Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Rundt om Team Skys Tour-trup

Rundt om Team Skys Tour-trup

07. juli 2018 09:00Foto: A.S.O.

Tour de France nærmer sig med hastige skridt, og vi varmer op ved at analysere hvert af de 22 deltagende hold. I denne artikel er fokus på Team Sky.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Unfair hold! Det er ikke en helt utænkelig reaktion, når man kigger på det mandskab, som Team Sky sender ud på de franske landeveje senere i dag. I udgangspunktet handler det hele som altid om den firedobbelte Tour-vinder, Chris Froome, og han får et ekstraordinært hold til at hjælpe sig med at fuldføre den umulige mission det er at vinde både Giro d’Italia og Tour de France i samme sæson.

 

Til at støtte sig i bjergene har han årets helt store himmelstormer Egan Bernal, sin sædvanlige højre hånd Wout Poels, sidste års vigtigste og mest imponerende hjælperytter Michał Kwiatkowski og det superalsidige monstertalent Gianni Moscon. Derudover stiller Sky med Geraint Thomas, der også nærer en personlig ambition om at køre klassement og officielt er en ligestillet kaptajn med Froome.

 

Jonathan Castroviejo kunne også nævnes i ovenstående smøre, men her er dog ikke på samme niveau i bjergene og kommer i stedet til at spille sin primære rolle i det fladere terræn og i særdeleshed på holdløbet. Holdet afrundes af den højt skattede Luke Rowe, der har sin force i brostensklassikerne og som vejkaptajn i Grand Tours, hvilket er en rolle han helt usædvanligt har bestridt siden han var 24 år.

 

Læs også
Carapaz sniger sig til etapesejr - Ayuso knækker

 

Det er en fuldkommen vild liste af stjerner, der i Thomas, Kwiatkowski og Moscon blandt andet tæller de tre ryttere i verden, der har de bedste kombinerede egenskaber i forhold til klatring og brostenskørsel, og det helt store spørgsmål er, om Froome finder sit topniveau. Gør han det, kan holdets styrke være en forbandelse for løbet, da det så bliver meget svært at angribe i bjergene, men der er også en vis sandsynlighed for, at han ikke kommer til at være på sit topniveau.

 

Nyere tids cykelhistorie har vist, at det er en stort set umulig øvelse at vinde både Giro d’Italia og Tour de France, og årets Giro var en exceptionelt hård en af slagsen. Froomes fremtoning i den sidste uge af det løb har gjort mange fans slukørede og opgivende på forhånd, og sandt er det da også, at Froome har en god sandsynlighed for at befinde sig om ikke i gult så i hvert fald i top 3 efter de første ni etaper.

 

For Team Sky kommer til at vinde holdløbet. Der er ikke noget at rafle om. I Critérium du Dauphiné knuste de deres modstand, og selvom de andre hold bliver bestyrkede mangler både Sunweb og BMC vigtige komponenter i sammensætningen af det optimale hold.

 

Og Froome kommer ikke til at tabe meget tid på brostenene, medmindre han er uheldig. Men derfra skal der trædes i pedalerne, og har han en dårlig dag kommer konkurrenterne ikke til at begå samme fejl som på etapen til Peyragudes sidste år, hvor hans svaghed først blev blotlagt på opløbsstrækningen.

 

Og han kan have nok så stærkt et hold, men selv ikke det kan redde ham, hvis han selv ikke har en sublim dag, og hvis han rammer muren. Thomas er en udmærket plan B, men manden har end ikke kørt i top 10 i en Grand Tour. Det har Egan Bernal heller ikke endnu, og selvom han sikkert kunne køre top 10 allerede i Touren skal han nok ikke holde sig til i klassementet.

 

Kwiatkowski kommer muligvis til at gå efter etapesejre i den første uge, og både han, Castroviejo, Moscon, Thomas og Poels kunne være et bud på en etapevinder på næstsidste dag. Men ellers kommer alt formentligt til at handle om Froome, selvom det da kunne være forfriskende, hvis Thomas viste sig at være lidt mere selvisk, end han hidtil har været.

 

HUSK AT SÆTTE DIT TOUR-MANAGERHOLD. PRÆMIER TIL DE 100 BEDSTE OG 21 ETAPEVINDERE

 

Chris Froome - på jagt efter historie

 

Nation: Storbritannien

Alder: 33 år

Professionel siden: 2008

Antal professionelle sejre: 45 (35 på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Ottende deltagelse. Anonym debut i 2008. I 2012 vandt han en etape og blev nummer to efter demonstrativt at have sat sin kaptajn, Bradley Wiggins, i bjergene. I 2013 vandt han tre etaper og samlet. I 2014 styrtede han og udgik tidligt. I 2015, 2016 og 2017 vandt han med 3 etapesejre til følge.

Største meritter: 4 samlede sejr i Tour de France (2013, 2015-17), sejr i Giro d’Italia (2018) og i Vuelta a España (2017). 7 etapesejre i Touren, 5 i Vueltaen, 2 i Giroen. 3 sejre i Critérium du Dauphiné, 2 i Romandiet Rundt. 3 andenpladser i Vuelta a España. Bjergtrøjen i Tour de France og Giro d’Italia. Pointtrøjen i Vuelta a España.

Vejen til Touren: Han har holdt pause siden Giroen, hvor han vandt to etaper og tog den samlede sejr.

 

Læs også
Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

 

 

Juridisk set er der endelig kommet ro og klarhed over Chris Froomes situation, men på vejene i Frankrig vil han langt fra blive mødt med samme tilgivelse, som han er blevet imødegået med af UCI. Det kommer til at betyde, at Froome må finde sig i endnu mere fra publikum end tidligere, og der er desværre en reel risiko for decideret korporlighed, når vi når til bjergene.

 

Vi krydser selvfølgelig fingre for, at det ikke kommer så vidt, og at briten ikke skal løbe op ad bjergene igen i år, hvor han skal forsøge at blive den første siden Marco Pantani til både at vinde Giro d’Italia og Tour de France i den samme sæson.

 

Han har muligheden for det, og den første uge passer ham på papiret storartet med et holdløb og brosten, som han så stærk ud på i 2015, og hvor han har et af løbets bedste hold til at støtte sig.

 

Spørgsmålet er dog, hvad Froome kan i bjergene. I alle sine sidste tre Grand Tours, som han alle ganske vist har vundet, har han vist sårbarhed og haft udfald, som han ikke havde tidligere. I Touren sidste år var konkurrenterne ikke opmærksomme herpå, hvorfor de bare lod Sky-maskinen male derudad hele dagen, og Froomes bluff ikke blev kaldt før man ramte flyvepladsen i Peyragudes, og han tabte 25 sekunder på 200 meter.

 

I årets Giro var han svag flere gange i første del af løbet, og det var kun hans legendariske ridt på Bardonecchia-etapen, der sikrede ham sejren i et løb, der syntes tabt. Med en Giro i benene er det temmelig usandsynligt, at Froome undgår at vise svaghedstegn i løbet af det meget hårde bjergprogram, der venter, og det gør ham i min optik til en mindre favorit end vanligt, for det ekstremt stærkt besatte klassementsfelt med Movistar-triumviratet i spidsen kommer ikke til at lade ham bluffe sig igennem en dårlig dag igen.

 

Undgår han at vise sårbarhed i bjergene, og fremstår han helt usårlig, så er det svært at se ham besejret, medmindre han er uheldig, eller løbet saboteres af tilskuere, for i så fald vil det være næsten umuligt at bryde Sky-panseret, der med Thomas, Poels, Bernal, Kwiatkowski og Moscon kan udgøre det hidtil mest imponerende Sky-tog, vi har set.

 

Han har i øvrigt også enkeltstarten i baghånden, hvor han vil kunne hente tid på de fleste, men her er der bedre ryttere end ham i form af Tom Dumoulin, Primož Roglič og Thomas, som måske i virkeligheden kan ende med at vise sig som Froomes allerstørste konkurrent.

 

 

Læs også
Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

 

Geraint Thomas - klar til at stjæle showet

 

Nation: Storbritannien

Alder: 32 år

Professionel siden: 2007

Antal professionelle sejre: 18 (7 på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Niende deltagelse. Han har besat forskellige roller, men primært hjælperytter for Bradley Wiggins og Chris Froome. I 2015 kørte han klassement og lå nummer fire indtil der manglede to etaper. Sidste år vandt han åbningsetapen i Düsseldorf, fik fire dage i gult og ville køre klassement, men styrtede ud efter ni etaper.

Største meritter: Samlet sejr i Critérium du Dauphiné og Paris-Nice. Sejr i E3 Harelbeke. Samlet sejr i Tour of the Alps. 1 etapesejr i Tour de France, 1 i Romandiet Rundt, 1 i Tirreno-Adriatico og 1 i Tour Down Under. Andenplads i Schweiz Rundt, tredjeplads i Tirreno-Adriatico og Tour Down Under. Nummer 3 i Gent-Wevelgem, 2 i Dwars door Vlaanderen, 4 i Gent-Wevelgem, 3 og 4 i E3 Harelbeke, 7 i Paris-Roubaix og 8 og 10 i Flandern Rundt.

Vejen til Touren: Critérium du Dauphiné (to andenpladser på etaper og samlet sejr) og britiske mesterskaber (sejr i enkeltstarten).

 

 

Igennem det meste af karrieren - og hele holdets levetid - har Geraint Thomas været en del af Team Sky, og selvom han har truet med at forlade skuden for at søge kaptajnstatus andetsteds, er det svært at forestille sig, at det bliver til andet end snak.

 

Thomas har en enkelt gang gået ind til en Grand Tour som kaptajn, og det er umuligt at sige, hvad han ville have drevet det til i sidste års Giro, hvis ikke det havde været for et uheldigt styrt, hvor en motorcykel var parkeret på et fjollet sted, hvorfor Sky mistede alle klassementschancer, da både han selv og Mikel Landa røg ned.

 

Denne sæson har også været fuld af uheld for Thomas, der først tabte Volta ao Algarve til holdkammeraten Michał Kwiatkowski på grund af en spøjs taktik. Siden tabte han Tirreno-Adriatico til Kwiatkowski, da hans kæde røg af på vej op ad løbets eneste målstigning. For en måned siden styrtede han på prologen af Critérium du Dauphiné, som han sandsynligvis havde vundet. Den blev i øvrigt vundet af Kwiatkowski.

 

I resten af det franske etapeløb var der derimod ingen uheld, og i den største del af løbet lignede han den stærkeste mand, og han endte da også med at vinde løbet komfortabelt og skrive sig ind som en mulig vinder af Tour de France. To ting gav dog anledning til bekymring; den første er, at det var meget tidligt at være i så god form, og den anden var, at han som løbet skred frem, mistede sin suverænitet og endte med at se svagere ud end Adam Yates.

 

Det kunne indikere, at han får lidt problemer med at opretholde formen hele Touren igennem, og det er i år særdeles vigtigt at stå skarpt i den afsluttende uge. Thomas må dog være en særdeles spændt herre inden starten, for der er også en del, der peger på, at han har en reel chance for faktisk at vinde Touren, selvom han aldrig i sit liv er sluttet bedre end som nummer 15 i en Grand Tour.

 

Med undtagelse af en manglende prolog passer første uge ham decideret fremragende. Sky kommer til at smadre de andre på holdløbet, og på niende etape venter brostenene. Og det kan godt være, at ryttere som Jakob Fuglsang, Vincenzo Nibali og Alejandro Valverde nævnes som de mulige vindere her, men ingen af dem har vundet brostensklassikere eller kørt i top 10 i Paris-Roubaix.

 

Læs også
Se Tobias Lund spurte sig til sin tredje etapesejr

 

Det har Thomas, der også kun blevet slået af Thor Hushovd på brostensetapen i 2010, og han kan give sig selv en enorm fordel i klassementet på den etape. Gør han det, står han stærkt, men der er mange bjerge i Touren, og det bliver svært for waliseren at ride en eventuel Movistar-storm af, og hvis Chris Froome overlever første uge lige så godt som Thomas, kan han komme til at spille andenviolin, men det vil sandsynligvis først være ret sent i løbet, at man kommer til at lade Thomas agere som hjælperytter, da en satsning på Froome er usikker taget hans Giro i betragtning.

 

 

Michał Kwiatkowski - polsk superløjtnant

 

Nation: Polen

Alder: 28 år

Professionel siden: 2011

Antal professionelle sejre: 24 (10 på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Femte deltagelse. I debuten i 2013 kørte han klassement og blev nummer 11. De næste par år var det samme planen, men det fusede ud. Sidste år var han MVP for Chris Froomes sejr, hvor han leverede et fantastisk stykke arbejde i bjergene. På den afsluttende enkeltstart blev han nummer 2 - 1 sekund efter landsmanden Maciej Bodnar.

Største meritter: Sejr i VM (2014), Milano-Sanremo (2017), E3 Harelbeke (2016), Amstel Gold Race (2015), Clásica San Sebastián (2017) og to sejre i Strade Bianche (2014 og 2017). Samlet sejr i Tirreno-Adriatico (2018). Prologsejre i Critérium du Dauphiné, Paris-Nice og Romandiet Rundt. Dobbelt polsk mester i enkeltstart og linjeløb. Samlet andenplads i Paris-Nice, Baskerlandet Rundt og Polen Rundt. 2 tredjepladser i Liège-Bastogne-Liège og 1 i Flèche Wallonne.

Vejen til Touren: Critérium du Dauphiné (sejr på prolog) og polske mesterskaber (sejr i linjeløb, tredjeplads på enkeltstart).

 

 

Det har været en blandet sæson for Michał Kwiatkowski. Den startede glimrende med at han blev ved med at slå Geraint Thomas i løb, hvor waliseren lå til at vinde, men efter de samlede sejre i Volta ao Algarve og Tirreno-Adriatico var polakken ikke i nærheden af at ramme et fornuftigt niveau i de Ardenner-klassikere, som hans forårssæson var centeret omkring, og han kiksede også i Strade Bianche, som han ellers er dobbelt vinder af.

 

I juni lignede han en rytter, der havde genfundet niveauet, da han vandt Critérium du Dauphiné, men det gik galt, så snart de ramte bjergene, og han endte med ikke engang at kunne fungere som hjælperytter for Geraint Thomas i et løb, hvor det var den unge Tao Geoghegan Hart, der stjal showet.

 

Det er en anelse bekymrende, men polakken kan trøste sig med, at der på daværende tidspunkt stadig var næsten en måned til Tour-start, og den tidligere verdensmester har haft tiden til at finde formen til et løb, hvor han måske kan få chancen for at køre efter etapesejre i den første uge, hvilket med tanke på holdløbet sagtens kunne give ham nogle dage - hvis ikke en hel uge - i løbets førertrøje.

 

På brostenene kommer han til at være en vigtig hjælper på et hold, hvor stort set alle mand imidlertid er ganske solide, og i bjergene skal det blive interessant at se, om han kan finde sidste års blændende Tour-niveau og igen få lagt brænde på det bål, der handler om, at han engang selv skal gå efter sejren i en Grand Tour, eller om han skal indse, at det er en bedre idé at forsøge at vinde alle sportens monumenter.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

 

Wout Poels - Froomes højre hånd

 

Nation: Holland

Alder: 30 år

Professionel siden: 2009

Antal professionelle sejre: 17 (6 på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Sjette deltagelse. I sine første år kørte han for Vacansoleil, for hvem han i 2012 blev kvæstet i massakren i Metz, hvor han blandt andet sprængte milten. I 2015 og 2016 var han sidste mand for Chris Froome i bjergene, men placerede ikke sig selv i det samlede klassement.

Største meritter: Sejr i Liège-Bastogne-Liège (2016). Etapesejr i Paris-Nice, Tirreno-Adriatico, Baskerlandet Rundt, Catalonien Rundt og Polen Rundt. Samlet tredje- og fjerdeplads i Polen Rundt, fjerdeplads i Flèche Wallonne. Samlet sjetteplads i Vuelta a España.

Vejen til Touren: Han har holdt pause siden Giro d’Italia, hvor han hjalp Froome til sejr og blev nummer 12.

 

 

Ikke mange ryttere i verden er bedre til at klatre end Wout Poels, når hollænderen rammer dagen. Det har cykelfans med stor frustration og fortrydelse bevidnet igennem de senere år, hvor han har fungeret som et ubrydeligt panser for Chris Froome i dennes mange Grand Tour-sejre.

 

Sidste år satte knæproblemer og et for sent comeback ham noget overraskende af Tour-holdet, men i stedet viste han sine kvaliteter i Vueltaen, hvor det endda blev til en personlig sjetteplads, og i årets Giro var han også at finde ved Froomes side.

 

I modsætning til Froome, Geraint Thomas og Michał Kwiatkowski vil Poels ikke forsøge at holde sig inde i klassementet i den første uge, og Sky har ofte opereret med skiftehold, hvorfor Poels tit ikke har set ud til at kunne træde en bule i en blød hat i de indledende dele af en Grand Tour for derefter at ligne verdens bedste klatrer hen mod slutningen, hvor han i modsætning til resten af feltet har kunnet lukrere på en vis friskhed, og det er sandsynligvis planen igen i år.

 

På et eller andet tidspunkt får Poels formentlig også chancen for at prøve sig selv af i et klassement i en Grand Tour, men hollænderen har i sine forsøg på at vinde ugelange etapeløb vist en bekymrende mangel på stabilitet, der truer med at forpurre et sådant projekt. I foråret var det dog kun et styrt, der forhindrede ham i at vinde Paris-Nice efter at have trynet feltet på løbets enkeltstart, hvormed han beviste, at han mestrer begge de discipliner, der traditionelt forbindes med succes i Grand Tours.

 

Det er dog svært at komme til på Sky, og spørgsmålet er, om tiden allerede er rindet ud, da en ny colombianer, der ser ud til at kunne banke dem alle sammen meget snart, banker på til at brase ind på scenen.

 

Læs også
Van Aert melder positivt nyt

 

 

Egan Bernal - den næste Eddy Merckx?

 

Nation: Colombia

Alder: 21 år

Professionel siden: 2016

Antal professionelle sejre: 9 (4 på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Første deltagelse.

Største meritter: To etapesejre og samlet sejr i Tour of California. Etapesejr i Romandiet Rundt. Samlet sejr i Colombia Oro y Paz. Andenplads i Romandiet Rundt. Sjetteplads i Tour Down Under.

Vejen til Touren: Tour of California (to etapesejre og samlet sejr).

 

 

Det er en oppustet rubrik til en ung colombianer, men Egan Bernals kørsel hidtil i år har allerede givet anledning til sammenligninger med de helt store ryttere. Det er ikke ofte, at cykelryttere kan begå sig blandt de bedste i en alder af 21 år, men Egan Bernal har ikke bare begået sig med dem - han har leget med dem.

 

Det er selvfølgelig ikke sådan, at Bernal har vundet alt, han har rørt ved hele året, og han har trods alt stadig mangler på enkeltstarten, men så snart vejen har gået opad, har han været endog meget svær at have med at gøre.

 

Det begyndte i hjemlandets Colombia Oro y Paz, som han blev den første vinder af, og da han vendte tilbage til Europa, skulle han se, hvad han kunne drive det til i Catalonien Rundt. Her viste han sig frem fra sin allerbedste side, og det var kun Alejandro Valverde, der var i stand til at følge med ham på løbets sværeste etape - her viste den 17 år ældre spanier dog også, at Bernal stadig ikke var den bedste klatrer på WorldTouren. Løbet endte i øvrigt med et bittert styrt ti kilometer fra mål på sidste etape, hvilket frarøvede Bernal den samlede andenplads.

 

At han ikke er langt fra at være den bedste klatrer på WorldTouren demonstrerede han i det efterfølgende Romandiet Rundt, hvor han vandt løbets bjergenkeltstart. På den efterfølgende etape angreb han lystigt, men Primož Roglič viste sig som den anden rytter i sæsonen, colombianeren ikke kunne få bugt med.

 

I Californien Rundt jordede han modstanderne med to overlegne etapesejre og en sikker samlet sejr i et felt, der ganske vist ikke var så stærkt besat, som de europæiske etapeløb havde været.

