Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Med hidtil ti sejre på cykelsportens to øverste niveauer er Danmark blandt de bedst præsterende nationer i denne sæson. Søren Kragh Andersen og Jakob Fuglsang har vist vejen.
Annonce
2020 markerede begyndelsen på UCI’s ProSeries, der tilføjede et nyt sekundært niveau indenfor cykelsporten. ProSeries er således niveauet lige under WorldTouren, der dog rangerer højere end de kontinentale konkurrencer.
Og de danske ryttere er kommet rigtig stærkt fra land på det nye niveau, mens danskerne ligeledes har fortsat de glimrende takter på UCI’s WorldTour, der er cykelsportens ypperste niveau.
Kigger man på de to niveauer tilsammen, er Danmark således én af blot otte nationer til allerede nu at have opnået et tocifret antal sejre. Med ti sejre blander Danmark sig nemlig helt i toppen, da det kun er Belgien, Australien, Colombia, Italien og Tyskland, der har flere sejre i 2020, mens Frankrig og Slovenien også ligger på ti.
Fuglsang går forrest
Måske ikke så overraskende er det Astana Pro Teams Jakob Fuglsang, der for alvor har vist vejen for de stærkeste danske ryttere. Fuglsang har således opnået fire sejre indtil videre på de to højeste niveauer.
Allerede i februar lagde Fuglsang stærkt fra land, da han vandt to etaper i Vuelta a Andalucía, der også kendt som Ruta del Sol. Først slog Fuglsang således Mikel Landa og Dylan Teuns på første etape, inden han på tredje etape gentog bedriften, da den 35-årige stjerne slog Pello Bilbao på stregen. Fuglsang endte da også med at vinde det samlede klassement, og lagde derfor stærkt fra land med hele tre sejre på ProSeries-niveauet.
I august tilføjede Fuglsang så sæsonens fjerde sejr på WorldTour- og ProSeries-niveau, da han vandt karrierens andet monument med en suveræn sejr i Lombardiet Rundt, hvor danskeren distancerede stærke ryttere som Vincenzo Nibali, Maximilian Schachmann og Diego Ulissi.
Søren Kragh bygger på
Kort før COVID19-pandemien satte en midlertidig stopper for cykelsæsonen, fik Søren Kragh Andersen også vist, at han for alvor har ramt det niveau, der kaster sejre af sig på UCI’s WorldTour. I Paris-Nice lykkedes det således for den 26-årige dansker at vinde karrierens femte professionelle sejr, da han vandt løbets enkeltstart.
I løbet af årets Tour de France har Kragh så fået slået sit navn fast med syvtommersøm. På 14. etape satte Sunweb-rytteren således et særdeles veltimet angreb ind efter flere kilometer med hæsblæsende højt og hårdt tempo. Ingen kunne fange danskeren, der derfor kørte alene over målstregen i Lyon.
Der skulle ikke engang gå en uge, før Søren Kragh Andersen slog til igen. Denne gang havde danskeren ramt et stærkt udbrud med store navne som Peter Sagan, Sam Bennett, Matteo Trentin og Jasper Stuyven, men ingen kunne svare igen, da Kragh på ny viste fornem timing og stak af til sin anden Tour de France etapesejr i 2020.
Kron viser bredden
Selvom Jakob Fuglsang og Søren Kragh Andersen har stået for syv af de ti sejre, har de danske ryttere dog også fået vist, at Danmark har en stærk bredde på cykelsportens højeste niveauer. De sidste tre sejre fordeler sig således mellem tre ryttere. Kasper Asgreen viste allerede i marts prøver på sin skræmmende råstyrke, da han kørte fra alt og alle med 30 kilometer igen af Kuurne-Bruxelles-Kuurne.
Selvom feltet desperat jagtede Deceuninck-Quick Step danskeren, var han ganske enkelt ikke til at fange.
I august var det så verdensmesterens tur til at række hænderne i vejret. Mads Pedersen lykkedes således med at slå blandt andet bomstærke Pascal Ackermann i massespurten på anden etape af Tour de Pologne, og sejren blev derfor danskerens første og eneste sejr i regnbuetrikoten.
Lørdag fik cykelverdenen for alvor lov at smage på den danske bredde, da Andreas Kron vandt en fornem sejr på femte etape af Tour de Luxembourg, der er en del af ProSeries-sæsonen. Kron formåede at slå ingen ringere end Diego Ulissi, og hentede dermed også Riwal Securitas’ første sejr på ProSeries-niveauet.
Slår stolte cykelnationer
Med de ti sejre er der som bekendt blot fem nationer, der har klaret sæsonen bedre end Danmark indtil videre. Det betyder samtidig også, at de danske ryttere på nuværende tidspunkt har klaret sig bedre end rytterne fra nogle særdeles stolte cykelnationer.
Spanien har således kun samlet tre sejre sammen på WorldTour- og ProSeries-niveau. De hollandske ryttere har ligeledes ikke formået at samle lige så mange sejr som de danske, da Holland indtil videre har vundet otte sejre på cykelsportens to øverste niveauer. På samme måde må en af de helt store cykelnationer igennem det seneste årti se sig slået af danskerne. Storbritannien har nemlig vundet seks gange i WorldTour- og ProSeries-regi.
Stadig vil de danske ryttere få rig mulighed for at hente flere sejre i årets sæson. Både Vuelta a España og Giro d’Italia mangler således at blive afviklet, mens der i oktober også venter en spændende klassikersæson, hvor der er høje forventninger til ryttere som Mads Pedersen, Kasper Asgreen og Søren Kragh Andersen. Også på ProSeries-niveauet resterer der tre endagsløb, hvor de danske ryttere kan forsøge sig.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Medie: Lopez forlader Astana
To gange Kragh Andersen til BinckBank Tour
Transferlisten 2020-2021 - WorldTour
Mads Pedersen vidste, at det krævede et mirakel
Asgreen: Presset var væk inden spurten