Tour de France: Outsiderne

Årets Tour de France gør sig bemærket ved, at være både fattigt og særdeles rigt. Løbet er fattigt, da de to ryttere, som i mest udpræget grad har domineret løbet de seneste tre udgaver, Andy Schleck og Alberto Contador, ikke er til start. Det er naturligvis en skam og gør løbet lidt fattigere. Samtidigt er løbet rigere – rigere på individuelle enkeltstartskilometer. Siden især Lance Armstrongs glansdage har man mindsket både længden samt antallet af etaperne mod uret, men i forhold til historien har Touren altid været kendt for mere at tilgodese allrounderen end de to andre Grand Tours.

Dette er netop også grunden til, at Schleck og Contador sådan vil blive savnet i årets Tour de France. Med udsigt til at tabe tid til mere udprægede specialister på løbets to lange enkeltstarter, kunne vi have fået et usædvanligt åbent Tour de France, hvor der blev angrebet ofte og tidligt.

Det er derfor med en vis frygt, at denne favoritgennemgang skrives, for sæsonens forløb har givet mange varsler på, at det vi mest af alt kan se frem til i årets Tour de France er lukket og afventende kørsel. Vurderingen, der følger vores stjernesystem, afspejler denne overordnede vurdering: Løbets udprægede favoritter er tempospecialister med stærke hold i ryggen, der kan og vil forsøge at lukke løbet og kontrollere bjergetaperne. Samtidig er de største udfordrere, der har deres force i bjergene, nogen med store spørgsmålstegn ud for deres evner og mod til at gøre forskellen på løbets (i øvrigt relativt få) bjergafslutninger.

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

Favoritvurderingen udfoldes over to artikler, der afspejler to kategorier: Outsiderne (1 til 2 stjerner) og favoritterne (tre til fem stjerner).

Peter Velitz (QuickStep-Lotto): *

Slovakiske Peter Velitz fik sit store gennembrud i 2010 Vueltaen, hvor han meget overraskende formåede at køre sig på podiet, ikke mindst via nogle flotte enkeltstarter, mens han også imponerede på stigningerne. Dette var overraskende, ikke mindst fordi han indtil da mest var blevet betragtet som et håb til endagsløbene.

Der er tale om en tidligere U23 verdensmester. Den titel vandt Velitz ved at vinde en massespurt, men slovakken kan meget mere end det. Som etapeløbsrytter er hans største force enkeltstarten, mens han også kører glimrende opad, når formen og vægten er der. Dette har optaktsløbene omvendt kun givet tvetydige indikationer på, hvorfor han udgør det velsagtens største ’gæt’ på denne liste, men modsat holdkammeraten Tony Martin har Velitz faktisk vist en holdbarhed i bjergene. Og enkeltstartsevnerne fejler som nævnt intet.

Chris Froome (Team Sky): *

Chris Froome udgør et af cykelsportens sværest aflæselige og mest tvetydige ryttere, der svært lader sig fortolke. Han er let at elske, når han er fantastisk, men formen svinger på en måde, der får Andy Schleck til at virke lige så stabil som et schweizisk kvalitetsur.

Oprindeligt født i Kenya er Froome en af de ryttere, som først gjorde sig bemærket på det hævdvundne Barloworld-hold efter nogle lovende men slet ikke entydigt imponerende ungdomsår. Froome sikrede sig dog en kontrakt med Team Sky, hvor han efter lang tid med, ja, intet af nævneværdig grad, pludselig viste en fantastisk form i løbene efter Tour de France. Vendepunktet var sidste års Spanien Rundt, hvor han i høj grad kørte for holdkaptajnen Bradley Wiggins, men hvor det til sidst viste sig at Froome simpelthen var stærkere, især på stigningerne. Havde Sky sadlet om tidligere, er det ikke usandsynligt, at Froome kunne have vundet løbet.

Efter en sæson hvor Froome slet ikke har vist sig fremme og været ubeskriveligt anonym, troppede han op i Dauphine og kørte helt fantastisk – solid på enkeltstarten og en instrumental del af Wiggins’ senere sejr. Derfor forekommer den anonyme kørsel som en veltilrettelagt strategi fra Skys side, hvor Froomes er blevet gemt til årets to sidste Grand Tours. I Tour de France bliver det store spørgsmål dog i hvor høj grad Team Sky vil give Froome en fri rolle. Vores vurdering er, at han ingen eller meget lidt frihed får i et år, hvor Wiggins har gjort sig fortjent til at være enerådig kaptajn – Vueltaen og Tour 2013 er dog en anden sag. Omvendt var Froome også løjtnant under sidste års Vuelta, indtil han altså ikke var det mere.