 

Læs også
Lidl-Trek høster mere succes i Frankrig

 

Siden da har han ikke været i konkurrence, før han senere i dag begiver sig ud i en for en 21-årig temmelig opsigtsvækkende Grand Tour-debut for løbets bedste hold. Han er løbets yngste rytter, og selvom man har en fornemmelse af, at han ville kunne blande sig i kampen om den samlede top 5, så er det et åbent spørgsmål, hvorvidt colombianeren skal forsøge at holde sig til i indledningen.

 

Det umiddelbare bud er nej, og han kommer nok til at have det svært med positionskampen, og særligt er han uprøvet på brostenene. Han er dog ikke kun duelig til at klatre, hvilket han har bevist flere gange i år, hvor han har blandet sig i massespurter og derved både vist en overraskende fart og gåpåmod i forhold til positionering. Sandsynligvis gemmes han dog til bjergene, hvor han kommer til at åbenbare sit absurde talent for hele verden, men det gør også, at det nok er usandsynligt, at han vinder ungdomskonkurrencen, som ellers må siges at være inden for rækkevidde.

 

 

Gianni Moscon - italiensk supertalent

 

Nation: Italien

Alder: 24 år

Professionel siden: 2016

Antal professionelle sejre: 3 (ingen på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Første deltagelse.

Største meritter: Tredjeplads i Il Lombardia. Femteplads i Paris-Roubaix. Etapesejr og samlet sejr i Arctic Race of Norway. Andenplads på etape i Vuelta a España. Italiensk mester i enkeltstart, nummer 6 ved VM i enkeltstart.

Vejen til Touren: Hammer Stavanger, Critérium du Dauphiné (tredjeplads på prolog) og italienske mesterskaber.

 

 

For et halvt år siden så det ud til, at sportens største talent hed Gianni Moscon. Italieneren, der sidste år opnåede top 5-resultater i to så forskellige monumenter som Paris-Roubaix og Il Lombardia, blev nummer 6 ved VM i enkeltstart, sad med Chris Froome i bjergene i Vueltaen og blandt andet blev nummer 13 på Anglirú og ikke var langt fra at vinde VM (som han efterfølgende blev diskvalificeret fra for at holde fast i en bil), er imidlertid blevet overhalet indenom af Egan Bernal i forhold til den titel.

 

Det skal dog ikke tage noget fra Moscon, for med sin alsidighed og tårnhøje niveau er italieneren stadig en ekstremt spændende skikkelse i sporten. Dog har han gjort sig særdeles uheldigt bemærket i forhold til racistiske ytringer over for Kévin Réza og en efterfølgende ekstremt bøvet håndtering heraf.

 

For et par uger siden slap han for yderligere tiltale i forhold til en opfølgende sag, hvor han angiveligt skulle have væltet Sébastien Reichenbach af cyklen i Tre Valli Varesine. Taget i betragtning at det var Reichenbach, der gjorde opmærksom på Moscons mishagsytringer over for Réza, så det ellers enormt inkriminerende ud.

 

Læs også
Oversigten over en travl cykellørdag

 

I denne sæson har der været mere stille omkring Moscon, der heller ikke har set fantastisk ud på cyklen. I Critérium du Dauphiné blev han dog nummer tre på prologen og var med til holdets fænomenale holdløb, men i bjergene kunne han ikke hænge med, så godt som man kunne have ønsket.

 

Det stiller nogle spørgsmål i forhold til rollen i Touren, og det ser ikke ud til, at han kan køre lige så fænomenalt som i sidste års Vuelta. Han skal dog nok få spillet en vital rolle på holdløbet og brostenene, hvorefter han i bjergene skal prøve at være brugbar og udgøre en del af det frygtede Sky-togn - om ikke andet så som forreste vogn.

 

 

Jonathan Castroviejo - spansk tempospecialist

 

Nation: Spanien

Alder: 31 år

Professionel siden: 2010

Antal professionelle sejre: 9 (1 på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Fjerde deltagelse. Hidtil har han kørt som hjælperytter på Movistar. Han har 4 top 10-placeringer på etape - det bedste er en sjetteplads på en enkeltstart i 2015.

