Test: Specialized Tarmac SL7

Fakta

Producent: Specialized
Produkt: Tarmac SL7 Pro Ultegra Di2
Farver: Red Tint / Carbon
Størrelse: 56 (fås i 44, 49, 52 54, 56, 58 og 61)

Vejledende udsalgspris: 55.999,- kroner

Udstyr:
Gruppe: Ultegra Di2 Disc
Styr: S-Works Aerofly II
Frempind: Tarmac integreret - 6-grader
Sadel: Body Geometry Power Pro
Hjulsæt: Roval Rapide CL
Dæk: S-Works Turbo, 700x26 mm.
 

Introduktion:

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Specialized har lanceret deres nyeste våben: Tarmac SL7.

Det kan du læse meget mere om her.

Cyklen skal slå bro imellem den lette og adrætte cykel og den aerodynamiske raket - kort sagt, det bedste fra begge verdener. ’One bike to rule them all’ som Specialized selv beskriver det.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Vi har testet en Pro-udgave med Ultegra Di2 og Roval CL-hjul.

Den nye platform

Selv om en cykel jo er en sammensat størrelse, hvor komponenterne spiller sammen om den samlede oplevelse, så er der ingen tvivl om, at rammen er hjertet. En cykel bliver aldrig bedre end rammen.

Rammen har da også været centrum i udviklingen hos Specialized, hvor jagten har været sat ind på at forene letheden og adrætheden fra firmaets Tarmac-model, som er en af moderne cykelsports mest vindende cykler, med de aerodynamiske fordele fra Venge-modellen.

Det kommer til udtryk på flere måder i den nye Tarmac SL7-ramme og disse ændringer er naturligvis helt centrale i det opdaterede udtryk og kunnen.

Den letteste beskrivelse af SL7-rammen er, at den har fået en ’aero-behandling’.

Selv om den tidligere SL6-model tog et skridt hen i mod Venge’en i forhold til tidligere, så går Specialized nu hele vejen og således minder SL7-rammen ret meget om en Venge, når man kaster et blik på den med det blotte øje.

Således er fronten opdateret og gjort mere aerodynamisk. Det gælder især kronrøret, men det er også bemærkelsesværdigt, at cockpittet nu har en fuldt integreret løsning til kablerne. Som på Venge’en er de gemt helt væk i styret og under frempinden.

Forgaflens form er også opdateret og det samme er rørformerne på skrårøret, som er gjort mere aerodynamisk.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Saddelstræberne er - naturligvis - sænkede og er blevet ’bøffet’ en smule op i forhold til den tidligere Tarmac-model. Det samme er sadelpinden, som igen låner en masse fra den hurtige Venge.

Alt i alt giver det langt hen ad vejen en krydsning mellem Tarmac- og Venge-platformene.

Det er bestemt ikke et overraskende træk fra Specialized, når ambitionen har været at skabe en cykel til al slags terræn.

Rent æstetisk betyder det, at cyklen ikke skiller sig voldsomt ud i forhold til de nuværende modeller, men at man skal se grundigt efter for at spotte forskellene.

Det giver igen god mening, for som sagt tog Tarmac SL6’eren allerede et skridt imod Venge’en for nogle år siden.

Jeg synes, at udtrykket bedst kan udtrykkes som moderne, tidssvarende og opdateret.

Nogle vil hævde, at de fleste nyudviklede cykler ligner hinanden. Det kan der være noget om, men det er hverken Specialized eller konkurrenternes skyld. Det skyldes simpelthen, at denne rammeform er den hurtigste, der kan udvikles indenfor de nuværende regler og rammer, som UCI kontrollerer.

Her mener jeg, at det er et klogt træk fra Specialized at sammenføje sine to succesfulde platforme, når nu reglerne lægger en dæmper på udviklingsmulighederne.

Det er derfor, at ændringerne er diskrete for det blotte øje, mens det trænede øje trods alt vil kunne spotte forskelle og opdateringer.

Derudover pynter det integrerede cockpit gevaldigt og giver en særdeles strømlinet pakke.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Køreoplevelsen

Cykelryttere har sjældent svært ved at finde ting at være uenige om. Alle har deres præferencer og står gerne på mål for dem.

