Det er TV 2, der er den store leverandør af
Tour de France til det danske folk, men de har ikke monopol (heldigvis), man kan også se Aften Tour på DR og man kan vælge at følge etaperne på Eurosport med Mortensen og Bay som guider.
Faktisk siden stationens start i 1988 har TV 2 satset på Tour’en. I starten var der mange, der rystede på hovedet, men satsningen gav pote, ikke mindst i Ørnens store år i midten af 1990’erne. Meget har ændret sig siden dengang, bl.a. er Leth og Mader blevet til Rolf og Dennis. Det er der nogen, der er kede af, især er der mange, der savner specielt Jørgen Leths malende beskrivelser, der var karakteristiske ved at række langt ud over det cykelsportsmæssige. Jeg synes, at Rolf Sørensen og Dennis Ritter gør det godt. De giver cykelsportsfans det, de gerne vil ha’, de er entusiastiske og dansk TV har næppe nogensinde haft en journalist, der har gjort en større indsats end Dennis for – med held – at sætte sig ind i cykelsportens mysterier. Men derfor kan det godt være et problem, at den ”tværkulturelle underholdningsværdi” er blevet mindre, for det er den, der skal skaffe de helt store seertal.
Hjemme i studiet sidder Henrik Jul Hansen, og der sidder han godt. Han ved, hvad han taler om, og først og fremmest repræsenterer han common sense samtidig med at han formår at bevare jordforbindelsen, hvilket i nogen grad er et problem for hans omgivelser. At han så må lade sig slæbe op på en testcykel i fuldt cykelornat (og se glad ud imens) samt deltage i sangkor om ”Sastre i den gule trøje”, det er nu én gang den slags, der følger med, når man arbejder for TV 2. Det absolut svageste punkt i TV 2’s Tour-dækning i år har været de unge mennesker, der hopper rundt nede i Frankrig og laver interviews i start- og målområderne. Har det været anstrengt før, så slog det alle rekorder i ulidelighed i år. Spørgsmålene og den måde de blev stillet på var – med et par enkelte hæderlige undtagelser – en hån mod såvel seerne som de stakkels ryttere. Som man spørger, får man svar, og derfor var indslagene i bedste fald ligegyldige og glemt igen, lige så snart man havde fået rettet sine krumme tæer ud. Hvor det er åbenlyst, at en Dennis Ritters engagement i cykelsporten er 12 måneder og 360 dage om rådet, så er det lige så tydeligt, at hans kollegaer i Frankrig kun har fokus på cykelsporten de tre uger, Tour’en varer, og at de dårligt nok aner, at der også køres cykelløb resten af året. Sådan må man opfatte det, når man hører den gule trøje karakteriseret som ”den vigtigste trøje i cykelsporten”. Hallo, der findes altså også en hvid trøje med regnbuestriber, hvad er det nu lige at den betyder….
Team CSC har været formidable til at sælge deres udenlandske stjerner til os som ”danskere”, lige fra i sin tid Jalabert over Hamilton og Basso (indtil man p.g.a. indtrufne omstændigheder lynhurtigt tog det lånte ”statsborgerskab” fra dem igen…) til nu Sastre, Cancellara, Voigt og brødrene Schleck. Det er dygtigt gjort, og TV 2 har valgt at købe den 110 % - når nu the real thing ikke kan leveres lige for tiden. Det bliver der måske og forhåbentlig en bedring på i de kommende år.
TV 2 giver på godt og ondt den bedste og den bredeste Tour-dækning på dansk TV. Men bliver det ind imellem for meget, kan man vælge at tage en ”puster” på Eurosport. Leif Mortensen og Thomas Bay leverer den rene vare, uden de store faldballader men med nøgterne facts og saglige vurderinger. Aften Tour’en på DR har jeg desværre kun lejlighedsvis set i år, men programmet udfylder sin mission for den, der ikke har haft tid/mulighed til at se dagens live-transmission men som gerne vil opdateres og have de seneste kommentarer. De elsker – ganske naturligt – også Team CSC Saxo Bank – men gør det dog kun 100 %.