Største meritter: Europamester på enkeltstart. Firedobbelt spansk mester i enkeltstart. Etapesejr i Romandiet Rundt. Tredje- og fjerdeplads ved VM i enkeltstart og fjerdeplads ved OL i enkeltstart. Samlet sjetteplads i Eneco Tour og syvendeplads i Tirreno-Adriatico.

Vejen til Touren: Critérium du Dauphiné og spanske mesterskaber (sejr på enkeltstarten).

 

 

Som led i tilgangen af Mikel Landa mistede Movistar også flere ryttere, for at skabe økonomisk rum til den baskiske stjerne, og en af dem røg direkte til fjenden. Det drejer sig om den baskiske enkeltstartsspecialist, Jonathan Castroviejo.

 

Han er, som flere gange demonstreret, en af verdens bedste i kampen mod uret, og takket være sin lille størrelse, er han også ganske solid på stigninger, hvilket man bland andet kunne se i Critérium du Dauphiné, hvor han udklatrede Kwiatkowski og Moscon, men kom noget til kort over for Tao Geoghegan Hart.

 

Sidste forår viste han for alvor positive takter på stigninger, og han kørte i top 10 i Volta a la Comunitat Valenciana, Volta ao Algarve og Tirreno-Adriatico, men de takter er gået lidt i sig selv, og nu fremstår han en smule mere ordinær.

 

Læs også
Tysker overraskede: Havde aldrig regnet med det

 

Han bliver vital på holdløbet og har hos Movistar været en vigtig rytter på det flade terræn. I bjergene skal han også forsøge at hjælpe, og det burde han også kunne. Endelig ligger enkeltstarten i Baskerlandet fint til ham, og han kunne køre med den som en gulerod igennem løbet, og der er god sandsynlighed for, at hvis han er bedste Sky-rytter på den etape, så vinder han den.

 

 

Luke Rowe - Skys capitaine de route

 

Nation: Storbritannien

Alder: 28 år

Professionel siden: 2012

Antal professionelle sejre: 2 (ingen på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Fjerde deltagelse. Han har været en vital brik for holdet alle år uden personlige resultater.

Største meritter: Nummer 5 i Flandern Rundt, 8 i Paris-Roubaix, 3 i Kuurne-Brussel-Kuurne, 4, 6 og 9 i Omloop Het Nieuwsblad, 4 og 5 i Cadel Evans Great Ocean Road Race. Etapesejr i Tour of Britain og Herald Sun Tour.

Vejen til Touren: Tour of California, Critérium du Dauphiné og britiske mesterskaber.

 

 

Sidste år brækkede Luke Rowe benet i en rafting-ulykke til sin brors polterabend, og bruddet var så slemt, at der en overgang var reel frygt for, at waliserens karriere ville slutte på en yderst bizar måde. Heldigvis helede bruddet godt, og han nåede allerede at blive klar til sine elskede forårsklassikere, hvilket ellers havde syntes meget usandsynligt.

 

Her udmærkede han sig ved at blive diskvalificeret fra Flandern Rundt, da nogle emsige kommissærer skulle markere, at de sandelig tager reglen om ikke at måtte køre på cykelstier ganske alvorligt. Det var Rowe ikke just begejstret over, men han vendte tilbage i Paris-Roubaix, hvorfra han dog også måtte udgå.

 

I det hele tager bærer sæsonen præg af ikke at have haft en ideel forberedelse, men den højt skattede waliser, der allerede som meget ung var holdets vejkaptajn, har overbevist tilstrækkeligt om, at han i Touren vil kunne besidde et fornuftigt niveau, og der er heller ingen tvivl om, at den rolle, han besidder på holdet, kræver andet end rent fysiske kvaliteter, hvilket forklarer prioriteringen af Rowe frem for Dylan van Baarle.

 

Sidste år blev Rowe placeret som sidste rytter i klassementet, og waliseren forstår at spare på kræfterne, så snart han har udspillet sin rolle på en given etape. Han bliver særlig vigtig i første uge og specielt på brostenene, hvor han plejer at excellere i løbet af foråret.

DEL
INFO
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
Team Sky
Nyheder
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?