Optakt: Tour de Vendee

Løbets rolle og historie

I denne weekend vil meget af cykelverdenens fokus være rettet mod Italien og specielt lørdagens Giro dell’Emilia samt søndagens Paris-Tours, men der er også en anden meget vigtig begivenhed på programmet i Frankrig, hvor de lokale ryttere ser frem til at runde en af deres mest prestigefulde konkurrencer af. For de franske mandskaber er Coupe de France-serien et stort mål, og efter en travl september med mange løb afsluttes det hele i et stort slag dagen inden den store franske efterårsklassiker i Tours.

Mange af løbene afvikles i foråret, hvor det traditionelt specielt er i april, at der er mange begivenheder med værdifulde point på spil. Den næsttravleste måned er imidlertid september, hvor de afgørende slag vinder sted.

Efter sommerpausen kom series i gang igen med La Polynormande sidst i juli, og efter yderligere en måneds pause har serien siden nået sit klimaks. For et par uger siden fandt det største løb, GP de Fourmies, sted, og derefter gav Tour du Doubs klatrerne en sjælden chance for at tage en sejr. For to uger siden var GP d’Isbergues series næstsidste begivenhed, hvor sprinterne som regel har det sidste ord, og på lørdag afgøres det hele af Tour de Vendee.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Tour de Vendee blev første gang afviklet i 1972 og har altid været afviklet i oktober. Indtil 1979 var det et amatørløb, men siden 1980 har det været en sag for professionelle ryttere. Det er langsomt vokset i UCI-hierarkiet, idet det startede ud som et 1.3-løb, inden det nåede 1.HC-status i 2010. Nu er det nedgraderet en anelse til kun at være i 1.1-kategorien, men det spiller en helt speciel rolle i Frankrig, da det i flere år har været den store finale på Coupe de France-serien. Dets status afspejles af det faktum, at flere internationale ryttere har sejret, og vinderlisten inkluderer navne som Jaan Kirsipuu, Thor Hushovd, Pavel Brutt og Marco Marcato.

Toude de Vendee afvikles i den relativt flade Vendee-region, der er kendt som Direct Energie-holdets hjemegn, og er således typisk blevet afgjort i en spurt. Løbet inkluderer imidlertid altid et par omgange på en svær rundstrækning i Roche-sur-Yon, hvor der venter et stigende opløb. Det har givet de eksplosive puncheurs en mulighed for at blande sig med sprinterne, og overraskende ofte har et udbrud snydt de hurtige afsluttere.

Ganske ofte har løbet været meget spændingsmættet, idet den samlede Coupe de France-sejr har været på spil. Det var eksempelvis tilfældet i 2016, hvor Samuel Dumoulin og Baptiste Planckaert var adskilt af blot ét point forud for løbet. Samme spænding kan man desværre ikke præsentere i år, hvor Hugo Hofstetter fører med 30 point ned til Samuel Dumoulin og 48 point ned til Christophe Laporte. Mere tæt er det i kampen om holdtitlen, hvor Cofidis fører med 15 og 22 point ned til hhv. Ag2r og FDJ.

Sidste år fik løbet et uventet udfald, da de to Cofidis-sprintere Nacer Bouhanni og Christophe Laporte helt uventet kørte offensivt. Det udnyttede sidstnævnte til at køre alene hjem til en solosejr i forfærdeligt regnvejr, inden Justin Jules kort efter slog Fabian Lienhard i spurten om andenpladsen i en decimeret gruppe på bare 19 ryttere. Laporte har overraskende valgt ikke at forsøge at tage en tredje sejr, og i stedet vil Cofidis forsøge at sikre den samlede Coupe de France-sejr med Hofstetter og måske hjælpe Bouhanni til en tredje sejr. Hverken Jules eller Lienhard er med denne gang, da deres respektive mandskaber, Veranclassic og Holowesko, ikke stiller til start.

Ruten

Ruten til Tour de Vendee varierer en anelse fra år til år, men da man altid bruger samme finale i La Roche Sur Yon, er der grundlæggende tale om samme type løb fra år til år.

