Optakt: Tour Down Under

nullTil manges overraskelse blev det lille australske løb nemlig en del af ProTour-Kalenderen for 2008 og med den beslutning blev der for alvor gjort op med den tidligere meget hierarkiske opdeling i cykelsporten, hvor få nationer som Frankrig, Belgien og Italien har siddet på alle de store begivenheder.

I en sportsgren som cykling, der er så præget af traditioner, historier og myter, er det nogle gange forfriskende med nytænkning og i den forstand er det ikke en tåbelig beslutning at få det australske kontinent med på landkortet. Australsk cykelsport med dens rødder i banesporten er efterhånden blevet en magtfaktor på landevejene i Europa, det ville være dumt af UCI ikke at forsøge at udnytte denne succes til yderligere eksponering, hvilket i den sidste ende gerne skulle medføre flere sponsorkroner i sporten.

Der er omvendt alligevel grund til at være forbeholden overfor Tour Down Under primært fordi placeringen på kalenderen er håbløs. Tour Down Under har gennem hele sin historie været et yndet mål for ryttere, der skulle have nogle konkurrencekilometer i benene inden den europæiske sæson, men ikke et løb man decideret gik efter, idet formen først skulle være i top 2-3 måneder efter. Med ProTourens nuværende tilstand kræver det næppe megen indsigt at konkludere, at dette ikke vil have ændret sig i år og derfor vil Tour Down Under stadig have karakter af at være et opvarmningsløb, noget der efter min mening ikke hører hjemme på ProTouren, hvis denne ellers skal have en eksistensberettigelse.

Det er nu ikke meget der tyder på at ProTouren vil blive taget seriøst i år. UCIs prestigeprojekt har i den grad spillet fallit og som udestående observatør forekommer det bizart at den døde sild ikke er blevet begravet endnu. Der findes stadig store løb på ProTouren, men disse løb fungerer uden indre sammenhæng og dynamik, og selvom det stadig vil være en stor rytter, der samlet vinder ProTouren, vil der være langt til den hyldest vinderen af Tour de France modtager.

Det betyder at holdene frem for at satse på ProTouren, i højere grad vil satse på resultater i de store etapeløb og klassikere. Man ser det allerede i Tour Down Under, hvor der på trods af 18 ProTour-hold på startstregen, måske kun er 3-4 ryttere, der kan gøre sig forhåbninger om den samlede sejr på ProTouren. Udover de to Caisse d’Epagne-ryttere Luis Leon Sanchez og José Ivan Gutierrez, CSC’s Stuart O’Grady og Francaise des Jeux’ Philippe Gilbert er det svært at få øje på andre ryttere, der kan gøre sig i toppen hele året, men omvendt må man sige, at med mange points på spil i det australske og med få begivenheder på ProTouren, kan man nok redde sig en pæn placering, selvom man nærmest intet andet præsterer i sæsonen.

Ruten er på mange måder identisk med tidligere udgaver af løbet og det vil sige mange flade etaper og ingen enkeltstart. I tidligere år, hvor niveauet har været større mellem de professionelle hold har ruten været hård nok til at skabe udskilning, men med alle de store hold på startstregen, skal det blive interessant at se om feltet kan holde sammen på det hele med en række sprinterdyster til følge. På 5. etape til Willunga med stigningen Willunga Hill med kun 20 kilometer til mål, vil der være god mulighed for at skabe afstande, så alt andet lige burde det ikke blive en decideret sprinter, der samlet vinder løbet selvom denne mulighed nok heller ikke skal udelukkes.

Sidste år var det Martin Elmiger fra AG2r, der vandt løbet ved hjælp af både udbrud og bonussekunder undervejs og han vil ikke være noget dårligt bud på at gentage sejren i år. Australske Simon Gerrans fra Credit Agricole vil være opsat på at vise formen på hjemmebane og det samme vil Matthew Lloyd, der netop har ladet sig kåre som australsk mester efter en overbevisende sejr på en kuperet rute.

Ellers er det første gang at vi skal se de nye trøjer fra Team High Road og André Greipel viste at formen var fin, da han vandt det lille kriterium, der altid bliver afholdt inden starten på Tour Down Under. Både Adam Hansen og Bernard Eisel må også forventes at ville blande sig i topstriden.

Team CSC stiller til start med et hold om hvilket man må have blandede forventninger. Stuart O’Grady og Matt Goss er på hjemmebane og vil formentlig blande sig i nogle af spurterne, men hvor langt formen rækker på stigningerne er svært at sige. Sidste år sluttede Lars Bak på 3. pladsen efter at have været med i det afgørende udbrud allerede på første etape, men lignende gaver kan han ikke regne med at få i år og hverken Allan Johansen, Kasper Klostergaard og Nicki Sørensen er rygtet i en form, der kan skrue forventningerne op til danske triumfer.