Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Serien af klassikere i Tour de France fortsætter med en lille version af Paris-Roubaix, hvor rytterne skal forcere syv brostensstykker, heraf seks i den absolutte finale. Mens klassementsrytterne vil kæmpe for afgørende tidsgevinster, vil en stribe klassikerryttere have fokus på etapesejren i, hvad der vel er den mest imødesete etape i hele løbet.
Annonce
Sidste års brostensetape udviklede sig til et sandt drama, og morgendagens slag vil utvivlsomt skabe tidsforskelle. Etapen er imidlertid knap så hård som 2014-udgaven, og da der primært forventes modvind og ikke er regn på menuen, vil den imidlertid næppe være helt så selektiv. Som vanligt vil det i høj grad være styrt, der skaber udskilningen, og held vil derfor igen være en afgørende faktor i kampen om topplaceringerne. Det gør det igen til en risikabel affære at spille store penge, men vi har alligevel fundet et par interessante væddemål.
Kenneth Vanbilsen slår Florian Senechal - odds 2.75 hos Bet365
Cofidis stiller til start i Tour de France med fuld fokus på Nacer Bouhanni, mens Daniel Navarro vil få frihed til at jagte etapesejre i bjergene. På morgendagens etape kan den franske sprinter imidlertid næppe gøre sig gældende, idet han ingen forudgående erfaring har på brostenene.
I stedet vil holdets to specialister Florian Senechal og Kenneth Vanbilsen få chancen. Af disse har Senechal de bedste resultater i Paris-Roubaix, men han synes ikke at have ramt topformen. Ydermere styrtede han på dagens etape, og selvom han ikke er slemt tilredt, vil han givetvis mærke konsekvenserne.
Vanbilsen missede hele forårssæsonen med en skade, men har fundet en solid form til Touren efter en fremragende præstation ved de belgiske mesterskaber. Han er et stort talent til brostensklassikerne, hvor han flere gange imponerede i 2014.
Med en bedre form og Senechals styrt bør Vanbilsen være stærkest af de to.
Du kan spille her.
Mark Cavendish slår André Greipel - odds 3.00 hos Bet365
André Greipel har langt mere erfaring end Mark Cavendish i Paris-Roubaix, og der er ingen tvivl om, at den formstærke tysker er favorit i dette væddemål. Cavendish er imidlertid i forrygende form og viste kolossal holdbarhed i de britiske mesterskaber. Han er endvidere ikke ueffen på brostenene og har flere gange gjort det godt i Gent-Wevelgem.
På denne etape betyder positionering alt, og i den sammenhæng har Cavendish en fordel. Han er en del af løbets stærkeste hold til denne etape, mens Greipel ikke altid har haft det let, når der skal bokses i feltet. Cavendish har langt større chance for at ramme pavéerne i en god position, og det giver ham en langt større chance for at slå Greipel, end oddset afspejler.
Du kan spille her.
Roman Kreuziger slår Michele Scarponi - odds 1.66 hos Bet365
Roman Kreuzigers hovedopgave er at bistå Alberto Contador, mens Michele Scarponi skal støtte Vincenzo Nibali. Sidstnævnte er imidlertid langt fra skabt til disse forhold og vil hurtigt overlade det til Lieuwe Westra, Lars Boom, Andriy Grivko of Jakob Fuglsang at være ved Nibalis side. Samtidig har han ingen klassementsambitioner, og han vil derfor blot sikre sig, at han ikke involveres i dumme uheld.
Kreuziger er en langt mere robust rytter, der må formodes at kunne være ved Contadors side gennem hele etapen, idet spanieren ikke ligefrem har brilleret på brostenene. Det burde sikre, at Kreuziger ender længere fremme end Scarponi.
Du kan spille her.
John Degenkolb eller Alexander Kristoff vinder etapen - odds 5.00 og 7.00 hos Bet365
John Degenkolb er den regerende Paris-Roubaix-mester, og selvom der er en verden til forskel på morgendagens etape og den franske klassiker, må han være etapens favorit. Mange reducerer hans sejr i april til stor spurtstyrke, men det er en klar undervurdering af tyskeren. Faktisk har han samlet set været den stærkeste i de seneste to udgaver af ”Helvedet i Nord”, hvor ingen har været i stand til at sætte ham på brostenene, og i årets udgave var han klart nummer 1.
Modsat mange andre specialister har Degenkolb frit lejde til at køre sin egen chance, og han skal ikke vente på holdkammerater, der måtte komme til kort. Det er meget vanskeligt at forestille sig, at nogen vil være i stand til at sætte ham på brostenene, men han kan komme til kort i en hård finale, hvor han givetvis vil være isoleret. I dette løb er klassementet imidlertid af afgørende betydning, og hvis der er forskelle mellem favoritterne, vil der være masser af interesse i at holde farten oppe. Det øger sandsynligheden for en spurt i en reduceret gruppe, og efter et hårdt løb er Degenkolb svær at slå.
Hans største rival er Alexander Kristoff, der ikke har helt samme styrke på de flade pavéer som Degenkolb. Imidlertid er morgendagens etape langt mindre hård end Paris-Roubaix, og det øger sandsynligheden for, at Kristoff kan følge de stærkeste - specielt fordi der vil være modvind en stor del af dagen.
I et spurtopgør i en reduceret gruppe vil Kristoff og Degenkolb være svære at slå. Vanligvis har sidstnævnte den højeste topfart, mens førstnævnte som regel har fordelen, hvis løbet har været langt og hårdt. I alle tilfælde vil det blive vanskeligt for andre at slå de to sprintere, og spiller man på begge ryttere, har man god chance for at ramme plet.
Du kan spille her.
Du kan læse en mere detaljeret analyse af favoritterne her.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce