Optakt: Tour de Suisse

Det føles lidt overflødigt atter at konstatere det, men det er ikke desto mindre sandt, at Tour de Suisse ikke er det mest prestigiøse og velbesøgte af de to store opvarmningsløb til Tour de France, men her er vi altså igen: Startlisten til årets Tour de Suisse kunne være pænere. Chris Froome, Alberto Contador og Vincenzo Nibali leger hvem-er-bedst i Critérium du Dauphiné.

I det franske, ASO-organiserede etapeløb kan man tolke lidt bedre i forhold til Tour de France, men meget klogere bliver man ikke nødvendigvis. Der er trods alt længe til det virkelig går løs i juli. Netop derfor er Tour de Suisse et mere interessant, varieret og ikke mindst selvstændigt løb, hvor vi i år samtidig bliver præsenteret en ganske enkelt formidabel rute, hvor der er noget for alle. Der er både korte og lange enkeltstarter, en række sprinteretaper og kuperede etaper i alle varianter.

Tour de Suisse kan således fungere som et mål for flere, hvilket på sin vis er mere spændende end Critérium du Dauphiné, hvor vi mest af alt kigger på Contador og Froome, alt imens vi drømmer os frem til juli. Tour de Suisse kan man bedre nyde, for hvad det er, rettere end hvad det betyder, hvilket faktisk også er meget fint. Det giver en balance i kalenderen - for rytterne og os.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Vinderen fra både 2012 og 2013, verdensmesteren Rui Costa, er til start, og er naturligvis storfavorit, men ellers vil glæden meget bestå i at følge så varierede ryttertyper som Peter Sagan (Cannondale), Mark Cavendish (OmegaPharma-QuickStep) og Fabian Cancellara (Trek Factory Racing) føre sig frem på ’deres’ respektive etaper.

Ruten       

Første etape i Bellinzona er en kort, småkuperet enkeltstart på ni kilometer. Nøglepunktet er en 2,5 kilometer lang stigning, der kommer efter godt 4,5 kilometer, hvorefter det går nedad hele vejen til målstregen. Den vil derfor passe de mere eksplosive og tekniske specialister - tænk Peter Sagan og naturligvis Fabian Cancellara.  Nyd også det omkringliggende landskab: Bellinzona ligger ved indgangen til alperne og grænsen til Italien, og bymidten er et UNESCO-anerkendt historisk sted, der især er bemærkelsesværdigt for sine tre slotte.

Søndagens etape har også start i Bellinzona.  Vejen til målbyen Sarnen er særdeles hård, for undervejs skal rytterne over to HC-stigninger og to i kategori 2. De hårdeste udfordringer ligger dog midtvejs på etapen, mens toppen af den sidste kategori 2-stigning nås med 20 kilometer til mål. Det bliver næppe en massespurt, men ej heller etapen, hvor favoritterne rigtig udfordrer hinanden.   

Dagen efter går grundlæggende nordøst hele dagen indtil målstregen i Heiden. Der er tale om en klassikker-agtig etape, hvor det går op og ned ad korte, stejle bakker hele dagen. Det hele slutter på en ikke-kategoriseret bakke. Etapen er derfor - som så mange andre - guf for Peter Sagan. Tirsdagens (4.) og onsdagens (5.) etaper er meget lidt kuperede og vil derfor være mere noget for de udprægede sprintere.

Fra og med torsdag bliver det dog atter hårdt. Særligt 6. etape er svær at forudsige. Inden målstregen i Delémont er der fire kategoriserede stigninger og ikke mindst to småsvære stigninger i etapens finale. Det kan både ende med at, en mindre gruppe spurter om sejren, men ligger også op til, at favoritterne ser hinanden lidt an, med tanke på, hvor få kilometer der resterer til mål efter toppen på sidste kategori 3-stigning. Her kan sagtens vindes lidt sekunder.

Tour de Suisse afgøres dog først over weekendens etaper. Først kommer en semilang enkeltstart, som i langt højere grad passer tonserne. Jovist, den 24,5 kilometer lange rute har et par stigninger undervejs, men favoritterne burde stadig være de samme som altid: Tony Martin, Bradley Wiggins, Fabian Cancellara.

Lørdag og søndag står den på et par afgørende bjergetaper, der hver især er ganske forskellige. 8. etape er foruden en kort stigning lige inden den endelig opkørsel af Verbier ganske flad, men lang: Hele 219 kilometer. Verbier er 12,6 km lang med 5,2 i stigningsprocent, men stiger jævnt med cirka 7 til 10 % over 7 kilometer inden det flader ud mod toppen, hvorfor der nok skal ske spredning. Selvom Verbier er et kendt og klassisk bjerg, så er det ikke altid, at det skaber den store spredning: I 2012, hvor Rui Costa var først på toppen af Verbier, var der kun 25 sekunder ned til Thomas Løvkvist på 14. pladsen.

Modsat etapen forinden, så er 9. etape til Saas-Fee kort, men hård fra start til slut. På den ene side er den afsluttende stigning, Saa-Fee (22,7 km, 4 %), ganske utrolig lang, men har omvendt også så relativt milde stigningsprocenter, at den måske lettere lade sig kontrollere - fx i klassisk Team Sky-stil. Saas-Fee har en kritisk passage efter godt 16 kilometer et par kilometer, hvor det stiger med mellem 6 og næsten 8 procent, hvorefter det flader gevaldigt ud mod toppen. 

