Optakt: Trofeo Ses Salines-Campos-Porreres-Puig de Sant Salvador

Løbets rolle og historie

For femte år i træk afvikles en af de mest populære forberedelsesbegivenheder, den fire dage lange løbsserie Challenge Mallorca, en uge tidligere end vanligt, og dermed markerer den igen i år starten på den europæiske sæson, der tidligere blev indledt med GP d’Ouverture La Marseillaise i Frankrig. På denne tid af året er Europa egentlig ikke velegnet til cykelløb, men øen Mallorca tilbyder som regel fornuftige forhold for rytterne til deres sæsonåbning, hvor de testes med et spændende mix af fire endagsløb, der har lidt for enhver smag og med placering 1.1-kategorien tilbyder ganske mange ranglistepoint.

Det er ikke overraskende, at løbsserien er meget populær blandt holdene. Mallorca er et foretrukkent træningssted på denne tid af året, og mange hold bruger de fire løb til at teste formen ved afslutningen på deres sidste store træningslejr forud for sæsonen. Som de fleste andre løb på denne tid af året er løbene ofte blevet aflyst eller forkortet, men generelt har vejrforholdene været gunstige. Det kan imidlertid ikke siges om den økonomiske situation, idet serien har kæmpet hårdt for overlevelse og flere gange har haft en usikker fremtid. Den er blevet forkortet fra fem til fire løb, men selvom startlisten måske ikke er helt så prangende som tidligere, er det lykkedes at forblive en uundværlig del af forberedelserne for mange hold og at tiltrække mange af sportens allerstørste navne.

Med en voldsom kaptailindsprøjtning fra de lokale turismemyndigheder blev serien etableret i 1992, hvorefter det i tre år var en begivenhed kun for spanske hold. Det ændredes i 1995, hvor man for første gang inviterede udenlandske mandskaber, og det havde straks appel, da store hold som Telekom og TVM meldte deres ankomst. Man måtte dog vente til 1998, inden det også lykkedes at få en rytter fra et udenlandsk hold som samlet vinder, da Leon Van Bon fra Rabobank sejrede. Selvom det samlede klassement ikke nyder den store prestige, viser vinderlistens store navne som Laurent Jalabert, Alex Zülle, Alejandro Valverde, Luis Leon Sanchez og Philippe Gilbert, at der er tale om en begivenhed med en stærk appel til sportens største navne.

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

Løbsserien er ikke et etapeløb, idet holdene har en bruttotrup, hvorfra de kan udvælge rytterne til hvert enkelt løb. Det betyder, at startlisterne til de enkelte løb først er kendt mindre end 24 timer før starten, idet mange hold foretager den endelige udvælgelse i sidste øjeblik baseret på den foregående dags udfald. Der er ganske vist et klassement for de ryttere, der gennemfører alle fire løb, men det har ikke meget prestige. I stedet vælger rytterne de løb, der passer dem bedst, og der er altid noget for dem alle. I gamle dage var de første to løb tilpasset sprinterne, inden rytterne ramte bjergene i de sidste to løb, men sådan har det ikke været i de seneste fem år, hvor to kuperede dage har været omkranset af to flade sprinteraffærer.

Løbsserien startede tidligere med et hurtigt gadeløb i hovedbyen Palma, mens det andet løb, der var en anelse mere kuperet, men stadig en sag for de hurtige afsluttere. Arrangørerne foretrækker imidlertid at afholde løbet i Palma om søndagen, og derfor har det været det andet fladbaneløb, der siden 2013 har været afviklet i området omkring byerne Campos, Porreres, Felanitx og Ses Salines, som har indledt begivenheden. Ruten har varieret en anelse fra år til år og har haft forskellige navne bestemt af de byer, der passeres. Hver gang har det dog været afviklet på stort set de samme veje i øens sydøstlige hjørne, og det er i alt væsentligt kun start- og målbyen, der har varieret.

Den tradition ændres der imidlertid på i år. Åbningsløbet, der i år hedder Trofeo Ses Salines-Campos-Porreres-Felanitx afvikles ganske vist fortsat i den velkendte region på en rundstrækning, der er meget identisk med den, der kendes fra tidligere år, men i 2019 har ruten fået et twist. Denne gang forlader man nemlig til slut fladlandet og den kendte rundstrækning for at slutte på toppen af Coll de Sant Santander, en 5 km lang stigning, der stiger med 5,9% i gennemsnit. Dermed er balancen i årets serie tippet, således at der bydes på tre dage for klatrere og klassikerryttere og kun søndagens løb i Palma som en mulighed for sprinterne.

Sidste år var alt imidlertid ved det gamle, og under navnet Trofeo Campos-Porreres-Felanitx-Ses Salines sluttede løbet i den traditionelle massespurt. Her indledte John Degenkolb sin sæson på bedst mulig maner ved at besejre Sondre Holst Enger og Jasper De Buyst og dermed tage sin første af to sejre i serien. Modsat De Buyst er Degenkolb og Enger med igen, men de har ingen chance på den nye rute.

Ruten

Som sagt er der lagt op til fornyelse i det indledende løb på Mallorca, der i de senere år har været en sag for sprinterne. Det er ikke uset for serien at have afslutninger på stigninger, men det er næppe tidligere set, at man har fundet en så svær opkørsel, som det er tilfældet til det indledende løb i år. Ganske vist finder åbningsløbet som tidligere sted i fladlandet på den østlige del af øen, men med en dramatisk afslutning på en knaldhård stigning, er løbet med ét forandret fra en første chance for sprinterne til at være en gave til klatrerne.

I alt skal der tilbagelægges 176,9 km, som fører feltet fra Ses Salines til toppen af katgeori 2-stigningen Puig de Sant Salvador i udkanten af Felanitx. Den indledende del af løbet er ganske enkel, og faktisk afvikles det mest af løbet på en 104,6 km lang rundstrækning i det sydøstlige hjørne af øen. Fra starten nær den sydlige kyst kører man mod sydvest ud til vandet og derefter mod nord ind mod en lille sløjfe. Den indeholder blandt andet en kategori 4-stigning (600 m, 2,2%) med top efter 28,5 km, men er ellers relativt flad. Herefter går det videre mod nord op over kategori 4-stigningen Coll Es Monjus (1,0 km 4,7%), hvis top rundes efter 54,0 km. Der fortsættes herefter mod nord frem til Porreres, inden man drejer mod sydøst for at passere gennem målbyen Felanitx. Denne gang kører man imidlertid uden om målstigningen og fortsætter i stedet ud til kysten, inden det går igennem fladt terræn mod sydvest tilbage til Ses Salines.

Efter passagen gennem startområdet tager feltet hul på endnu en omgang, der betyder, at de atter skal op over de to stigninger efter hhv. 133,1 og 151,0 km. Når man når frem til Felanitx, forlader man imidlertid rundstrækningen for i stedet at køre ind på kategori 2-stigningen Puig de Sant Salvador. Der er tale om et 5,4 km langt bjerg, der har en gennemsnitlig stigningsprocent på 5,9. Den første kilometer er let med 3,4%, hvorefter der venter to svære kilometer på hhv. 8,5% og 7,3%. Til slut bliver det lettere med 5,4% over de sidste 2,4 km. Stigningen er teknisk på den øvre del, hvor der er adskillige skarpe hårnålesving, det sidste bare få hundrede meter fra stregen.

Ruten byder på i alt 1228 højdemeter.

Læs også

Giro d’Italia: Ruten, etaper og etapeprofiler

Vejret

Løbene på Mallorca har ofte været ramt af dårligt vejr, der har betydet aflysninger og ruteændringer. Det bliver der heldigvis intet af torsdag, hvor det ganske vist vil start skyet, men hvor det vil klare op i løbet af eftermiddagen. Temperaturen vil nå 18 grader, men det vil være voldsomt blæsende med en meget hård vind fra sydvest. Det giver vind fra alle mulige retninger på den store rundstrækning. Der vil være sidemedvind det sidste stykke frem mod stigningen, hvor der vil være sidevind hele vejen op.

Favoritterne

Med den nye rute har løbet som sagt fået en helt ny dynamik, og fra tidligere at have været et sprinterløb, er det nu det af de fire løb, der har den mest selektive finale. Den sidste stigning er måske ikke den stejleste, men i januar måned, hvor et helt felt gør sæsondebut, kan den gøre rigeligt med skade. Der er i hvert fald lagt op til et slag mellem løbets klatrere.

Den første del af løbet er terrænmæssigt alt andet end udfordrende, og logikken siger derfor, at det vil være et relativt intakt og frisk felt, der vil komme samlet hen til bunden af bakken. De meget blæsende betingelser er imidlertid noget af en udfordring, der måske endda kan betyde, at vi vil se modifikationer af ruten. Under alle omstændigheder vil vinden skabe stor nervøsitet og måske endda udskilning, ikke mindst fordi de mange retningsskift betyder, at man konstant skal være på tæerne.

Det betyder også, at der naturligvis ikke er nogen chance for et tidligt udbrud. Man må formode, at Movistar og Lotto begge vil arbejde stenhårdt på at køre det tidlige udbrud ind, og dertil kommer, at nervøsiteten alene vil drive farten så langt op, at udbruddet automatisk kommer tilbage. Det kan også sagtens ende med splittelser allerede inden bakken, og det kan blive et problem for nogle af klatrerne, ikke mindst på nogle af de mindre hold, hvo støtten er begrænset.

I sidste ende må vi imidlertid formode, at en eller anden form for felt skal slås om sejren på stigningen. Den er som sagt sværest på den nedre del, og de sidste to kilometer er naturligvis hårde i januar, men svære at benytte til at skabe helt store forskelle. Dertil kommer vinden, der måske ikke vil være direkte i ansigtet, men som alligevel vil gøre det endnu vanskeligere at skabe udskilning. Derfor er det en finale, der kan blive ganske taktisk og svær at kontrollere, og hvor en god spurt og et stærkt punch kan vise sig at være afgørende.

Alt sammen peger det på, at Alejandro Valverde må være favorit. Hvis der er noget, der rimer på hinanden, er det den spanske veteran og årets tidlige måneder. Valverde har altid været en sand vindermaskine lige fra start, ikke mindst fordi hans træningsiver i løbet af vinteren er uforlignelig. Derfor har han da også allerede flere sejre på Mallorca, og også i år ventes han at være fyr og flamme efter at lægge stærkt ud. Det vil ligne ham meget dårligt ikke at bede Movistar tage kontrol, og derefter skal han selv gøre det færdigt på stigningen. Det har før voldt ham lidt problemer, blandt andet i 2017, hvor hans hold var for svagt til at støtte ham i en taktisk finale. Denne gang kan det også blive ganske svært at styre i de blæsende betingelser, men med et hold med særligt Mikel Landa og måske Carlos Verona ved sin side mod slutningen, er han ikke dårligt stillet. Den relativt lette finale er samtidig en fordel for hurtige Valverde, der er næsten umulig at slå på stregen, og da han tillige er næsten umulig at sætte af, er det formentlig kun taktik, der kan forhindre ham i at vinde.

Han skal imidlertid have skovlen under Tim Wellens , der i de seneste to år har vundet et hav af løb på Mallorca. Belgieren har nemlig også tradition for at være flyvende fra sæsonstart, og da vi for to år siden havde mål på en lignende stigning, var det netop Wellens, der udnyttede Movistars manglende kontrol til at vinde. Det vil han formentlig forsøge igen denne gang, hvor hans Lotto-hold dog er betydeligt svagere, og hvor han derfor meget vel kan være lidt alene. Derfor skal han formentlig lade benene tale, men er der en mand, der kan slå Valverde på en stigning som denne, må det være den altid stærkt startende Wellens, der tillige er ganske hurtig i en stigende spurt.

