UAE Tour-analyse: Slovensk 1-0-føring i Giro-favoritternes duel

Der var mange cykelfans, der slikkede sig om munden sidste sommer. Efter en Tour, hvor Tom Dumoulin og Primoz Roglic havde givet mægtige Team Sky kam til deres hår gennem alle tre uger i verdens største cykelløb, var det næsten svært at vente på den revanchematch, der var lagt op til i 2019. Efter et par år, hvor de med lynets hast havde etableret sig som to af verdens førende etapeløbsryttere, havde de endelig vist, at de også på den største scene af dem alle kunne udfordre de britiske giganter, og i år kunne briterne have haft udsigt til deres hidtil sværeste Tour.

Sådan går det ikke. Giro-arrangørerne var snu og designede en rute, der med hele tre enkeltstarter i den grad fik de to tempokonger til at slikke sig om munden, og da Tour-ledelsen samtidig med en usædvanligt tempofattig rute så ud til at have mere blik på, hvad der tilgodeså de franske helt end at sikre deltagelse fra de største favoritter, var beslutningen uundgåelig. Roglic og Dumoulin havde i første omgang givet udtryk for, at Touren ville være det altoverskyggende mål, men efter nogle kritiske udtalelser fra både Sunweb og Dumoulin selv, kom den forventede melding fra først hollænderen og siden sloveneren om, at Giro-ruten ganske enkelt var for tillokkende til ikke at satse 100% på den italienske grand tour.

Dumoulin har ganske vist planer om at forsøge at gentage sidste års mageløse double, der indbragte to 2. pladsen, og Roglic planlægger også at tage til Frankrig som etapejæger og støtte for Steven Kruijswijk og George Bennett, men for begge er det franske løb en eftertanke. I første omgang er al fokus rettet mod Giroen, og da den italienske grand tour også har deltagelse af kometen Egan Bernal samt navne som Simon Yates, Vincenzo Nibali, Miguel Angel Lopez og Fabio Aru, der alle har været på podiet tidligere, er der i den grad lagt op til et løb, der i den grad kan gøre Touren rangen stridig som det stærkest besatte.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Derfor vil hvert af favoritternes skridt blive fulgt minutiøst fra nu af og frem til begyndelsen af maj, og i den henseende er denne uges UAE Tour den første lille chance for at måle Roglics og Dumoulins form, idet det arabiske storløb udgør sæsondebuten for dem begge. Og selvom man skal være varsom med at drage mange konklusioner på baggrund af et februarløb, kan der måske være nogen symbolik i det målfoto, der i disse timer med lynets hast spredes på sociale medier efter dagens afsluttende bjergetape.

Her finder vi nemlig Dumoulin og Roglic side om side efter det, der skulle blive den første af deres sikkert mange dueller i år, og selvom alt vil være forandret til maj, kan sloveneren i hvert fald efter nu seks dage i den arabiske ørken tage tilbage til Europa med et selvtillidsboost og en 1-0-føring over sin måske værste Giro-rival. Mens Dumoulin har kæmpet med formen og ikke har levet op til egne forventninger, har Roglic nemlig været flyvende, og efter seks dage er det kun uheld, der kan forhindre ham i at trone øverst på podiet i Dubai i morgen eftermiddag.

Allerede hans selvtillidsfulde udtalelser efter holdløbet var en indikation på, at Roglic var velforberedt til årets første opgave, og efter kongeetapen til Jebel Hafeet stod det klart, at han var løbets stærkeste mand. Alejandro Valverde kunne ganske vist stadig via bonussekunder få skovlen under ham, men da verdensmesteren som følge af et styrt måtte se sig slået af suveræne Roglic i powerspurten på Muren ved Hatta Dam, var løbet reelt allerede ovre inden dagens sidste bjergetape.

Derfor havde Roglic heller ikke den store motivation for at gå efter etapen, og han havde utvivlsomt gerne set, at udbruddet havde elimineret bonussekunderne. Da Movistar, Sunweb og Astana efter en lang dvale endelig vågnede op, øjnede den slovenske stjerne imidlertid chancen for definitivt at udrydde al tvivl om sin suverænitet, og med en forrygende spurt på toppen af den mægtige, men ret lette Jebel Jais-stigning understregede han med etapesejren, at han mestrer stort set hele pakken som klatrer, temporytter og en glimrende afslutter.

Sejren var ikke helt uventet, for Roglic har gang på gang vist, at hans spurt på stigninger er ganske god, og han var da heller ikke langt fra at slå Valverde på tirsdagens kongeetape. Alligevel er det lidt af en skalp, at han nu kan skrive en spurtsejr til sit efterhånden lange cv og dermed vide sig sikker på, at også bonussekunder kan blive et våben i kampen mod Dumoulin til maj.

Netop med blik på Giroen har Roglic ekstra god grund til at være tilfreds i dag. Det har nemlig længe været klart, at en svaghed til maj kan være hans hold, der kun har den lidt falmende Robert Gesink som et andet etableret topnavn. Resten af holdet udgøres primært af unge klatrere anført af kometen Antwan Tolhoek, der kørte et fremragende 2018, og Laurens De Plus, der efter en lovende Giro i 2017 som følge af styrt i Il Lombardia samme efterår og i Sydafrika for et år siden fik ødelagt en stor del af 2018.

Og måske er det slet ikke nogen dårlig trup. Efter skiftet til Jumbo synes De Plus nemlig endelig at være klar til at vise, hvorfor han har været beskrevet som den næste belgiske grand tour-rytter. I dag var han ganske enkelt eminent, da han på den vindeksponerede stigning gjorde al frygt for, at Roglic ville være ude af stand til alene at kontrollere de mange angreb, til skamme og med et lammende tempo gjorde, at alle rivalerne lynhurtigt indså, at deres eneste chance for et resultat var at gå efter en spurt.

Dermed kom der aldrig ét eneste forsøg på faktisk at knække Roglic, og det skyldtes ene og alene De Plus, der var ”man of the match”. Det efterlod ikke blot kaptajnen i en frisk position til spurten efter den ret lette stigning, der trods medvinden slet ikke gjorde nogen forskel, men gav ham også så megen tid på rivalerne, at han selv avancerede til den samlede 9. plads. Roglic tager derfor ikke blot en symbolsk samlet sejr, der cementerer hans status som verdens måske pt. bedste i ugelange etapeløb, han kan også tage til Europa med bevidstheden om, at han kan føle sig tryg ved støtten i bjergene til maj.

Han har dog også en vis grund til at sove lidt uroligt. Dumoulin sagde efter tirsdagens nedtur, at han havde en ide om, hvad der var gået galt, og efter at have testet benene med et angreb i onsdags meldte han ud, at han var klar til at jagte en etapesejr i dag. Derfor kontrollerede Sunweb store dele af etapen, og da han mod slutningen for første gang i næsten umindelige tider endelig atter viste, at han som ung var en fremragende afslutter, kunne Dumoulin i den grad indkassere en oprejsning, der viser, at han er helt på sporet frem mod maj måneds store mål. Der er i hvert fald meget, der tyder på, at han havde ret i sin forklaring på 3. etapes skuffelse, og i dag lignede han atter den altid konkurrencedygtige sejrsmaskine, han er.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Efter etapen var det dog ikke så meget Roglic og Dumoulin, som mange hæftede sig ved. Det var i stedet den overraskende svage spurt fra storfavoritten Valverde, der normalt er helt umulig at slå i spurter som disse. Da de passerede den røde flamme, så udfaldet ud til at være givet på forhånd, men som på Hatta Dam stod verdensmesteren nærmest stille på de sidste meter og endte helt nede på en påfaldende pauver 5. plads.

Valverde har selv forklaret det med lidt sygdom, der skulle have ramt ham over natten, og de ord må man i første omgang tro på. Alligevel kan man ikke undlade at hæfte sig ved det mønster, vi allerede så i sidste års Vuelta, hvor Valverde var mindst lige så suveræn som tidligere i korte, eksplosive finaler, men på alle målstigninger af over 10 km længde havde det svært. Derfor nævnte vi allerede i går, at han måske kunne blive slidt ned på det mere end 20 km lange arabiske bjerg, og selvom sygdom meget vel kan være forklaringen på skuffelsen, ligner det i hvert fald en tanke, at Valverde, der på den kortere Jebel Hafeet leverede et sandt mesterstykke, vitterligt med alderen er svækket på de meget lange bjerge.