Rutevurdering       

1. etape (14/06): Bellinzona ITT, 9.4 km (***)

2. etape (15/06): Bellinzona - Sarnen, 181.8 km (*)

3. etape (16/06): Sarnen - Heiden, 202.9 km (**)

4. etape (17/06): Heiden - Ossingen, 160.40 km (*)

5. etape (18/06): Ossingen - Büren A.D. Aare, 183.6 km (*)

6. etape (19/06): Büren A.D. Aare - Delémont, 192.8 km (***)

7. etape (20/06): Worb ITT, 24.5 km (*****)

8. etape (21/06): Delémont - Verbier, 219.1 km (****)

9. etape (22/06): Martigny - Saas-Fee, 156.7 km (****)

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Favoritterne

For at kunne vinde Tour de Suisse skal man kunne lidt af det hele. De seneste to år har Rui Costa (Lampre-Merida) bevist, at han er særdeles godt skruet sammen til Tour de Suisse. Den portugisiske verdensmester har hurtigheden og snuheden til at liste væk på kuperede, kringlede etaper. Han besidder en god enkeltstart, mens bjergene i Tour de Suisse simpelthen passer ham umanerligt godt. Selvom Costa ikke har haft den bedste sæson, er han stadig storfavorit.

Costa udfordres især af to ryttere, nemlig Bradley Wiggins (Team Sky) og Roman Kreuziger (Tinkoff-Saxo). Bradley Wiggins kan sagtens tænkes at stjæle endog rigtig meget tid på de andre podiekandidater på løbets enkeltstarter, men spørgsmålet er, om han kan forsvare sit forspring? Wiggins’ problem er dels, at hans hjælperyttere på papiret ikke virker modne til at modstå så mange dage i svært terræn, om end holdet er blevet gevaldigt styrket af Sergio Henaos tilstædeværelse. Dels er der Wiggins selv; englænderen synes at have andre prioriteter end at holde vægten optimal til bjergkørsel, og den tidligere Tour de France-vinder smed mere end 20 sekunder til et så upåagtet navn som Rohan Dennis (Orica-GreenEDGE) under en bjergetape i Tour of California.

Roman Kreuziger er mere proaktiv og aggressiv end Wiggins i sin kørsel, men tjekkens form har været en smule lunken i 2014. Samtidig er Kreuzigers store problem, at præstationerne på enkeltstartscyklen er for svingende. Faktisk er de ofte mere middelmådige end flotte. Omvendt må Kreuziger have rigelig med motivation, for under Tour de France tyder alt på, at han i år skal ofre sig mere end nogensinde for Alberto Contador. Men tjekken har før vundet løbet, og klatrer Kreuziger lige så flot, som under årets Tirreno-Adriatico eller Tour de France i 2013, så kan han sagtens komme i spil til sejren.

Bookmakere vil ofte have Bauke Mollema (Belkin) på relativt lave odds - typisk lavere end fx Kreuziger - men hollænderens store problem er, at han bare ikke er den store vinder. Dog er Mollema en så stærk bjergrytter og kører ofte så fine enkeltstarter, at han vil sikkert være med helt i toppen. Domenico Pozzovivo (Ag2r-La Mondiale) kommer til Schweiz efter at have kørt sin flotteste GrandTour og vil forsøge at skrabe endnu et topresultat til sig med den resterende form, selvom enkeltstarterne gør en samlet sejr nærmest utænkelig. Hvis Pozzovivos holdkammerat, Carlos Betancur, ellers vender tidsnok tilbage til Europa, vil han også være et godt bud.

I de store schweiziske løb plejer hjemlandets ryttere altid at gøre det fornuftigt. I år skal man nok især holde øje med Mathias Frank (IAM Cycling), der har imponeret særligt de seneste to sæsoner, men også Steve Morabito (BMC) kan tænkes at gøre en god figur. Ellers plejer Thibaut Pinot (FDJ.fr) at køre så godt i bjergene, at han sikrer sig en del WorldTour-point i løb som disse. Et mere usikkert men dog interessant bud er det australske tempotalent, Rohan Dennis (Garmin-Sharp), som i Tour of California viste, at han måske har en fremtid for sig i etapeløbene.

Der er tre danskere til start for Tinkoff-Saxo, nemlig Matti Breschel, Michael Mørkøv og Chris Anker Sørensen. Alle tre kæmper i teorien om pladser til Tour de France, og særligt Mørkøv og Breschels kandidatur blev ikke mindre efter deres flotte præstationer i Tour de Luxembourg. Chris Anker Sørensen skal mest håbe på at få tanket lidt selvtillid til den resterende del af sæsonen - fx i form af de lange togter, han er så god til. I Tour de Suisse vil man måske se både Breschel og Mørkøv forsøge sig på enkelte etaper, men skal ellers mest af alt forsøge at bevise, at de vil kunne være nyttige for Alberto Contador.   

Favoritvurdering

*****: Rui Costa

****: Roman Kreuziger, Bradley Wiggins

***: Bauke Mollema, Domenico Pozzovivo, Mathias Frank

**: Fränk Schleck, Carlos Bentancur,  Cadel Evans, Thibaut Pinot

*: Steve Morabito, Tony Martin, Rohan Dennis, Cameron Meyer, Maxime Monfort, Sergio Henao