Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Rolf Sørensen er den eneste dansker, der har vundet et monument, og han har endda vundet to. Den første monumentsejr kom i 1993, da Sørensen vandt Liège-Bastogne-Liège. Danskeren ser tilbage på sin store sejr, før 2018-udgaven bliver kørt på søndag.
Annonce
Rolf Sørensen er Danmarks mest vindende cykelrytter med 53 sejre fordelt på 17 sæsoner. Én af de største kom på en forårsdag i 1993, da han erobrede Ardennerne i Liège-Bastogne-Liège. To år tidligere var Sørensen også blandt feltets stærkeste, men han måtte nøjes med tredjepladsen, mens holdkammerat Moreno Argentin vandt for sidste og fjerde gang. I dag er det dog en af de eneste fortrydelser som Rolf Sørensen har i sin karriere.
”Jeg har ikke mange fortrydelser, men når jeg tænker på 1991, så er det måske en. Jeg var i vinderudbruddet med Moreno Argentin, som var kaptajn på Ariostea. Jeg angreb alene før La Redoute som planlagt, havde et forspring på 15 eller 20 sekunder på toppen, og så sagtnede jeg farten, mens jeg ventede på, at Argentin også ville angribe. Jeg tror, at hvis jeg bare havde været fuldt engageret og fortsat med at køre, så kunne jeg have holdt forspringet, for afslutningen var i Liège, et fladt indløb, og med Argentin bagved til at dække kontraangrebene, så måske..”, forklarer Sørensen til Rouleur.
I 1993 lykkedes det dog for ’Il Biondo’ at vinde Liège-Bastogne-Liège, da han slog en stærk Tony Rominger på stregen i Ans.
”(Stephen, red.) Roche vendte sig mod mig og sagde: ’Så er det nu. Det er det afgørende hug, du er nødt til at køre nu’. Så Stephen kørte fuld gas for at mindske forspringet en smule. Han kørte sig selv helt i bund, vendte sig mod mig, og så lukkede jeg hullet til udbruddet i et angreb. Og han havde ret, det var det afgørende udbrud,” fortæller han og fortsætter:
”Rominger var flyvende - vi var blevet et og to i det samlede klassement i Baskerlandet Rundt den forrige weekend - men jeg havde stadig Fondriest på mit hjul, som havde en god spurt. Jeg kiggede på ham, og han sagde: ’Jeg er fucked, det er op til dig’, hvilket faktisk var øjeblikket, hvor jeg vandt løbet. Hvis Fondriest ikke havde sagt noget, hvis han bluffede, og jeg havde ventet lidt endnu, så var jeg aldrig kommet tilbage til Rominger. Hvis han havde fået hundrede meter mere, så havde jeg ikke fanget ham.”
Hullet til Rominger var svært at lukke, og Rolf Sørensen måtte grave dybt for at fange den flyvende schweizer. Han fløj forbi Jan Nevens, og fik i sidste ende indhentet Rominger.
”Det var den hårdeste jagt i min karriere. Vi havde konkurreret mod hinanden i Spanien, så vi kendte hinanden godt, og han vidste, at det var bedre at blive toer end firer, og jeg var 90 procent sikker på, at jeg kunne slå ham i en spurt.”
Sørensen fik ret, da han ganske overbevisende henviste Rominger til andenpladsen i spurten, og dermed kunne han hædres som vinder i en af de største og mest prestigefyldte klassikere i cykelsporten.
I 1997 tog Rolf Sørensen sin anden monumentsejr, da han triumferede i Flandern Rundt.
Annonce
Annonce
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce