Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Oliver Naesen sikrede sig en af sine få sejre, da belgieren spurtbesejrede Greg Van Avermaet på muren i Geraardsbergen søndag. AG2R-rytteren sluttede Binck Bank Tour på den samlede andenplads og fører desuden verdensranglisten for endagsløb, men den 28-årige belgier holder benene på jorden.
Annonce
Oliver Naesen vandt i går belgiernes store slag på hjemmebanen, da han vandt den 7. og sidste etape af Binck Bank Tour foran Greg Van Avermaet. Sejren sikrede desuden Naesen den samlede andenplads i løbet efter Laurens De Plus.
AG2R-rytteren tog selv initiativet i afslutningen og angreb kort efter den berømte Mur i Geraardsbergen med 25 kilometer til mål.
Naesen fik sine to venner og landsmænd, Van Avermaet og De Plus, med sig, og mens sidstnævnte udelukkende koncentrerede sig om at føre og således sikre sig den samlede sejr, kunne Naesen holde fokus på at slå Van Avermaet, hvilket lige præcis lykkedes i den afsluttende spurt.
”I dag (søndag, red.) var jeg hjemme på mine træningsveje. Jeg kører regelmæssigt med Greg og Laurens, når jeg er hjemme. Jeg er virkelig glad for at vinde denne sidste etape. Med 25 kilometer tilbage så jeg, at feltet var ved at splittes, og førertrøjen (Tim Wellens, red.) skulle tage en beslutning”, forklarer Naesen om sit angreb, der startede et taktisk spil bagude.
Til trods for at have været blandt eliten på brostenene i flere sæsoner var søndagens triumf blot den 28-årige belgiers femte i karrieren. Til gengæld var sejren den fjerde alene i august måned, og hovedpersonen selv mener, at dette ikke er nogen tilfældighed.
”Jeg tror, at en del af feltet er blevet trætte på dette tidspunkt af året, og jeg er stadig meget motiveret. Igen i år kom jeg ud af Tour de France i god form, og jeg drager fordel af det nu”, siger Naesen, der tidligere har sejret to gange i endagsløbet Bretagne Classic i slutningen af august.
Den samlede andenplads var Naesens anden af slagsen i etapeløbet Binck Bank Tour, som med sin placering i Belgien er det eneste etapeløb, som AG2R-rytteren nogensinde har været med fremme i på WorldTour-niveau.
I resten af sæsonen er det da også Naesens normale specialitet, endagsløbene, som er den beskedne belgiers fokus.
”Nu vil vi tage afsted til endagsløbene i Hamborg, Plouay og de to løb i Canada (Quebec og Montreal, red.). Jeg er på førstepladsen på verdensranglisten over endagsløb, og jeg vil gerne forsøge at forsvare den position. Jeg ved, at jeg ikke er den bedste i verden, men den rangliste belønner min stabilitet, og det er jeg stolt af”, slutter Naesen.
Naesen fører den omtalte verdensrangliste foran Alexander Kristoff og Van Avermaet, mens Jakob Fuglsang er nummer syv.
Annonce
Annonce
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05
Veenendaal-Veenendaal(1.1) 18/05
Antwerp Port Epic / Sels ...(1.1) 19/05
Ronde van Limburg(1.1) 20/05
Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce