Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Reaktioner fra de nationale mestre

Reaktioner fra de nationale mestre

30. juni 2014 07:00Foto: A.S.O.

De nationale mesterskaber har besat det meste af løbskalenderen de seneste dage, og her kan du læse reaktioner fra en række af vinderne i de forskellige lande.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 

Belgien: Jens Debusschere

Det belgiske Lotto - Belisol hold kan de næste 12 måneder smykke sig med både den belgiske og den tyske mesterskabstrøje. I belgien sikrede Jens Debusschere sig sejren i den afgørende spurt, og i Tyskland var det André Greipel, der for andet år i træk vandt massespurten om retten til hjemlandets mesterskabstitel.

 

"Jeg peakede til den nuværende periode. Efter mine sejre i slutningen af sidste sæson, troede jeg, at det skulle fortsætte sådan. Jeg startede sæsonen godt op i Tour Down Under, hvor jeg erstattede Greg Henderson, der var skadet. Bagefter sloges jeg lidt med mig selv, fordi jeg ikke fik nye, gode resultater. Men, folkene på holdet hjalp mig til at beholde roen, og nu står jeg her i dag på førstepladsen, det er fantastisk,” sagde en glad Jens Debusschere efter sin sejr i Belgien.

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

Han var sammen med Jürgen Roelandts holdets dobbelte satsning, men til sidst var det Jens Debusschere, der blev den, der skulle køre sin chance.

 

"Jürgen og jeg kunne spare på kræfterne indtil spurten, og den erfaring, vi har fra André Greipels tog var rigtig nyttig. Vi kørte på højre side af vejen for at undgå vinden. Jeg er

meget taknemmelig for at Jürgen Roelandts ofrede sig for mig. Med seks omgange igen sagde han, at han ville køre for mig. Jeg er meget taknemmelig for, at han selv foreslog det. Det gav mig selvtillid, for han har allerede bevist mere i sin karriere, end jeg har," tilføjede Debusschere, der nu skal i gang med forberedelserne til årets Vuelta af España.

 

 

Canada: Svein Tuft

I Canada var det Svein Tuft, der dominerede både enkeltstarten og linjeløbet hos herre eliten. Tuft vandt sit niende enkeltstartsmesterskab i en tid, der var mere en to minutter hurtigere end nummer to, Hugo Houle (AG2R La Mondiale), og Orica-GreenEDGE-rytteren sikrede sig også sin anden mesterskabstrøje i linjeløbet.

 

“Sejren er aldrig sikker. Man ved aldrig, hvad man får på dagen. Jeg var virkelig motiveret. Efter Giroen havde jeg en god, lille pause, og arbejdede så hårdt for at komme tilbage i form. Jeg er ekstremt glad for at komme så stærk til start,” sagde han efter enkeltstarten.

 

Enkeltstartsegenskaberne kom også i brug i linjeløbet, hvor han angreb på anden omgang af rundstrækningen omkring Mont-Morne. Det betød, at han kørte 120 kilometer alene, inden han kunne krone anstrengelserne med en flot solosejr.

 

“Da jeg vandt i 2011, havde vi nogle gode odds med SpiderTech, vi var flere og kunne tage kontrollen. I dag måtte vi køre et perfekt løb med bare to ryttere. Lige fra begyndelsen var Christian (Meier) og jeg altid med i angreb og sikrede, at vi ikke skulle køre løbet bagfra. Jeg er virkelig stolt af denne sejr,” tilføjede han efter linjeløbssejren. Holdkammeraten, Christian Meier, blev treer.

 

 

Italien: Vincenzo Nibali

Vincenzo Nibali kom til start med så mange holdkammerater som muligt, da de nationale mesterskaber blev kørt i lørdags.

 

Læs også
Sagan på startlisten til landevejsløb

 

Nibali havde derfor Valerio Agnoli, Alessandro Vanotti, Jacopo Guarnieri, Francesco Gavazzi, Enrico Gasparotto og Michele Scarponi til at hjælpe sig. De fleste af dem blev dog brugt til at jagte et udbrud, og derfor havde han kun Scarponi med til at assistere på de sidste tyve kilometer.

