Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Rundt om Orica-GreenEDGEs Tour-trup

Rundt om Orica-GreenEDGEs Tour-trup

03. juli 2014 14:30Foto: A.S.O

Stilen er lagt helt om. Efter mislykkede forsøg med Matthew Goss skal der nu andre ryttere på banen, og deltagelse i udbrud er planen for Orica-GreenEDGE i årets Tour de France.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Beslutningen er vel forståelig nok. Både i 2012 og 2013 satsede man hårdt på sprinteren Matthew Goss og havde stort set hele holdet bygget op omkring ham, men begge gange uden resultat. Goss er en udmærket sprinter, men i kampen mod de store esser, Marcel Kittel, Mark Cavendish og André Greipel, er han aldeles chanceløs.

 

De kunne måske godt have taget ham med alligevel og givet ham en fri rolle, men efter et fuldstændig anonymt første halvår er den del af beslutningen egentlig også ganske forståelig. Goss’ bedste resultat er en andenplads på 3. etape af Paris-Nice, og i det netop overståede Schweiz Rundt måtte han udgå uden at have hevet en eneste top-5-placering hjem. På en rute, der vel og mærke passede hans kvaliteter perfekt.

 

I stedet er der kommet nye, yngre kræfter til, og udbrud bliver det store nøgleord hos Matthew White og hans tropper.

 

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 

Den største stjerne - Simon Gerrans
Simon Gerrans er den vel nok største stjerne på Orica-GreenEDGE. Både i Tour-truppen og mere overordnet set. Gerrans er efterhånden blevet 34 år, men vinderinstinktet er kun blevet bedre med årene.

 

I årene 2008-2009 formåede Gerrans at komme ind i den eksklusive klub af ryttere, der har vundet etaper i alle tre Grand Tours, og efter et par anonyme år hos Team Sky kom han med lyn og torden ind på Orica-GreenEDGE i 2012 ved at vinde hjemlandets Tour Down Under og senere også sætte sig øverst på skamlen i monumentet Milano-Sanremo.

 

Længe stod denne sejr som den største, men i år kom endnu en monument-sejr, der måske endda kan betegnes som større end den første: Liège-Bastogne-Liège. Ardennerklassikeren over dem alle. Han var måske ikke den stærkeste, men med sin snuhed og taktiske snilde udnyttede han storfavoritternes passivitet, og en førsteplads i spurten mod ryttere som Valverde og Kwiatkowski var som forventet helt uden problemer.

 

Gerrans er netop ekspert på de mellemhårde transportetaper, men har også tidligere bevist, at han kan vinde store bjergetaper, hvis sammensætningen i morgenudbruddet er den rigtige. Forvent at se Gerrans i udbrud så godt som alle de gange, profilen passer ham. En etapesejr eller to er bestemt en realistisk mulighed.

 

Brostenseksperten - Jens Keukeleire
Han er godt nok kun 25 år, mens belgiske Jens Keukeleire har alligevel været professionel helt siden 2010. Dengang spåede mange ham en stor karriere, da han gik fra sejr i det ene belgiske løb efter det andet.

 

Om talentet bare ikke rakte til mere, eller om det er miljøet på Orica-GreenEDGE, der ikke passer ham så godt, er ikke til at vide. Men faktum er, at Keukeleire efter skiftet til Australien i 2012 har glimret ved sit fravær i klassikerne.

 

Keukeleire er dog stadig en stærk rytter, når det kommer til brostenene, og han vil være et af Oricas bedste bud på 5. etape til Arenberg Porte du Hainaut.

 

Tempomaskinen - Luke Durbridge
23-årige Luke Durbridge en blandt de førende ryttere i kampen mod uret. Og langt de fleste af hans resultater er da også kommet i hus netop på grund af evnerne i denne disciplin. De to etapeløbssejre, som Durbridge står noteret for, Circuit Cycliste Sarthe 2012 og Tour du Poitou Charentes 2013, blev således begge grundlagt efter sejren på enkeltstarten.

 

Ligefrem at vinde Tourens eneste enkeltstart skal man nok ikke forvente af Durbridge, men en placering i top-10 er rimelig sandsynlig. Alt efter hvor mange klassementsryttere, der blander sig på de øverste placeringer.

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

Durbridge kan også bruge sine gode evner til at forsøge at snyde sprinterne på de flade etaper, eller måske gøre arbejdet færdigt, hvis han skulle være så heldig at havne i et udbrud, som holder hjem.

 

Foto: Sirotti

 

Veteranen - Mathew Hayman
Mathew Hayman er med sine 36 år ingen yngling. Gennem sine mange år først på Rabobank og siden på Team Sky har Hayman været en yndet ”rouleur”, en perfekt rytter til at trække feltet på de flade strækninger og tage vinden for kaptajnerne. Samtidig har han tidligere i karrieren kørt ganske udmærket i brostensklassikerne.

 

Hos Orica-GreenEDGE vil han først og fremmest fungere som arbejdshest og mentor for de mange unge talenter. Forvent ikke at se ham i nogen offensiv rolle, han vil sandsynligvis få et tv-mæssigt anonymt Tour de France.

 

Bakkesprinteren - Michael Albasini
Michael Albasini minder på mange måder om Simon Gerrans. De har begge deres force på de korte, eksplosive bakker, mens de samtidig besidder en god afslutning. Den store forskel er nok, at Michael Albasini modsat Gerrans aldrig rigtig har bevist, at han har udholdenheden til at begå sig på de helt lange distancer i eksempelvis Milano-Sanremo og Liège-Bastogne-Liège.

 

I stedet er det blevet til flotte resultater i mindre løb, eksempelvis en andenplads i Flèche Wallonne 2012, samlede sejre i Catalonien Rundt (2012) og Tour of Britain (2010) samt en etapesejr i Vuelta a España i 2011.

 

I år har Albasini atter engang været synlig ved at vinde hele tre etaper i Romandiet Rundt, og man kan forvente at se ham deltage i adskillige lange udbrudstogter på mange udvalgte dage under årets Tour de France. Og der er ingen tvivl om, at han er en af de ryttere, der har evnerne til at gøre arbejdet færdigt.

 

Foto: Sirotti

 

Sprinteren - Michael Matthews
Michael Matthews er godt nok ikke en ren sprinter, men i holdets Tour de France-trup er han nok manden, der skal forsøge at blande sig i massespurterne.

 

Læs også
Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

 

Dette gjorde den bare 23-årige rytter til UG i årets Giro d’Italia, hvor hans gode placeringsevner først indbragte ham den lyserøde førertrøje og siden en meget fornem etapesejr i en minimeret gruppe af ryttere.

 

Helt træt efter Giroen er Matthews næppe, da han valgt at udgå allerede efter 10. etape, og derfor kan man godt forvente at se ham med fremme på mange etaper. Særlig interessant bliver det at følge ham på det lidt mere kupererede sprinteretaper, hvor folk som Cavendish, Greipel og Kittel ikke kan være med.

 

Foto: Sirotti

 

Fighteren - Simon Clarke
Simon Clarke er en af de mest angrebsivrige ryttere i feltet, og man kan godt forvente at se ham deltage i mange lange udbrud. Rytterens store fighterevner har indtil videre indbragt ham en etapesejr og bjergtrøje under Vuelta a España tilbage i 2012.

 

Om Clarke kan hive en sådan trøje hjem i Touren er tvivlsomt, da konkurrencen uden tvivl vil være hårdere. Og selvom Clarke kører ganske udmærket opad, er han ikke nogen bjergrytter. Skulle en mindre udbrudsgruppe holde til stregen, kan han dog godt komme til at spille en rolle, da han besidder en ganske god afslutning.

 

Ungmøen - Simon Yates
Som yngste mand på holdet og i sit første år på holdet er britiske Simon Yates blevet udtaget til verdens største cykelløb. En beslutning, der måske er lige vovet nok, den manglende erfaring taget i betragtning.

 

Som en af de bedste ryttere på U23-scenen sidste år kunne Yates tage med sin bror Adam til Australien. Selvom Simon egentlig betragtes som et større talent end sin bror, er det faktisk Adam, der har hivet de største resultater hjem i sin debutsæson - med den samlede sejr i Tyrkiet Rundt som højdepunktet.

 

Simon Yates kommer uden tvivl i god form efter en syvendeplads i Slovenien Rundt og en tredjeplads ved de britiske mesterskaber, men forvent ikke alt for meget af det store talent, da han trods alt lige skal lære løbet at kende.

 

Alderspræsidenten - Svein Tuft
På et ungt hold er canadiske Svein Tuft den suveræne alderspræsident med sine 37 år. Tuft blev professionel i en sen alder, da han efter en imponerende sølvmedalje ved verdensmesterskaberne i enkeltstart i 2008 blev hevet ind på Garmin af manager Jonathan Vaugthers.

 

Læs også
Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

 

I sin tid på det amerikanske mandskab har Tuft fulgt ganske fint op på præstationen ved flere fine resultater, som tæller etapesejre i løb som Eneco Tour, Post Danmark Rundt og Tour de San Luis samt adskillige nationale mesterskaber i både enkeltstart og linjeløb.

 

Som nykåret dobbelt canadisk mester ankommer Tuft til Leeds i god form, og han skal nok tage sin andel af udbrud. Og hvis det skulle mislykkes, skal han nok køre en fin placering hjem på 20. etapes lange enkeltstart.

 

Foto: Sirotti

 

DEL
INFO
Rundt om Tour-holdene
Nyheder
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
Team Jayco AlUla (Forkert)
Nyheder Profil Ryttere Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?