Cykel cross, en udviklingshistorie: Belgisk herredømme

”Jeg har skabt de bedste i sporten. Bart Wellens var allerede et navn, da jeg kom til, men resten har jeg selv skabt. Jeg gjorde Vervecken til verdensmester tre gange, Štybar blev verdensmester, og hos mig er Bart blevet verdensmester to gange. Også Pauwels er blevet U23 verdensmester, mens han kørte for mig.”

Selvtilliden fejler intet hos manden, der omtaler cykel cross som ”ryttere på cykler med to hjul - på beskidte steder”. Men det var faktisk lidt af et tilfælde, at den hollandske entreprenør, virksomhedsejer og ikke mindst forretningsmand, Hans Van Kasteren, blev engageret i sporten. Det var i 1999, og hans involvering var med til at skubbe til en allerede igangværende udvikling - og til at sporten markant forandrede sig. Sandsynligvis for altid.

”Der var ingenting dengang, end ikke et VIP-telt,” erindrer han. ”Det var gråt, beskidt og kedeligt, helt uprofessionelt og på ingen måde et sted, hvor der blev lavet penge.”

Det skulle blive anderledes: ”Jeg sørgede for det første VIP-telt, med gulvtæppe, mad og drikke. Den slags fandtes slet ikke. Jeg kan lide at sætte den slags i bevægelse.”

Første rigtige cross hold
Nogle få år forinden havde Hans Van Kasteren, helt uden tidligere interesse i cykelsporten, indvilliget i et sponsorat af den tidligere kvindelige, hollandske verdensstjerne Leontien van Moorsel. Hun havde været væk fra sporten i et par år efter at have lidt af en spiseforstyrrelse, men ønskede at gøre comeback. Hans Van Kasteren boede i lokalområdet og sagde altså ja.

Det gjorde han også til at sponsorere og overvære et cykel cross løb. Her så han blandt andet et par unge og fremadstormende belgiere, og han så dem overvinde forhindringsbommene ved at hoppe over dem - på cyklen. Det fik han til at udbryde: ”Hvem er de fyre?”

”Jeg fik at vide, at den ene var Bart Wellens, så jeg opsøgte ham og sagde, at ’jeg vil være din sponsor’. Sådan kom jeg ind i cykel cross.”

Og sådan gik det til, at cykel cross sporten fik sit første professionelle hold, der satsede udelukkende på den beskidte vinterdisciplin. Fordi sporten tydeligvis og i forvejen var i vækst i den flamsktalende del af Europa. Og fordi Hans Van Kasteren og andre så et forretningspotentiale.

”Det kræver tossede personer som mig og nogle få andre, som ser det som investeringer og tænker stort. Nogle, som tænker ud over sporten, som kan lave penge og tiltrække sponsorer. Jeg fandt selv frem til Fidea. Andre kan gøre - og kunne have gjort - det samme,” siger han.

Der var allerede penge i sporten. Af gammel tradition blev der - og bliver der fortsat! -forhandlet og udbetalt startpenge til rytterne alt efter deres status og popularitet, og der udbetales også præmiepenge. Desuden har adskillige ryttere igennem historien kunnet leve af  at være både landevejsryttere og cykel cross ryttere - og senere i historien af at være officielt tilknyttet et landevejshold, der gav mulighed for at koncentrere sig om cykel cross. Sådan foregik det hos for eksempel Palmans, Rabobank og Landbouwkrediet for Mario de Clercq, Richard Groenendaal og Sven Nys. Det er stadig sådan for flere professionelle cykel cross ryttere.

Men med Hans Van Kasteren og forsikringsfirmaet Fidea anvises en ny vej i sporten: Professionelle cykel cross hold. Noget, som bider an i Belgien, der i årene omkring årtusindskiftet mere eller mindre sætter sig på sporten, blandt andet fordi landet ikke blot har en stor og kommende talentmasse, men også fordi de gives muligheden for at gøre det til en levevej. Cykel crossens unge belgiske talenter ”skaber resultater, får masser af mediedækning, og når de to elementer går hånd i hånd, kommer også sponsorerne,” bemærker Van Kasteren.

Belgisk indryk
Sportsligt sker det store skifte i 1998. Allerede året forinden har Sven Nys varslet det med sit U23 verdensmesterskab og har i München forundret hele cykel cross verdenen ved - sammen med sin store hjemlige rival, Bart Wellens - at udvise hidtil usete tekniske færdigheder til blandt andet at forcere forhindringsbommene.

I det år, som skal blive landevejssportens ’sorte år’, 1998, afholdes verdensmesterskaberne i cykel cross for første og eneste gang i Danmark, på en kold dag i Middelfart. Den danske veteran og MTB-stjerne, Henrik Djernis, har genoptaget sin cykel cross karriere for at opleve denne specielle dag, og han kan begejstre de tusinder af danske tilskuere med en imponerende bronzemedalje i de professionelles løb.

Men det er belgierne, som løber med opmærksomheden - og størstedelen af medaljerne. Efter ’blot’ at have hjemtaget to guld og en gang bronze ved de forudgående ti verdensmesterskaber, vinder Belgien guld med Mario de Clercq og sølv med Erwin Vervecken. I U23 genvinder Sven Nys guldet, atter engang foran Bart Wellens.

Den unge danske U23 rytter, Thomas Bonne, er en de ryttere, som må se til, da de kommende superstjerner fjerner enhver spænding om udfaldet. Han har i et par år som juniorrytter oplevet, hvordan sporten rent teknisk har forandret sig, så ruterne er blevet mere ’racerbane-agtige’. ”Ikke mindre tekniske, men på en anden måde, og hurtigere, så flere kan være med.” 

”En af de karakteristiske ting, da jeg startede, var jo, at man skulle af cyklen og over bommene. Da Sven Nys vinder U23 VM i München, er der, ligesom i Middelfart, en lang passage med bomme. Men dem formår Sven Nys og Bart Wellens at hoppe over - på cyklen. De distancerer alle øvrige,” fortæller Thomas Bonne.

”Forud for det var kun få i stand til den slags, Danny de Bie for eksempel. Men i de kommende sæsoner bliver det særligt Nys’ kendetegn, at han kan hoppe over de mest umulige steder. UCI forsøger løbende at ændre reglerne, så det bliver mere lige, for ellers mister bommene jo sin mening.”

Bommene gøres højere, hvilket ikke synes at genere de unge og frygtløse belgiere. Bommene skal så placeres tættere, mener UCI, men det gør det samtidig farligt for dem, som løbende og bærende på cyklen springer over. I sidste ende erkender alle, at det er en del af sportens udvikling, og også andre lærer at mestre teknikken.

Kommercialisering
Fra 1999 sætter belgierne sig tungt på sporten. Sven Nys vinder den vigtigste, gennemgående og private løbsserie, Superprestige, som første belgier siden Danny de Bie i 1990, og Mario de Clercq både genvinder sit verdensmesterskab, igen foran Erwin Vervecken, og snupper UCI’s internationale løbsserie, World Cuppen. Som første belgier i fem år.

Bart Wellens vinder sit første af to U23 verdensmesterskaber - og han bliver altså en af stjernerne på det første profesionelle cykel cross hold, Fidea. Initieret af blandt andet primus motoren Hans Van Kasteren. En excentrisk hollænder, der kan lugte, hvor det kan - og skal - bære hen ad.
 

”Da jeg trådte ind i den her sport, var den ikke særlig stor. Men jeg tænker altid stort, det gør jeg også i mit øvrige forretningsliv,” siger Van Kasteren. ”Så jeg ville gøre tingene anderledes og købte den første autocamper til rytterne. Ikke så stor som den, vi nu sidder i (november 2012, red.), men jeg købte en. Det var ellers kun Sven Nys, der havde en lille en. Nu har vores hold 14 campere. Så alt er blevet større,” konkluderer han og nævner også beach-flags, åbne varmetelte, merchandise-boder og altså VIP-telte som andre af sine ’opfindelse’.

At Henrik Djernis husker det med autocamperne en smule anderledes, ændrer ikke noget i den store fortælling. At der faktisk var en hollænder, som anskaffede sig en autocamper, fordi han led af flyskræk, og at for eksempel Sven Nys fik sig en, fordi den simple sport med upraktiske forhold og et voksende antal tilskuere harmonerede dårligt med en ny superstjerne, der ønskede bedre forhold for rytterne, fremhæver blot historiens konturer.

Og med den udvikling, som sker i de år, lige før og efter årtusindskiftet, er det endog svært for danskeren ikke at se til med blandede følelse. Sjovere ruter for rytterne, mere tilskuervenlige løb, gradvis bedre praktiske forhold og ikke mindst flere penge - mange flere penge i sporten. Det kom bare alt sammen for sent for Henrik Djernis, der var 30 år i 1998 og hverken havde mod på eller lyst til at skifte tilbage til cykel cross - og var i afslutningen af sin allerede lange karriere.

Smart balancegang
Med den belgiske - og her skal man huske at påpege; flamske - magtovertagelse i cykel cross kommer også den naturlige lyst til at bevare positionen. I en hidtil uset grad i sporten lykkes det at forene sportslige og forretningsmæssige ambitioner. Og det gøres på smart vis, så der findes en balance mellem at give tilskuerne, hvad de kommer efter, sponsorerne, hvad de har brug for, og rytterne tilstrækkeligt med sikkerhed. Selvom navnlig den del er vanskelig, og en rytter som Sven Nys går forrest i kampen for at tæmme de begejstrede og berusede tilskueres ofte urimelige behandling af rytterne.

Man indser i Belgien, efter at have rykket løbene tættere på byerne og udviklet løbene til at være mere tilskuervenlige, at bevares ruterne år efter år, skabes der ’klassikere’ som i landevejssporten. Så hvor løbene i Belgien manifesterer sig og styrker sin position, forsvinder løb stille og roligt i andre dele af Europas cykel cross nationer, hvor sporten mister sit tag, heriblandt også i Danmark trods det afholdte verdensmesterskab i 1998. Der sker med andre ord flere samtidige bevægelser.

Facit er, at belgierne - og der kommer snart endnu flere til - får stadigt bedre løb at deltage i, på højeste niveau, hvorved ikke blot det brede niveau hæves: Der skabes idoler i sporten - og af helt nye dimensioner.

Op gennem 2000’erne har den flamske del af Belgien derfor de fleste og de største ryttere, som vinder de fleste store løb. Her findes også de fleste og de største løb, de fleste og de største sponsorer og de fleste og mest begejstrede - og de mest forvente - tilskuere og fans.
 

”Det er blevet et omrejsende cirkus - og det er blevet en del af den belgiske kultur. Den slags findes ikke andre steder. Her i Belgien foregår det i så mange forskellige byer, og byerne og befolkningen har taget det til sig,” betoner Hans Van Kasteren.

Som han, konstaterer mange andre, på tværs af nationer og kontinenter, at den flamsktalende del af Belgien sidder på sporten - og det på god og ondt. Spørgsmålet er derfor, hvad fremtiden vil byde på?

Læs også første del af artikelserien "Cykel cross, en udviklingshistorie: De gamle dage" - og tredje og sidste del: "Cykel cross, en udviklingshistorie: Fremtiden".

Læs også reportagen "Brølet fra belgisk cykel cross"

Tak til Ridley Bikes for at gøre det muligt at interviewe Hans Van Kasteren.

Artiklen blev første gang bragt her på Feltet.dk den 1. februar 2013.
 

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)