Test: Giant TCR Advanced SL

Giant har de senere år gjort sig bemærket på den internationale cykelscene, først med deres sponsorat af det nu hedengangne ONCE-mandskab og senest med sponsoratet af Team Columbia. Der er ellers tale om en relativ ny virksomhed, i hvert fald inden for produktion af racercykler, men meget hurtigt har man fået etableret sig blandt de professionelle og efter sigende skulle man også have fået det hollandske mandskab Rabobank med i folden, således at de fra næste sæson kører på Giant.

Design
Arbejdet med hele den nye cykelserie blev påbegyndt forrige år og indtil videre har man brugt den første del af 2008-sæsonen til at teste prototypen af SL’en. På imponerende manér har den vist sig særdeles konkurrencedygtig, da Team Columbia (tidligere Team High Road) er gået fra den ene sejr til den anden og særligt i massespurterne har den for alvor vist sit værd.

Ingen kan derfor være i tvivl om, at det er en af verdens hurtigste landevejscykler, hvilket blandt andet skyldes den tilgang Giant har haft til designet (Columbia-rytterne skal dog også have deres del af rosen). Man har nemlig opgivet alt om at skabe den letteste, stiveste eller mest komfortable cykel og så i stedet søgt at ramme den gyldne middelvej blandt disse tre faktorer, der om ikke andet som udgangspunkt karakteriserer de væsentligste kvaliteter for en racercykel.

TCR står for Total Compact Road og dækker over en carbonramme med slope i overrøret og med et skrårør, der er rektangulært. Slope ses efterhånden på en hel del cykler, men det var oprindeligt Giants opfindelse og man har valgt at fastholde denne konstruktion og så i stedet fokusere på at videreudvikle skrårøret for at kunne give cyklen en ekstra fordel i forhold til konkurrenterne.

Rent aerodynamisk kan det virke underligt med skarpe kanter og lige flader på en cykel, men Giant har haft en bagtanke med dette. Den mængde vind der falder ind på skrårøret er i forvejen begrænset, idet det meste bliver taget af forgaflen, der så sørger for at vinden blive ledt udenom resten af cyklen. Rent aerodynamisk er der derfor ikke tale om et problem.

Det flade skrårør med de skarpe kanter hjælper til gengæld gevaldigt på cyklens stivhed samtidig med at det ikke går ud over komforten i cyklen.

Giant har ligeledes sørget for ISP (Integrated SeatPost), hvilket betyder, at sadelpinden er en del af rammen, hvilket igen øger komforten. Det kan selvfølgelig føles ubehageligt som forbruger at skulle til at skære i sin nykøbte carbonramme for at justere sadelhøjden, men dette skulle ifølge Giant selv ikke være noget problem for der kan justeres på saddelhøjden oppe ved sadlen, således at værktøjskassen kan forblive i skabet.

Test
Lad det være sagt med det samme. Når man sætter sig op på en cykel der bare for rammens vedkommende kommer til at koste i nærheden kr. 20.000, så er forventningerne også helt i top. Ethvert kritikpunkt man kan finde på sådanne cykler er et stort minus for producenten for forbrugere på dette niveau accepterer ikke fejl og mangler.

TCR Advanced SL skuffer i denne sammenhæng ikke.

Testen foregik som sagt på Mallorca, øen der efterhånden har udviklet sig til noget af et cykelmekka. Samtidig udgør den det perfekte sted for at teste en cykel, da øens terræn er så varieret, at der er noget for enhver smag. Vejene er i forholdsvis god kvalitet, men ikke noget der minder om danske forhold, så der sættes alligevel stor pris på cyklens komfort, særligt når man kører ned af bakke.

For mig at se er der tale om en af de absolut smukkest designede cykler gennem tiderne og det er svært at se, hvor Giant kunne have gjort mere ud af det. Smag kan aldrig rigtig diskuteres, så det må blive op til den enkelte læser, hvorvidt man kan lide det lidt særegne udseende, men for mit vedkommende kan det ikke gøres meget pænere.

