Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Danske Alexander Kamp gjorde sit for at spille en nøglerolle i finalen sammen med Trek-Segafredo, men Paris-Bourges endte i en massespurt, hvor hjemmebanefavoritten Arnaud Demare blev sat til vægs i spurten.
Annonce
Både i starten og især i finalen var Trek-Segafredo en aktiv del af kampen for at ruske op i feltet i Paris-Bourges, hvilket blandt andet udmøntede sig i flere angreb fra en offensiv og velkørende Alexander Kamp.
Det endte dog alligevel med en massespurt, hvor TotalEnergies brugte en del kræfter. Jordi Meeus tog sejren i dette års udgave, mens Arnaud Demare ikke fik den sejr på hjemmebanen, han utvivlsomt havde håbet på.
Trek-Segafredo særdeles aktive i starten
Da løbet blev givet frit, var det med angreb fra starten. Ander Okamika (Burgos-BH), Stephen Bassett (Rally) og Ibon Sedano (Kern Pharma) var det første angreb, som dog blev stoppet Xelliss-Roubaix, der ikke ville lade dem køre.
Bassett og Sedano startede dog et nyt angreb med Jeremy Leveau (Xelliss), Clement Carisey (Delko) og Tony Gallopin (AG2R-Citroen). De fem ryttere klarede sig umiddelbart væk fra feltet, mens Juan Antonio Lopez (Burgos-BH) satte efter.
Han blev dog hentet af feltet, hvor Trek-Segafredo trak hårdt for at holde styr på forspringet. Deres forcering hev også de fem ryttere tilbage under ét minut i forspring.
Efter 46 kilometer på den første time, fik de fem ryttere dog lov til at køre endegyldigt væk, og dermed kunne roen falde over feltet.
Gallopin ødelægger samarbejdet i front
Groupama-FDJ overtog for Trek-Segafredo, da forspringet ramte de fem minutter, og herefter stabiliserede det sig, da Bora-hansgrohe ligeledes begyndte at hjælpe til i fronten af feltet.
Med 67 kilometer til mål angreb Tony Gallopin ude foran, og han satte med det samme de fire andre ryttere. Nogenlunde samtidigt kørte Oliver Le Gac (Groupama-FDJ) kortvarigt væk i en forcering i feltet, der fik flere andre mandskaber til at reagere med angreb ligeså.
Gallopin fik Carisey og Bassett med sig i frontgruppen, mens de flere angribende ryttere i feltet i første omgang blev lukket ned.
Intermarché-Wanty Gobert var især aktive i kampen med at lukke ned for forfølgergrupper, og det kostede for den tilbageværende trio i front, hvis forspring atter var nede under ét minut endnu engang.
Feltet opløses i angrebsfest - Kamp angriber
Valentin Madouas (Groupama-FDJ) var den første rytter til at køre op til de tre i front. Herefter var der samling, og nye grupper forsøgte at køre væk.
Roger Adria og Danny van der Tuuk (Kern Pharma) startede et angreb, som Alexander Kamp (Trek-Segafredo), Baptiste Planckaert (Intermarché) og Jonathan Hivert (B&B) kørte med på. Det blev dog lukket ned.
Kamp var dog ikke villig til at opgive sit forsøg. Han forcerede endnu engang, men Intermarché-Wanty Gobert var en svær modstander for danskeren. Først da Robin Carpenter (Rally) og Ryan Mullen (Trek-Segafredo) angreb, kom der et lille hul, som dog blev lukket med tre kilometer til mål.
Det var her, at Edward Theuns (Trek-Segafredo) så sit snit til at køre væk, og han fortsatte dermed Trek-Segafredos flotte kørsel. Han blev dog også lukket af feltet kort herefter, her under ledelse af TotalEnergies, der gjorde deres for at holde sammen på det hele.
Det franske mandskab fik den bedste indgang til spurten, men det blev nu Jordi Meeus (Bora-hansgrohe), der sejrede foran Arnaud Demare (Groupama-FDJ) og Niccolo Bonifazio (TotalEnergies) i kampen om sejren i Bourges.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Bora-rytter overrasker med sejr efter dansk udbrudsdag i Italien
Covid-19 tvinger Bora til udskiftninger
Tysk legende bliver sportsdirektør hos BORA-Hansgrohe
Rowe revser kritikere efter danskerstyrt i Paris-Roubaix
Øv: Mads Pedersen udgår efter mærkværdigt styrt