Til den 47. udgave har man designet en 206,4 km lang rute, der fører feltet fra Dompierre-sur-Yon til La Roche Sur Yon. Afstanden mellem de to byer er kun ganske få kilometer, og derfor består det meste af løbet af en omgang på en rundstrækning i det relativt flade terræn i området syd for de to byer. Først bevæger man sig mod vest, siden syd, så øst, derefter nord og til slut vest tilbage mod Dompierre-sur-Yon. Undervejs dyster man om 9 indlagte spurter, inden man efter 183,4 km, når tilbage til startbyen, hvor den sidste af de 10 spurter er placeret. De eneste mindre udfordringer er Cote du Fuiteau (1,5 km, 4,3%) og Cote du Champ du Loup (50 m, 8,6%), der har top efter hhv. 131,6 og 133,8 km.

Fra startområdet kører man det korte stykke mod syd ned til målbyen, hvor man efter 194,7 km krydser målstregen for første gang. Herefter afsluttes løbet med tre omgange på den helt klassiske og velkendte 3,9 km lange rundstrækning i byens centrum. Den er relativt teknisk med mange sving på første del. På de sidste to kilometer er der to sving med hhv. 1800 og 900 m til mål, inden man rammer den klassiske stigende opløbsstrækning, hvor den sidste kilometer stiger med 2,3%, men hvor den stejleste del kommer nær toppen.

Løbet byder på i alt 1651 højdemeter.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Vejret

Det franske efterårsvejr kan være ganske uforudsigeligt, og det viser sig heller ikke fra sin pæneste side lørdag. Ligesom sidste år vil det blive en regnfuld dag med masser af byger, mens temperaturen vil nå 20 grader. Samtidig vil det være yderst blæsende med en frisk til hård vind fra sydvest, hvilket giver alle mulige vindretninger på den store rundstrækning. Der vil være modvind på det sidste stykke ind mod målbyen, hvor der på den teknisk rundstrækning vil være sidemodvind på de sidste knap 1,8 km.

Favoritterne

Tour de Vendee hører til blandt de fladeste Coupe de France-løb, og der er traditionelt ikke meget, der kan forstyrre sprinterne. Udbrud har dog altid en større chance for at holde hjem på denne tid af året, hvilket vi har fået illustreret utallige gange på det seneste. Faktisk er det sket i begge de to seneste franske sprinterløb, GP d’Isbergues, der var plaget af forfærdeligt vejr, og Paris-Bourges, hvor betingelserne ellers var særdeles gunstige.

Også i Vendee er det lykkedes at snyde sprinterne. Det så vi i 2009, 2011, 2012, 2014 og senest i sidste års regnvåde udgave, hvor Christophe Laporte kørte alene hjem og dermed slog en yderst decimeret favoritgruppe, og det er derfor slet ikke uhørt, at man kan se favoritterne blive efterladt tomhændet. Det var dog kun i 2011, at udbruddet havde et større forspring i mål. I de øvrige tilfælde var der tale om, at de forreste kun holdt med få sekunder.

Bestemmende for løbets udfald er naturligvis strategien for de enkelte hold og antallet af mandskaber, der satser på en spurt, samt ikke mindst vejret. I år er det særligt sidstnævnte, der vil være en faktor, på en dag, hvor der er lagt op til både regn og kraftig blæst. Sidste år så vi, hvordan mindre vind var rigeligt til at gøre det til et sandt udskilningsløb, og efter det, vi så i Isbergues i lignende betingelser, virker det usandsynligt, at vi denne gang vil få en spurt. Der vil ganske vist være en del modvind på den sidste del af den store rundstrækning, men i et ikke specielt stærkt felt, hvor det kun for alvor er Vital Concept, Cofidis og måske Direct Energie, der har interesse i en spurt, kan det som i Isbergues meget vel være splittet op tidligt. Den  sidste, meget tekniske rundstrækning egner sig i regnvejr bestemt ikke til en organiseret jagt - det så vi tydeligt sidste år - og vi tror derfor på et benhårdt og vådt udskilningsløb i stil med det, vi så i Isbergues. En spurt kan ikke udelukkes, men det virker stærkt usandsynligt, at et stort felt skal afgøre løbet.

