Rigoberto Uran sejrer i Milano-Torino

Dagens løb startede dog et helt andet sted, nemlig på det flade terræn, hvor dagens udbrud skulle finde sit startskud. Flere ryttere forsøgte i starten, men Simone Andreetta (Bardiani-CSF), Karl Patrick Lauk (Astana), Grégory Rast (Trek-Segafredo) og Guillaume Bonnafond (Cofidis). Flere ryttere forsøgte efterfølgende at stikke afsted, men Thibaut Pinots (FDJ) tilstedeværelse gjorde ikke dette muligt.

I stedet kunne FDJ sammen med Cannondale-Drapac deles om førerarbejdet i feltet, og holdt dermed de førende ryttere i en fem minutters snor. Specielt førstnævnte fik lov til at gøre det meste af føringsarbejdet frem mod dagens stigning Superga, som skulle køres hele to gange. Det betød også, at man i feltet kunne se en mindre positionskamp udspille sig.

På de sidste tolv kilometer frem mod Superga barberede feltet en enorm del af forspringet af, og rytterne i front havde kun 30 sekunders forspring ind på Superga. Her angreb først Andreetta og senere Bonnafond, hvoraf sidstnævnte endte med at køre selv.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

Der var flere kontraangreb nede i feltet, blandt andet fra Pello Bilbao (Astana) og Dayer Quintana (Movistar). Det lykkedes dog ikke, og Movistar satte et hæsblæsende tempo i fronten. Der var angreb fra flere ryttere herefter, men mest markant var Julian Alaphilippe, som spillede helt vildt tidligt ud allerede på første opstigning.

Finalen kommer og spændingen intensiveres
Alaphilippe kunne dermed begynde nedkørslen alene, mens Team Sky og Astana sendte én mand hver frem for at føre. Efter nedkørslen havde Alaphilippe 20 sekunder til feltet, hvor Astana førte for at køre Fabio Aru i stilling til finalen.

Forspringet på anden og sidste opstigning til Superga var minimal, og Aru spillede straks ud. Sammen med supertalentet Egan Bernal angreb italieneren tidligt på stigningen. Det førte til kontraangreb fra Rigoberto Uran og det unge franske talent David Gaudu (FDJ). De fire kørte sammen i fronten, mens Uran kørte videre forbi dem. Han lå dermed alene i front.

Adam Yates kørte op til Gaudu og Aru, og satte sig herefter kort tid på hjul. Ligesom Uran forcerede han videre end gruppen, og lå på mellemhånd. Aru angreb væk fra Gaudu, mens Yates ikke kunne hente colombianeren i front. Dermed vinder han sin anden sejr i år og sin 10. i karrieren.