Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Det blev en storslået klassementsdag i kvindernes Giro d'Italia, hvor to af feltets ældste ryttere løb med overskrifterne.
Annonce
39-årige Annemiek van Vleuten (Movistar) kunne i dag lade sig hylde som vinder på Giro d’Italias tredje etape foran en anden ældre rytter, da 38-årige Mavi Garcia (UAE Team ADQ) tog sig af andenpladsen.
Tredjepladsen gik til Marta Cavalli, mens den danske mester, Cecilie Uttrup Ludwig (begge FDJ), kørte sig ind på en 9-plads. Danskeren ligger nu nummer fem i klassementet, som føres af Van Vleuten.
De to i front fik et kæmpe forspring på knap fem minutter ned til de næste ryttere, og det kan derfor godt se ud til, at Giroens klassementspodie allerede er afgjort. Hvem der ender på hvilke trin, er dog langt fra sikkert endnu.
I morgen venter en temmelig flad etape, der derfor kan være en fin chance for, at danske Emma Norsgaard (Movistar) kan vise sprinterbenene frem.
Heftig varme prægede dagen
Efter en hviledag skulle tredje etape i dag køres med både start og mål i Marco Pantanis fødeby Cesena, hvor en kvælende varme havde lagt sig.
Der skulle gå længe, før et udbrud kom afsted på dagens etape. Der var flere sporadiske forsøg fra enlige ryttere undervejs, men det var først med 50 kilometer igen, at der for alvor skete en større udskilning.
Omkring 20 ryttere kørte afsted og heriblandt var blandt andet førertrøjen Elisa Balsamo (Trek - Segafredo), Uttrup Ludwig, Cavalli, Garcia og Van Vleuten.
De tre sidstnævnte ville dog ikke følges med deres kollegaer, og de kørte fra de øvrige udbrydere. Hurtigt fik de et gedigent forspring, der kom op omkring tre minutter, mens flere af dagens stigninger blev passeret.
Den sidste stigning skulle afgøre slaget
På den afsluttende stigning valgte Van Vleuten at angribe fra bunden uden at kunne køre fra sine kompagnoner. Garcia skruede op for tempoet i en lang sej acceleration, som Van Vleuten svarede tilbage på.
Det opskruede tempo blev for meget fra Cavalli, der måtte slippe gruppen. Hun gav dog ikke op, og blev siddende knap ti sekunder bag de forreste op ad stigningen, der efterhånden havde mere end fire minutter til den næste store gruppe.
Cavalli blev dog distanceret på nedkørslen, hvor afstanden til de forreste kun blev større.
Med 700 meter til målstregen prøvede Garcia med en snu forcering, som Van Vleuten dog fik lukket med hiv og sving. Efterfølgende kunne hollænderen træde fra sin spanske kompagnon på de sidste meter og lade sig hylde som triumfator.
Cavalli kæmpede sig i mål omkring 40 sekunder senere, mens Uttrup Ludwig kom ind på en 9-plads knap fem minutter senere.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Fodboldlegende inspirerede stjerne til stor triumf
Se Uttrups nye dannebrogstrøje her
Norsgaard rammer fronten for tidligt og misser topplacering i hollandsk Giro-sejr
Verdensmesteren slog til kvindernes Giro
Komisk: Giro-kvinderne kæmpede med champagnen - og blev snydt