Optakt: 13. etape af Giro d’Italia

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Giroen er kendt som et meget bjergrigt løb, men den kan også næsten hvert år præsentere en etape med så fladt terræn, at man ikke finder det i andre grand tours, enten som en tur op langs den flade adriaterhavskyst eller en tur hen over den meget flade Po-slette. En sådan venter der også midtvejs i årets løb, hvor man kombinerer de to elementer på en dag, der starter ved Adriaterhavet og slutter på den berømte slette. End ikke 200 højdemeter kan der findes på den helt flade ture trods en distance på små 180 km, og dermed skal der ske en gedigen overraskelse, hvis ikke sprinterne skal have en chance, der til gengæld også bliver den sidste i en lille uge.

I alt skal der tilbagelægges 179,0 km, der fører feltet fra Riccione til Cento, der er to byer beliggende henholdsvis ved Adriaterhavet og på Po-sletten nord for Bologna. Fra start kører man mod nordvest op ad den flade kystvej frem til byen Rimini, der passeres efter 5,8 km, men allerede her forlader man vandet, når man drejer mod vest for at køre gennem fladlandet frem til Santarcangelo di Romagna. Nu går det igen mod nordvest, når man kører ad lange, lige og flade veje hen over sletten. Undervejs passerer man efter 37,2 km Cesena og efter 58,4 km Forli, inden man efter 65,8 km kører dagens første spurt, før man efter 74,4 km er fremme i Faenza.

Læs også

Styrtet har efterladt en nervøsitet i Vingegaard

Her ændrer man kortvarigt retning for at køre ad en helt lige og flad vej mod nordøst, men når man efter 89,9 km er fremme i Bagnacavallo, sættes kursen atter mod nordvest for køre dagens Intergiro-spurt efter 95,1 km. Herefter bliver de lige veje nu erstattet af mere snoede veje, når man passerer gennem et naturområde, hvor dagens sidste spurt kommer efter 113,3 km, inden man efter 135,4 km er fremme i byen Molinella. Kort efter drejer man mod sydøst, inden man efter 150,9 km i byen Baricella atter sætter kursen mod nordvest.

Den retning holder man næsten uafbrudt over de sidste kilometer frem mod udkanten af Cento, hvor man til slut kører mod nordøst ind til centrum ad veje, der også over de sidste 5 km er helt flade. Finalen er en smule kringlet, da man drejer tre gange kort efter hinanden i byen Pieve di Cento, den sidste gang med 2900 m igen. Med 2 km igen skal man over en bro, der leder over floden Reno, inden man drejer i en rundkørsel med 1600 m igen. Derefter følger med det samme to ret skarpe kurver, hvorefter vejen bugter sig til venstre, mens man med 800 m igen passerer igennem en rundkørsel. Slutteligt drejer man til højre i en rundkørsel, der leder ind på den 450 m lange og 8 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 199 højdemeter.

Cento er i cykelmæssig sammenhæng kendt for i en periode at have været startby for Giro dell’Emilia og vært for kvindeløbet GP Cento Carnevale D’europa, men byen har aldrig tidligere i dette prtusindeværet mål for et stort herreløb.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Det smukke vejr fortsætter. Fredagen vil kun have få skyer og i lange perioder være skyfri med en temperatur, der vil være 23 grader ved start og mål, men nå 24-25 grader undervejs. Vinden vil være i sydvest og starte med en styrke på 15 km/t, hvorefter det vil blæse op til en maksimal styrke på 22 km/t omkring byen Faenza. Herefter vil vinden dog gradvist aftage, og til slut vil den bare være let (13 km/t) og komme fra vestsydvest. Det giver sidevind stort set hele dagen, idet der vil være korte medvindsstykker undervejs, men til allersidst, når vinden drejer lidt, får man sidemodvind, indtil man hovedsageligt har sidemedvind over de sidste 1600 m

Analyse af 12. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Julian Alaphilippe med sit vilde ridt gik den genopstandne Peter Sagan fra 2020 i bedene.

Læs også

Vingegaard imponerer - Træner har ”aldrig set noget lignende”

Favoritterne

De fleste kender Giroen for dens bjerge. Det er ikke mærkeligt. Den byder ofte på større bjergetaper, end man finder i de andre grand tours. De er tit både længere, har højere bjerge og byder på flere højdemeter, end man finder det både i Touren og Vueltaen.

Men Giroen kan også noget andet. Næsten hvert eneste år er der etaper, der er så flade, at vi sjældent ser dem i de to andre grand tours. De kan enten have form af en tur op ad adriaterhavskysten, hvor det er pandekagefladt, og hvor man sjældent nærmest ikke møder ét eneste sving. Alternativt kan de bestå af tur på Po-sletten, der for store deles vedkommende er så flad, at selv en tur til Holland kan føles som en tur ind i Alperne.

En sådan etape er der næsten hvert år, og den kommer næsten altid i den anden uge, hvor man bevæger sig fra syd mod bjergene i nord. Det gør den naturligvis også i år, hvor den er lidt en hybrid mellem de to modeller. Der er dog ikke meget kystkørsel denne gang. Det er mest af alt en sletteetape, men den er lige så flad, som hvis det havde været en kystetape.

En sådan etape er også tiltrængt. Alle de fem foregående sprinteretaper har enten haft ganske mange højdemeter tidligt på etaperne eller bakker i finalen. Nu endte onsdagens etape så fredsommeligt, at den også blev en dag for de helt rene sprintere, men det er først nu, vi går ind til en etape, hvor vi med sikkerhed kan sige, at klatreevner ikke vil spille nogen rolle overhovedet.

Derfor bør der heller ikke være den store diskussion om udkommet. Udbrud er altid lidt farlige sent i en grand tour, og vi skal såmænd bare til 2022 for at finde en etape, der mest af alt foregik på Po-sletten, og hvor sprinterne blev snydt af Davide Gabburo, Edoardo Affini, Magnus Cort og den sejrende Dries De Bondt. Det var imidlertid i den tredje uge og på en etape, der ikke var så flad som denne. Her er det meget svært at forestille sig, at vi ikke får en spurt.

Der er vel endda en risiko for, at vi får en af de dage, hvor vi ikke får et udbrud. Selv i går gik der nogle kilometer, inden det første angreb kom. Hvis vi får et udbrud, vil det i hvert fald nok køre helt uden kamp, og man kan så håbe, at Visma er lige så meget på jagt efter succes, som de var det i går.

Uanset om vi får et udbrud - fra start eller lidt senere - eller ej, får de det svært. Vi så i går, at sprinterholdene ikke tager nogen chance overhovedet, og Lidl, Soudal og Alpecin vil helt sikkert lægge løbet i et jerngreb. I går fik de også hjælp af Jayco, og selvom de denne gang nok venter og kun fører, hvis det bliver strengt nødvendigt, er det svært at tro, at de tre øvrige hold ikke vil skabe samling. Modsat i går, hvor der var medvind hele dagen, vil der denne gang endda være modvind til sidst.

Faktisk er vi i den lidt særlige situation, at det faktisk vil blæse ret kraftigt undervejs. Når vi når hen omkring Faenza og Forli har vi kraftige styrker, og da vinden vil stå direkte i siden, er der potentiale for sidevindskørsel. Problemet er bare, at det foregår på Po-sletten. Her har jeg kun set sidevindskørsel én gang, nemlig i et ikke særligt blæsende Milano-Torino, hvor det derfor nok handlede mere om overraskelse end noget andet. I de senere år har vi endda haft voldsom vind i Milano-Sanremo, og vi har aldrig været tæt på sidevindskørsel.

Vinden skal nok gøre det nervøst. Det gør det næsten altid i en grand tour, og det er dårligt nyt for udbryderne, der må leve med, at feltet så kører endnu stærkere. Det bør bare blive ved det, særligt fordi vinden også lægger sig og endda går over i modvind til sidst. Nej, det lugter af en klassisk sprinteretape, hvor højdepunkterne bliver de to første spurter, hvor vi må se, om Kaden Groves og Jonathan Milan vil spurte mod hinanden eller bare holde sig til, og hvor der måske kan være lidt bonussekunder på spil i de sidste to spurter, hvis det kniber med at få et udbrud af en vis størrelse.

