Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Test: De Soto – bib shorts, jersey og løse ærmer

15. juli 2014 14:00Foto: A.S.O.

Tre produkter fra de amerikanske mærke De Soto, som er nyt i Danmark. Umiddelbart en lidt blandet oplevelse, hvor navnlig de kølende løse ærmer begejstrer, cykelbuskerne virker og trøjen giver testeren visse udfordringer.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Indledning:

De Soto er et amerikanskbaseret firma, der har til huse i San Diego. Firmaet blev etableret i 1990 af de to triatleter Emilio De Soto og Dan Neyenhuis, og der produceres nu sportstøj til mænd og kvinder, primært til cykling, svømning og løb. Mange af produkterne er fremstillet med det tekniske aspekt i højsædet, det ses også i de tre produkter, der kan læses om i nedenstående test.

 

Stillet til rådighed af:

Cykelgaragen.dk

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat
Test: De Soto BB2 400 Mile Bib Shorts

Feltet.dk's samlede vurdering:

Særlige features ved produktet:

- 14 mm pude uden syninger, følger kroppen
- Forza compressor pasform

- 3 små lommer

- Pasform med kortere ben og ’høj front’ for ekstra støtte

Vejl. pris:

Kr. 999
 

Introduktion:

Denne bib shorts er testet alene med cykling for øje. Den har nogle egenskaber, som er særlige for tri og våddragt, men dette berøres ikke i denne test.


Første indtryk:

Buksen er sort med kraftige syninger, som ser ud til at være generelt for mærket De Soto, da det også går igen ved deres jersey og ærmer. Buksen føles, som om den har en belægning og er lidt kraftigere end andre bib shorts, vi har testet. Puden er 14 mm og ret bred. Noget, man hurtigt lægger mærke til, er de tre lommer i buksen, to på siden og en på ryggen. Buksen virker ikke ’aero’ som følge af de markante syninger, og hvor andre producenter limer deres samlinger, er her som nævnt anvendt syninger i stedet. Det kan dog have sine kvalitetsmæssige fortrin.


Test:

Alle ture med denne bib shorts er kørt i 20-25 grader og både af kort varighed og over 4-5 timer i sadlen.
 

Inden den første tur gik i gang, fandt testeren allerede god anvendelse til den ene lomme på siden af benet. Nøglen til huset passede perfekt deri, og man skal ikke være nervøs for, at den falder ud. En rigtig sjov og fed feature, som viste sig ikke at genere ved kørsel. Der vil også være plads til en bar eller gel i lommerne, og den lomme bagpå buksen kan nemt sluge en mobiltelefon.

 

Bib shortsen har kortere ben end mange andre bib shorts, vi har testet, de går til midten på låret, når man sidder på cyklen. Umiddelbart en smagssag, men det giver da i hvert fald mere sol på benene.

 

Buksen sidder rigtig godt på kroppen, stropperne er bredde og behagelige at have på, og den højere front i buksen med ekstra støtte, virker rigtig fin. Man føler, at buksen sidder hvor den skal, også når man har kørt en længere tur. Her kan buksen sagtens måle sig med andre top bib shorts.

 

Oplevelsen af puden er rigtig positiv, og med en tykkelse på 14 mm virker den ret komfortabel og god til lange ture, eller til den rytter som har behov for lidt ekstra polstring. Producenten kalder puden 400-Mile, grundet at den skulle være så komfortabel, at man kan køre 400 miles på 4 dage, uden det giver ømhed. Der er ingen syninger i puden, selve puden har en belægning af noget, som producenten kalder Ceramico, det er en belægning af keramiske perler, som gør ydersiden hård og indersiden blød. Meningen er, at det skal skabe mindst mulig friktion mod huden.

