Optakt: Trofeo Matteotti

Løbets rolle og historie

Som et cykelsportens historiske nøglelande havde Italien engang en helt fantastisk endagsscene. Både foråret og efteråret var spækket med store klassikere og semiklassikere i noget af det smukkeste og mest alsidige terræn, man finder i verden. Klassikerryttere med et god punch på stigninger og en god spurt nød godt af de mange kuperede ruter, og man kunne stort set køre en fuld sæson ved alene at være beskæftiget i støvelandet.

Uheldigvis har de økonomiske vanskeligheder i Italien har en voldsom skadevirkning på kalenderen, og nu er der stort set ingen endagsløb tilbage i foråret. De eneste løb i februar er Trofeo Laigueglia, kun Strade Bianche, GP Industria og Milano-Sanremo har overlevet i marts, og i april er der kun Giro dell’Appennino tilbage. Siden det nye etapeløb Adriatica Ionica Race i juni har der ikke været afviklet ét eneste større løb og landet, og der er nu ikke længere ét eneste løb tilbage i august, hvor kalenderen tidligere var spækket til bristepunktet.

Efterårsklassikerne har imidlertid stort set alle overlevet. Faktisk er der intet andet land, der kan præsentere så mange endagsløb på denne tid af året, som Italien kan i september og oktober. Ikke færre end 12 endagsløb i kategorierne 1.1, 1.HC og WorldTour udgør på mindre end en måned en fascinerende og attraktiv del af cykelsæsonen, der spiller en helt særlig rolle og står så nært på mange rytteres hjerter, at de gør dem til hovedmål for anden del af sæsonen. Højdepunktet er selvsagt monumentet Il Lombardia, der traditionelt har været det sidste løb i serien. I de senere år har en restrukturering af kalenderen rykket løbet en anelse frem, således at weekenden med Giro dell’Emilia og GP Beghelli har rundet den italienske sæson af. I 2016 blev der imidlertid igen byttet rundt på tingene, og den model er blevet fastholdt siden, således at det er Il Lombardia, der lukker ballet den 13. oktober. Dermed afvikles der hele 12 endagsløb i perioden mellem d. 15. september og den 13. oktober i det, der er en af de travleste cykelperioder i et enkelt land på hele året.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

De mange endagsløb spiller en særlig rolle for italienske ryttere. De første løb har traditionelt været helt afgørende for landstræneren, der har brugt dem til at fastlægge de sidste brikker i sin VM-trup, og meget ofte ser man derfor landsholdet stille op med et stærkt hold og bruge det som en slags generalprøve. Løbene efter VM udgør deres egen blok i to travle uge med meget kuperede løb, hvor Giro dell’Emilia, GP Beghelli, Tre Valli Varesine, Milano-Torino og Gran Piemonte tjener som perfekt opvarmning til Il Lombardia. De to sidstnævnte er endda arrangeret af Giro-arrangørerne RCS Sport og har derfor et mere internationalt præg end seriens øvrige løb, der i højere grad domineres af italienere.

I sidste weekend blev serien indledt med Coppa Agostoni og Coppa Bernocchi, og i denne uge intensiveres aktiviteterne inden en VM-pause. Således køres der hele fire løb, onsdagens Giro della Toscana, torsdagens Coppa Sabatini, lørdagens Memorial Marco Pantani og søndagens Trofeo Matteotti, og dermed er der i den grad lagt op til VM-forberedelse i en løbsblok, der byder på et spændende miks af ruter med appel til forskellige ryttertyper.

Det sidste løb i blokken inden VM er den gamle semiklassiker Trofeo Matteotti, der i de se senere år er et af de italienske endagsløb, som har gennemlevet en meget tumultarisk tid. Faktisk kan det synes som et lille mirakel, at løbet i en økonomisk krisetid fortsat eksisterer, for det har flere gange været truet af kollaps, ligesom det kalendermæssigt har haft en placering, der ikke just har givet det mange chancer for at få megen opmærksomhed.