 

“Jeg var fyldt med vrede, og på målstregen slap jeg det hele løs,” sagde han efter sejren, som sluttede en lang sejrspause for den italienske rytter, som på mange områder har virket som om, han ikke var lige så langt i sine Tour-forberedelser som konkurrenterne.

 

 

Luxembourg: Fränk Schleck

I det lille fyrstedømme Luxembourg var det Fränk Schleck, der igen kunne iføre sig landets mesterskabstrøje. Med de tre Trek Factory Racing holdkammerater, Andy Schleck, Laurent Didier og Bob Jungels, var det forventet, at trøjen skulle forblive på holdet.

 

"Det er fantastisk at være mester igen - det er en stor ære. For Trek Factory Racing er det også godt, at trøjen bliver på holdet. Laurent, Bob og Andy arbejdede alle super hårdt i dag, og vi fortjente at vinde,” sagde den ældste af Schleck-brødrene efter sin sejr.

 

 

Rusland: Aleksandr Porsev

Ligesom i enkelstrasten blev det til dobbeltsejr for Katusha i linjeløbet ved de russiske mesterskaber på landevej, hvor Aleksandr Porsev vandt i Tula foran holdkammeraten Vladimir Gusev på den 194,3 kilometer lange rute.

 

”Vores mål var en sejr. Alle konkurrenterne var meget stærke, og det var virkelig umuligt at forudsige resultatet indtil de sidste kilometer. Inden starten havde holdledelsen udpeget mig som kakptajn, så alle holdkammeraterne gjorde deres bedste for at hjælpe mig i dag,” sagde Porsev efter sin sejr.

 

”Vi havde en god strategi, som vi fulgte 100 %. Det lykkedes, og vi vandt. Jeg anser denne sejr for at være hele holdets, for det kunne ikke lande sig gøre at vinde alene i sådan et hårdt løb, som det, vi havde i dag. Jeg er meget tilfreds med min præstation. At blive russisk meter er en stor ære for mig, og jeg håber, at jeg får chancen for at retfærdiggøre denne sejr med nye sejre på internationalt niveau,” tilføjede han.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

 

 

Schweiz: Martin Elmiger

Martin Elmiger sikrede søndag IAM Cycling sit første nationale mesterskab, da han vandt spurten om sejren foran Michael Albasini (Orica-GreenEdge) og Steve Morabito (BMC). Elmiger har dog tidligere vundet det schweiziske landevejsmesterskab tre gange (2001, 2005 og 2010).

 

"Jeg er vist den, der er mest overrasket over sejren. Den er kronen på en hel dags uafbrudt arbejde fra drengene. Vi var med Reto Hollenstein, Pirmin Lang og Sébastien Reichenbach med i alle udbrud. Det gjaldt virkelig om at anstrenge sig, for ruten var vanskelig. På den sidste omgang kørte jeg med Marcel Wyss. Og da Morabito og Albasini angreb, kunne jeg gå med. Derefter lå jeg på hjul af dem, og i spurten, der gik lidt opad, var jeg i stand til at overhale Michael i sidste øjeblik," forklarede Elmiger efter sin sejr og tilføjede, at mesterskabstrøjen helt sikkert vil give holdet selvtillid, når de om knap en uge står på startlinjen til årets Tour de France.

 

 

Storbritannien: Pete Kennaugh

Team Sky holdkammeraterne Pete Kennaugh og Ben Swift kæmpede om sejren ved det britiske landevejsmesterskab, og det blev førstnævnte, der trak det længste strå i den afsluttende kamp på stregen.

 

Adskillige angreb fra Sky-rytterne fik sat konkurrenterne ud af spillet, og efter løbet indrømmede Kennaugh da også, at han ikke havde regnet med at kunne slå Ben Swift.

