stigende spurter, som da han i 2015 to gange tørrede gulv med John Degenkolb i dette løb. Efter den grimme sovepillesag rejste han sig mod slutningen af 2018, hvor særligt den flotte sejr i Coppa Sabatini viste hans klasse. Desværre var han alt andet end overbevisende i Valencia, og vi frygter, at formen ikke rækker til denne hårde finale. Har han fundet benene, kan han dog blive meget svær at bide skeer med, især fordi han ikke skal slås med sin svage positionering i denne afslutning.

Egentlig havde vi efter den svage sæsonstart afskrevet Andrea Pasqualon i dette løb. Dagens flotte 14. plads tyder imidlertid på, at der er fremgang at spore, og det bør give visse forhåbninger frem mod denne etape. Pasqualon viste i maj og juni, at han er en helt forrygende puncheur, og faktisk havde han foretrukket en endnu stejlere finale. Han er oppe mod folk, der på papiret er en anelse hurtigere, men uden chance er han bestemt ikke.

Vi formoder, at Movistar kører for Barbero, men det kan ikke udelukkes, at Jurgen Roelandts får chancen. Belgieren viste på Mallorca storform, men han har hidtil ikke spurtet meget. Dette kunne dog være en god mulighed for ham til at teste benene inden klassikerne, og en stigende spurt burde passe ham. Med sin gode form kan han være med i front, hvis det er ham, der sidder bagerst i det stærke Movistar-tog. Holdets tredje sprinter, Jose Joaquin Rojas, burde også kunne forsøge sig i en afslutning som denne, men som den langsomste af de tre ender han nok igen som hjælper.

En anden meget formstærk sprinter er Ivan Garcia. Spanieren kørte allerede stærkt i Valencia og fulgte det op med et fornemt sidevindsangreb i dag, inden han slog ud. I morgen får han sin egen chance, og her kan han se frem til støtte fra Matej Mohoric, der i denne afslutning er en sublim lead-out man. Garcia viste i sidste års Vuelta, at han er god i stigende spurter, og formen er i hvert fald ikke problematisk. Det er til gengæld timingen for en mand, der altid starter alt for tidligt, og det skal han rette op på, hvis han vil vinde denne etape. Formentlig mangler han også den sidste topfart.

Marco Canola skuffede en anelse i Laigueglia, men rejste sig fornemt med en sublim præstation i dag. Det gør ham til en stærk kandidat til denne etape, hvor han og Lobato meget vel kan tænkes at køre hver deres spurt. Han er netop specialist i at spurte op ad bakke, men har fortsat til gode at genfinde takterne fra 2017 efter et lidt svagt 2018. Nippo har også formstærke Nicola Bagioli , der sidste år i Burgos viste sig enormt stærk i disse finaler, men som nok ender som hjælper for de to kaptajner.

Vital Concept er svære at vurdere. Holdets førstesprinter Lorrenzo Manzin har haft en svær tid efter den stærke start i Afrika, og formentlig er finalen derfor for hård til den ellers hurtige franskmand, der sidste år vandt en stigende spurt i Poitou-Charentes. Det kan åbne døren for Jonas Van Genechten, der efter en sløv start viste lidt bedre form i dag. Han har tidligere vundet en Vuelta-etape i en stigende spurt, og ghenfinder han benene fra sidste efterår, står han stærkt. Holdets mest holdbare afslutter er Jeremy Lecroq, der dog kun ventes at få chancen som plan C.

Androni burde egentlig i Manuel Belletti have et stærkt kort, men efter styrtet i Argentina, hvor formen også lod en del tilbage at ønske, er det svært at tro meget på den ellers ret holdbare italiener. Det kan five chancen til formstærke Francesco Gavazzi, der dog skuffede i dag, og som foretrækker stejlere finaler, hvis han for alvor skal have en chance.

Læs også

To dobbelt-sejre til ColoQuick i weekenden

Endelig vil vi pege på Sean De Bie og Tosh van der Sande . De Bie vandt sidste år en stigen spurt i Besseges og er ganske god i disse finaler, selvom han ikke har topfarten til at true de bedste. I gamle dage ville det også være en god afslutning for van der Sande, der dog ikke har spurtet optimalt i de senere år og først og fremmest skal koncentrere sig om Wellens.

Luis Leon Sancez og Tim Wellens kan også tænkes at ende langt fremme, men finalen er for let til, at de kan vinde. Derudover kan Jonathan Lastra være med i front, ligesom Colin Joyce også burde kunne være det. Til gengæld tror vi, at finalen er for hård for Enrique Sanz , Nelson Soto og Vincenzo Albanese.

Feltet.dks vinderbud: Danny Van Poppel

Øvrige vinderkandidater: Matteo Trentin, Carlos Barbero

Outsidere: Juan Jose Lobato, Andrea Pasqualon, Jurgen Roelandts, Ivan Garcia, Marco Canola

Jokers: Jonas Van Genechten, Lorrenzo Manzin, Jose Joaqun Rojas, Francesco Gavazzi, Nicola Bagioli, Manuel Belletti, Sean De Bie, Tosh van der Sande

Volta ao Algarve - 2. etape

Ruten

I de sidste fem år har 2. etape signaleret starten på klassementskampen, og hver gang har den skabt tidsforskelle, der har vist sig at være udslagsgivende i kampen om den samlede sejr. De første to år skete det på en kuperet rundstrækning omkring byen Monchique, men i 2016 valgte man som noget nyt at inkludere en ekstra bjergafslutning på regionens højeste bjerg, Alto da Foia. Som ventet gjorde den nye etape betydeligt mere skade end forgængeren, og arrangørerne var tilsyneladende tilfredse med formatet, idet de valgte en tilbagevenden i 2017 og 2018. Også i år vil Foia-stigningen være rammen om det første klassementsslag, men man har dog ikke valgt at genbruge sidste års model, hvor stigningen skulle bestiges hele vejen fra bunden og dermed i sin fulde længde på 15,2 km. I stedet er den som i 2017 blot halv så lang, men da den sværeste del bibeholdes, gør det næppe den store forskel.

Rytterne skal i alt tilbagelægge 187,4 km mellem Almodovar og toppen af det berømte bjerg i 900 m højde. Startbyen ligger i en flad region et stykke inde i landet, hvor man lægger ud med at køre en omgang på en flad rundstrækning, der afsluttes med den første spurt, der kommer, når man efter 29,9 km atter er tilbage i Almodovar. Herfra går det igennem fladt terræn mod syd med retning mod kysten, idet man dog undervejs skal over kategori 3-stigningen Cavalos (13,2 km, 2,5%), hvis top rundes efter 62,3 km. Kort efter venter en nedkørsel, inden man drejer mod vest og siden sydvest for at fortsætte igennem fortsat relativt fladt terræn.

Efter 124,0 km er man fremme i byen Sao Marcos da Serra, der markerer starten på den kuperede finale. Herfra går det nemlig mod vest og sydvest ad små, smalle og snoede veje, der først byder på en ikke-kategoriseret stigning, som over 1,8 km stiger med 7,5% i gennemsnit. Den efterfølges af yderligere to bakker (hhv. 3,3 km med 6,8% i gennemsnit og 4,9 km med 4,8% i gennemsnit), inden kategori 2-stigningen Pomba (3,8 km, 7,6%) med top efter 150,1 km er dagens første alvorlige udfordring. Herfra bliver det imidlertid betydeligt lettere, mens man kører mod vest og sydvest frem til dagens sidste spurt, der er placeret med 19,2 km igen.

Via en nedkørsel og et fladt stykke snor man sig herefter mod sydøst og nordøst frem til bunden af den afsluttende udfordring, kategori 1-stigningen Alto da Foia, der i alt er 7,8 km lang og stiger med 6,1% i gennemsnit. Stigningsprocenten ligger hovedsageligt på 5-6%, og de sidste 3 km stiger med 5,5%. Rytterne følger en snoet bjergvej med flere bløde sving, inden en blød U-kurve leder ind på den mindre end 100 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3154 højdemeter.