Blandt favoritterne skal vi således finde stærke folk med evner for sidevindskørsel og især med motivation og form her sidst på sæsonen. I et udskilningsløb er råstyrke som bekendt det væsentligste, men en god spurt i puncheurfinalen er naturligvis også en vigtig evne, ligesom tekniske evner i de mange våde sving sidste år viste sig at være en vigtig egenskab.

Det får os til at pege på Valengin Madouas som vores favorit. Egentlig er dette løb for let for en fyr som ham, men han har på det seneste vist sig i fremragende form og stærk i sidevind og regn. Det viste han særligt med 8. pladsen i Bretagne Classic og 6. pladsen i Isbergues - to løb, der fandt sted under vanskelige betingelser - og de gode ben blev bekræftet med torsdagens overraskende sejr i Bourges, hvor han som eneste mand fra et stærkt udbrud kunne holde feltet bag sig. Et hårdt udskilningsløb passer dermed Madouas fremragende, og selvom han ikke er sprinter, har han ofte vist, at han er ganske hurtig, især i et stigende opløb. Det er ikke på sin spurt alene, at han vil vinde, men i et knaldhårdt løb tror vi, at han vil kunne klare udskilningen og gøre det færdigt til sidst, som han gjorde det i torsdagens løb.

Veteranen Samuel Dumoulin satser igen i år benhårdt på Coupe de France, hvor han som nævnt oenfor ligger nr. 2 inden sidste løb. Året har ganske vist vist os, at han slet ikke er så stærk som tidligere, men det har altså ikke forhindret ham i at gøre det pænt i de franske løb. En 5. plads i udskilningsløbet i Isbergues tyder på gode ben og viser, at han er god i vanskelige vejrbetingelser som disse. Hans helt store styrke er dog, at han specialiserer sig i stigende spurter, og han bliver derfor svær at slå, hvis han sidder med hjem til stregen. Også i en massespurt vil han være en af favoritterne, hvilket hans to tidligere andenpladser vidner om.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

En anden specialist i stigende spurter er Thomas Boudat, der synes at have taget lidt af et kvantespring efter Touren. Det viste han især i det knaldhård løb i Bretagne, hvor han sad med alle de bedste klassikerspecialister dybt inde i finalen. Senere viste han evner som sprinter på bakker, da han blev nr. 3 i Brussels Cycling Classic, og derfor burde et hårdt udskilningsløb med en stigende afslutning passe ham som fod i hose. Desværre kan man have lidt tvivl om, hvorvidt han stadig har samme form som i august, for selvom han blev nr. 18 i Isbergues sad han ikke med de bedste i sidevinden. Et par dage på banen har måske heller ikke været den allerbedste forberedelse til et løb som dette, men efter det, han har vist i dette efterår, må han stadig skulle regnes som en af de helt tunge favoritter.

En lignende status har Bryan Coquard naturligvis også. Sammen med Nacer Bouhanni er han ubetinget løbets hurtigste, også selvom han er en skygge af den rytter, han var for et par år siden. Desværre har et brud på skulderen ødelagt en stor del af hans efterår, og de seneste løb, Famenne Ardenne Classic og Binche-Chimay-Binche, der var ganske hårde, viste da også, at han endnu ikke er i topform. Alligevel vandt han torsdag feltets spurt bag Madouas, og det er i det mindste et klart tegn på fremgang. Lørdagens løb kan desværre meget vel vise sig at blive lidt for hårdt og brutalt for franskmanden, men han er trods alt på papiret en af de stærkeste, også i betingelser som disse. Hans speciale er stigende spurter, og dermed bliver han svær at slå på stregen, uanset om det bliver en massespurt eller en afgørelse efter et udskilningsløb.

En rytter, der kan glæde sig over det dårlige vejr, er Benjamin Thomas. Banespecialisten, der sidste år overraskede med flere sejre i store løb, har haft en lidt skuffende første sæson hos FDJ, men har i de seneste uger vist sig frem. Han kørte en pæn Vuelta, hvor han særligt viste sig frem på enkeltstarterne, og senest imponerede han med en 20. plads ved VM  i enkeltstart, hvor han klart overgik forventningerne. Formen synes derfor at være ganske god, og det gør ham til en stærk kandidat i et hårdt udskilningsløb. Han kan spurte til husbehov, men hans helt store styrke er råstyrken og de sene angreb, der gav ham så stor succes flere gange sidste år.

