Optakt: Trofeo Andratx-Lloseta

Løbets rolle og historie

For femte år i træk afvikles en af de mest populære forberedelsesbegivenheder, den fire dage lange løbsserie Challenge Mallorca, en uge tidligere end vanligt, og dermed markerer den igen i år starten på den europæiske sæson, der tidligere blev indledt med GP d’Ouverture La Marseillaise i Frankrig. På denne tid af året er Europa egentlig ikke velegnet til cykelløb, men øen Mallorca tilbyder som regel fornuftige forhold for rytterne til deres sæsonåbning, hvor de testes med et spændende mix af fire endagsløb, der har lidt for enhver smag og med placering 1.1-kategorien tilbyder ganske mange ranglistepoint.

Det er ikke overraskende, at løbsserien er meget populær blandt holdene. Mallorca er et foretrukkent træningssted på denne tid af året, og mange hold bruger de fire løb til at teste formen ved afslutningen på deres sidste store træningslejr forud for sæsonen. Som de fleste andre løb på denne tid af året er løbene ofte blevet aflyst eller forkortet, men generelt har vejrforholdene været gunstige. Det kan imidlertid ikke siges om den økonomiske situation, idet serien har kæmpet hårdt for overlevelse og flere gange har haft en usikker fremtid. Den er blevet forkortet fra fem til fire løb, men selvom startlisten måske ikke er helt så prangende som tidligere, er det lykkedes at forblive en uundværlig del af forberedelserne for mange hold og at tiltrække mange af sportens allerstørste navne.

Med en voldsom kaptailindsprøjtning fra de lokale turismemyndigheder blev serien etableret i 1992, hvorefter det i tre år var en begivenhed kun for spanske hold. Det ændredes i 1995, hvor man for første gang inviterede udenlandske mandskaber, og det havde straks appel, da store hold som Telekom og TVM meldte deres ankomst. Man måtte dog vente til 1998, inden det også lykkedes at få en rytter fra et udenlandsk hold som samlet vinder, da Leon Van Bon fra Rabobank sejrede. Selvom det samlede klassement ikke nyder den store prestige, viser vinderlistens store navne som Laurent Jalabert, Alex Zülle, Alejandro Valverde, Luis Leon Sanchez og Philippe Gilbert, at der er tale om en begivenhed med en stærk appel til sportens største navne.

Læs også

Bora-profil langer hårdt ud efter sit eget hold: Jeg kan ikke beskrive min skuffelse

Løbsserien er ikke et etapeløb, idet holdene har en bruttotrup, hvorfra de kan udvælge rytterne til hvert enkelt løb. Det betyder, at startlisterne til de enkelte løb først er kendt mindre end 24 timer før starten, idet mange hold foretager den endelige udvælgelse i sidste øjeblik baseret på den foregående dags udfald. Der er ganske vist et klassement for de ryttere, der gennemfører alle fire løb, men det har ikke meget prestige. I stedet vælger rytterne de løb, der passer dem bedst, og der er altid noget for dem alle. I gamle dage var de første to løb tilpasset sprinterne, inden rytterne ramte bjergene i de sidste to løb, men sådan har det ikke været i de seneste fem år, hvor to kuperede dage har været omkranset af to flade sprinteraffærer.

Løbsserien har altid haft mindst to dage i kuperet terræn, men mens lørdagens Trofeo Serra de Tramuntana nu har etableret sig som en årligt tilbagevendende begivenhed, varierer den anden af de to hårde dage betydeligt. Man syntes imidlertid i de senere år at have fundet to ruter at veksle imellem. I 2015 og 2017 havde man således en afslutning på den korte Mirador des Colomer-stigning, mens man i 2016 og 2018 benyttede en lidt lettere, men dog stadig stærkt kuperede rute. Det ændres der på i år, hvor ruten vendes rundt og i stedet bringer feltet fra Andratx til Lloseta, hvilket umiddelbart giver anledning til en lettere finale, der kan give de mere hårdføre sprintere en mulighed. Ganske vist skal man over øens ikoniske Puig Major-stigning, men - måske som følge af klatrefinalen på førstedagen - har man denne gang valgt at slutte med ca. 35 km let terræn, der kan give mulighed for en regruppering.

Sådan var det ikke sidste år, hvor der blev skabt rigeligt med udskilning på de sene stigninger. De tre favoritter, Alejandro Valverde, Tim Wellens og Gianni Moscon, blev dog isoleret og kunne slet ikke holde styr på finalen, hvilket gjorde det muligt for Toms Skujins til slut at køre væk til en solosejr, inden de sidste to podiepladser blev stjålet af Gregor Mühlberger og Elmar Reinders med deres egne sene angreb. Skujins vender tilbage for at forsvare sin titel og er atter oppe mod Reinders, men Mühlberger er fraværende efter at have startet sin sæson i Australien.

Ruten

Som sagt benyttede man i 2015 og 2017 en finale på Mirador des Colomer-stigningen, mens man i 2016 og 2018 ikke sluttede på en stigning, men derimod brugte en halvhård rute mellem byerne Lloseta og Andratx. Med beslutningen om at bytte rundt på mål- og startbyen har man givet løbet et nyt format, der med sin kuperede og savtakkede profil minder om den gamle, men som samtidig med en relativt flad finale gør den mindre egnet til et slag mellem klatrerne.

I alt skal der tilbagelægges 172,4 km, der altså fører feltet fra Andratx til Lloseta, to byer, der begge ligge ganske tæt på den nordvestlige kyst af øen. Løbet indledes med to omgange på en let kuperet 31,7 km lang rundstrækning i området syd for startbyen, inden man slutter dem begge med at køre en indlagt spurt i startområdet. Herfra går det mod nord op over kategori 3-stigningen Coll de Sa Gramola (6,1 km, 5,0%), der har top efter 69,1 km, inden man fortsætter videre mod nord ud til kysten.

Ved vandet følger man den relativt flade kystvej mod nordøst, indtil man drejer mod øst for at køre op ad kategori 3-stigningen Coll de Claret (10,4 km, 3,7%), der har top efter 98,7 km. Fra toppen fortsætter man mod nordøst ud til vandet, hvorefter man atter følger den flade kystvej gennem de kendte byer Deia og Soller.

Herefter indledes finalen endelig, når feltet atter drejer mod øst for at tage hul på dagens væsentligste udfordring, kategori 1-stigningen Coll de Puig Major (14,4 km, 5,9%). Den indledes med en hård del, idet det stiger med 6-7% over de første 5 km, inden det flader ud med 5-6% midtvejs. Efter 10 km venter igen 3 km med 6-7%, inden det stiger med 5,0% over de sidste 1400 m. Fra toppen resterer fortsat 35,5 km, der først fører mod nordøst via en nedkørsel, inden man kører mod øst via et let stigende stykke. Derefter går det mod syd via den sidste del af den lange nedkørsel, inden der til slut venter 10 km, der er stort set flade. På den sidste kilometer begynder det dog at stige med 4-5% over de sidste 500 m i en meget teknisk finale, der har skarpe sving med 1300, 400 og 200 m igen.

Løbet byder på i alt hele 3728 højdemeter.

Læs også

Norsgaard styrter i kaotisk finale - canadisk mester jubler vildt

Vejret

Efter den meget blæsende indledning er der lagt op til mere af det samme fredag. Her vil der endda være regn fra start, men heldigvis bør det holde tørt fra midt på eftermiddagen. Temperaturen vil være 16 grader, og det vil igen være meget blæsende med en meget hård vind fra sydvest. Det giver medvind stort set hele dagen, indtil man kort efter toppen af den afgørende stigning drejer ind i først sidemedvind og siden sidemodvind, der gradvist bliver til ren modvind tæt på mål. Til slut vil vinden skifte retning mange gange i den tekniske finale, hvor der vil være mod- , side-, med-, side- og til slut igen modvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Trofeo Andratx-Lloseta har altid haft et lidt varierende format, der har givet anledning til forskellige afslutninger fra år til år, men denne gang er der tale om en total nyskabelse. Det er første gang, at man ”vender ruten rundt” og kører fra Andratx til Lloseta, og det betyder, at det er lidt svært at sige, hvad vi skal forvente, og der er i virkeligheden tale om et meget åbent løb med flere mulige udfald. Sidste år så vi, at Toms Skujins kunne køre alene hjem til en overraskende solosejr, da løbets topfavoritter Gianni Moscon, Alejandro Valverde og Tim Wellens var ude af stand til at kontrollere finalen, og selvom der her er tale om en anden afslutning, er det bestemt ikke umuligt, at vi kan se lignende uventede udfald.