 

Men bredden på puden kan også gøre shortsen til en smertefuld oplevelse. Allerede efter kort tid i sadlen betød det for denne tester, at der kommer store folder i puden, som udmøntede sig i nagen og ømhed. Buksefedt afhjalp problemet lidt, men efter nogle timer skulle der smøres igen. Så det vil være en rigtig god ide at prøve denne bib shorts inden køb, for at se om puden passer til ens krop og bagdel.

 

Konklusion:

En lækker buks med nogle af de samme lækre features, som dyrere bukser har; uden syninger i puden, der følger med kroppen og undgår gnidninger. Buksen indeholder tre små smarte lommer til gel, barer, telefon eller en nøgle. Pasformen er super god, og buksen sidder på plads. Den har dog en ret bred pude, som for nogen kan give ubehagelige folder og medfølgende gener som siddesår.

 

Det bed vi særligt mærke i:
+ Tre små lommer, tyk pude, god pasform
- Bred pude, markante syninger

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:


Se mere om Feltet.dk's testkriterier

Test: De Soto RTJS Riviera Tri Jersey

Feltet.dk's samlede vurdering:

Særlige features ved produktet:

- Skin Cooler

- 75% Beskyttende imod UVB solstråler

- Forza Compressor materiale
- Fås i hvid og sort

 
Vejl. pris:

Kr. 629
 

Introduktion:

Denne jersey kan både bruges til løb, cykling og nok mere specifikt til tri, som det også ligger i navnet (De Soto laver dog også en cykeltrøje med et mere ’almindeligt’ snit). Vi har dog her alene testet trøjen til cykling og bedømt den ud fra de funktioner, som ønskes opfyldt ved cykling.


Første indtryk:

Den testede trøje er sort (fås altså også i hvid som på billedet) med store synlig syninger, ligesom på bib shortsne (se ovenfor). Den virker kraftig i materialet, og det er nærmest som om, der er en form for belægning på trøjen. Det kan sammenlignes lidt med en tynd neopren, lidt stift i materialet, men meget elastisk. Lommerne bagpå er små, men kan på grund af elasticiteten i trøjen udvides. Selve trøjen er sammensat at flere materialer alt efter funktion på trøjen, ærmerne er lavet af skin cooler materialet som ærmerne foroven og selve kroppen i en anden materiale. Forneden er der gummibånd, så trøjen ikke glider op.


Test:

Trøjen er lille i størrelsen, det bemærkes hurtigt. Hvor testeren normalt bruger en størrelse L, måtte der nu en XL til, for at den passede nogenlunde. Large blev simpelthen for lille, så det skal man være opmærksom på, inden man køber. Selve pasformen for trøjen er for testeren desværre heller ikke lige i skabet. Trøjen er meget smal forneden og alt for bred over brystet, som gør, at trøjen laver mange buler og folder på maven. Ærmerne er meget luftige på skulderne, men lukker fint til på overarmen. For testeren altså ikke en god oplevelse med trøjens pasform (som måske er bedre egnet til en tri-overkrop end til en rytter-torso?).

 

Ude på landevejen virker trøjens cooler-funktion til gengæld rigtig fint på skulder og overarme, ligesom de ovennævnte ærmer. En rigtig fornuftig kombination med ærmerne, så har man køling på hele armen.

 

De tre lommer bagpå er små, når man skal ud på længerne ture og have plads til lidt mad, en pumpe og eventuelt en vest er det næsten umuligt at få med. Det gør den lidt svær at bruge på længere ture, og specielt til lange motionsløb, hvor man skal have lidt af hvert med.

 

For testeren gør pasformen, at trøjen ikke er optimal til cykling, der er for meget, som blafrer i vinden, og trøjen føles bare ikke som, at den passer. Det skal her dog bemærkes, at den kan passe bedre til andre. Så også her - som med bib shortsene - prøv den inden et eventuelt køb.

 

Konklusion:

En trøje, som er lille i størrelsen og har en lidt speciel pasform, der betyder, at vi kraftigt anbefaler, at man skal prøve den inden køb (eller holder sig til De Sotos mere ’almindelige’ cykeltrøje). De tre små lommer kan give udfordringer på længere ture, når man skal have lidt ekstra med. På positivsiden kommer, at trøjen er rigtig god i kombination med tilsvarende ærmer, så man har køling af hele armen. Men altså for denne tester ikke en generel god oplevelse, hvilket også påvirker karaktererne i denne specifikke test.

 

Det bed vi særligt mærke i:
+ Køling af skulder og overarme, materiale
-  Små størrelser, pasform, små lommer

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:


Se mere om Feltet.dk's testkriterier

Test: De Soto Arm Coolers

Feltet.dk's samlede vurdering:

Særlige features ved produktet:

- Skin Cooler

- 75% Beskyttende imod UVB solstråler
- Fås i hvid og sort

Vejl. pris:

Kr. 199
 

Introduktion:

Her har vi med nogle lidt anderledes overtræksærmer at gøre. Normalt når man bruger ærmer, er det for at få varme på armene, men her gør de løse ærmer fra De Soto det stik modsatte. De køler armen, ja du læste rigtigt, de køler. Materialet bruger sveden til at skabe køling til armen.
 

Første indtryk:

Ærmerne er sorte (i den testede udgave, fås også i hvid som på billedet) med firma logo i hvid, lidt andre hvide logoer og lidt kraftige syninger. De ser neutrale ud og vil kunne gå sammen med alle mulige farver jersey. Stoffet er meget fint vævet og har meget små firkantede huller. Det virker rigtig lækkert og ikke som mange andre ærmer. Der er silikonebånd foroven til at sørge for, at de ikke glider ned. Vores indtryk er rigtig positivt.


Test:

Ærmerne er testet på ture hvor temperaturen har været fra 20-25 grader og med forskellige længder. Når ærmerne tages på armen, er materialet ikke så elastisk som mange andre ærmer på markedet. Man skal lige bruge lidt tid på at få dem på. Når de først er kommet på, sidder de rigtig godt.

Vi kunne hurtigt på første tur mærke, at ærmerne ikke varmede, som andre ærmer ellers gør. Allerede inden pulsen kom op, føltes det som om at ærmerne brugte vinden til at transportere køling på armen.

 

Når pulsen kommer op, og kroppen begynder at svede, finder man rigtig ud af hvad ærmerne gør. Vi kunne klart mærke køleeffekten i ærmerne. En rigtig behagelig følelse, når det er varmt, og noget testeren aldrig har oplevet hos et produkt før.

 

Ærmerne ville være rigtig gode, når man skal køre i bjerge om sommeren, hvor varmen er ved at tage livet af en, og samtidigt er der mulighed for at få en god gang sol på armene uden at være bange for at blive solbrændt.

 

Når ærmerne skal tages af, gør det ikke så elastiske materialet, at det er lidt vanskeligt. Lidt en ulempe, hvis man ønsker hurtigt at hive dem af, mens man cykler. Det vil sandsynligvis kræve, at man stiger af cyklen (det samme gør sig selvsagt gældende, hvis man ønsker dem på, mens man sidder på cyklen). Samtidigt gør de lidt kraftige syninger, at de kan nager en smule i toppen, hvor gummibelægningen sidder, og testeren blev faktisk lidt øm efter flere ture. Måske lidt vaseline kan hjælpe på det.

 

Konklusion:

Nogle anderledes ærmer, der bruger kroppens sved til at køle armen og samtidigt giver beskyttelse for solens stråler. De gør, hvad de lover, køler og er lavet af rigtig lækre materialer. At de er svære at få på og af armen giver dog nogen begrænsninger.
 

Det bed vi særligt mærke i:
+ Lækkert stof, køleeffekt, UVB beskyttelse, pasform
- Syninger, svære at tage på og af

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:


Se mere om Feltet.dk's testkriterier

DEL
INFO
Materiale og udstyr
Nyheder
Arkiv: Beklædning og beskyttelse
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?