Man kan kun glæde sig over, at det har klaret sig, for der er tale om en gammel begivenhed med en historie, de rækker helt tilbage til 1945, hvor det blev etableret som et symbol på fred og frihed efter krigen. Med kun en enkelt aflysning i 1952 opnåede det hurtigt stor anseelse som en af de mange italienske sensommerklassikere, og store navne som Gino Bartali, Pierino Baffi, Ole Ritter, Felice Gimondi, Roger De Vlaeminck, Francesco Moser, Giovanni Battaglin, Moreno Argentin, Rolf Sørensen, Gianni Bugno, Frank Vadenbroucke, Francesco Casagjrande, Filippo Pozzato, Danilo Di Luca og Paolo Bettini sejrede alle undervejs

Inden Bettins sejr i 2008 traf man imidlertid den sære beslutning at rykke løbet til midten af juli, hvor det i konkurrence med Tour de France ikke havde skyggen af chance for at få meget opmærksomhed. Det faldt sammen med starten på den økonomiske krise og førte til aflysning i 2009. I 2010 vendte det tilbage i sin oprindelige placering i august, men nu i en langt mindre version uden deltagelse af WorldTour-hold. Det hensygnende format fortsat frem til 2013, hvor løbet afvikledes umiddelbart inden Touren, inden det igen aflystes i 2014. I de seneste tre år har man forsøgt at relancere løbet midt under Touren, men uden den store succes, idet der heller ikke her har været ét eneste WorldTour-hold i feltet.

Tilsyneladende har man nu indset, at aflysningen af de mange italienske sensommerløb betyder, at det ikke længere er muligt at afvikle det som enkeltstående løb på den tid af året. Derfor har man i år rykket det til efteråret, hvor det altså nu bliver en del af en i forvejen meget omfattende kalender af italienske efterårsløb. Håbet er, at det skal genrejse det mod tidligere tiders storhed, og i første omgang har det haft en klar effekt. Selvom det fortsat må regnes som det mindste af de fire løb i denne uge, er der med deltagelse af Movistar, Dimension Data og FDJ fra WorldTouren tale om den stærkeste besatte udgave siden 2008.

Sidste år blev løbet altså afviklet midt under Touren med et relativt svagt felt, og her endte det som så ofrte før i en reduceret massespurt. Her tog hurtige Sergey Shilov en af karrierens største sejr, da han henvist Manuel Belletti og Marco Canola til podiets sekundære placeringer. Shilov er nu skiftet til Gazprom-Rusvelo, men vender lidt overraskende ikke tilbage for at forsvare titlen. Til gengæld er både Belletti og Canola med igen i håb om at gøre det endnu bedre end sidste år.

Ruten

Det kan godt være, at Trofeo Matteotti har levet en omskiftelig tilværelse, men der er én ting, der synes at være en konstant. Det er ruten, der år efter år er den samme. Der er nemlig altid tale om et rundstrækningsløb i storbyen Pescara på den italienske adriaterhavskyst, og i år har løbet igen præcis samme format som i de senere år.

I alt skal der tilbagelægges 195,0 km fordelt over 13 omgange på en 15,0 km lang rundstrækning i den vestlige udkant af Pescara. Fra starten ved kysten kører man mod sydøst ad den flade kystvej, inden man kører mod syd og siden nordvest ind i landet. Her stiger den første halvdel af rundstrækningen let, indtil de sidste 700 m op til rutens højeste punkt stiger med 5,3% i gennemsnit. Herfra resterer yderligere 6,4 km, der går via en lettere teknisk nedkørsel mod øst med retning mod Pescara. Med 1900 m igen drejer man skarpt mod sydøst ind på den lange, lige og flade kystvej.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Løbet byder på i alt 2508 højdemeter.

Vejret

Det flotte italienske efterårsvejr fortsætter endnu en dag. Søndag byder kun på enkelte skyer og en temperatur på 27 grader. Der vil være en let til jævn vind fra øst og nordøst, hvilket giver sidemedvind på stigningen, modvind på nedkørslen og sidemodvind på det sidste flade stykke.

Favoritterne

Trofeo Matteotti har som sagt gennemlevet en svær tid med flere kalenderændringer, men rutens uforanderlighed betyder, at vi ved, hvad vi skal forvente. Siden 2011 er det kun i 2015, hvor IAM-duoen Sebastien Reichenbach og Johann Tschopp holdt feltet bag sig, at det ikke er endt i en massespurt. De mere end 2000 højdemeter betyder, at der sker en vis udskilning undervejs, hvorfor det ofte er de mere hårdføre typer, der kan sætte sig igennem, men også halvtunge folk har kunnet sidde med til sidst.

Det er klart, at meget bestemmes både af feltets niveau og holdenes planer. I år er feltet lang stærkere end tidligere, og det i sig selv øger sandsynligheden for en spurtafgørelse. Omvendt vil det stærke italienske landshold gør, hvad de kan for at undgå netop det, og i den sammenhæng kan de få god hjælp af hold so FDJ, Dimension Data og Bardiani.

Omvendt vil to af de stærkeste hold, Nippo-Vini Fantini og Androni, formentlig arbejde for en spurt. Begge har de nemlig op til flere hårdføre afsluttere, og begge har de en klar interesse i at maksimere pointhøsten i Coppa Italia, der kan give direkte adgang til Coppa Italia. Man kan ikke udelukke, at særligt det italienske landshold faktisk kan skabe uventet ravage, men mest sandsynligt er det, at det igen ender i en reduceret massespurt.

Det får os til at pege på Manuel Belletti som vores favorit. Italieneren er blevet nr. 2 i løbet de seneste to år og drømmer om endelig at tage den forløsende sejr. Han kommer til Pescara med god form efter en samlet sejr i Ungarn Rundt og ikke mindst en 2. plads bag Colbrelli i sidste søndags Coppa Bernocchi. Han er en holdbar type, der sagtens kan overleve stigningerne, og i dette felt er der ikke mange, der kan matche ham hverken på positionering eller topfart. Samtidig har han i Davide Ballerini, Marco Frapporti og Francesco Gavazzi gode folk til at køre sig frem. Den kombination gør ham til vores favorit. Ballerini har også vist, at han er konkurrencedygtig i spurter som disse og kan måske køre med om sejren, hvis han får chancen, mens Gavazzi er et godt bud på en rytter, der kan gøre sig gældende, hvis en lille gruppe kører væk til slut.

Nippo stiller som ved de fleste af disse lidt lettere italienske endagsløb med et stærkt mandskab bestående af adskillige hurtige folk. Normalt vil Marco Canola være holdets kaptajn, men i lyset af de seneste begivenheder bør det ikke længere være tilfældet. I stedet må pilen pege på Juan Jose Lobato, der efter en meget svær tid med blandt andet en fyring fra LottoNL endelig har genfundet formen. Det første tegn kom med en 5. plads i Bruxelles og en 4. plads i Coppa Benhocchi, inden han tog en suveræn sejr i puncheurløbet Coppa Sabatini. En flad spurt som denne passer ham dårligere, men han viste i Coppa Bernocchi, at han har farten til at vinde på dette niveau. Her blev hans evige svaghed imidlertid atter udstillet, da han som så ofte før var i en håbløs position, og det er da også igen positioneringen, der mere end noget andet truer ham. Her er finalen imidlertid ukompliceret og niveauet lavere, og det øger hans chancer, ikke mindst fordi han i Canola, Marco Tizza og Simone Ponzi har glimrende folk til at køre lead-out. Canola kan måske også ende med at køre sin egen spurt, men han er normalt ikke helt hurtig nok i en flad finale. Tizza og Ponzi er i fremragende form og gode afsluttere og kan have en chance, hvis en lille gruppe kører væk.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

En af løbets allerhurtigste er unge Luca Pacioni, der har haft en flot sæson hos Wilier. Det er blevet til flere sejre i mindre løb, hvor han har vist sin hurtighed. Til gengæld har holdbarheden været ganske varierende, men han viste med især sin top 10 GP Kanton Aargau og i mindre grad i Coppa Sabatini, at han ikke er feltets tungeste. Dette løb kan være for hårdt til Wiliers sprinter, men sidder han med hjem, vil han være farlig.

Giovanni Visconti er måske ikke kendt som sprinter, men man skal bestemt ikke undervurdere hans hurtighed. I år har han flere gange vundet spurter i mindre grupper, ganske vist om sekundære placeringer, og han vil være meget opsat på at sikre sig den sidste VM-plads for Italien med en god præstation søndag. Han har vist glimrende form de seneste dage og ligner det bedste bud på en rytter, der kan vinde fra en lille gruppe. Også i en massespurt har han dog en fin chance i et felt uden topsprintere. Det italienske landshold har også Davide Formolo, Domenico Pozzovivo og Eros Capecchi som kandidater, men det vil kræve et nummer som det, Tschopp og Reichenbach leverede for et par år siden, hvis de skal vinde på en så let rute.

Movistar har Nairo Quintana som blikfang, men som for de ovennævnte klatrere gælder, at det vil være et mindre mirakel, hvis han sejrer. I stedet vil holdet satse på Carlos Barbero , der ganske vist er bedst i stigende spurter, men som i spanske løb har vundet flade massespurter i feltet på dette niveau. Han har desværre ikke vist storform på det seneste, men med Daniele Bennati som lead-out man burde han kunne gøre sig gældende. Det kan heller ikke udelukkes, at Bennati får en sjælden personlig chance, og selvom han nu om dage kun sjældent spurter, burde han kunne køre med om sejren i et felt uden de allerskarpeste sprintere.

Paolo Toto har været en af årets positive overraskelser med et hav af top 10-placeringer i spurter hovedsageligt efter hårde løb. Derfor burde dette løb, da også være en lækkerbisken for en fyr som ham. Hans form er lidt tvivlsom efter nogle ikke alt for overbevisende præstationer på det seneste, men har han nogenlunde samme ben, som da han for en måned siden blev nr. 3 samlet i Ungarn, burde han være med helt fremme.

Et af de spændende navne er Riccardo Stacchiotti, der er et eksempel på en rytter, der er blomstret efter at være kommet væk fra et større hold. Hos Nippo var han ren hjælperytter, men hos MsTina har han taget flere spurtsejre, senest to i Volta a Portugal. Ruten her kan være for hård for ham, men sidder han med hjem, har han med sine præstationer i år vist, at han burde kunne blande sig helt fremme.

Caja Rural stiller med deres sprinter Yannis Yssaad, der sidste år viste sig konkurrencedygtig i de fleste franske spurter. Det har til gengæld knebet hos Caja Rural, hvor det dog er blevet til en enkelt sejr. Desværre har han intet vist i ganske lang tid, og han synes ikke at have den nødvendige form. På papiret vør han dog være en af løbets hurtigste.

Det er længe siden, Kristian Sbaragli har været i nærheden af sin bedste form, men på det seneste har der været bedring at spore. Senest kørte han en fin 125. plads hjem i den hårde finale i Coppa Sabatini, og normalt er spurter efter hårde løb som dette hans speciale. Desværre kan man frygte, at han ikke længere har den nødvendige topfart til at vinde en flad spurt. I virkeligheden kan bedste chance for Israel Cycling Academy være, at formstærke Ben Hermans kan køre væk i en lille gruppe og herefter slå til i en spurt.

I fravær af den forsvarede vinder Sergey Shilov satser Gazprom-Rusvelo på Alexander Porsev. Russeren har imidlertid haft nogle forfærdelige sæsoner, og i år har han stort set ikke været med helt fremme i én eneste spurt. En top 10 i Coppa Bernocchi kunne tyde på fremgang, men det er svært at være meget optimistisk på hans vegne, ikke mindst fordi løbet kan være for hårdt.

FDJ har ikke en sprinter, men det kan åbne døren for Matthieu Ladagnous. Engang blandede franskmanden sig med jævne mellemrum i spurter, men det sker nu ganske sjældent. Det sker dog stadig af og til, eksempelvis i Sarthe tidligere i år, og her burde han være FDJs afslutter. Spørgsmålet er, om han stadig er hurtig nok til at vinde.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Endelig vil vi pege på Frantisek Sisr og Luca Wackermann. Sisr har egentlig haft svært ved at sætte sig igennem som sprinter, men i årets Czech Cycling Tour viste han betydelig fremgang. Et halvhårdt løb burde passe ham. For Wackermann derimod kan det ikke blive hårdt nok, efter at han har været flyvende i de seneste uger, hvor han har vist, hvorfor han tidligere ganske mange løb. Til gengæld har han til gode at genfinde fordums spurtstyrke, og derfor kan dette løb være for let for ham.

OPDATERING: Movistar stiller ikke til start med Daniele Bennati og Carlos Barbero, men i stedet med Jose Joaquin Rojas som deres sprinter. Gazprom-Rusvelo har føjet den forsvarende vinder Sergey Shilov til startlisten, og han vil formentlig skulle køre spurten i stedet for Alexander Porsev efter en fin præstation i Coppa Sabatini.

***** Manuel Belletti

**** Juan Jose Lobato, Luca Pacioni

*** Giovanni Visconti, Paolo Toto, Marco Canola, Sergey Shilov, Riccardo Stacchiotti

** Jose Joaquin Rojas,Yannis Yssaad, Davide Ballerini,  Kristian Sbaragli, Alexander Porsev, Matthieu Ladagnous, Frantisek Sisr, Luca Wackermann

* Francesco Gavazzi, Ben Hermans, Marco Tizza, Simone Ponzi, Mirko Trosino, Davide Formolo, Domenico Pozzovivo, Sebastien Reichenbach, Eros Capecchi, Mattia Cattaneo, Nairo Quintana, David Gaudu, Giovanni Carboni, Ivan Rovny

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.