Tour de France: Outsiderne

nullDer vil her blive kigget nærmere på de ryttere, der bedst kan betegnes som outsidere. Rytterne vil få tildelt stjerner alt efter, hvor stor en favorit rytteren vurderes at være. For disse outsideres vedkommende må det bemærkes, at det vil være en overraskelse, såfremt en af disse løber med den samlede sejr. Artiklen vil blive fulgt op af fem artikler, der hver især portrætterer de fem ryttere, som Feltet.dk betragter som Tourens største favoritter til den samlede sejr.

Haimar Zubeldia (**)
Solen står på op i øst. Tour de France køres i juli. De franske bønder protesterer undervejs, mens Rolf Sørensen i løbet af transmissionen begynde at græde, og på ganske anonym vis vil Haimar Zubeldia køre sig ind blandt Tourens Top-10. Alle påstande der synes så sikre, så uundgåelige, at man allerede nu kunne nedskrive dem som fakta, hvorfor Zubeldia tildeles så stor en favoritværdighed her. Han udgør sammen med Samuel Sánchez og Igor Astarloza Euskaltels farlige trio af Tour de France-håb. Baskeren slog for alvor igennem i 2003 med en samlet 5. plads i Touren, én placering foran sin holdkammerat og modsætning Iban Mayo, som Zubeldia i årevis har stået i skyggen af. De to fremhæver hver især det bedste og værste ved hinanden: Mayo den angrebsivrige og humørfyldte wunderkind; Zubeldia den stabile og defensive holdmand, der på ganske stille vis kører de solide, men uspektakulære resultater hjem, der ikke tilnærmelsesvis vækker den samme begejstring hos de orangeklædte baskiske fans som Mayos enkelte opblomstringer.
Efter sin flotte femteplads kørte Zubeldia nogle dårlige år, men er stille og roligt nærmet toppen, kulminerende med atter en femteplads i sidste års Tour. I år har han kørt en klassisk optakt med flotte placeringer i Volta Ciclista a Cataluna og senest i Critérium du Dauphine Libéré. Zubeldia er en rytter uden reelle svagheder, idet han er god i bjerge såvel som enkeltstarter, men han er dog en rytter, der så godt som aldrig vinder. Han mangler tilsyneladende det ekstra gear, og det er svært at forstille sig en Zubeldia i gult. Men han vil være der, anonym som altid, mens baskerne entusiastisk glemmer ham, mens de hylder den mere karismatiske Samuel Sánchez, der langsomt vil slide sig i mål flere minutter efter Zubeldia har passeret.

Damiano Cunego (**)
’Den Lille Prins’ er efterhånden blevet 26 år gammel, og vi har altså måttet vente nogle år på en helhjertet fransk satsning fra den italienske stjerne. Cunego har i år droppet Giro d’ Italia til fordel for et fokus på Ardennerklassikerne og siden hen Tour de France. En kløgtig satsning da disse endagsløb er ham skræddersyet, og første del af satsningen har da også fungeret fejlfrit, idet han i april kunne lade sig hylde som sejrherre i Amstel Gold Race. Som dette resultat antyder, er Cunego ikke blot bjergrytter, men begunstiget med et glimrende antrit og en giftig afslutning. Med disse karakteristika vil han være et godt bud på etapesejre i første uges kuperede etaper, og alle etaper hvor feltet er reduceret. Når det alligevel er usandsynligt at Cunego vil kæmpe rigtigt med om den samlede sejr, er det fordi han i bjergene ikke rigtig har imponeret eller virket ovenpå, faktisk siden sin 2004 sejr i Giro d’ Italia. Der har været positive signaler, men Cunego mangler stadig at bevise klasse i de høje bjerge, og han kommer til at arbejde hårdt for at begrænse tidstabet på enkeltstarterne. I Tour de Suisse kørte Cunego som en mand, som går selvsikkert og determineret til Tour de France. Han kørte sit eget tempo, i sig selv uden at forcere, men fik på bjergenkeltstarerten cementeret den gode form, og at han klar til at tage imod selv de hårdeste udfordringer alperne byder på.

