Tre sejre i 2022: Dansker har genfundet cykelglæden i Frankrig

Indkaldelsen var kommet, og alt var på plads. Sander Andersens skulle hjem og studere i det danske land, mens cykelkarrieren var overstået efter knap to år i Italien, der aldrig blev nogen kæmpe succes.

Sådan gik det dog ikke. I stedet for at vende snuden hjemad fik det franske National 1-hold Bourg Ain Cyclisme shanghajet Andersen til et par prøveløb, som gik glimrende.

Derfra er det gået slag i slag, og nu er den tidligere ABC-rytter klar til sin anden fulde sæson for mandskabet, der har givet cykelglæden tilbage til deres danske rytter.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Det fortæller Andersen til Feltet.dk.

”Jeg har fået blod på tanden igen, det er helt klart. I Italien var der et mål med det hele (om at stige i graderne og komme videre, red.), og så kunne man holde det ud. Nu er det sjovt igen, og jeg kan også se, jeg kan komme videre.”

I 2021 endte den 23-årige dansker med at køre for Bourg Ain Cyclisme i et par måneder, inden sæsonen gik på hæld. 2022 er dermed den første fulde sæson, de to parter har kunnet nyde sammen.

I starten af året havde Andersen egentlig tænkt, at 2022 skulle være hans sidste sæson, og at oplevelserne netop derfor blot skulle nydes. Det endte dog med, at danskeren kørte sig til tre sejre i den anden halvdel af sæsonen, som blandt andet har været medvirkende til, at han forbliver i Frankrig et år til.

”Det skulle egentlig have været min sidste sæson i år, så i starten tog jeg det mere afslappet for at tage det mere som en oplevelse. Så senere i sæsonen kunne jeg så se, at jeg godt kunne være med, hvor det var sjovt,” forklarer danskeren, der trives bedst i løb med mellemlange stigninger.

Artiklen fortsætter under billedet

Sander Andersen i arbejdstøjet for sit franske hold, Bourg Ain Cyclisme. Foto: Coraline Monier

Den bedste sæson i karrieren

For Andersen har det nærmest været to forskellige verdener at køre cykelløb i Italien og Frankrig.

I støvlelandet var det hele meget anarkistisk, mens der i nabolandet var mere orden i tingene. En orden, der har givet Andersen et bedre udgangspunkt for at præstere.

”Jeg tror, det er fordi i Italien, var vi syv mand, der startede i samme trøje og så var det bare derudaf. Taktikken var bare at komme i udbrud, hvor i Frankrig kører vi mere som et hold.”

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

”Der sidder vi inden løbet og snakker om, hvem vi kører for i dag, hvem der kører i morgenudbruddet, og så går det lidt på skift med hvem, der har gode ben, og hvem løbet passer til. Det gør også, man kan sige: det er de løb, jeg vil præstere i,” lyder det fra Andersen, der også sammenligner den franske cykelkultur med den danske.

”Ligesom i Danmark er der en, der er kaptajn, og så er der nogen, der ofrer sig 100 procent for at holdet vinder cykelløb. Det er ikke individet, der vinder. Det er holdet, der vinder.”

Danskeren karakteriserer årets sæson som den bedste i sin karriere, selvom han efter eget udsagn tidligere har kørt større resultater hjem. Den helt store forskel for ham har været, at det i år har været sjovt at være cykelrytter.

En af de karakterer, der har hjulpet Andersen på vej med den fortrinlige sæson, er belgiske Sten van Gucht. De to holdkammerater bor sammen, og den 30-årige belgier har været en stærk støtte for danskeren.

Det kan også aflæses på resultatlisterne, hvor Van Gucht er at finde i top tre ved alle Andersens triumfer i år. Netop duoens samarbejde har betydet meget for danskeren, der selv fremhæver hans anden sejr i år som højdepunktet.

”Jeg synes, at min sejr i Grand Prix du Cru Fleurie. Det var min anden sejr. Det har været højdepunktet. Den første (sejr, red.) var jeg glad for, men den anden viste, at det ikke bare var held den første, og så også fordi, at der bliver Sten (van Gucht, red.) toer.”

”Vi havde snakket om, at det løb, der kunne vi godt gøre det godt. Så lavede vi taktik. Selvom vi kun var fire mand, og de andre hold de var fuldtallige. Alligevel så lykkedes det, fordi de netop sad og kiggede på ham, og så kunne jeg køre alene væk, og så vandt han så spurten (bagved, red.),” fortæller Andersen, der også bemærker, at de gentog kunststykket dagen efter.

Artiklen fortsætter under billedet

Smilet er kommet tilbage på danskerens læber efter skiftet til fransk cykling. Foto: Camille Richard

Drømmen om et niveauhop er vendt tilbage

Den genfundne glæde ved cykelsporten, som danskeren har fået i det franske, har også ført til, at drømmen om at komme op på en højere hylde er vendt tilbage til Andersens tanker.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Udover, at han er begyndt at køre stærkt, er det også gået op for ham, hvor stor opmærksomhed der er på de cykelløb, som han nu deltager i.

”Der er bare rigtig mange hold, der kigger på den franske amatørklasse. Der er gode muligheder. Ikke bare for at komme på World Tour, men også pro-konti og konti-hold .”

De lovende takter, danskeren viste i år, var dog ikke nok til allerede nu at komme et niveau op ad cykelrangstigen.

Andersens sportsdirektør har dog kontakterne i orden, og hvis danskeren næste år tager det seriøst fra sæsonstarten af, kan der meget vel vente en kontrakt på en højere hylde.

”Han har nogen kontakter til nogen andre, større hold, så han sagde, at de (resultaterne, red.) var egentlig gode nok, det var bare lidt sent, jeg kom i gang.”

Derfor er danskerens mål i 2023 netop at være klar fra start. Det danske navn skal vises frem i toppen af resultatlisterne, så der forhåbentlig er nogen højere oppe i systemet, der lægger mærke til det.

”Til at starte med vil jeg gerne prøve at vinde cykelløb eller komme længere op på resultatlisten fra starten af for at vise mit navn. I juli og august igen er der nogen gode etapeløb, som ligger rigtig godt til mig. Så det er der, jeg håber på at formtoppe og vise, at jeg er berettiget til en plads.”

Selvom det ikke er længe siden, at karrieren på den tohjulede så ud til at være forbi, er Andersen nu håbefuld for fremtiden, selvom den som bekendt ikke er til at stole på.

Én ting er dog sikker. Beslutningen om at fortsætte har han i hvert fald ikke fortrudt.

”Jeg er meget glad for, at min sportsdirektør fik mig overtalt til at køre to prøveløb og fik mig i gang igen. Jeg har fået nogen rigtig gode venner ud af det. Nogen gode oplevelser,” fortæller han og fortsætter:

”Også bare fordi det havde været en træls måde at skulle afslutte at køre på højeste niveau og komme hjem fra Italien på den måde. Så giver det mere mening nu, at jeg selv kan sige stop.”