Læs også

Bora-profil langer hårdt ud efter sit eget hold: Jeg kan ikke beskrive min skuffelse

Bag de to favoritter finder vi Bauke Mollema , der ligeledes har gjort det godt på Mallorca tidligere. Desværre har de seneste sæsoner vist, at hollænderen slet ikke er så stærk som tidligere, men netop i kuperede endagsløb er han stadig stærk. Det gælder ikke mindst tidligt på året, og selvom han ikke har samme stabilitet som Valverde og Wellens, der altid starter stærkt, kan det sagtens være, at han også er velforberedt i år. På papiret er han blandt de bedste klatrere, og som han senest viste i Algarve sidste år, har han stadig en fin spurt op ad bakke, selvom han efterhånden sjældent viser det.

Mollema er imidlertid slet ikke Treks eneste kort. Det kan godt være, at Gianluca Brambilla har haft nogle svære år, men på Mallorca har han altid været god. Det var også tilfældet sidste år, hvor han tog kampen op med Wellens, Valverde og Gianni Moscon i det hårdeste løb, og der er derfor al mulig grund til at antage, at han også i år kommer til Spanien i fremragende form. Den relativt korte, ikke specielt stejle stigning passer glimrende til den eksplosive Brambilla, der ikke er ren klatrer. Kommer han over den stejle del, kan en formstærk Brambilla blive farlig på stregen.

Det kan Patrick Konrad også. Den solide østriger blev sidste år nr. 6 i det hårdeste løb og lagde dermed stærkt fra land. Der er derfor grund til at tro på noget lignende denne gang, ikke mindst fordi han igennem 2018 blot er blevet endnu stærkere. Heller ikke Konrad er en ren klatrer, men han er som bekendt lynhurtig i en spurt. Derfor burde denne stigning passe ham ganske glimrende, og er han virkelig i form, skal han derfor frygtes, hvis de hurtigste klatrere skal afgøre det på toppen.

En farlig fyr er Ben Hermans. Belgieren skuffede meget i sin første sæson som kaptajn på Israel Cycling Academy, men i løbet af anden halvdel af sæsonen lignede han atter sig selv. Det har forhåbentlig givet en god ballast til 2019, så han kan starte lige så fremragende som i 2017, hvor han med sejren i Tour of Oman var bedre end nogensinde. Finder han det niveau igen, burde dette være en perfekt stigning for relativt store Hermans, der er ganske hurtig på stregen.

Wanty stiller med Guillaume Martin, der angiveligt skulle være kommet stærkt igennem vinteren. I hvert fald har det belgiske hold givet udtryk for, at de har visse ambitioner med deres franskmand, der også sidste år lagde ganske fornuftigt fra land. Han har fået Xandro Meurisse med som støtte, og selvom han foretrækker stejlere og svagere stigninger, burde han med sin relativt gode spurt også kunne gøre det godt her, hvis han har lige så gode ben som antaget.

Konrads holdkammerat Rafal Majka er fra sæsonstart temmelig svingende, men senest i 2017 gjorde han det fornuftigt på Mallorca, ligesom han lagde stærkt ud i Argentina sidste år. Han har ikke lagt skjul på, at han gerne vil brede paletten lidt ud og ikke satse alt på enkelte store løb, og derfor kan han formodes også at lægge fint fra land i år. Han har ikke samme hurtighed som de ovennævnte, men i en svært kontrollerbar finale kan han måske sammen med Konrad spille kortene klogt og snyde løbets store favoritter med offensiv kørsel.