Denis Menchov (Team Katusha): *

Ja, Menchov er tilbage i Tour de France. Nu iklædt russiske farver men stadig med den charmerende, spanske accent, skæve smil og en uhelbredelig lyst til at gemme sig i bagenden af feltet. Menchov udgør et af de yderste mandater på indeværende liste, mestendels fordi han længe har toppet. Alligevel udgør Menchoc en potentiel trussel, for russeren har ikke haft heldet de seneste sæsoner, hvilket har sløret hans faktisk helt hæderlige kørsel.

Her er fakta: Menchov er netop blevet suveræn russiske mester i enkelstart, hvilket i sig selv vidner om form og styrke, for det er altså noget, russerne kan. Derudover kørte Menchov en ganske fin om end lidt anonym Vuelta i 2011, hvor han ofrede sine egne chancer for holdkammeraten Juan José Cobo, der senere løb med sejren – men man fornemmede, at Menchov faktisk havde mere i sig. Har Menchov endnu en Tour-topplacering i sig? En sejr? Mærkeligere ting er sket.

Pierre Rolland (Europcar): *

I fjor kørte Pierre Rolland et overraskende flot Tour den France, der kulminerede med en sejr på en bjergetape. Ikke at der ikke var nogle varsler: I mange år var Rolland bestemt blevet vurderet som en lovende rytter, men det var et flot gennembrud i en Tour, hvor Europcar også førte sig frem med Thomas Voeckler i komplet hopla.

Læs også

Tidligere Tour de France-vinder vender tilbage

Siden da har Rolland ikke lige frem levet op til denne præstation, uden dog på nogen måde at falde igennem. Finder han samme klatreben frem til indeværende rundtur, er en han er seriøs udfordrer til top-10, men han er gevaldigt hæmmet af de mange enkeltstartskilometer.

Jelle Venendert (Lotto-Belisol): *

Mange af de forbehold der gør sig gældende for Froome, passer lige så godt på Jelle Venendert, der også i udgangspunktet er løjtnant for kaptajnen Jurgen Van Den Broeck. Modsat Froome, der i høj grad kan se frem til en rolle, hvor han skal sætte tempo for at forsvare Wiggins’ sandsynlige forspring sikret på løbets enkeltstart, så vil Venendert være mindre bundet af sådanne pligter.

Det er samtidig også belgierens store problem: Enkeltstarten. Hvor holdkaptajnen har vist ganske anstændige evner i kampen mod uret, er Venendert stadig relativt svag på dette område. Men både han og Vandenbroeck vil tabe tid i forhold til deres primære udfordrere, hvorfor de kan forventes at være offensive på løbets bjergetaper. Her ligger Venenderts chance. Siden sit gennembrud i sidste års Tour de France, hvor det som bekendt blev til en flot etapesejr på en bjergetape, har Venendert fortsat de fornemme takter og gjorde især en flot figur i årets Ardennerklassikkere.

Alejandro Valverde (Moviestar): *

Efter årevis med juridisk usikkerhed og siden suspendering er Alejandro Valverde endelig tilbage. Spanierens comebacksæson har været fin og solid, og Valverde kan stadig en masse på en cykel. Han er og bliver en naturlig vinder med en stærk afslutning og fine evner på de lange stigninger. Dog har det haltet en anelse på enkeltstartscyklen, og det er i det hele taget svært at forestille sig at Valverde vil blande sig helt i topstriden.

Men Valverde kører på et interessant hold, der kan spille flere kort ud. Foruden Valverde stiller det spanske hold op med så interessante ryttere som Schweiz Rundt-vinderen Rui Costa samt ikke mindst den forsvarende vinder af Vueltaen, Juan José Cobo. Valverde ligner dog den mest oplagte kaptajn og det bliver spændende at se, hvordan Valverde vil gribe opgaven an, for med henblik på de mange kilometer imod uret må og skal holdet, og ikke mindst Valverde, i tidlige angreb hvis man skal gøre sig forhåbninger om et topresultat.  

Levi Leipheimer (OmegaPharma-QuickStep):**

Den skaldende, nu 38-årige amerikaner er slet ikke færdig med at køre på cykel. Uden nogensinde at være den mest sindsoprivende cykelrytter har Leipeimer alligevel formået at vinde en masse cykelløb, ofte baseret på solid bjergkørsel og en formidabel enkeltstart. I de sidste lidt over 12 måneder har Leipheimer vundet Tour de Suisse, Tour of Utah, USA Pro Cycling Challenge og ikke mindst Tour de San Luis foran Alberto Contador. Tour-formen blev cementeret med en podieplacering i Tour de Suisse, og Leipheimer kunne ikke ønske sig en bedre rute. Det bliver næppe nok til en samlet sejr, men Leipheimer vil sikkert være at finde i toppen, evigt tøffende.

Jurgen Van Den Broeck (Lotto-Belisol): **

Lotto-Belison tager til Touren med to spidser, to primære mål, nemlig etapesejre til Andre Greipel og klassementsambitioner til Jurgen Van Den Broeck (og i mindre grad Jelle Venendert). Ingen af disse profiler en ’sure things’; Greipel er en fattig mands Mark Cavendish og Van Den Broeck bliver aldrig Eddy Merckx. Alllgevel har man fornemmelsen af, at det belgiske hold nok skal være glade, når de når Paris: De har en positiv aura omkring sig og gør det generelt godt med beskedne midler.

Hvis man ikke kender eller hepper på Van Den Broeck inden Touren, er der en relativ stor chance for, at man gør det bagefter, for den 29-årige belgier er et frydefuldt bekendtskab. Han er habil på enkelstartscyklen og vil ikke tabe al for meget tid, om end han skal ud og finde minutter i bjergene, hvor han har sin største force. Og det er grunden til, at man let kommer til at holde med Van Den Broeck: Det kan nemlig godt være, han ikke er den mest veludrustede cykelrytter fra naturens side, men han giver aldrig op og er langt fra bleg for at angreb. Blandt favoritterne er han den, vi tror, vil være mest villig til at satse det hele, hvilket nok skal blive spændende.

Robert Gesink (Rabobank): **

Denne tynde, blege hollænder er et af feltets mest enerverende bekendtskaber. Fantastisk talentfuld opad bakke og med en konstant forbedrende enkelstart forekommer Gesink, som en naturlig udfordrer til alle tre Grand Tours. Det var forventningen, men det er bare ikke sket. Gesink er en sensibel personlighed, der sjældent bærer pres specielt godt, hvilket ikke kan være let, når man bærer Rabobanks farver og derfor en forkælet nations stolthed på ryggen.

Læs også

Giro d’Italia: Favoritten (*****)

Gesink vandt Tour of California i noget nær suveræn stil i maj – primært via en forrygende sejr på en bjergenkeltstart, en efterhånden specialitet for hollænderen, der vandt en lignende i Tour of Oman i 2011. Siden kørte Gesink et fint Tour de Suisse, hvor han især imponerede på enkeltstarten, men skuffede lidt i bjergene. Ofte har Gesink bøvlet med at toppe for tidligt, hvorfor årets formopbygning er opløftende, men omvendt er vi heller ikke i tvivl om, at noget nok skal komme i vejen. Tåler Gesink ikke presset, står Bauke Mollema klar i Gesinks skygge, og det ville ikke være specielt overraskende, hvis Rabobank sadlede lidt om undervejs. De ligner alligevel hinanden så meget iklædt hjelm og briller.

Ryder Hesjedal (Garmin-Sharp): ** 

Vinderen af Giro d’Italia er naturligvis også en naturlig kandidat til Tour de France, især da Hesjedals profil egentlig er bedre egnet til Tour de France. En allrounder af natur, så var det særdeles overraskende, at den canadiske tidligere mountainbikerytter kunne lade sig iføre den lyserøde førertrøje i Milano. Nok havde Hesjedal kørt en flot Tour i 2010 fx, men at han sådan kunne matche – og til tider overgå – de italienske og spanske bjergryttere i Giroen, var en pæn overraskelse.

Det ville samtidig være en lige så stor overraskelse, hvis ikke Giroen havde tæret meget hårdt for Hesjedal, som den har for vane, selv for overmennesker som Alberto Contador. Hvorfor så give ham to stjerner? Fordi ruten er ham relativt fordelagtig. Fordi Garmin-Sharpes udtagne trup tyder på, at de faktisk tror på ham – der er ikke megen hjælp til Tyler Farrar (der da heller ikke fortjener det). Derudover er Garmin og Jonathan Vaughters notorisk kendte for at værdsætte sekundære placeringer i slutningen af top-10 mere end alle andre, og hvis der er nogen, der ved, hvordan man sikrer sig ottendepladser i Touren, er det Garmin-holdet.

Fränk Schleck (RadioShack-Nissan): ** 

Uheldet er haglet ned over Fränk Schleck, der ikke nok skal leve med at køre Touren uden sin faste følgesvend, lillebror Andy, men samtidig lurer interne uroligheder lige under overfladen på fusionsholdet, RadioShack-Nissan-Trek. Hvad værre er, så kan man stille spørgsmålstegn ved Schlecks form. Schleck har reelt været nær topformen siden Giro d’Italia i maj og det bliver utrolig svært at holde den fine form, som han senest viste i Tour de Suisse, hvor han i øvrigt kun gjorde sig positivt bemærket.

Så er der ruten, der nok udgør den største hæmsko for Schleck; han vil tabe minutter og minutter på løbets lange enkeltstarter. Men en Fränk Schleck i topform er og bliver en af verdens tre bedste og mest stabile bjergryttere. Og hvis der er nogen, der kan formå at holde en form, er det Fränk Schleck: Modsat sin bror er Fränk Schlecks form oftest sikker og trofast. Men det vil næppe blive til nogen podieplacering i år; hans enkelstart er simpelthen for dårlig, så selv hans smukke, flydende tråd i bjergene på ingen måde kan rette op på det..