Tour de France: Mørke Gerninger

Fire dage i Nantes var for meget, publikum kunne ikke holde interessen ved lige, og rytterne kedede sig bravt. Feltet blev indkvarteret på Hôtel des Voyageurs, og alle mente, at Garin holdt løbet i sin hule hånd. Kun sort uheld kunne fratage ham en fortjent sejr.

6. etape Nantes-Ville d´Avray (471 km) med start lørdag den 18. juli klokken 20.00 fra Café Babonneau.
 

”Vi skal more os i Paris,” fortalte Dargassies, ”men skriv det ikke i L’Auto, for nu læser man avisen i Grisolles, og De forstår, min hustru ville blive urolig!”

Ferdinand Payan (1870-1961) fejrede på sin facon, at enden var nær og snuppede undervejs et aftenmåltid hos nogle bekendte.

Ude i sommernatten, hvor rytterne over store strækninger blev overladt til deres eget selskab, skete mange mærkelige ting. Garin fortalte om en episode til Ernest Mousset fra La Vie Au Grand Air: ”Jeg var nogle kilometer fra Nantes og kørte af sted med god fart, da jeg mødte en modgående cyklist, som bad om mit navn. Dette rendezvous bekræftede kun de rygter, jeg havde opsnappet i Nantes aftenen før. Man ville spille mig et puds, når jeg var alene ude på landevejen. Jeg besvarede forespørgslen ved at give en anden deltagers navn, og oplyste desuden, at den førende Garin var blevet sat og lå længere tilbage. Jeg havde, meget belejligt, det skal tilføjes, udskiftet min hvide trøje med en sort. Svaret tilfredsstillede den fremmede, og han genoptog sin søgen, sandsynligvis på jagt efter Garin.”
 

Garin oplyste ikke, hvorfor han nærede de bange anelser, og L’Auto, der kendte sandheden, holdt tæt med, hvad der ville have været en gedigen skandale.

Historien bag

Årsagen til den førende rytters uro lå begravet i mørket undervejs på 5. etape Bordeaux-Nantes. Løbet havde da allerede været udsat for adskillige irregulære indslag såsom ulovlig pace, uautoriseret forplejning og andre brud på reglementet.
 

Ved La Rochelle passerede fire ryttere i spidsen, og de tilhørte alle det dominerende la Francaise-hold: Garin, Pasquier, Pothier og Augereau. Det skal bemærkes, at serviceniveauet ikke var ens for denne kvartet, idet Garin sammen med Pothier var vant til en udpræget særbehandling.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

På et tidspunkt punkterede Augereau. Da han ikke havde flere reservedæk, fortsatte han på fælgen og mødte ikke ubelejligt sin holdkammerat, vinderen af 4. etape, schweizeren Laeser, som ufortøvet overlod franskmanden sin cykel. Det var selvfølgeligt ulovligt, men hvem tjekker det midt på en ødemark? Langt mere interessant er Laesers mærkværdige tilstedeværelse som hjælpsomt spøgelse, for denne rytter havde ikke indskrevet sig til starten af etapen og var således officielt heller ikke med i løbet denne dag!

Den eneste forklaring må være, at Laeser havde fået opgaven, som befragter af en reservecykel i tilfælde af defekt hos Garin, og han skulle følge klassementlederen på en passende og diskret afstand.

Augereau reetablerede kontakten med de tre andre, og man begyndte en diskussion om, hvem der skulle vinde i Nantes. Augereau var klart den hurtigste, og krævede selvfølgelig sin ret, men Garin modsatte sig en regulær afvikling, for han vidste, at han næppe ville vinde, og han bad derfor Fernand stige ned fra en cykel, der slet ikke tilhørte ham, da den jo var tiltænkt som Garins erstatningsmaskine.

Augereau nægtede og Garin kaldte på sin lakaj, Pothier, og udstak en kontant ordre. Kør frem og vælt ham.

”Pothier rullede roligt op foran, stod af cyklen, og da jeg kom forbi, kastede han den ind i min cykel,” fortæller Augereau. Garin forspildte ikke muligheden, han hoppede et par gange på substitutcyklen og sørgede for, at den ikke længere kunne bære opsætsige elementer. Augereau måtte derfor spadsere, indtil en tilskuer overlod ham en cykel, men han nåede ikke op igen og punkterede desuden to gange med korte mellemrum.

Ved ankomsten til Nantes fremførte Augereau en officiel klage, og en undersøgelse gik i gang. Flere vidner bekræftede desuden en del af hans udsagn. Arrangøravisen L’Auto forholdt sig tavs og svarede på et læserbrev angående sagen, at der blot var tale om bagateller.

Etapesejren blev overrakt Garin på et sølvfad, idet hverken Pasquier eller Pothier gjorde den mindste modstand, idet de på ingen måde kørte deres chance.

Ved starten af 6. etape havde en del af publikum fået nys om hændelsen, og behandlingen af Augereau satte mange sind i brand. Man gav den forurettede rytter en hjertelig afsked, og Racing Club Nantais forærede ham en gylden palmegren og mange venlige ord. Garin modtog derimod kun hyssen og piften.

Lokalavisen Le Petit Phare skrev, at en gruppe på omkring 100 mystiske cyklister ville vente på en bestemt rytter små 6 km efter start, og da den bondesnu Garin kunne lægge to og to sammen, vidste han, at denne komité næppe ville bære ham rundt i guldstol men snarere kyle ham med hovedet først i nærmeste grøft, så klassementlederen skiftede klogeligt garderobe og holdt et skarpt øje med alle vejkantens skygger. Han ville nægte ethvert kendskab til denne tølper Monsieur Garin.

Få flere Tour de France-historier med bogen: Tour de France - Myter, fakta eller spin? Køb den nu og spar 99,95!