Hugo Hofstetter har ført Coupe de France gennem det meste af sæsonen efter et forår, hvor han med imponerende stabilitet opnåede en nærmest uhørt række af topresultater. Desværre er hans chance for at forsvare føringen i den grad blevet kompromitteret af et nyligt styrt, der har betydet, at han har måttet skippe løbet i Binche. Intet tyder derfor på, at han er i topform, og selvom han normalt burde være ganske stærk også i sidevind, vil det være en overraskelse, hvis han er med fremme i et knaldhårdt cykelløb. Ender det i en massespurt, burde Cofidis imidlertid i lyset af den samlede stilling køre for ham og ikke Bouhanni, og da han igennem det meste af sæsonen har vist sig som en af de klart hurtigste franskmænd i løb som disse, burde han have gode chancer for at slå til i et sådant scenarium.

Hans kommende holdkammerat Damien Touze, der vandt pointtrøjen i Tour de l’Avenir, bør også have store ambitioner i dette løb. Han er nemlig en meget holdbar sprinter, der især elsker let stigende afslutninger som disse. Med andre ord burde dette løb passe ham ganske perfekt, især nu hvor det har udsigt til at blive ganske selektivt. De seneste resultater på især stigningerne i Famenne Ardenne Classic tyder i hvert fald på, at benene fortsat er gode. I en massespurt er han næppe helt hurtig nok til at vinde, men i en lille gruppe har han gode chancer. I et sådan scenarium vil hans hurtige holdkammerat Kevin Le Cunff, der ligeledes er særligt god i stigende spurter, være en ganske god kandidat.

Løbets helt store navn er den dobbelte vinder Nacer Bouhanni, der har vist, at han er fremragende i den let stigende spurt. Kampen om Coupe de France betyder imidlertid, at han meget vel kan ende i den for ham ikke specielt ønskede rolle som hjælper for Hofstetter, og det kan derfor blive svært for ham at køre sin egen chance. Formen efter Vuelta-sygdommen synes heller ikke at være i top, da han blev sat på bakkerne i Famenne Ardenne Classic og ikke klarede sidevinden i Münster i onsdags. Vi har derfor svært ved at se ham gøre sig gældende, hvis det bliver selektivt, men ender det i en spurt, hvor han får lov at køre sin egen chance, er han trods alt efter sin etapesejr i Vueltaen fortsat manden, der skal slås. Cofidis’ tredje kandidat er Anthony Perez, der er stærk og hurtig i stigende afslutninger, men som ikke synes at være i sin bedste form og formentlig ender som hjælper.

En af løbets førende puncheurs er Jonathan Hivert, der to gange tidligere har været på podiet i dette løb. Den evigt ustabile franskmand er endda i god form for tiden, hvilket han viste med 7. pladsen i Vallonien, 4. pladsen på kongeetapen i England og en fin indsats i Famenne Ardenne Classic. Til gengæld er han også lidt af en humørrytter, der ikke just er kendt for sine evner i positionskampen. Derfor er sidevind ikke umiddelbart hans kop te, men man skal ikke udelukke, at han som en af løbets på papiret stærkeste alligevel kan sidde med. Er han med hjem til stregen, er han i hvert fald svær at slå. I en massespurt skal han dog formentlig støtte Boudat.

Enhver, der så VM for U23-ryttere, vil vide, at Patrick Müller er i fremragende form. Den store schweizer imponerede på en rute, der egentlig burde have været for svær for ham, og det vidner om, at hans ben næppe kunne være bedre, end de er netop nu. Som udgangspunkt skal han støtte Coquard, men i et hårdt sidevindsløb kan han sagtens ende med at kunne køre sin egen chance. Da han samtidig er hurtig, er han derfor et ganske godt bud. Det samme er hans formstærke og hurtige holdkammerat Kevin Reza, der ligeledes kan gøre sig gældende i et sidevindsløb, hvor også Johan Le Bon, der dog skal alene hjem, kan spille en rolle.

Euskadi Murias stiller med hurtige Jon Aberasturi, der trods et styrt inden løbet i Vueltaen fik vist, at han nu er konkurrencedygtig også i spurter på højeste niveau. Hvor han står formmæssigt efter en pause er lidt usikkert, men en 6. plads i det ret lette løb i Bourges vidner dog om, at benene ikke er helt væk. Han har i de spanske løb vist sig som lidt af en specialist i stigende spurter, og han vil være en af favoritterne i en samlet afgørelse. Et sidevindsløb er dog næppe det allerbedste for ham.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

En anden rytter, der i sommerens spanske løb har vist sig som en fremragende puncheur, er Alex Aranburu Spanieren skuffede desværre lidt i Vueltaen, og derfor er hans form temmelig usikker. Han fremstår heller ikke som prototypen på en rytter, der elsker sidevind, men er han i form, burde han have styrken til at køre med i en lille gruppe, hvorfra han med sin spurt vil kunne gøre det færdigt. Det samme kan hans holdkammerat Jonathan Lastra, der dog ikke er helt så hurtig. Caja Rural stiller også med deres to sprintere, Nelson Soto og Yannis Yssaad, men da førstnævnte ikke er holdbar og sidstnævnte ikke har vist megen form, virker det ikke sandsynligt, at de kan gøre sig gældende på en dag, der vil blive hård.

Ag2r prioriterer naturligvis Dumoulin, men i et hårdt sidevindsløb kan Nico Denz måske tage sin chance. Da han blev nr. 2 bag Mohoric på en Giro-etape viste han i hvert fald, at han har smag på regn og dårligt vejr, og det samme gjorde han med sit flotte EM-løb i Glasgow. Desværre har han siden kæmpet med at finde formen, men det lykkedes ham faktisk at gennemføre det meget bjergrige VM. Det tyder på, at benene ikke er helt dårlige, og derfor kan han måske gøre sig gældende i en lille gruppe til sidst. Her vil Ag2r også kunne satse på stærke og halvhurtige folk som Quentin Jauregii og Gediminas Bagdonas, ligesom Fortuneo i en sådan situation meget vel vil kunne regne med brølstærke og altid stabile Anthony Delaplace

Endelig fortjener sprinterne Emiel Vermeulen, Joeri Stallaert og Roy Jans også at blive nævnt. Vermeulen har kørt stærkt på det seneste, men er normalt ikke særlig holdbar. Stallaert og Jans synes desværre ikke at være på toppen. Derfor virker de ikke som sandsynlige vindere, men i en spurt i et ret svagt sprinterfelt, skal man holde øje med dem.

OPDATERING: FDJ har taget Valentin Madouas og Benjamin Thomas af startlisten og erstattet dem med Arthur Vichot, der dog er også må være en af de helt stor favoritter på en rute som denne, især når betingelserne ventes at være hårde. Heller ikke Patrick Müller, Johan Le Bon, Damien Touze eller Yannis Yssaad vil være til start. Endelig er den meget forstærke Rein Taaramae kommet ind, og med hans nuværende styrke ligner han en mand, der måske kan benytte det dårlige vejr til at køre alene hjem.

***** Samuel Dumoulin

**** Arthur Vichot, Thomas Boudat

*** Bryan Coquard, Hugo Hofstetter, Nacer Bouhanni, Jonathan Hivert, Rein Taaramae

** Jon Aberasturi, Alex Aranburu, Kevin Reza, Nico Denz, Kevin Le Cunff, Emiel Vermeulen, Nelson Soto, Joeri Stallaert, Roy Jans, Anthony Delaplace, Anthony Maldonado

* Anthony Perez, Brenton Jones, Jeremy Leveau, Angelo Tulik, Romain Hardy, Laurent Pichon, Kevin Ledanois, Jonathan Lastra, Quentin Jauregui, Gediminas Bagdonas, Franck Bonnamour, Jimmy Janssens, Patrick Schelling, Olivier Pardini, Antoine Duchesne

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

Tidligere års løb

Du kan gense Christophe Laportes sejr fra 2017 og Nacer Bouhannis sejr fra 2016.