Læs også

Norsgaard vinder med næsten fem minutter

Selve spurten er imidlertid lidt anderledes end hidtil. Indtil nu har været relativt enkle, men nu bliver det mere kringlet. For det meste er det ikke alt for kompliceret, men med 1600 m igen bliver det kompliceret med et sving og to skarpe kurver inden det altafgørende sving med bare 450 m igen. Her skal man sidde langt fremme, hvis man vil have en chance, selvom medvind og bred vej gør, at man kan redde noget med sin spurt. Man kommer bare ikke hele vejen, hvis man sidder langt tilbage. Ideelt set går man igennem som nr. 2 med sin lead-out man foran, for to mand er perfekt til 450 m og medvind.

Vi har jo efterhånden en bedre og bedre ide om sprinterhierarkiet, men nu begynder friskhed også at spille en rolle, selvom denne etape bør blive ret let. Det er måske også det, der kan tale lidt imod Jonathan Milan, men det er svært ikke at have den store italiener som klar favorit. I går fik vi den perfekte massespurt, hvor han og Tim Merlier duellerede på ren fart, og her viste han sig endda med afstand som den hurtigste. Til gengæld så vii også sidste år, at han spurtede meget svingende, da han blev træt, og i dag kæmpede han ganske meget med det på bakkerne. Man kan derfor ikke vide sig sikker på, at han spurter lige så godt i morgen.

Her kommer toget så i spil. I går fik de det ikke til at spille, men vi har set, at formationen med Jasper Stuyven, Edward Theuns og Simone Consonni er det bedste - og selv da det kiksede lidt i går, fik de stadig anbragt Milan på det bedste hjul. Milan er derfor den sprinter, der med størst sandsynlighed sidder godt, og når han samtidig er hurtigst, bliver han svær at slå. Mit gæt er, at Consonni og han går først igennem svinget, og at Milan sikrer sig sit hattrick - og det er i en spurt som denne, at Consonni så med lidt held også kan lave en top 10.

Den største trussel må igen være Tim Merlier. Det var bekymrende, at han i går blev slået så klart af Milan, men til gengæld bekræftede han også, at han er den i særklasse næsthurtigste. Det mest opløftende var, at han viste, at han også har fart sent i en grand tour, og at hans tog med Luke Lamperti og Bert Van Lerberghe endelig fik det til at spille. Det er ellers en spurt med et sent sving, der er farlig for den positioneringssvage Merlier, og det vil den stadig være, når Lidl på papiret er stærkere, men gårsdagens spurt giver håb om, at Van Lerberghe måske endda igen kan sætte ham op fra spids. Sker det, og sidder Milan bare lidt længere tilbage - eller mangle samme fart som i går - er Merlier manden, der kan slå italieneren, og så kan også Van Lerberghe lave en top 10.

Jeg vil igen rangere Alberto Dainese som nr. 3. Italieneren er ellers normalt en katastrofe i finaler med sene sving, men det har ændret sig efter skiftet til Tudor. Vi så desværre i går, at tabene af Alexander Krieger og Mairus Mayrhofer er bekymrende, men toget med Alexander Kamp, Robin Froidevaux og ikke mindst Matteo Trentin ligner for mig stadig et af de stærkeste. Vi ved samtidig, at Dainese bare bliver bedre og bedre undervejs, hvad han bekræftede i dag, hvor han næsten sad med favoritterne hjem. På papiret er han også en af de absolut hurtigste, og i en finale med et sent sving kan han også slå de bedste, hvis Trentin kører et af sine bedste lead-outs og måske endda sætter ham op fra spids. Det kan kaste en top 10 af til Trentin, men måske også en sejr til Dainese, selvom vi i går, hvor de sad bag styrtet, så, at de er mere skrøbelige efter tabene.

Det er vel også en bedre chance for Kaden Groves, når der er et sent sving. Det er ellers ikke standarden, når australieren har det så svært i positionskampen, men her er toget med Tobias Bayer, Timo Kielich og Edward Planckaert et af de stærkere. Det lykkedes dem da også at anbringe Groves godt i går, hvor det til gengæld blev udstillet, at han ikke er i nærheden af Milans og Merliers fart. Heldigvis er dette en spurt, man kan vinde på position, og Alpecin er et af de tog, der måske har styrken til at dominere. Går Planckaert og Groves først igennem svinget, kan det lade sig gøre at vinde. Vi ved i hvert fald, at Groves har fordel af, at vi er sent i løbet, og han må trods alt stadig regnes som en af de allerhurtigste.

Sværere er det at vurdere, hvor hurtig Caleb Ewan er. Han har nemlig tabt stort set hver eneste positionskamp, men hans spurt på 5. etape var opløftende. Han virker også velkørende og har talt om gode ben, og jeg tror derfor egentlig ganske meget på hans fart. Problemet er, at han jo taber den ene positionskamp efter den anden, men det er også kun tredje gang, at en bakke ikke har ødelagt hans tog. Toget med Max Walscheid og Luka Mezgec er altså ret stærkt, og det viste de også i går, hvor de dog fik startet alt for tidligt. Det er ikke alt for sandsynligt, at Mezgec og Ewan ligefrem går først igennem svinget, men det burde altså være muligt at sidde bedre, end han har gjort indtil nu. Lykkes det, så vi i hvert fald på 5. etape, at han pressede Milan ganske pænt.

De seneste to spurter har også bekræftet, at Sebastian Molano er en af de sprintere, der bliver bedre og bedre undervejs. I år så han endog meget konkurrencedygtig ud, indtil han blev stoppet af Merlier, for han havde gode fart i en ganske hård modvind. Han er næppe så hurtig som de bedste, og han vil i kraft af sit svage hold med kun Rui Oliveira som reel støtte være stærkt handicappet i denne tekniske spurt, hvorfor han sagtens kan ende langt tilbage. Lige nu ligner han til gengæld også en af dem, der kan komme længst, hvis han lykkes med at sidde rigtigt - akkurat som det plejer at være sent i en grand tour.

Det er også en god spurt for Laurence Pithie. Etapen er selvsagt alt, alt for let, men i denne sæson har vi lært, at han er en ganske imponerende positioneringsevne. Det har knebet lidt i dette løb, men i går sad han endelig langt fremme. Etapen viste også, at han ikke er den hurtigste, og derfor skal det virkelig flaske sig, hvis han skal vinde, men i en teknisk spurt med et sent sving kan meget ske. Han viste i hvert fald i dag, at han formentlig har den glæde af sin holdbarhed, man ville forvente, og når toget med Cyril Barthe, Fabian Lienhard og Lewis Askey samtidig er godt, ser det slet ikke så skidt ud endda.

Læs også

Merlier snupper sejren foran dansker på gruset i Blåvand

Jeg tror, at jeg vil placere Giovanni Lonardi som den næste. Italieneren har i år udviklet sig til at være en af de mest positioneringsstærke sprintere, men det har bare knebet i dette løb. Det kan meget vel have skyldtes de sene bakker, men i går viste han endelig, at han mestrer positionskampen. Hans tog er ellers ikke det stærkeste, da han kun har Mirco Maestri som lead-out man, og det gør ham til et mere usikkert kort, end han ellers burde være, men kan han fortsætte træfsikkerheden i denne lidt kringlede finale, kan han lave endnu et godt resultat, som han gjorde det i går.

Et sent sving plejer også at være godt for Danny van Poppel, der normalt regnes som en positioneringsstærk sprinter. Det har bare knebet lidt i dette løb, som det generelt har gjort på det sidste, og det kan skyldes, at han har meget begrænset støtte. På papiret kan Jonas Koch og Ryan Mullen ellers hjælpe ham, men de har også meget fokus på Daniel Martinez. Van Poppel er i hvert fald en af de sprintere med den ringeste støtte, og det gør han til et mere usikkert kort, end han typisk er i tekniske finaler. Til gengæld plejer han at komme bedre igennem grand tours end mange andre, og han har også en fornuftig fart.

Det var godt at se Madis Mihkels i dag. Han virkede slet ikke forslået efter sit styrt og var endda i angreb tidligt på etapen. Vi er stadig ved at lære ham at kende, men i de få spurter, han har kørt i år, synes han at være ret ferm i positionskampen. Det er i hvert fald sjældent, han misser top 10, selv når det er kaotisk, og han synes også at have en fin fart. Her er hans tog med Roel van Sintmaartensdijk, Dries De Pooter og Dion Smith også hæderligt - om end langt fra det stærkeste - og derfor øger det sene sving vel chancen for, at han laver et resultat igen.

Der var både skidt og kanel for Fernando Gaviria i går. På den ene side lykkedes det ham med hjælp fra det fine tog med Albert Torres og Davide Cimolai nok engang at sidde godt, som han har gjort i næsten alle spurter i år. Det er opløftende, fordi det plejer at være hans svaghed, men til gengæld blev han klart overspurtet af Molano, da de to colombianere duellerede med hver deres lange spurt bagfra. Da jeg samtidig stadig ikke er helt tryg ved ham i positionskampen, selvom Cimolai har hjulpet ham gevaldigt, er han nok stadig et usikkert kort, selvom det i dette løb ser ud til, at et sent sving for en sjælden gangs skyld faktisk er en fordel.

Jeg var ikke så begejstret for Phil Bauhaus i går. Han sad egentlig ganske pænt, men han så ud til at være helt uden fart. Det bekræfter bare det billede, vi har set i nu lang tid, at det kniber med farten i disse boulevardspurter. Samtidig positionerer han sig slet ikke som tidligere, men det er nu gået ham ganske pænt i dette løb. I det lys er det nok heller ikke skidt med et sent sving, selvom han ikke har den træfsikkerhed, han tidligere havde. I går lignede han bare desværre ikke en mand, der kan vinde alene på sin position.

Det var en skam med Stanislaw Aniolkowski i går. Som han har spurtet i år, tror jeg egentlig ret meget på hans fart, og han har også positioneret sig godt i år. Han har bare mistet Stefano Oldani, og derfor er Benjamin Thomas nu det eneste bud på et lead-out man. Heldigvis lykkedes det ham i går stadig at sidde ganske fornuftigt, men det er klart, at han med så ringe en støtte bliver et mere usikkert kort, end han burde være det. Til gengæld ser han heldigvis ret frisk ud, selvom det er hans grand tour-debut, og han normalt skal regnes som ret tung.

En af de ryttere, der fik ødelagt sin spurt af gårsdagens styrt, er Davide Ballerini, men det var nok blevet svært uanset hvad. Italieneren er i hvert fald ikke skabt til disse helt lette sprinteretaper, hvor han mangler noget fart i forhold til de bedste. Heldigvis er det sene sving en gave for ham, for han plejer at positionere sig fornuftigt, hvad han i dette løb også har gjort, da han stadig var lead-out man. Han har bare også meget svag støtte med vel kun Simone Velasco som en form for lead-out, og derfor ser han usikker ud, ligesom han får meget svært ved at vinde.

Jeg ville gerne rangere Tobias Lund noget højere, men jeg synes desværre, at det ser svært ud. Jeg tror meget på danskerens fart på baggrund af det, vi så i Tyrkiet og på 3. etape, men det sene sving er en lille katastrofe. I forvejen har han haft det svært i positionskampen, og nu har han vel ringere støtte end nogen anden. Med tabet af Bram Welten er der ikke et bud på en lead-out man i hans trup, og derfor skal det virkelig flaske sig, hvis han skal sidde rigtigt. Det gjorde det på 3. etape, men her var finalen enkel, ligesom han var hjulpet af Bram Welten, der nu er rejst hjem. Når man dertil lægger, at han jo trods alt var i asfalten i går, kan jeg desværre ikke tale den danske optimisme alt for meget op, selvom farten bør række langt.