Jesus Herrada er ikke ren klatrer, men han plejer at lægge ganske stærkt fra land. Det var i hvert fald tilfældet sidste år, hvor han imponerede på stigninger, der er betydeligt sværere end denne. Samtidig skal vi ikke glemme, at han i hvert fald tidligere var en mester i at spurte op ad bakke, og det burde det gøre det til en god finale for en eksplosiv fyr som ham, hvis han er lige så godt forberedt som tidligere.

Mikel Landa må formodes at skulle køre for Valverde, og da etapen kan blive svær at kontrollere, kommer han formentlig på arbejde. Omvendt er det bedste forsvar ofte et angreb, og det vil ikke ligne Movistar helt dårligt at spille Landa tidligt ud og bringe de andre i defensiven. Landa er som regel fornuftig uden af være prangende i årets første måneder, men netop i år har han formentlig mere motivation end vanligt efter en meget svær afslutning på sæsonen. Er han bedre forberedt end vanligt, kan han blive farlig.

Mange øjne vil være rettet mod Fabio Aru , der er på jagt efter revanche. Holdet har imidlertid meldt ud, at han først for alvor ventes at være konkurrencedygtig i Volta a Catalunya, og dette løb kommer derfor formentlig for tidligt. Omvendt skal man ikke helt udelukke, at en motiveret Aru har trænet hårdt gennem vinteren. Stigningen passer ham ikke, men i et taktisk spil kan aggressive Aru måske overraske.

Læs også

Tidligere Tour de France-vinder vender tilbage

Trek har i Fabio Felline et muligt hemmeligt våben. Italieneren kæmper stadig med at blive sig selv igen efter sin grimme omgang kyssesyge, og derfor er der ingen, der ved, hvor han står. Motivationen til vintertræningen bør dog have været stor, og han har før været meget stærk fra start. Stigningen her er til den hårde side, men bliver det hele meget defensivt og taktisk, kan han i en spurt blive farlig. Holdet har også Giulio Ciccone , der før har været god fra start og er en af løbets bedste klatrere. Finalen er dog for eksplosiv for en fyr som ham.

Katusha stiller med en stærk duo med Ilnur Zakarin og Daniel Navarro. Den eksplosive stigning passer imidlertid slet ikke de to klatrere, der ikke har meget punch. Zakarin er dog på papiret så god, at han med et fornuftigt niveau burde være med fremme, men desværre tilsiger traditionen, at han fra sæsonstart ikke er superskarp. Det plejer Navarro til gengæld at være, men han får dog trods alt svært ved at vinde på en stigning, der ikke passer ham. Unge Matteo Fabbro og Stef Cras kan også gøre det gøre, ligesom man kan håbe på en oprejsning fra Simon Spilak, men heller ikke de er reelle vinderkandidater.

Endelig vil vi fremhæve Warren Barguil. Franskmanden havde et rædselsfuldt 2018 og jagter i den grad revanche i år. Da han sjældent starter stærkt ud, er det svært at være alt for optimistisk, men meldingen fra hans hold er, at han er bedre end vanligt. Han har faktisk en glimrende afslutning, og bryder han traditionen, kan han derfor overraske.

BEMÆRK: Startlisten er langt om længe blevet offentliggjort. Blandt de ovenfor nævnte stiller Gianluca Brambilla, Ilnur Zakarin, Daniel Navarro og Stef Cras ikke til start

***** Alejandro Valverde

**** Tim Wellens, Bauke Mollema

*** Patrick Konrad, Ben Hermans, Guillaume Martin, Rafal Majka, Jesus Herrada, 

** Mikel Landa, Fabio Aru, Fabio Felline, Giulio Ciccone, Warren Barguil, Mikel Bizkarra, Xandro Meurisse, 

* Odd Christian Eiking, Thomas Sprengers, Brandon McNulty, Matteo Fabbro, Simon Spilak, Gavin Mannion, Oscar Rodriguez, Pierpaolo Ficara

Danskerne

Rasmus Byriel Iversen gør debut for Lotto Soudal, men han er med som hjælper for Tim Wellens, der er en af topfavoritterne.