Jeg havde TCR Advanced SL’en i tre dage, hvor det samlet blev til omkring 200 kilometers kørsel. Det er selvfølgelig alt for lidt til at komme med en kvalitativ vurdering af hvor godt cyklen vil holde i længden, men efter blot få kilometer i sadlen er der andre ting, der står helt klart. TCR Advanced SL har nemlig en helt unik kombination af stivhed og komfort som jeg aldrig har mødt før. Det plejer ellers at være her at de fleste cykelfabrikanter går på kompromis, for enten plejer resultat at blive en meget stiv cykel uden komfort eller en meget blød cykel som er svær at stole på, når hastigheden er høj.

Op af bakke er cyklen ikke noget specielt, men dermed ikke ment at det er nogen dårlig cykel. Der findes lettere cykler på markedet, hvor du matematisk set bruger mindre energi på at komme over de lange stigninger, men køremæssigt er SL’en en fin cykel, der bare ikke rigtigt skiller sig ud i forhold til konkurrenterne. Den tilbyder det den skal nemlig en grad af stivhed, der får en til at føle at man ikke bruger unødig energi og samtidig en vægt, der gør at man ikke rigtigt tænker så meget over også at skulle kræfter på at få cyklen med over bjerget. Den skal dog have ros for at være i top accelerationsmæssigt, for selv op af bakke skal der ikke bruges mange benmuskler på at få den i omdrejninger.

Det var ned af bakke at SL’en for alvor imponerede. Mallorcas veje er som sagt fine nok, men meget hårde og ubarmhjertige og jeg havde egentlig regnet med at ryggen skulle have en ordentlig omgang, men her tog jeg fejl. Komforten i en cykel er meget mere mærkbar, når hastigheden er 60-70 km/t i stedet for 20 km/t, men overraskende nok var det ikke noget jeg lagde mærke til, når man først var kommet i gang ned af bakken. Det giver den helt særlige fordel, at man ikke sidder og klemmer styret af nervøsitet for at det næste bump på vejen skal få en til slippe grebet.

Det er set før at cykler føles meget behagelige, så heller ikke her skiller SL’en sig for alvor ud selvom jeg skal indrømme at den var meget blid af en konkurrencecykel at være. Der er bare ikke meget ved en cykel, der ned af bakke føles som at sidde i en pakke vat, hvis det er den samme følelse du tager med dig ind i svingene. I svingene skal cyklen være knivskarp og reagere fuldstændig i henhold til de valg man træffer og så er vi tilbage til den kombination af stivhed og komfort som jeg mener, er SL’ens helt store salgsargument. Der er nemlig ikke den mindste slinger i valsen, når man kaster sig ind i det ene hårnålesving efter det andet, og når cyklen samtidig accelererer så let op i fart, så vil jeg påstå, at jeg aldrig har prøvet en cykel, der er så hurtig, behagelig og let at have med at gøre ned af bakke.

Det skal samtidig siges, at den cykel jeg fik stillet til rådighed endda var uden den integrerede saddelpind, hvilket blot skulle medføre endnu større komfort på den cykel, der kommer på markedet.

På flad vej og i spurter burde det være unødvendigt at forklare, at der er tale om en meget, meget hurtig cykel, der i den grad komplimenterer rytteren. Det kan alle jo have brug for engang imellem og i spurterne kan man virkelig mærke, hvor let den er at træde op i fart, således at man meget hurtigt når topfarten. Det afhænger selvfølgelig også af de hjul man har valgt at udstyre cyklen med, men hvis man har valgt at investere i SL’en, så ville det være mærkeligt at springe over på andre punkter.

Konklusion
Hvis ikke resultaterne i de internationale cykelløb kan overbevise om at Giant TCR Advanced SL er måske den bedste racercykel på markedet lige nu, så bør en enkelt tur i hårdt terræn kunne gøre det. Sådan gik det i hvert fald for undertegnede, der straks efter hjemkomsten fra Mallorca begyndte spekulere på om jeg overhovedet får brug for min pensionsordning og om jeg i stedet for skulle bruge pengene på noget mere væsentligt. Lige her og nu er jeg i hvert fald ikke i tvivl om, at Giant har begået et mesterværk med en cykel, der som udgangspunkt henvender sig til toppen blandt konkurrenceryttere, men som også kan tilbyde masser af køreglæde for de motionister, der ikke har problemer med pengepungen.

 

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat