Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Jasper Philipsen vandt for anden dag i træk, da han på 7. etape af Tour of Turkey endnu en gang henviste André Greipel og Mark Cavendish til de sekundære placeringer.
Annonce
7. etape af Tour of Turkey endte i en massespurt, som blev vundet af belgiske Jasper Philipsen (Alpecin-Fenix).
Det var anden etapesejr i træk for den 23-årige belgier, der henviste de gamle ærkerivaler André Greipel (Israel Start-Up Nation) og Mark Cavendish (Deceuninck-QuickStep) til anden- og tredjepladsen.
Løbet føres stadig samlet af José Manuel Díaz (DELKO), mens danske Anthon Charmig (Uno-X Pro Cycling Team) fortsat ligger på 6. pladsen i klassementet.
Etapereferat
På 7. etape af årets Tour of Turkey skulle det 152 mand store felt tilbagelægge 180 kilometer i kuperet terræn, men med de hårdeste stigninger på første halvdel af etapen og en mere flad afslutning.
Det var dog ikke terrænet, men vinden der var i fokus inden starten, da det tyrkiske vejr viste sig fra sin blæsende side.
Den kraftige blæst afskrækkede ikke fire lykkeriddere fra at gøre forsøget med et udbrud, der blev etableret efter 10 kilometer af etapen.
HAR DU HUSKET AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL ROMANDIET RUNDT? SÆT DET LIGE HER
Kvartetten bestod af baskeren Julen Irizar (Euskaltel-Euskadi) og de tre italienere Danilo Celano (Team Sapura Cycling), Francesco Gavazzi (EOLO-Kometa) og Alessandro Tonelli (Bardiani-CSF-Faizanè).
Selv om udbruddet hurtigt opbyggede et pænt forspring, faldt der ikke ro på i feltet, da Astana-Premier Tech-holdet lagde pres på hen over dagens første stigning, en 8,7 kilometer lang prøvelse.
Det resultererede i et sprængt felt, men udbruddet formåede at holde sig foran, og nede bagved kom der samling på tropperne igen umiddelbart efter stigningen.
Klassementskamp på flad vej
Efter etapens anden stigning bevægede rytterne sig ned i fladt terræn, og her var flere hold interesserede i at udnytte sidevinden til at køre ræs i.
Det øgede tempo var begyndelsen til enden for de fire ryttere i front, som ikke længere kunne holdet feltet bag sig og blev hentet, da der resterede lidt over 50 kilometer af etapen.
Selv om feltet blev delt op i flere grupper i sidevinden, var forholdene ikke gunstige længe nok til, at nogen turde dedikere sig til at holde tempoet oppe, og der var da heller ikke nogen af feltets mest prominente ryttere, der kom i problemer.
Men uden et udbrud ude foran opstod der nu muligheder, da det forreste felt nærmede sig bonusspurten med 43 kilometer til mål, og her var det kun Alpecin-Fenix, der var vågne.
Derfor lykkedes det holdet at køre Jay Vine frem til at snuppe de tre bonussekunder, så han nu kun er et enkelt sekund efter løbets førende rytter, José Manuel Díaz (DELKO), i klassementet inden sidste etape.
Philipsen slår veteranerne igen
Efterfølgende var etapen præget af kortvarige udbrudsforsøg, men især også en vis nervøsitet blandt rytterne, der havde synligt svært ved at styre cyklerne, når vinden var værst.
Sprinterholdene kørte sig i position ind på de sidste kilometer, men en af de sædvanlige leadout-ryttere, Shane Archbold (Deceuninck-QuickStep) gav det et seriøst forsøg med syv kilometer ind til målstregen.
Israel Start-Up Nation tog ansvaret nede i feltet i håb om revanche for deres sprinter André Greipel, der akkurat missede sejren på 6. etape.
De fik hentet Archbold ind, men en bakke med en kilometer skabte uro i sprintertoget, og det udnyttede Jasper Philipsen (Alpecin-Fenix) til at spurte forbi og tage sejren.
Det var anden etapesejr i træk for Philipsen, der ligesom på 6. etape henviste Greipel til andenpladsen, mens Mark Cavendish (Deceuninck-QuickStep) blev 3’er.
I klassementet beholder Díaz førertrøjen, men altså nu kun med ét sekund ned til Jay Vine. Danske Anthon Charmig (Uno-X Pro Cycling Team) ligger stadig på en flot samlet sjetteplads.
Tour of Turkey slutter i morgen med en 160 kilometer lang 8. etape.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Trods sejr: Philipsen utilfreds med farlig spurt
LIVE nu: Får Ewan revanche mod Demare?
Optakt: 7. etape af Tour of Turkey
Sejrherren Philipsen efter tre andenpladser: Glad for endelig at vinde
Misser første sejr i to år: Gorillaen spurtbesejret af belgisk stortalent