UCI med drastisk ændring for kvindelige transkønnede ryttere

Et af de mere ømtålelige emner i cykelsport - og også i andre sportsgrene - i år har været kvindelige transkønnedes ret til at cykle professionelt i kategori med andre kvinder.

Til eksempel deltog Austin Killips, der tidligere var en mand, i det amerikanske etapeløb Tour of the Gila og vandt, hvilket bragte debatten frem i dagslyset. Senere på året deltog hun også i de nationale linjeløbsmesterskaber, hvor det blev til en niendeplads.

Nu ser det dog ud til, at Killips og andre kvindelige transkønnede ikke længere kan deltage i cykelløb under deres retmæssige køn, efter UCI har lavet en ændring i deres politik for transkønnede.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Det meldte forbundet i går ud i en pressemeddelelse.

Fra den 17. juli vil kvindelige transkønnede atleter, der har skiftet køn efter at have gennemgået den mandlige pubertet, være udelukket fra at deltage i løb på UCI's internationale kalender. Det gælder i alle aldersklasser og i alle discipliner.

I stedet vil den mandlige kategori bliver omdøbt til ”Mænd/Åben”, hvilket gør det muligt for alle atleter, der ikke imødekommer de nye krav for at deltage i kvindekategorien, at deltage i mændenes løb.

Usikkerhed om forskningen

Ifølge UCI bliver ændringerne lavet på baggrund af, at forskning ikke bekræfter, at mindst to års kønsbekræftende hormonbehandling er tilstrækkelig til helt at eliminere fordelene ved testosteron i puberteten hos mænd.

Forbundet skriver også, at det er umuligt at udelukke muligheden for, at biomekaniske faktorer som knogleopbygningen i kroppen kan udgøre en fordel for kvindelige transkønnede atleter.

Dermed ændrer UCI i deres politik ud fra en betragtning om, at man ikke kan udelukke fordele, og altså ikke at fordelene for de kvindelige transkønnede er bekræftede.
 

Det er ikke alle, der er enige i UCI’s fortolkning af forskningen og ændringen i reglerne. Det canadiske center for sportsetik udgav i 2022 en større rapport, der kommer frem til konklusionen, at man ikke skal udelukke kvindelige transkønnede atleter.

De konkluderer, at der ikke er noget evidensgrundlag, der indikerer, at transkvinder har en konsekvent og målbar præstationsfordel efter 12 måneders testoteronundertrykkende hormonbehandling.

UCI åbner til sidst i pressemeddelelse op for, at der i fremtiden igen kan komme ændringer i politikken, såfremt der kommer ny forskningsbaseret viden frem om emnet.