Tom Dumoulin er ikke glad for, at Jumbo-Visma er så komplet overlegne i forhold til Grand Tour-konkurrenterne.
Tom Dumoulin var i de sidste år af sin karriere tilknyttet Jumbo-Visma, uden det blev til den helt store succes for hollænderen.
Nu har storholdet så al den succes, man kan drømme om, men det er ikke noget, som den nu pensionerede rytter jubler helt vildt over.
I stedet er han en smule ærgerlig over, hvor let det ser ud for Jumbo-Visma. Det fortæller han i et interview med NOS ifølge Wielerflits.
”Jeg forventer ikke, at vi vil se meget af det her i fremtiden. Det håber jeg i hvert fald ikke. For den objektive cykelfan har der før været mere spændende udgaver af Vueltaen og flere spændende sæsoner med hensyn til Grand Tours.”
”Vi har ikke set meget kamp (i denne Vuelta, red.). Det var en meget glansløs og mærkelig sidste uge," lød det fra den tidligere Giro-vinder, der også er blevet nummer seks i Vueltaen.
"Håber de andre er vågnet op"
Det var kun i Giro d’Italia, at der var spænding i slutningen af årets tre uger lange etapeløb. Her vandt Primoz Roglic med kun 14 sekunder ned til Geraint Thomas, mens der i både Tour de France og Vuelta a España ikke var nogen som helst spænding om den samlede sejr de sidste dage.
Derfor håber Dumoulin, at Jumbos konkurrenter tager sig sammen og opper sig til næste sæson.
"Jeg håber, at de andre hold virkelig er vågnet op. Nu falder alt på plads for Jumbo-Visma. Hele sæsonen og denne Vuelta. Jeg tror, at det vil fortsætte på den måde i mange sæsoner fremover.”
”Hvis man ser historisk på fortidens tophold, ser man, at det går godt i nogle år og så... Måske forlader ryttere holdet på et tidspunkt eller måske gør andre hold for alvor fremgang - for eksempel ved ernæring, hvilket virkelig kan bringe dem op på samme niveau.”
Man hører ofte, at Jumbo-Visma gør alt på en ekstrem detaljeret måde, hvilket giver dem en stor fordel i forhold til konkurrenterne.
Dumoulin hiver fat i samme argument, når han skal forklare, hvorfor hollænderne har domineret så voldsomt i årets Grand Tours.
"Tag Vueltaen. Jumbo-Visma tænker: vi vil til Vueltaen med Vingegaard, Roglic og Kuss. Hvordan skal vi gøre det? Hvordan sikrer vi, at de er i topform ved starten af Vueltaen?
”Så regner de uger tilbage og ser på alle facetter; i forhold til træning, ernæring, materialer, pleje og så videre. Med andre hold er der flere tilfældigheder, men jeg forventer, at de også vil tage det skridt i de kommende år.”
Dumoulin kørte for Jumbo-Visma fra 2020 og to et halvt år frem, inden han stoppede i august 2022. Hollænderens sidste løb blev den spanske sensommer-klassiker San Sebastian, hvor han udgik.
Annonce
Annonce
Coppa Agostoni(1.1) 28/09
Cro Race(2.1) 26/09-01/10
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 01/10
Tour de Vendée(1.1) 01/10
Trofeo Baracchi(1.1) 01/10
Binche - Chimay - Binche(1.1) 03/10
Elfstedenrace Friesland(1.1) 04/10
Tour of Peninsular(2.1) 04/10-08/10
Paris - Bourges(1.1) 05/10
Tour de Kyushu(2.1) 06/10-09/10
Il Lombardia(1.UWT) 07/10
Presidential Cycling Tour...(2.1) 08/10-15/10
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
UAE Team Emirates |
Annonce
Jumbo-Visma dominerer – så meget tjente holdene i Vueltaen
Jumbo-chef havde ikke forventet dominans
Overrasket Landa ankom tvivlende til Vueltaen
Ayuso: Mere var forventet af mig
Officielt: Her starter Vueltaen i 2024