Da etapen gjorde debut i 2016, var det Luis Leon Sanchez, der med sin store power gjorde forskellen på den vindblæste sidste kilometer og tog sejren et sekund foran Geraint Thomas og tre sekunder foran Primoz Roglic og Ion Izagirre. Thibaut Pinot mistede fem sekunder, mens Fabio Aru var yderligere fire sekunder bagude. Hele 18 mand sluttede imidlertid inden for 20 sekunder af vindertiden, herunder kraftfulde folk som Tony Martin og Tiesj Benoot. Den store taber var Alberto Contador, der havde en sjælden dårlig dag og tabte 24 sekunder som nummer 21. I 2017 gjorde Dan Martin og Primoz Roglic en langt større forskel, inden ireren vandt spurten. Michal Kwiatkowski tabte 20 sekunder på 3. pladsen, og i alt 11 ryttere sluttede inden for et minut af vindertiden. Sidste år endte det trods mange angreb i en spurt i en relativt stor gruppe, hvor Michael Kwiatkowski var hurtigste mand foran Bauke Mollema og Geraint Thomas. Tidligere er bjerget blevet besøgt i 2002, hvor Alex Zülle tog en solosejr. Jose Azevedo vandt i både 2001 og 2000, mens en ung Andreas Klöden var hurtigste mand på stigningen i 1999.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Vejret

Også torsdag byder på smukt portugisisk vintervejr. Der vil ganske vist være enkelte skyer, men temperaturen vil være behagelige 15 grader for bunden af den sidste stigning. Det vil til gengæld være blæsende med en frisk vind fra sydøst. Det giver sidemodvind på første del af etapen og dernæst sidemedvind på turen mod den kuperede finale. Her vil der være sidemedvind og dernæst sidemodvind på stykket efter kategori 2-stigningen, indtil man atter får sidemedvind på det meste af stigningen, indtil der atter bliver sidemodvind på de sidste knap 2 km.

Favoritterne

Dagens etape var ikke ventet at skulle spille den store rolle i klassementskampen, men som følge af styrtet kan den nu vise sig som den måske allervigtigste. I hvert fald blev en hel stribe navne sat ud af spillet og kan glemme alt om succes i dette løb. I skrivende stund er kun top 25 fra etapen kendt, men heraf fremgår det i hvert fald, at Wout Poels, Enric Mas, David de la Cruz, Neilson Poless, Marc Hirschi, Carl Fredrik Hagen, Sam Oomen, Tadej Pogacar og Søren Kragh alle har klassementschancerne intakte. Det er tillige uklart, hvem der var i asfalften, men Sky kan i hvert afskrive Eddie Dunbar, Dylan Van Baarle og Tao Geoghegan Hart som muligheder i klassementet, mens vi ved, at Xandro Meurisse slog sig, dog uden at det skulle true den videre deltagelse.

Efter dagens sprinteropgør tager klassementskampen fat torsdag, når det gælder den første af de to bjergetaper. Der er som sagt tale om en finale, der nu er på programmet for fjerde gang, og selvom etapens præcise layout har varieret, og den samlede sværhedsgrad har været svingende, er det den samme finale som i de tre foregående udgaver.

Derfor ved vi også, hvad vi skal forvente, men Alto da Foia er ikke til at klog på. Den er ganske vist lang, men det er ikke en svær stigning. Det første besøg viste, at den passer mere til kraftfulde typer end de rene klatrere, ikke mindst fordi det dengang blæste voldsomt. I 2017 var udskilningen mere regulær, og det lykkedes de to bedste at gøre en ganske stor forskel, denne gang fordi der var medvind, mens det omvendt i 2018 som følge af kraftig vind endte i en spurt i en relativt stor gruppe, hvor det var punch mere end klatreevner, der var afgørende.

Generelt har afstandene været begrænsede, og sidste års forsøg med at forlænge stigningen gav slet ikke yderligere selektion. Faktisk har vi år efter år set, at også ret store folk kan være med langt fremme, som det skete sidste år med Jasper De Buyst som nr. 20 og også i den ellers hårde 2017-udgave, hvor Tony Martin blev nr. 20. Med andre ord er det ikke en stigning for rene klatrere, selvom Martin og Roglic altså har vist, at det under de rette betingelser kan lade sig gøre at sprænge feltet.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

Vinden er som sagt helt afgørende, og den synes denne gang at tale for et relativt hårdt løb. I hvert fald vil der være sidemedvind helt frem til de sidste 2 km, specielt på den stele del midtvejs. Samtidig vil den være ganske kraftig, og det gør det langt lettere at lade klatrebenene tale.

Derfor tror vi også på en 2017-udgave mere end en 2016- eller 2018-udgave. Det skyldes særligt, at det meget stærke Sky-hold utvivlsomt vil gå efter en sejr med Wout Poels eller David De La Cruz. Derfor ventes de også at tage kontrol det meste af dagen, men det vil kræve en del arbejde. Historien viser nemlig, at denne etape er ganske aggressiv, og ofte tager det lang tid at få etableret et udbrud. Jumbo-Visma vil naturligvis ikke gøre meget for at forsvare en trøje, de alligevel har tabt på forhånd, og derfor må bruterne selv frem, hvis de vil vinde løbet. Det kan tænkes at få hjælp fra Deceuninck med Enric Mas og måske også CCC, der har store ambitioner med Amaro Antunes.

I år vil det være ganske blæsende, og det kan blive farligt på sidemedvindsstykket midtvejs. Det er nok tvivlsomt, om det vil skabe splittelse, men sammen med bakkerne kan stressen og nervøsiteten gøre det ganske hårdt. Til gengæld får vi nok ikke samme sene aggression som tidligere, da indløbet til selve stigningen er relativt fladt, og vi forventer således, at Sky kan holde tingene under kontrol, så klatrerne skal afgøre det på stigningen.

Her venter vi, at Sky med Tao Geoghegan Hart og den yderst formstærk Eddie Dunbar vil lægge pres på tidligt, og derefter vil det være op til Wout Poels selv at gøre forskellen på den stejle del. Lykkes det ikke a etablere at køre væk eller at etablere et samarbejde, som vi så det mellem Roglic og Martin i 2017, kan der sagtens ske en vis form for samling, så vi alligevel får en eksplosiv spurt i modvinden på de sidste 2 km, men chancerne for en duel mellem klatrerne er gode.

Derfor peger vi også på Wout Poels som vores favorit. Hollænderen er kendt som en stærk starter, og det bekræftede han til fulde med sin flotte kørsel i Australien, hvor han var meget tæt på som den første i en menneskealder at slå Richie Porte på Willunga Hill. Man ved naturligvis aldrig med ustabile Poels, der nu ikke har kørt løb i nogle uger, men den gode form burde ikke være helt væk. Med modvind havde dette ikke været den ideelle stigning fra hollænderen, men under de givne omstændigheder tror vi, at han vil kunne gøre forskellen. Måske får han selskab af Enric Mas og et par stykker mere, men da han samtidig har en ganske god spurt på en stigning som denne, står formstærke Poels som et godt bud på en vinder, selvom det ikke er en ideel finale for en klatrer som ham.

Det er det heller ikke for Enric Mas, men han må alligevel regnes som Poels’ værste rival. I hvert fald er der ingen tvivl om, at netop de to er løbets på papiret bedste klatrere, og Mas vil som sin hollandske konkurrent være begunstiget af medvinden. Dermed har han i hvert fald en god chance for at skabe den rette udskilning, men han kan havne i en taktisk svær situation mod det meget stærke Sky-kollektiv. Han er heller ikke just kendt som en sprinter, men han viste faktisk sidste år i Tour de Suisse, at hans punch på en stigning som denne slet ikke er dårligt. Formen er usikker i sæsondebuten, men meldingen er, at han er velforberedt. Supertalenter som Mas kommer ofte blæsende ind til sæsonen, og derfor skal man altid tage sig i agt for en topklatrer som ham.

En farlig konkurrent er Patrick Konrad. Det er klart, at østrigeren ikke klatrer så godt som de to topfavoritter, men han har vist god form på Mallorca og ikke mindst i Murcia, hvor han dog måtte give fortabt over for Valverde og Sanchez på kongeetapen. Denne stigning passer ham ganske godt, da han er kendt som en eksplosiv fyr, der på papiret er den hurtigste klatrer i dette løb. Han havde derfor været begunstiget af modvind, men også i medvind står han med gode chancer. Kan han holde sig til de bedste, bliver han svær at have med at gøre i en spurt.

Sam Oomen gør sæsondebut, og det skaber nogen usikkerhed. Hollænderen er nemlig ikke kendt som den bedste starter, og dette er heller ikke en ideel stigning for en klatrer som ham. Han er dog kommet for at køre klassement, og på papiret burde der ikke være mange, der kan matche ham på stigningerne her. Denne gang formodes han heller ikke at have været ramt af de samme helbredsproblemer som i 2018, og niveauet ventes derfor at være højere. Han er ikke spurtstærk og skal derfor alene hjem for at vinde, men det kan måske også lade sig gøre i medvinden, især hvis det hele bliver en anelse taktisk på den trods alt ikke særligt svære stigning.

CCC har store ambitioner med lokale Amaro Antunes, der vandt kongeetapen for to år siden. Den lille portugiser passer bedre til den stejlere Malhao-stigning, men også på en stigning som denne er han en fin afslutter. Først og fremmest er det dog med klatrebenene, at han skal tale, og her er der nok en anelse usikkerhed efter en skuffende start i Valencia. Meldingen fra holdet er imidlertid ambitiøs, og Antunes skulle være i glimrende form. Med motivation til at præstere på hjemmebanen burde han derfor være med fremme.

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

Kan Fabio Aru rejse sig igen? Det er fortsat et helt åbent spørgsmål, som han heller ikke selv kan besvare. Starten på Mallorca var imidlertid ikke helt tosset, og han kan forventes at være betydeligt bedre her, selv om meldingen først er, at han skal være konkurrencedygtig i Catalonien om en måned. I dette felt er klatregruppen dog så sag, at Aru som minimum skal være med fremme. Efter indsatsen på Mallorca er det ganske realistisk, men desværre er denne lette stigning ikke just hans kop te. Heldigvis kan han glæde sig over medvinden, og ender det i et opgør mellem de bedste klatrere, kan man ikke afskrive Aru, der før har gjort det hæderligt på denne stigning.

Ligesom Aru havde David De La Cruz en yderst skuffende 2018-sæson, og desværre er der ikke meget, der tyder på, at det bliver bedre i år. Starten i Valencia var i hvert fald skuffende, men det betyder ikke, at man skal afskrive den svingende de la Cruz. Denne stigning passer ganske vist slet ikke til den antieksplosive de la Cruz, men han har den klare fordel, at han er på det stærkeste hold. Sky kan meget vel ende i et overtal, og har de la Cruz fundet de ben, han ikke havde i Valencia, kan han måske udnytte det til sin fordel.

Vi glæder os meget til at se Tadej Pogacar i aktion. Tour de l’Avenir-vinderen lagde ganske lovende fra land i Tour Down Under, hvor han efter en lovende start dog skuffede en anelse på kongeetapen. Nu står han over for sin første test i Europa, og han har vist, at han sagtens kan begå sig på dette niveau, ikke mindst i sidste års Tour de Slovenie. Stigningen her passer ham ikke godt, men medvinden taler til hans fordel. Samtidig viste han en vis spurtstyrke i Australien, og det bør komme ham til gode her.

Spurtstyrke har også Ruben Guerreiro, der nu er kommet til Katusha. Det gør sjældent en rytter bedre at komme til det schweiziske hold, men faktisk lagde portugiseren hæderligt fra land i Australien, hvor han blev nr. 8 i Tour Down Under. Den eksplosive stigning burde passe ham, ikke mindst fordi han er en glimrende afslutter, men den kan samtidig være en anelse for lang for ham. Desværre lykkedes det ham ikke sidste år at tage sin gode form med sig fra Australien, og han har fortsat til gode at vise, at han kan være med i et løb som dette.

Egentlig ville vi gerne rangere Eddie Dunbar højt på vores liste. Efter en yderst overbevisende indsats i Provence har han nemlig vist storform, og han har samtidig et glimrende punch til en stigning som denne. Desværre er han også del af et Sky-hold, hvor han som udgangspunkt skal køre for Poels og De La Cruz. Derfor ender han formentlig som hjælper, men får han frihed, kan han blive meget spændende. Efter dagens uheld ventes Dylan Van Baarle og Tao Geoghegan Hart at være hjælpere.

Vi glæder os også meget til at se Marc Hirschi i sin første test som professionel. U23-verdensmesteren i hvert fald en af de mest lovende klatrere, men han har endnu til gode at vise evnerne på dette niveau. Samtidig er det hans sæsondebut, og derfor er det fortsat temmelig usikkert, hvor han står formmæssigt. Han skal primært arbejde for Oomen, men han skal blive interessant at følge.

Det samme skal Valerio Conti . Italieneren lagde fornemt i San Juan, hvor han leverede årets sensation med sin 2. plads på enkeltstarten, men det kneb til gengæld lidt på kongeetapen. Han har da heller aldrig for alvor kunnet blande sig med de bedste i Europa, og denne stigning er med medvinden nok alligevel lidt for svær. Med sin gode form kan han dog overraske, ikke mindst fordi han er hurtig. Også hans formstærke holdkammerat Simone Petilli burde nu, hvor han er skadesfri, gøre det godt.

Endelig vil vi pege på Neilson Powless og Vicente Garcia de Mateos. Den unge amerikaner havde ikke sin bedste sæson i 2018, men han er fortsat et kolossalt talent. Jumbo har givet ham en fri rolle til at køre klassement, men hvor han står efter en lang vinter ved vi ikke. Han mangler eksplosiviteten til at vinde, men kan gøre det hæderligt. Garcia de Mateos kørte forrygende i dette løb i 2017, men fandt ikke samme niveau i 2018. I år har han heller ikke kørt på Mallorca, og vi venter derfor ikke, at han kan matche sit niveau fra for to år siden. Til gengæld er han i kraft af sin gode afslutning altid farlig, hvis han sidder med til sidst.

Også Riccardo Zoidl, Josef Cerny, Dmitriy Strakhov,  Aime De Gendt, Simon Spilak, Jose Goncalevs, Gianluca Brambilla, Sergeu Chernetckki, Raul Alarcon, Xandro Meurisse, Henrique Casimiro, Frederico Figueiredo samt Alexander Grigoryev kan gøre det hæderligt, men for dem alle gælder, at formen ikke synes at være i top.

OPDATERING: Eddie Dunbar er ude af løbet efter dagens styrt.

Feltet.dks vinderbud: Wout Poels

Øvrige vinderkandidater: Enric Mas, Patrick Konrad

Outsidere: Sam Oomen, Amaro Antunes, Fabio Aru, David de la Cruz, Tadej Pogacar

Jokers: Ruben Guerreiro, Marc Hirschi, Valerio Conti, Simone Petilli, Neilson Powless, Vicente Garcia de Mateos

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Michal Kwiatkowskis sejr fra 2018, Dan Martins sejr fra 2017 og Luis Leon Sanchez’ sejr fra 2016.