Det sene sving er heller ikke godt for Enrico Zanoncello. Vi har både her og i Tyrkiet set, at flertallet positionerer sig bedre end ham. Vi så til gengæld særligt i Abruzzo, men også i Tyrkiet, at han har en ganske fin fart. Den får han bare ikke det store udbytte af, hvis han ikke kommer godt igennem svinget. Han har en vis støtte i Filippo Fiorelli, der i går selv endte helt fremme, men det kan ikke ændre på, at det har knebet lidt for meget med hans positionering til, at han står meget stærkt i denne finale.

Læs også

Optakt: 1. etape af Criterium du Dauphiné

I går lykkedes det endelig for David Dekker at få sin chance, men desværre gik det galt, da hans sidste mand, Jenthe Biermans, styrtede. Nu lider han så under, at belgieren også er forslået, og i forvejen virker Dekker som den mest mærkede af sprinterne. Heldigvis er denne finale enkel, og hans tog med Alan Riou, Donavan Grondin og Biermans har da et vist potentiale, hvis Biermans er 100% fit trods de hudafskrabninger, holdet har meldt om. Med den træthed, han har vist, tvivler jeg bare på, at han har den fart, han plejer at have, og derudover er det sene sving et problem for en mand, der har haft det svært i positionskampen i lang tid.

Vil Visma blande sig i spurten? Jeg er bestemt ikke sikker. Tværtimod kunne de sagtens finde på at gå i udbrud, som de gjorde det i går, og det skal så nok være med Tim van Dijke, da Edoardo Affini vil spare sig til lørdag. Netop lørdagen kan også betyde, at de helt dropper spurten, men det er da muligt, at de giver den et skud. Her kan de både køre for Van Dijke og Affini, og selvom det nok er Van Dijke, der er det mest sandsynlige bud, har de også før spurtet med Affini. Ingen af dem har farten til at vinde, og de står ret svagt, fordi de er så få, men da de også har Jan Tratnik ved deres side, er det med et sent sving ikke umuligt, at de kan lave et resultat, der er bedre, end deres fart tilsiger for dem

Hos israelerne har man Hugo Hofstetter, men han får det svært. I gamle dage var han ellers en ørn i positionskampen, hvorfor et sent sving var en gade, men sådan er det ikke længere. Samtidig lider han under, at han stadig mangler masser af fart, og når man dertil lægger, at han kun har reel støtte fra Simon Clarke ligner det en svær mission. Manglende fart, manglende støtte og et sent sving umuliggør ikke en top 10, men han ligner et usikkert kort.

Jeg tror ikke rigtigt på de øvrige hold. I går så det ikke ud til, at Andrea Vendrame blandede sig, og selvom han tidligere har været god i positionskampen, har det knebet meget både i dette løb og Vueltaen, hvor svag støtte også kan forklare meget. Derfor ligner det trods det sene sving en svær mission. Hos Ineos er det vist ret sikkert, at Filippo Ganna sparer sig til lørdag, og Jhonatan Narvaez får det svært i denne form for spurt, selvom det så ud til, at han forsøgte sig i går. Endelig har Andrea Piccolo holdt sig lidt til for EF, men sprinter er han ikke.

Feltet.dks vinderbud: Jonathan Milan

Øvrige vinderkandidater: Tim Merlier, Alberto Dainese

Outsidere: Kaden Groves, Caleb Ewan, Juan Sebastian Molano, Laurence Pithie, Giovanni Lonardi

Jokers: Danny van Poppel, Madis Mihkels, Fernando Gaviria, Phil Bauhaus, Stanislaw Aniolkowski, Davide Ballerini, Tobias Lund, Enrico Zanoncello, David Dekker, Tim van Dijke, Edoardo Affini, Hugo Hofstetter

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT