Tour de France: Holdkonkurrencen

Det er ikke sjældent, at en cykelkommentator eller to er blevet snydt af, at et hold tilsyneladende helt uforståeligt er begyndt at jagte et ellers ligegyldigt udbrud i Tour de France. Ganske ofte har de imidlertid overset holdkonkurrencen, og når et hold pludselig sætter sig frem i Tour-feltet denne sommer, kan det være en meget god ide at kaste et blik på holdklassementet, hvis man leder efter en forklaring.

Lige netop i Tour de France spiller det nemlig en rolle at vinde en konkurrence, der i de fleste andre løb er temmelig ligegyldig. I gamle dage, hvor Tour-arrangørerne havde fuld råderet over invitationerne til deres løb, var en sejr i holdkonkurrencen endda en garanti for deltagelse også den følgende sommer. Den ekstra belønning findes ganske vist ikke længere, men det betyder ikke, at de fleste hold ikke ville drømme om at stå med alle mand på podiet i Paris.

Holdkonkurrencen er sjældent et forhåndsmål for andre end Ag2r, der mere end noget andet hold elsker netop denne konkurrence og ser stor ære i bare at slutte i top 3, men når vi nærmer os løbets anden halvdel spiller det som regel ind som en mulighed, de bedst placerede hold vil jagte. Det vil helt sikkert også være tilfældet i år, hvor efterfølgerne til Team Sky skal findes, efter at briterne sidste år brød en stime på to Movistar-sejre i træk.

Læs også

Dansk profil misser Giroen

Årets konkurrence ligner da også på forhånd et opgør mellem netop de to hold. Konkurrencens regler er nemlig ganske enkle: for hver etape lægges tiderne for de tre bedst placerede ryttere på netop den etape til holdets samlede tid (på holdløbet er det naturligvis holdets tid, der tæller), og derfor handler det om hver dag at have tre mand med blandt de bedste. Da de klart største forskelle opstår i bjergene, er holdkonkurrencen i vidt omfang en bjergkonkurrence, og nøglen til succes er at have tre ryttere, der på hver eneste bjergetape kan placere sig langt fremme. Det behøver ikke nødvendigvis skal være de samme tre mand fra dag til dag, og derfor er en vis bredde ganske vigtig, særligt fordi man kan miste meget tid, hvis én af kun tre klatrere har en regulær offday.

Det taktiske element skal imidlertid ikke undervurderes. Det er således ganske sjældent, at holdet i førertrøjen vinder holdkonkurrencen, for forsvaret af trøjen umuliggør som regel, at man kan deltage i udbrud. Som regel kører mindst ét udbrud med hjem med ganske mange minutter, og er man ikke repræsenteret her, kan man hurtigt tabe 10-15 minutter, hvis en af konkurrenterne har to mand med. Det er således ikke mærkeligt, at det ellers så suveræne Sky-mandskab kun har én holdsejr på cv’et, mens Movistar, der ikke har haft behov for at forsvare sig, er løbet med sejren to af de seneste tre gange.

I år er det da også svært at komme udenom, at Movistar er tårnhøje favoritter. Holdet er det eneste, der møder til start med hele tre klassementsryttere, og undgår de uheld, burde der være garanti for, at Nairo Quintana, Mikel Landa og Alejandro Valverde ender blandt de allerbedste på samtlige seks bjergetaper. At de taber lidt tid på holdløbet, på enkeltstarten og på brostenene er i den sammenhæng af mindre betydning, for sådanne forskelle vil være ligegyldige, når feltet eksploderer i bjergene.

Movistar er samtidig med stor sandsynlighed i en position, hvor de skal i angreb efter en svær første uge, og da de stort set altid sender folk med i udbrud som taktiske forposter, er de stort set altid med til at køre om sejren på bjergetaper. Det har de også gode muligheder for i år med bjergstærke folk som Andrey Amador og Marc Soler, og dermed har de også et par fine back-ups, hvis en af kaptajnerne skulle falme. Derfor ligner det en tredje sejr ud af fire mulige for det spanske supermandskab.

Sidste år vandt Team Sky som bekendt deres første sejr, men det er helt sikkert ikke en stor prioritet at genvinde den titel. Sidste års triumf var imidlertid også blot et biprodukt af et suverænt forsvar af Froomes trøje, og her vist det sig faktisk i den sammenhæng at være en fordel, at Froome undervejs mistede sin føring. Det betød nemlig, at man i Pyrenæerne kortvarigt kunne lægge den defensive strategi på hylden og med en stor Landa-offensiv kunne vinde værdifuld tid i holdkonkurrencen.

Med holdløb, brosten og sidevind er sandsynligheden for, at Chris Froome og Geraint Thomas er i pole position efter den første uge, ganske stor, og Sky skal derfor formentlig igen køre defensivt i bjergene. Det kan lægge store begrænsninger på deres muligheder i holdkonkurrencen, selvom de med klatrere som Chris Froome, Geraint Thomas, Wout Poels og Egan Bernal samt de habile Michal Kwiatkowski og Gianni Moscon i virkeligheden har et bredere klatremandskab end Movistar. Derfor burde de have tre mand langt fremme på alle bjergetaperne, og derfor synes den største trussel mod endnu en Sky-sejr være udbrud, hvor de får svært ved at deltage.

I år betyder det stærke Movistar-mandskab imidlertid, at den bedste Sky-taktik kan være at sende folk i forkøbet, og derfor kan vi se flere Sky-udbrud end tidligere. Dertil kommer, at usikkerhed om Froomes form eller uheld på brostenene kan betyde, at man faktisk ikke denne gang skal forsvare sig, men i stedet skal køre med samme angrebsiver som i Giroen. Det kan åbne helt nye muligheder, for Sky har helt sikkert kvaliteten til atter at vinde holdkonkurrencen.

Der er sket noget af en forvandling af Bahrain-Merida, der sidste år udmærkede sig ved slet ikke at kunne støtte Vincenzo Nibali i bjergene. I år er der nemlig ikke mange, der kan matche araberne på de stejle skråninger, for man kommer til Frankrig med hele fire ryttere, der i de seneste år med jævne mellemrum er kørt i top 10 i ugelange etapeløb på WorldTouren. Det er ganske vist kun Nibali selv, der skal køre klassement, men i Domenico Pozzovivo har han en løjtnant, som de fleste kun kan drømme om. Den lille italiener kørte i år sit livs Giro, og efter en fremragende præstation ved de italienske mesterskaber tyder alt på, at han er helt klar til at hjælpe kaptajnen i Frankrig. Han skal bare sikkert igennem den første uge, hvor han vil rulle med bagerst i feltet, og herefter vil han formentlig være blandt de allerstærkeste på stigninger.

Samme klasse i de høje bjerge har Ion Izagirre ikke, men han har i år erstattet sine gode tempoevner med forbedrede evner på stigningerne og burde være en solid tredjemand. Hans bror Gorka har det stadig svært på lange stigninger, men har forbedret klatreniveauet markant, og endelig skal man ikke glemme veteranen Franco Pellizotti, der i sidste års Giro og Vuelta viste, at han stadig har klassen til at sidde med de 10 bedste på de store bjergetaper. Da Nibali samtidig kun kan vinde Touren med offensiv og innovativ kørsel, vil vi formentlig se Bahrain-Merida være aktive i udbrud også, og dermed kan de måske også vinde holdkonkurrencen.

Læs også

Tidligere Tour de France-vinder vender tilbage

Som sagt har Ag2r altid holdkonkurrencen som et stort mål, og i 2014 lukkedes det dem endelig at tage den store sejr. Det bliver svært at gentage i år, men endnu en triumf er alligevel indenfor mulighedernes grænser. Med Romain Bardet og Pierre Latour har man nemlig to klatrestærke klassementsryttere, og kan Latour denne gang holde niveauet hele vejen til Paris, burde man i hvert fald have to mand med langt fremme på alle bjergetaper. Dertil kommer solide klatrere som Mathias Frank, Alexis Vuillermoz og Tony Gallopin, der giver holdet en stor bredde som deres måske største styrke, og da konkurrencen som sagt er et mål, giver også hjælperytterne den som regel gas helt til stregen på bjergetaperne. Skal det lykkes at slå Movistar og Sky, skal det dog ske med offensiv kørsel, men netop det er også Ag2rs store force. Der vil næppe køre et udbrud i bjergene uden deres deltagelse, og markerer Sky og Movistar hinanden en anelse for meget, kan det være en genvej til sejr.

LottoNL-Jumbo kunne være en dark horse. Hollænderen har ganske vist dedikeret halvdelen af holdet til Dylan Groenewegen, men klatresegmentet er helt i top. Lever Primoz Roglic op til de tårnhøje forventninger, og er Steven Kruiswijk vitterligt igen tæt på 2016-niveauet, har man nemlig to af løbets allerbedste klatrere, der begge vil køre klassement og dermed jagte resultater på alle bjergetaperne. De bakkes solidt op af Robert Gesink og Antwan Tolhoek, der i år har udmærket sig som et af de største klatretalenter, og dermed har holdet både bredde og klasse i bjergene. Lægger man dertil, at et sandsynligt tidstab i den første uge kan åbne op for offensiv kørsel, og at Gesink har som mission at vinde en stor bjergetape fra et udbrud, kan der måske også vindes tid ved aktiv deltagelse i angrebene. Selv hvis Roglic skulle knække halsen på klassementsdrømmen, kan han efterfølgende vise sine evner som etapejæger, og derfor burde LottoNL ende højt i holdkonkurrencen.

Endelig vil vi pege på EF Education. Amerikanerne vinder næppe, men de har gode chancer for at ende langt fremme. I hvert fald har de et ganske solidt klatremandskab anført af kaptajnen Rigoberto Uran, der flankeres først og fremmest af Pierre Rolland, der med præstationen i Dauphiné viste, at han faktisk kan være på vej mod en god ganske god Tour. Supertalentet Daniel Martinez har vist, at han har klassen til at klatre med de bedste i WorldTouren, og dermed har holdet en kerne af tre topklatrere, der alle kan begå sig med de bedste. Lawson Craddock er en solid nr. 4, men har ikke samme klasse, og netop holdets bredde er et problem. Selvom der egentlig burde være plads til offensiv kørsel, og Rolland elsker store bjergtogter, betyder den smalle bjergtrup og de mange tunge folk på holdet, at man måske kan blive tvunget til mere defensiv kørsel for ikke at isolere Uran unødvendigt. Det vil gøre det svært for holdet at være med i top i kampen om sejren - også fordi Martinez’ holdbarhed stadig er et spørgsmål - men amerikanerne har i hvert fald på papiret en mulighed for at overraske.

*** Movistar

** Team Sky, Bahrain-Merida

* Ag2r, LottoNL-Jumbo, EF Education