 

"Da jeg forsøgte med angrebene på stigningerne, og han stadig sad med, troede jeg, at spillet var slut. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg kom forbi ham på stregen. Det føltes surrealistisk. Jeg har kørt så mange træningsspurter med Swifty, og han sætter mig hver gang, men i dag var det så min dag,” lød det fra den glade vinder efter løbet.

 

"Det er altid hårdt med så god en ven at skulle spille det taktiske spil med at sidde på hjul næsten hele den sidste omgang," sagde han og tilføjede, at dagens sejr bestemt er blandt de bedste i karrieren.

 

"Jeg har så mange fantastiske minder fra nationale mesterskaber og ra cykelsporten, som for eksempel Alpe-d’Huez i Touren sidste år, at slutte på Champs-Elysees og selvfølgelig OL. Men jeg tror, at det her er en af de bedste, fordi jeg har været så tæt på så mange år."

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

 

Tjekkiet: Zdenek Stybar

Omega Pharma - QuickStep stod for podiets to øverste pladser i Tjekkiet, hvor Zdenek Stybar vandt foran holdkammeraten, Petr Vakoc, på søndagens 192 kilometer lange linjeløbsrute.

 

"Jeg er super glad for det her resultat. Det er mit første nationale mesterskab på landevej, og jeg er virkelig stolt over at få lov til at bære denne trøje. Det bliver fantastisk at kunne køre med den i et helt år," sagde Stybar efter løbet, hvor han havde god støtte af sin holdkammerat der sikrede, at alle angreb blev neutraliseret.

 

"Det var ikke let, men vi kørte smart. Den næst sidste omgang var virkelig hård med mange angreb, specielt fra NetApp Endura-rytterne. På den sidste omgang kørte Peter Sagan og jeg så væk. Som I ved køres det tjekkiske og det slovakiske mesterskab som et løb. På det tidspunkt var det lettere for mig at kontrollere, og i den afsluttende spurt var jeg i stand til at slå Sagan. Jeg er virkelig glad for, at jeg kunne slutte med en samlet sejr," tilføjede han.

 

 

Tyskland: André Greipel

For andet år i træk viste André Greipel, at han fortsat er en af de hurtigste i en spurt, også uden sit sædvanlige tog. I Baunatal krydsede han målstregen først i den massespurt, der afgjorde det tyske landevejsmesterskab.

 

"Der var tre små stigninger på rundstrækningen, så det var ikke ligefrem nogen flad rute. Det regnede et par gange, men heldigvis var vejene for det meste tørre. Marcel Sieberg og jeg behøvede ikke at gøre noget som helst. Giant-Shimano kontrollerede løbet. Vi forsøgte at være med i alle de grupper, hvor de også havde en med. Det gik ret godt. Sibi var med fremme i en periode. Vi var kun to mand, men vi følte alligevel, at vi havde tingene under kontrol. Til sidste kom det til en spurt i et reduceret felt på omkring 50 ryttere. Sieberg kørte mig i position, og jeg startede spurten på de sidste 250 meter. Jeg er glad for, at jeg kunne holde John Degenkolb bag mig. Det var perfekt igen, lige som sidste år, et specielt øjeblik," lød det fra den tyske rytter med kælenavnet ’Gorillaen’ efter løbet, hvor han for første gang i år kørte i Lottos røde trøje.

 

"Jeg håbede selvfølgelig, at jeg kunne tage den tyske trøje på igen. Jeg er lykkelig og stolt over at have den et år mere. Det er fantastisk, at Jens Debusschere og Jolien D'hoore (vinderen af damernes løb i Belgien) vandt deres nationale mesterskaber i dag. Det er en perfekt dag for holdet. Nu har jeg to dage med familien, inden jeg tager af sted til Touren," tilføjede Greipel.

 

 

Læs også
Chefen puster til rygte om superstjerne

 

Østrig: Riccardo Zodl

Riccardo Zoidl vandt det østrigske mesterskab for andet år i træk, selvom han kørte løbet uden hjælp fra nogen af sine holdkammerater på den 169 kilometer lange rute. Han var nemlig den eneste Trek Factory Racing-rytter i løbet.

 

Riccardo Zoidl vandt løbet på den hårde måde. Han jagtede ene mand et 15 mand stort udbrud over 70 kilometer. Med 15 kilometer igen hentede han de seks tilbageværende af udbruddet og fortsatte med et angreb, som fik gruppen reduceret til seks mand, inden han iværksatte det afgørende hug på den sidste fire kilometer lange stigning. Med mere end et minuts forspring til sine forfølgere beviste han, hvem der var den stærkeste, hvis der på noget tidspunkt skulle have været tvivl om det.

 

“Det var et løb, hvor der blev kørt for fulde gas. Der var 15 mand ude i front, og jeg var fire-fem minutter efter. På de sidste 70 kilometer jagtede jeg udbryderne alene, for det gik hele tiden op og ned, op og ned, og jeg hentede dem med halvanden omgang tilbage. Jeg er super glad for at være national mester igen. Det betyder rigtig meget for mig og for holdet,” sagde han efter sejren.

 

“Jeg var lidt vred til sidst, for alle sad og kiggede på mig, og ingen ville køre med, og så sagde jeg til mig selv: ’Okay, jeg kører, til der ikke er mere at køre med! På den sidste stigning kørte jeg hårdt til. Måske hjalp vreden mig til at vinde - men jeg er meget glad for at have trøjen igen!”

 

Zodl vil vise sig i den nye trøje for første gang, når Tour of Austria skydes i gang den 6. juli.

 

 

Frankrig: Arnaud Demare

Det nok mest specielle nationale mesterskab i år faldt i Frankrig, hvor det endte med, at de to meget omdiskuterede holdkammerater, Arnaud Demare og Nacer Bouhanni, kæmpede om sejren. I sidste uge blev Bouhanni vraget fra Tour-holdet til fordel for Demare. I går blev Bouhanni også nummer to i den dyst.

 

”Jeg er virkelig glad. At blive fransk mester holder hele sæsonen og ikke bare en enkelt dag. Man skal ikke undervurdere ruten. Den var ret hård på rundstrækningen. Du er altid nødt til at være i en god position.”

 

”Vi var under pres. Alle tror på, han kan vinde. Vi ved, at Marc Madiot (manager, red.) er vores leder. Alle har hørt den samme besked, at trøjen skulle holdes på FDJ-holdet. Den klarede vi,” forklarer Arnaud Demare.

 

Læs også
Stort mandefald før sidste etape af World Tour-løb

 

Fra på lørdag starter Arnaud Demare så sin første Tour de France, og det vil han gøre i den franske mesterskabstrøje.

 

 

Spanien: Ion Izagirre

I Spanien blev det en kæmpe dobbelttriumf for Movistar Team, da Alejandro Valverde og Ion Izagirre kom sammen til mål. Sejren gik til hjælperytteren, og man kan spørge sig selv, om der ikke var en klar tjeneste bag den sejr. Under alle omstændigheder var Izagirre lykkelig efter sejren.

 

”Vi havde en virkelig stærk gruppe, og vi kontrollerede løbet godt, selvom du aldrig kan slappe af, fordi det er ikke nemt at vinde overhovedet. Ting gik rigtig godt i finalen, og Alejandro og jeg kunne tage endnu en tur på podiet efter vores et-to i enkeltstarten.”

 

”Med halvanden omgang til mål prøvede Erviti at køre solo, men Euskadi reagerede i feltet og fangede ham. Det var der, at jeg besluttede at angribe. Med omkring seks kilometer til mål angreb Alejandro bagfra, og for at være ærlig gav han mig vinger, fordi jeg var begyndt at have problemer,” siger Ion Izagirre.

 

Izagirre siger desuden, at hans næste store drøm er at komme med til VM, hvor han godt kunne tænke sig at lave et godt resultat.

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?