I forhold til tidligere er den væsentligste ændring, at de denne gang skal over den klart sværeste stigning, Puig Major, relativt tæt på mål. Det burde gøre det langt lettere for klatrerne faktisk at gøre en forskel. Løbet minder nemlig nu mere om Trofeo Serra de Tramuntana, der altid ender med, at de gode klatrere kører væk på øens værste stigning, der dog her bestiges fra den anden side. Til gengæld kommer stigningen her tættere på mål, ligesom der er bakker i finalen. I fredagens løb er de sidste 35 km imidlertid meget lette, og der er betydeligt lettere hjem efter toppen af stigningen.

Det giver betydeligt større chancer for, at der faktisk vil kunne ske en regruppering mod slutningen, og det kan sagtens ende i en spurt i en relativt stor gruppe. Omvendt byder ruten altså mere næsten 4000 højdemeter, og samtidig vil der være medvind stort set hele dagen, herunder på stigningen, hvilket vil gøre det lynhurtigt og langt hårdere. Frygten for vinden på turen op langs kysten vil heller ikke gøre det mindre stressende, og vi forventer derfor et ganske hårdt og selektivt løb, hvor særligt Movistar og Lotto vil have en interesse i at gøre løbet vanskeligt på løbets tidlige stigninger.

Løbets bedste klatrere har ingen interesse i ikke at kaste sig ud i et opgør på Puig Major, og vi forventer som i tidligere udgaver af Trofeo Serra de Tramuntana, at kun de allerbedste vil være med til toppen. Herefter venter der et ganske hektisk forfølgelsesløb, hvor den tekniske første del af nedkørslen vil være god for en lille frontgruppe, men hvor den sidste, ikke-tekniske del i modvinden vil favorisere en større gruppe.

Derfor ser vi tre mulige scenarier efter en aggressiv dag, hvor hårdt tempo fra særligt Movistar vil skabe markant udskilning, inden klatrerne skal i aktion på Puig San Major. Enten lykkes det de allerbedste at køre hjem og afgøre det imellem sig. En anden mulighed er, at der skabes samling, og at en gruppe af begrænset størrelse skal spurte om sejren. Endelig er det ikke helt utænkeligt, at det efter en regruppering kan lykkes at lave ”en Skujins” efter stigningen, hvor manglen på kontrol kan give mulighed for at køre væk. Det er dog mindre sandsynligt i denne finale, hvor de sidste 35 km er meget lette, og hvor modvinden heller ikke vil gøre det let at stikke af.

De forskellige scenarier gør det meget åbent, men det er alligevel svært at komme udenom, at Alejandro Valverde er favorit. Ganske vist måtte han i dag se sig slået, men det skyldtes snarere taktik og manglen på kontrol - tabet af uheldige Mikel Landa blev dyrt - end dårlige ben. Samtidig var stigningen for let til, at der kunne skabes store forskelle, og Valverde samt de øvrige favoritter måtte tage til takke med at spurte om 2. pladsen bag to opportunister. I morgen vil det være langt nemmere på den betydeligt sværere stigning, og man må formode, at Valverde, der altid er flyvende fra sæsonstart, atter vil være blandt de bedste på Puig Major. Vi forventer som sagt et ganske selektivt løb, og da typer som Wellens og Mollema aldrig er bange for at samarbejde, burde der være gode chancer for, at de bedste kan køre hjem. I en spurt vil Valverde her være umulig at slå, men også hvis der skabes samling i en større gruppe, er han lynhurtig på stregen. Med andre ord har formstærke Valverde så gode kort på hånden, at han atter må være manden, der skal slås.

Læs også

Tidligere Tour de France-vinder vender tilbage

Hans værste rival må igen være Tim Wellens. Heller ikke belgierne kunne i dag gøre forskellen i magtkampen mod Valverde, men han fik dog vist, at han hører til blandt feltets bedste klatrere. Han er som bekendt altid flyvende på Mallorca, hvor han allerede har vundet flere løb, og selvom han nok kunne have ønsket sig en bedre debut, ligner han en mand, der atter er relativt skarp. Han bør i hvert fald være at finde i den gruppe, der kan ventes at køre væk på Puig Major, og så må det være op til ham at slå Valverde på stregen. Det bliver naturligvis ikke let, men i en stigende spurt som denne, kan Wellens i hvert fald tage kampen op med ham.

En anden meget hurtig klatrer er Patrick Konrad. Østrigeren har ganske vist endnu til gode at vinde et større løb i en spurt, men han har flere gange vist, at han er en god afslutter. Han så glimrende ud på dagens stigning og burde have gode muligheder for at sidde med de bedste igen i morgen. Ender det i en spurt blandt klatrerne, vil han i hvert fald ikke være chanceløs, og det vil han heller ikke være, hvis det ender i en spurt i en større gruppe.

Dagens løb blev ganske overraskende vundet af Jesus Herrada. Den tidligere spanske mester profiterede måske nok af favoritternes interne spil, men han viste også selv imponerende styrke. Dermed er han atter kommet godt gennem vinteren, men det udestår stadig at se, om han vitterligt kan matche de bedste i et direkte opgør på Puig Major. Lykkes det, er han imidlertid hurtig på stregen, særligt i en stigende spurt, og han vil også kunne tage sine chance, hvis der skal spurtes i en større gruppe.

Dan Martin sad over i dag og gør derfor først debut fredag. Desværre skal man nok ikke have de allerstørste forventninger til ireren, der som regel skal bruge et par løb på at komme i gang. Omvendt har han i de senere år vendt trenden en anelse og har blandt andet vundet tidlige løb i Algarve. Er han lige så skarp denne gang, burde han nok kunne sidde med de bedste på Puig Major, og selvom han nu mange gange er blevet slået af Valverde i stigende spurter, er han trods alt en af de hurtige folk, der kan tage kampen op.

En spændende joker er Enrico Battaglin. Heller ikke italieneren var med i dag, og derfor ved vi ikke helt, hvor han står. Der er nok ikke grund til at have de helt store forventninger til en mand, der meget ofte skal bruge lang tid på at komme i gang, og under alle omstændigheder er han ikke god nok til at sidde med de bedste klatrere. Til gengæld er han - hvis han altså er i bedre form end vanligt - så klatrestærk, at han vil kunne være med, hvis en større gruppe samles, og i det scenarium vil han være en af de naturlige favoritter.

Allerede i går pegede vi på Gianluca Brambilla, men den lille italiener endte i sidste ende med slet ikke at stille til start. Nu gør han så debut, og vi ved fra tidligere, at han altid kører stærkt på Mallorca. Det er klart, at der er meget at vise efter et skuffende 2018, men faktisk var det netop på Mallorca, at han kørte et af sine få gode løb. Har han samme ben denne gang, har han en reel chance for at sidde med de bedste, og med sin gode spurt har han bestemt muligheder for at gøre det færdigt.

Holdkammeraten Fabio Felline var langt efter i dagens løb, men det er uklart, om han var fanget bag det store styrt, eller om det skyldtes dårlige ben. Vi lader usikkerheden komme ham til gode og vover pelsen ved atter at pege på ham. Ruten her er nemlig skræddersyet til en klatrestærk og hurtig fyr som Felline, der måske ikke kan køre med de bedste, men til gengæld er så hurtig, at han før har vundet deciderede massespurter. Det gør ham til et oplagt bud, hvis der skabes en eller anden form for samling.

I dag var Bauke Mollema ganske imponerende. Hollænderen slog nemlig selveste Valverde i spurten om 3. pladsen, og det indikerer, at han også i år er i fremragende form fra start. Morgendagens løb passer ham imidlertid betydeligt dårligere, for selvom han ikke er langsom i en stigende spurt, skal meget flaske sig, hvis han skal sætte folk som Valverde og Wellens til vægs i en afslutning som denne. Heldigvis stiger opløbet så meget, at han med det, han viste i dag, måske alligevel ikke er helt uden chance.

I dag kørte Guillaume Martin et flot løb, hvor han tilbragte det meste af stigningen i front og i sidste ende kunne blev passeret af Herrada. Meldingerne om hans superform er derfor korrekte, men desværre passer morgendagens løb ham dårligere. Han kan måske nok følge de bedste, men selvom han ikke er helt langsom, har han dog svært ved at vinde en spurt. Hans bedste chance er derfor, at han måske kan snige sig væk fra en lille gruppe, hvis det bliver taktisk mod slutningen.

Læs også

Hollandsk stjerne vil gøre Mads P. kunsten efter og lave Grand Tour-hattrick

Løbet må formodes at være for hårdt for sprinterne, der får det svært med næsten 4000 højdemeter, men man ser faktisk af og til i disse tidlige løb, at nogle af de tungere folk kan gøre det overraskende godt. Her vil vi især fremhæve Andrea Pasqualon, hvis form er et helt åbent spørgsmål, men som burde være en af de holdbare sprintere, der har en reel chance. Det var også særdeles opløftende at se, hvordan Sondre Holst Enger, der har haft det så svært i meget lang tid, faktisk i dag blev nr. 26. Det kunne være et tegn på en genopblomstring. Også alsidige Damien Touze, Jurgen Roelandts og Guillaume Boivin har før vist, at de kan være med i ganske hårdt terræn, og man kan heller ikke helt udelukke John Degenkolb og i mindre grad Alexander Kristoff , hvis løbet bliver mindre selektivt end ventet.

En outsider kunne være Alexandr Riabushenko, der med sin 2. plads i en massespurt i Baskerlandet sidste år har vist sin hurtighed. Han havde det svært på stigningerne sidste år, men er faktisk tidligere vinder af U23-udgaven af Il Lombardia. Har han haft en god vinter, kan han overraske. En anden hurtig klatrer er Xandro Meurisse, der dog som udgangspunkt skal støtte Guillaume Martin, ligesom hurtige Bjorg Lambrecht nok bliver låst af Wellens. Toms Skujins, Jonathan Lastra og Nick van der Lijke har også gode muligheder for at gøre sig gældende i en spurt

Endelig er der en stribe solide klatrere som Warren Barguil, Rafal Majka og Emanuel Buchmann, der meget vel kan vise sig at være blandt de bedste på stigningen, men som får meget svært ved at vinde.

***** Alejandro Valverde

**** Tim Wellens, Patrick Konrad

*** Jesus Herrada, Dan Martin, Enrico Battaglin, Gianluca Brambilla, Fabio Felline

** Bauke Mollema, Guillaume Martin, Andrea Pasqualon, Sondre Holst Enger, Dmaien Touze Jurgen Roelandts, Guillaume Boivin, John Degenkolb, Alexandr Riabushenko

*  Alexander Kristoff, Bjorg Lambrecht, Xandro Meurisse, Warren Barguil, Rafal Majka, Emanuel Buchmann, Peter Kennaugh, Toms Skujins, Nick van der Lijke,, Sergio Higuita, Jonathan Lastra

Danskerne

Jesper Hansen gør debut for Cofidis, hvor han på en rute, der ikke passer ham, nok skal arbejde for formstærke Jesus Herrada. Niklas Eg er med for Trek, hvor han skal agere hjælper for Bauke Mollema, Toms Skujins, Gianluca Brambilla, Fabio Felline og måske endda John Degenkolb, der alle bør kunne have visse ambitioner på denne rute.