Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Ung hollænder slår Sagan i Californien - Pogacar vinder samlet

19. maj 2019 07:51Foto: Amgen ToC - Chris Graythen/Getty Images

Cees Bol slog Peter Sagan i en massespurt, da Tadej Pogacar natten til søndag dansk tid gjorde arbejdet færdigt og vandt Tour of California. Stortalentet vinder løbet foran Sergio Higuita og danske Kasper Asgreen, der ellers var i angreb på den 7. og sidste etape af løbet. Udbrudsforsøget sluttede med ti kilometer igen for danskeren, som til gengæld holdt fast i løbets pointtrøje. 

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ganske symbolsk for årets Tour of California blev det et ungt talent, som løb med den sidste etapesejr, da rytterne i nat kørte 7. og sidste etape af det amerikanske etapeløb.

 

Den kun 23-årige hollænder Cees Bol (Team Sunweb) besejrede nemlig alle konkurrenterne i en massespurt og henviste Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) og Jasper Philipsen (UAE Team Emirates) til de sekundære placeringer.

 

Der var adskillige klassementsangreb undervejs på etapen, hvis første halvdel bød på én lang opkørsel, men til sidst blev der altså skabt samling. Kasper Asgreen (Quick-Step) var blandt de aktive, men danskeren måtte nøjes med tre bonussekunder som udbytte.

 

Læs også
Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Det betyder, at blot 20-årige Tadej Pogacar (UAE Team Emirates) vinder årets Tour of California foran den ét år ældre Sergio Higuita (EF Education) og med danske Asgreen på en overraskende tredjeplads. Samtidig vinder Asgreen løbets pointtrøje foran Sagan.

 

Etapereferat

Den afsluttende 7. etape var en kort en af slagsen med sine 126 kilometer. Til gengæld inkluderede ruten hele 2366 højdemeter, hvor stort set hele første halvdel af etapen var stigende op til 1471 meter over havet. De sidste 62 kilometer gik herfra langt hovedsageligt nedad til en flad afslutning i Pasadena.

 

Dagens udbrud kørte allerede efter få kilometer, og blandt de 11 lykkeriddere var et par interessante navne.
 

Diego Rosa (Team Ineos), Lawson Craddock (EF Education First), Lennard Hofstede og Neilson Powless (Team Jumbo-Visma), Rui Oliveira (UAE Team Emirates), Peter Stetina (Trek-Segafredo), Rémi Cavagna (Deceuninck-QuickStep), Davide Ballerini (Astana Pro Team), Maximilian Schachmann (Bora-Hansgrohe), Michael Storer (Team Sunweb) samt Alex Hoehn (USA National Team) var afsted.

 

Schachmann var den farligste konkurrent for den førende Pogacar, da tyskeren blot var 1:28 efter i den samlede stilling. Derudover sad der i gruppen primært hjælperyttere for de store klassementskandidater.

 

UAE Team Emirates måtte i sagens natur i arbejdstøjet for at holde Schachmann i kort snor, men efter 25 kilometer var tyskeren virtuelt i førertrøjen, da udbruddet var 1:45 foran feltet.

 

Udbruddet øgede en smule, efterhånden som rytterne nærmede sig dagens eneste kategoriserede stigning i form af en kategori 3-stigning, som udgjorde det sidste stigende stykke op mod de 1471 meter over havet efter 64 kilometer.


Jumbo-Visma og Bennett forcerer

På denne valgte Jumbo-Visma at sætte sig i front for George Bennett i håb om at ryste Pogacar, Higuita og Asgreen. En gruppe på omkring 15 ryttere rev sig løs som resultat, men alle de store navne, inklusiv Asgreen, sad med endnu.

 

Accelerationen i feltet reducerede udbrydernes forspring til kun 45 sekunder. Herfra var Craddock sendt ned for at hjælpe Higuita, og amerikaneren blev hurtigt sendt i front, da Bennett angreb.

 

Newzealænderens angreb tvang blandt andre Asgreen og Richie Porte til at slippe, men Bennett kunne ikke komme væk fra i alt fire ryttere fra EF Education samt den gule trøje Pogacar. Også Hermann Pernsteiner (Bahrain-Merida), Felix Grossschartner (Bora-Hansgrohe) og Simon Spilak (Katusha) hang på.

 

Kort efter lykkedes det dog for Asgreen at få kontakt med gruppen, som samlet kørte over toppen af stigningen 20 sekunder efter de førende. En større gruppe var sat med yderligere 1:30, da rytterne ramte nedkørslen.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

På denne voksede favoritgruppen hurtigt med et par ryttere, eftersom blandt andre Porte, Rohan Dennis (Bahrain-Merida) og Jesper Hansen (Cofidis) fik tilslutning. Favoritgruppen fangede derefter resterne af udbryderne, hvorfor nu 25 ryttere var i front med omkring 50 kilometer til mål.

 

Afstanden var dog blot 50 sekunder til et felt ledt an af Cofidis, som håbede på en spurt med Nacer Bouhanni.


Asgreens jagt på sejren

Pogacars konkurrenter havde imidlertid et sidste håb, og det var en mindre ukategoriseret stigning med omkring 35 kilometer til mål, og denne udnyttede Bennett til et nyt angreb. Angrebet splittede kortvarigt gruppen, men i alt 18 ryttere var samlet på toppen.

 

Igen var det herefter tid til at køre ned ad, og nye angreb formede sig. Hofstede, Cavagna og Schachmann var den næste gruppe, og de fik 15 sekunder til favoritgruppen, hvor EF Education stod for arbejdet.

 

Ballerini fik kontakt til trioen med 25 kilometer igen, og kort efter angreb Asgreen fra favoritgruppen. Danskeren slog hullet, og Cavagna ventede derfor på sin danske kaptajn.

 

Franskmanden formåede herefter at trække den samlede treer op til de førende, og da forspringet voksede til over 20 sekunder, var Asgreen virtuelt i føring af løbet.

 

Ved den indlagte bonusspurt med 15 kilometer til mål tog Asgreen i hård kamp med Schachmann sig af de tre sekunder, og dermed skulle danskeren blot vinde ét enkelt sekund mere for at gå forbi Higuita og op på den samlede andenplads.

 

Desværre for danskeren fik EF Education og UAE Team Emirates hjælp af sprinterholdene, og med ti kilometer igen var udbrudsforsøget forbi. Cavagna og Ballerini holdt lidt længere, men et par kilometer senere var også de indhentet.

 

Således var scenen sat til en massespurt, og denne blev yderst kaotisk. Ingen fik organiseret et lead-out, hvilket så ud til at passe Bol perfekt. Hollænderen overraskede nemlig favoritterne ved at åbne en lang spurt, og kun Sagan formåede at reagere.

 

Slovakken greb Sunweb-rytterens hjul, men selvom eks-verdensmesteren kom stærkt på de sidste meter, blev det en relativt sikker sejr til Bol, som dermed tog karrierens første WorldTour-sejr.

DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?