Én ting kan de fleste dog blive enige om: Tarmac-platformen har altid været synonym med gode køreegenskaber - blandt de bedste i feltet.

Et meget godt vidnesbyrd herom er, hvor mange proffer der har sværget til Tarmac’en, selv i flade løb, hvor Venge’en umiddelbart ville give en fordel.

Man må formode, at det har været særdeles vigtigt for udviklerne hos Specialized at bibeholde disse skattede egenskaber og derfor var det spændende at hoppe ombord på den nye cykel.

Det er ingen hemmelighed, at jeg synes, at SL6’eren var nærmest perfekt afstemt og afbalanceret. Langt hen ad vejen den perfekte racer i min optik, så der var noget at leve op til.

Selv om cyklen fra første pedaltråd, som forventet, føles som en rigtig racer, så var mit første indtryk af SL7’eren faktisk, at den mangler noget af den finesse, som gjorde mig så forelsket i SL6’eren:

Den er lidt mere rå, lidt mere ubarmhjertig og lidt mindre fløjlsblød i sin behandling af rytteren.

Det overraskede mig lidt, men ved nærmere eftertanke ville det give god mening, at komforten slækkes en smule, for at opnå mere fart. Det er det evige kompromis i cykelsporten.

Heldigvis udviskes fornemmelsen, når man har rullet lidt længere på cyklen.

Jeg ved ikke, om det var mit indtryk af SL6’eren, som spillede mig et puds, eller om det i højere grad er tilvænning, men efter et par ture på SL7’eren så føles den ikke helt så rå i sit udtryk, som første fornemmelse ellers gav udtryk for.

God balance

For den er stadig utrolig afbalanceret at køre på. Styringen er præcis og pålidelig og man føler sig hurtigt tryg ved at kaste cyklen ind i svingene og give den gas i terræn af teknisk karakter. Styringen kan bedst beskrives som rolig og kontrolleret. Den reagerer prompte på input fra rytteren og er smidig i små og store sving, hvor balancen er rigtig god.

Læs også

UAE-komet vinder efter fænomenal nedkørsel

Tarmac-DNA’en er i høj grad intakt og der er ingen tegn på den overstyring, som ofte kan få race-tunede cykler til at føles en anelse nervøse, indtil man vænner sig til dem.

Hurtig på den korte og lange bane

Hvor den nye ramme bibeholder de fine egenskaber i sving og teknisk terræn, så synes jeg, at man tydeligt kan mærke en forskel på lange, lige stræk.

Man kan godt mærke, at SL7’eren er blevet opdateret på den aerodynamiske front. Den er enormt fast og retningsstabil. Så snart den er trådt op i fart og man har valgt en linje, så sporer den perfekt og holder - bogstaveligt talt - snuden i sporet.

Et nøgleord i oplevelsen her er, som med styringen, balance. For cyklen er bemærkelsesværdig rolig og tillidsvækkende med den ekstra dosis ’aerocykel’, som er tilsat formularen, da der blev blandet DNA med Venge-familien.

Jeg er især imponeret af, hvordan cyklen opfører sig hen over skiftende underlag og hvor lidt det spiller ind på følelsen af stabilitet og fart.

Cyklen æder simpelthen alt fra dårlig asfalt, små huller, fartbump og hvad der eller normalt stjæler fart og fokus. En klippestabil oplevelse!

Det føles også som om, at den nye Tarmac rent faktisk er hurtigere på flad vej end sin forgænger.

Den slags kan være svært at kvantificere præcist udenfor vindtunnellerne, men følelsen er helt sikkert hurtigere, hvilket nok også hjælpes på vej af ovenstående egenskaber, hvor det føles som om, at cyklen er mere stabil og mindre livlig i høj fart.

Man sidder simpelthen tilbage med en fornemmelse af, at der går mindre energi til spilde og kræfterne derved omsættes til fremdrift mere kompromisløst.

I de korte accelerationer kommer SL7’eren også til sin ret. Især den bageste del af cyklen, som har fået en overhaling, er mærkbart mere kraftfuld og stiv end forgængeren. Det gør måske SL7 lidt mere fuldendt som rendyrket racer end forgængeren, men det giver også et udtryk, som er en anelse mere råt.

Trykker man til den nye Tarmac for fuld knald ud af et sving eller i en spurt, så er det som at træde speederen i bund i en rendyrket racerbil med manuelt gear, hvor tidligere versioner af Tarmac’en mere har været en veludstyret og potent bil med automatgear.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

SL7’eren er hurtig, men også lidt hårdere at tøjle.

Jeg har testet Pro-udgaven, som er en anelse tungere end S-Works-versionen både i ramme og udstyr.

Den føles som sagt rigtig hurtig og er let at træde op i fart, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor rendyrket S-Works-udgaven må være, når den samlede vægt nærmer sig UCI’s vægtgrænse på de 6.8 kilo. Den må være vanedannende at angribe træningskammeraterne på!

SL7 = fuldblodsracer

Det samlede indtryk af køreegenskaberne er, at den nye SL7 er væddeløberens cykel. Den er lavet til cykelløb og det mærker man.

Den er opdateret på stort set alle nævneværdige parametre, altså de parametre der giver mere fart.

Det mærkes især på højhastighedsstykker og i fart, hvor cyklen føles hurtig, stabil og let kørt.

Den forstærkede, bageste trekant sætter desuden ekstra skub i accelerationen.

Med disse egenskaber smider Tarmac’en for alvor fløjlshandskerne og træder frem i lyset i en mere rå og usødet version. Den føles hurtigere, men også lidt mindre komfortabel end tidligere.

Dermed ikke sagt, at den er ukomfortabel eller grov, for det er ikke tilfældet, blot lidt mere fokuseret og kompromisløs end de tidligere slægtninge i familien.
 

Komponenter

Specialized tilbyder SL7 i en række opsætninger.

Som altid er S-Works eliten, som benytter den ypperste kulfibersammensætning for at opnå den letteste ramme, mens også komponenterne er hentet på øverste hylde.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Det betyder, at man kan køre på en cykel, som flirter med UCI’s vægtgrænse - selv med højprofilshjul.

De øvrige rammer benytter en lidt anderledes carbon, som vejer lidt mere.

Til gengæld er prisen skruet gevaldigt ned i forhold til S-Works. Her kan man så vælge imellem geargrupper som også er lidt mere prisvenlige. Du kan finde hele den nye kollektion i artiklen her.

Fælles for modellerne er, at de kommer med det nye, integrerede cockpit.

Frempinden henter inspiration fra Venge’en, og er lavet specifikt til den nye Tarmac. Styret er det aerodynamiske Aerofly, hvor kablerne effektivt og elegant kan gemmes væk.

Jeg synes, at Specialized er kommer rigtig godt fra det integrerede setup og har gjort klogt i at holde frempind og styr adskilt. Frempinden benytter den mest gængse diameter styr, så man i princippet kan benytte de fleste styr. Desuden er det let at skifte frempindslængde uden at skulle investere i et integreret cockpit.

Roval Rapide CL-hjulene fuldender en hurtig pakke. Hjulene ruller godt og har en profil, som passer godt til vores breddegrader og manglende højdemeter.

Hjulene har en indvendig bredde på 21 millimeter, så de er klar til at tage imod lidt større dæk, hvilket både giver komfort og mere fart.

Faktisk ser den udvendige bredde på 29.4 millimeter ret voldsom ud, og inviterer nærmest til et komfortabelt 28 millimeter dæk, som kan være med til at gøre køreoplevelsen lidt mere komfortabel.

Faktisk undrer det mig, at Specialized, som har været store fortalere for bredere dæk, ikke udstyrer cyklen med 28 millimeter dæk som standard.

Konklusion

SL7 er i virkeligheden et rigtigt modigt projekt. Det kræver noget at forene to så markante og succesfulde platforme som Tarmac og Venge.

Læs også

Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

Især når man ender med et resultat, som umiddelbart ender med at aflive sidstnævnte. I hvert fald ser det ud til, at Venge’en ikke videreudvikles lige foreløbigt, da SL7 er så tæt på rent aerodynamisk.

Men det giver mening. For når Specialized kan forene det bedste fra to verdener så gnidningsfrit og skabe en cykel, som vitterligt kan alt, så giver ’en-cykel-til-det-hele’ mening.

SL7 er lidt mere rå i udtrykket end slægtningene i Tarmac-familien. Til gengæld ser de pludselig gamle ud, for SL7 er hurtigere på alle parametre.

Jeg er imponeret af, hvor meget af Venge-fornemmelsen man får på lige vej og hvor rolig cyklen opfører sig i høj fart. Især når cyklen stadig er så velafbalanceret og let kørt i sving og kurver, hvor den er lige så tillidsvækkende som SL6’eren.

SL7 er cyklen, som æder alt terræn og alt asfalt, hvis du vil være hurtig og vinde cykelløb eller skiltespurter. En platform som med garanti vil være et af de helt store benchmarks for industrien i de kommende fem år.

Sådan har vi testet: Vi har testet SL7’eren på de danske landeveje hen over sommeren.

TESTRAPPORT

Brand: Specialized

Model: Tarmac SL7 Pro Ultegra Di2

Hvad er cyklen lavet til og hvem henvender den sig til?

Cyklen er lavet til at køre stærkt og alt på cyklen er optimeret til fart. Derfor henvender den sig til den seriøse cykelrytter og væddeløber.

Bedøm hvordan producenten er lykkedes med at ramme formål og målgruppe

Læs også

Lunds holdkammerat om dominans: Det er fantastisk

Cyklen opfylder alle krav som er væddeløber måtte have. Den er stiv og responsiv, rolig og hurtig på flad vej og så er den velafbalanceret.

Langt hen ad vejen den ultimative racercykel.

Ramme

Bedøm rammens udførsel / konstruktion

Rammen er en veludført krydsning af den tidligere Tarmac og Venge-modellen. Den er veludført og de opdaterede funktioner ses tydeligt.

Håndværk og finish er i top.

Beskriv rammegeometrien

Den testede størrelse 56 har et Stack/Reach-ratio på 1.41, hvilket er i afdelingen for race. Cyklen er lavet til en raceorienteret position uden at være ekstrem.

Hvordan er indstillingsmulighederne?

Mulighederne er gode, selv om cockpittet er integreret, så er det let at skifte både frempind og styr, da disse er adskilte og man kan bruge alle styr med den mest gængse diameter.

Køreegenskaber

Er cyklen komfortabel at køre?

Ja, til dels. Den er lidt mere rå end tidligere udgaver, men den er bestemt ikke ukomfortabel.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Beskriv cyklens køregenskaber

Påfaldende rolig selv om den er i høj fart eller i skarpe sving. Cyklen indgyder fart og selvtillid og et både hurtig og let kørt.

Bedøm cyklens stivhed og kraftoverførsel

Stiv som et bræt og med en opdateret og kraftfuld bageste trekant i rammen, så omsætter den kræfterne godt.

Beskriv styring - er den livlig, neutral eller doven?

Den er mest af alt rolig og præcis i alle typer sving og kurver. Reagerer prompte og subtilt på rytterens input.

Komponenter

Matcher de valgte komponenter rammens egenskaber?

Ja, både gruppe og hjul komplimenterer rammen.

Er der nogle komponenter, som bør opgraderes i forhold til rammen?

Nej, der er god balance i pakken. Skal man køre i bjerge, så kan et lettere og lavere hjulsæt være en oplagt opgradering.

Bedøm hjulsættet

Masser af stivhed og overførsel - kan måle sig med de bedste på markedet. Optimeret til brede dæk for øget komfort, hvilket er et plus i min bog.

Konklusion

Nød du at køre på cyklen?

Ja, det er en helstøbt race-maskine.

Vil du anbefale cyklen?

Absolut.

Om testeren:

Alder: 37
Højde: 183 cm
Vægt: 75 kg

Jeg har cyklet i: 11 år 
Så ofte cykler jeg: 2-3 gange om ugen.

Jeg kører disse discipliner: Landevej