Stijn Devolder (*)
En rytter med så forskelligartede kvaliteter som Stijn Devolder er svær at få øje på. Faktisk synes han at tilhøre en hævdvunden tid, før cykelsporten blev så specialiseret som tilfældet er. Devolder brød igennem i 2003 med en podieplacering i semiklassikeren E3 Prijs Vlaanderen, hvorefter han blev opnappet af US Postal-holdet. Hos Johan Bruyneels mandskab indså man dog hurtigt, at Devolder ikke blot kunne kategoriseres som en brostensspecialist. I 2006 manifesterede han sig som etapeløbsrytter med en elvteplads i Vuelta Espana og året efter med en tredjeplads i Tour de Suisse samt sejr i det bjergrige Østrig Rundt.
Op til 2008-sæsonen skiftede Devolder til de taktiske genier hos Quick Step, der endelig formåede at forvandle hans aggressivitet til sejr i klassikkerne. Det er altså svært ikke at være begejstret i og med årets vinder af Flandern Rundt kan betegnes som en seriøs outsider til årets Tour de France. Efter skiftet til Quick Step er Devolder nu i toppen af sit holds hierarki og det primære klassementhåb – et hold der mere end intenderet står bag ham efter sæbeoperaen omkring Tom Boonen har taget en ny dramatisk drejning. Quick Steps holdmanager Patrick Lefevere har dog aldrig udvist nogen særlig forståelse for etapeløbenes logik, men han håber at belgiske Devolder kan bryde den årelange klassementstørke, som diverse udenlandske satsninger har medført. Efter brostenssæsonen har Devolder kørt et naturligt optaktsprogram med klar progression. I årets Tour vil Devolder være blandt favoritterne i løbets to enkeltstarter, mens hans eksplosivitet kan hjælpe ham i løbets kuperede første uge. Tour de Suisse fremviste dog også Devolders mangler: taktisk dømmekraft, holdbarhed og evner de højeste bjerge. På bjergenkeltstarten skuffede han på det grummeste, og det efter han løbet igennem havde fremvist sine taktiske mangler ved at angribe på de tåbeligste tidspunkter. Holdbarheden over tre uger er desuden er stort spørgsmålstegn hos belgieren, der i en alder af 28 kører sit første Tour de France.

Samuel Sánchez (*)
Typisk kan man forvente, at Samuel Sánchez viser sig fremme hele sæsonen, med flotte resultater i endagsløb såvel som etapeløb. I år har baskeren lagt sin sæson om, og generelt taget det roligt i foråret med henblik på at toppe i Touren, OL og VM. Tiden er næsten inde, men ved årets Dauphine Libéré blev der ikke vist eksempler på nogen skræmmende form, og løbet bød da også på en regulær offday. Det virker derfor sandsynligt, at Sánchez fortsætter sin tendens med først at toppe mod slutningen af løbet, og han vil derfor forsøge at begrænse tidstabet inden Tourens hårde tredje uge. Som rytter er han uforudsigelig og aggressiv; spurtstærk og eksplosiv. Hans bedste resultat i et stort etapeløb kom i fjor, hvor han sluttede som samlet nummer tre i Vuelta Espana. Undervejs fik han hentet tre etapesejre, der viste hans brede vifte af evner: på toppen af bjerge; efter demonstration af sin formidable nedkørslesteknik samt ved at vinde den sidste enkeltstart. Sánchez mangler dog stadig at vise kontinuerligt stærke resultater i bjergene. Til gengæld kan og vil han drage nytte af et stærkt hold og eventuel ubeslutsomhed i et herreløst felt.

Andy Schleck (*)
Bookmakerene har allerede forsøgt at sikre sig. Hypermaskinen kører og siden Andy Schleck bragede igennem med sin sensationelle andenplads i Giro d’ Italia, har luxembourgeren været på alles læber. Schlecks præstationer har dog også været bemærkelsesværdige, da de vidner om en modenhed, som er påfaldende hos en 23-årig rytter. Frem for at have en offday under den lange Giro syntes Schleck derimod at blive stærkere som dagene skred frem, og med sine to fjerdepladser i Liege-Bastogne-Liege og Lombardiet Rundt, har Schleck endda vist styrke på de lange, udmarvende ridt. En sådan restitueringsevne og holdbarhed er styrker man oftest finder hos mere erfarne ryttere. Alligevel er der grund til skepsis. Som bekendt er Touren et andet monster end Giroen, og Schleck kaster sig ud i sit første Tour de France i en relativ ung alder. Med sin spinkle statur synes han som en udpræget bjergrytter, og et væsentligt spørgsmålstegn vil være, om Schleck kan stå distancen i kampen mod uret; en disciplin hvori Schleck bedst kan betegnes som uprøvet. Selvom det endnu er præmaturt at betegne enkeltstarten som en akilleshæl, synes det alligevel sandsynligt, at han vil sætte tid til, især på den lange enkeltstart. På det punkt adskiller han sig dog ikke fra sin holdkaptajn Carlos Sastre eller sin bror Fränk Schleck. I udgangspunktet er Schleck ikke det primære kort, og kan altså komme i en position, hvor han må ofre sig. Signalerne fra holdet tyder dog på, at begge Schleck-brødrene et langt stykke af vejen får frihed til at køre deres egen chance. Bliver det tilfældet er han med sin unge alder spidskandidat til ungdomstrøjen; et mål som fordrer klassementkørsel, og som senere kan opjusteres til et mere ambitiøst mål.  
I modsætning til sin stabile storebror er han formmæssigt ganske uforudsigelig, og topformen synes at poppe frem ud af ingenting. Med sin solide, om end ikke overvældende præstation i Tour de Suisse, blev det dog gjort klart, at formen er på rette vej. På samme tid gav præstationen et stille, men bestemt schweizisk ekko, til minde om 2007 udgaven af Romandiet Rundt, hvor Andy Schleck gav et beskedent forvarsel om senere dominans.