Det er David Gaudu i hvert fald ikke. Med en 3. plads i en eksplosiv finale, der ingenlunde passede ham, viste den unge franskmand atter, at han endelig står på tærsklen til sit store gennembrud også på den rigtige scene i Europa. I hvert fald har han i dette løb været den tredjebedste i bjergene, og han har aldrig for alvor været i vanskeligheder. Han kan kun ærgre sig over, at dagens etape var så let, og vi må derfor vente yderligere nogen tid på et stort klatreopgør med sportens stjerner. En samlet 3. plads i dette uhyre stærkt besatte WorldTour-løb vidner dog om, at 2019 meget vel kan blive Gaudus år.

Løbets anden formstærke klatrer er Emanuel Buchmann, der sikkert forsvarede sin 4. plads. Den lette stigning passede slet ikke til den tyske dieselklatrer, der således ikke kunne vise den gode form, han har haft siden løbene på Mallorca. Efter dette løb er der imidlertid den grad grund til at holde øje på tyskeren i de ugelange løb i Europa, og med tanke på det, vi har set i det seneste halve års tid, har han gjort sig fortjent til rollen som klassementsbud for Bora i sommerens Tour. I øvrigt var det også opløftende at se hans holdkammerat, den ligeledes meget talentfulde Maximilan Schachmann, vise, at han på stigninger, der ikke er alt for svære, sagtens kan være med blandt de bedste.

Det kunne Dan Martin også, men ireren måtte i sidste ende tage til takke med en 4. plads, efter at han kørte det, der lignede en lidt for lang spurt. Da han samtidig kunne se Dumoulin gå forbi ham i den samlede stilling, må ireren, der havde gjort løbet til et stort mål, indse, at han rejser hjem til Europa med en skuffende 7. plads. Det må komme som lidt af en dukkert for Martin, der ellers lignede en mand på vej mod en god start efter løbet i Valencia. På den anden side har han været på et højere niveau end tidligere på denne tid af året, og med tanke på den store succes, UAE generelt har oplevet, er der grund til at tro på, at Martin endelig igen kan være med helt i front i Ardennerne efter en uheldsramt 2018-kampagne.

Derudover bekræftede etapen, hvad vi allerede vidste. James Knox fortsætter med at imponere, endda i en finale, der slet ikke passede ham, og også Jan Hirt ser endelig ud til at være tilbage efter en svær tid. Michal Kwiatkowski har helt som forventet meget at gøre inden Ardennerne, og også Gianni Moscon bekræftede det lidt kedelige indtryk inden de store brostensløb, denne gang dog delvist grundet et tidligt styrt. Davide Formolo har det fortsat svært på lange stigninger, Wilco Kelderman er sit stabile selv efter et skadesramt 2018, Vincenzo Nibali fortsætter tendensen med aldrig at være i form uden for sine få udvalgte mål, og Richie Porte viste trods god moral, at der er lang vej til formen inden Paris-Nice. Desværre betød onsdagens styrt til gengæld, at Ilnur Zakarin ikke kunne bygge videre på de opløftende tendenser fra i tirsdags, og en punktering satte formstærke Bauke Mollema ud af spillet.

Alt sammen er det dog for feinschmeckerne. I ”the grand scheme” var dagens etape først og fremmest en symbolsk Giro-generalprøve og et opgør mellem Roglic og Dumoulin. Efter en meget suveræn opvisning er der ingen tvivl om, hvem der har sikret sig pole position, men der bliver snart chance for revanche. Om et par uger er de nemlig begge blandt de største favoritter til et Tirreno-Adriatico, der uden høje bjerge i vidt omfang vil blive afgjort på holdløbet og enkeltstarten. Med andre ord er der tale om en god rute for Giroens måske to største favoritter.

Bliver det 2-0 til Roglic, eller udligner Dumoulin? Nedtællingen til maj er i gang!