Cykel cross, en udviklingshistorie: Fremtiden

”Da jeg var 10 år gammel og sad og så cykel cross i fjernsynet, var Sven Nys allerede på toppen og en af de førende i sporten. Og jeg kan huske, at jeg sad og så ham på tv.”

Erindringen kommer fra et af cykel cross sportens håbefulde talenter. Ikke overraskende er han belgisk - og navnet flamsk: Tom Meeusen. Et tiår efter at være blevet fascineret af Nys og lokket, fristet ind i sporten skulle han selv komme til at dyste mod den legendariske rytter.

I dag er den 25-årige, professionelle rytter på det ældste og ifølge nogle mest velorganiserede cykel cross mandskab, Telenet-Fidea, stadig på vej frem. Sidste sæson sluttede han som nummer fem på verdensranglisten, og han blev firer i belgiernes totale magtdemonstration ved verdensmesterskabet i Koksijde. Her blev Nys dårligste belgier som nummer syv - ud af syv belgiske deltagere …

Og trods en indtil videre skuffende 2012-2013 sæson, er forventningerne fortsat store til den unge rytter, som også er en dygtig mountain biker.

Cykel cross er dog hans hjerte nærmest - og sådan har det altid været. For Tom Meeusen såvel som for mange andre målrettede unge cykelryttere, der er opvokset og opflasket med den flamske ’folkesport’. Meeusen er blot én af mange flamlændere, som i løbet af de sidste 10-15 år har identificeret sig med nationens cykel cross helte - og drømt om at blive ’en af dem’. Blive professionel cykel cross rytter.

Flamsk magtbase
For Meeusen er det lykkedes - om end det ”i starten var svært at fokusere, når ryttere som ham [Sven Nys] var der. Jeg blev nervøs og mere optaget af ikke at styrte eller lave huller. Men når man så kører 40 løb imod ham og de andre store navne i løbet af sæsonen, vænner man sig til det og håber bare at blive som god som dem,” siger Meeusen og slår én ting fast:

”Sven Nys er den største af alle. Han er 36 år og kan stadig slå mig. Som belgier er man nødt til at være stolt af ham. Han er god for sporten, og jeg håber, han kan blive ved med at køre på det niveau.”

Det kan verdens måske bedste cykel cross rytter gennem tiderne næppe i al evighed, men andre står klar i kulissen eller er allerede trådt ind på scenen. Niels Albert, Kevin Pauwels, Rob Peeters, Wietse Bosmans - og altså Tom Meeusen. Men mest af alt er Meeusen en repræsentant for de mange flamlændere, som vælger cykel crossen til. Satser ufortrødent på den og har adgang til den professionelle del af sporten. Til det millionomsættende ’cirkus’ og relativt lukkede kredsløb, sporten er blevet til i Belgien, hvor cykel cross har udkonkurreret andre sportsgrene.

Som Meeusen fortæller, så er cykel cross ”en af de største sportsgrene om vinteren. Vi har den fordel i Belgien, at vi ikke rigtig dyrker de andre typiske vinterdiscipliner som skiløb, skøjteløb og ishockey osv., så dette er en af de få sportsgrene, som får al opmærksomheden. Det er en af grundende til, at sporten er så populær.”

Formatet er perfekt. Den billige entre, den begrænsede tid, at der kan drikkes øl, at man er så tæt på rytterne, og at der er løb overalt. Det medvirker i høj grad til sportens popularitet.

”Når det er i byen, tager fansene til cykel cross og har en fest. Det er selvfølgelig mest en fest for dem, mens det for os hårdt arbejde, og noget vi forbereder os på hele sommeren. For os er det en meget seriøs sport,” siger Meeusen.

Internationaliseringen?
I modsætning til talenter - og siden etablerede cykel cross stjerner - fra andre lande, såsom Lars Boom og Zdenek Štybar, har han dog aldrig haft landevejen som førsteprioritet. For Boom og Štybar var det fra starten af et spørgsmål om tid, før skiftet ville ske. Og sådan spår mange, at det også vil være for den masse af kæmpetalenter, som særligt Holland i disse år har i de yngre klasser. Men altså ikke for Meeusen - og for mange andre belgiske ryttere.

Og det er altså på godt og ondt. For samtidig med, at der har udviklet sig en meget stærk og folkelig kultur omkring cykel cross, har det også sine tydelige bagsider. Ikke kun sportsligt, hvor selv ryttere som Meeusen, Telenet-Fideas karismatiske holdejer, Hans Van Kasteren, og redaktør på det belgiske cykelsportsmedie Cycling.be, Steven Kins, samstemmender erkender, at en internationalisering af sporten er tiltrængt.

(Om end Meeusen indrømmer, at det er ”belejligt og nemmere at tjene penge” og er godt for ”os belgiere, fordi vi kan bliver ved med at skabe nye store ryttere”, at Van Kasteren ud fra et forretningsmæssigt synspunkt godt kan lide synet af, hvad han ser i dag, men finder det ”svært at ændre på, når ingen andre lande gør som i Belgien”, og at Kins udtaler, at kun ”dem, som virkelig elsker sporten, håber på mere internationalisering”, underforstået at det så langt fra er alle belgiere.)

Også på andre punkter fremviser den flamsk dominerede cykel cross kultur bagsider. Selvforståelsen af sporten som et lokalt fænomen, og med et enormt emotionelt tag i befolkningen, er blevet stærk, og udenlandske ryttere skal kæmpe hårdt for respekt, anerkendelse - og ikke mindst startpenge!

Med mindre de som Štybar hentes til et belgisk hold, lærer sig sproget og viser sig stærk som en okse, har de det svært. I den nyligt udkomne bog Behind the stare, fortælles det eksempelvis, hvordan amerikanske Jonathan Page har måttet kæmpe hårdt for at komme til fadet. I visse tilfælde chikaneres ryttere tilmed af tilskuerne. Omkring årtusindskiftet - og af uvisse årsager - stod særligt  hollænderen Richard Groenendaal for skud, hvilket tidligere danske cykel cross rytter, Henrik Djernis, kunne berette.

Folkesport
Men idet de fleste store løb afvikles i den flamske del af Belgien, at det er de flamske fans, som får sportens økonomiske hjul til at dreje, vil det næppe ændre sig. De private løbsarrangører vil have et stærkt felt til deres løb, med de midler de har til rådighed - og i Belgien vil man helst se belgiere. Eller rettere: Flamlændere. En af ’os’.

Ifølge Steven Kins, vil det nemlig være upræcist og en overdrivelse at kalde sporten belgisk. Selv i Belgien er den i realiteten flamsk.

”Spørger du ti mennesker på gaden, om de kan genkende personen på billedet, og det er Sven Nys, så vil mindst ni ud af ti i Flandern svare ’Sven Nys’. Men gør du det samme i Belgiens franske del, Vallonien, vil måske en eller to være i stand til at genkende ham. Og han er vel nok sportens mest genkendelige ansigt,” siger Kins og sætter udsagnet på spidsen ved at tilføje: ”Så prøv lige at vise dem et billede af Klaas Vantornout.”

Modsat landevejssporten, hvor Tom Boonen og Philippe Gilbert er helte på tværs af region og sprog, samler cykel cross ikke den belgiske nation.

Kins fortæller videre, at cykel cross, foruden af at være en næsten mere folkekær vintersport at følge live end fodbold, også er en særdeles populær tv-sport. Men igen mest i den flamske del af landet. Sandsynligvis fordi der så godt som ingen vallonske ryttere er, og det end ikke er dem, som tager til de få professionelle cykel cross løb, som afholdes i regionen.

”For eksempel så ca. 800.000 seere Koppenberg-løbet i tv-transmissionen - ud af godt seks millioner flamlændere. Det var altså omkring 63 % af dem, der på det tidspunkt så tv. De så cykel cross. Og oveni kommer dem, som kan have fulgt løbet online,” siger Kins.

USA banker på
Cykel cross på internationalt topniveau synes med andre ord at befinde sig i en fastlåst situation, men det giver med Henrik Djernis’ ord en skævvridning af sporten. For ganske vist fostrer lande som Holland, Tjekkiet, Tyskland, Schweiz, Italien og USA ryttere, som fra tid til anden kan tryne belgierne, men i sidste ende gør et mix af forskellige strukturer, at magtbasen forbliver i den flamske del af Belgien. Det er her sportens rammer i vid udstrækning defineres.

Imidlertid er har både Djernis, Steven Kins, og en anden dansk cykel cross rytter, Feltet.dk har talt med, Thomas Bonne, samt flere andre blik for, hvorfra nye tendenser kan - og vil - komme: USA - Amerikas Forenede Stater. Fra den anden side af Atlanten.

Og det kan forhåbentlig blive en ”revitalisering af sporten”, siger en anden og stadig aktive dansk cykel cross rytter, den firedobbelte danske mester Joachim Parbo, som i en årrække har kørt løb i både Belgien, resten af Europa - og i USA. Her har han set en bred og anderledes uautoriseret og tolerant sport vokse frem, hvor internet og sociale medier indgår og skaber et åbent, vidtrækkende og delende fællesskab. Noget, der også har spredt sig til og påvirket europæiske lande som England, Tyskland og Danmark.

”Den største cykel cross nation i verden lige nu, det er USA. De har flest ryttere og flest løb,” siger Parbo. ”Men den grundlæggende forskel er den tilgang, de har til sporten. De gør det ikke så elite-orienteret, som man har for vane i særligt Belgien, men også andre steder. De gået til det med åbne arme og sagt, at her er plads til alle, for hele familien. Og det har skabt en bred appel for mange mennesker, som selv ønsker at bidrage til, at sporten bliver større.”

Ikke så underligt er det derfor, at der i forbindelse med det verdensmesterskab, som i denne weekend afvikles i Louisville i delstaten Kentucky - for første gang nogensinde uden for Europas grænser - også er blevet afholdt VM for Master-ryttere. I USA er det, modsat i eksempelvis Belgien, kutyme, at alle klasser kører samme sted og på samme dag (eller weekend). Den slags passer selvsagt dårligt ind i den aktuelle belgiske cykel cross kultur, hvor økonomiske interesser fordrer et andet set-up.

Inspiration og videreudvikling
”Da jeg startede med at køre cykel cross [i Europa], synes jeg, det var helt grotesk, at folk ikke havde det mere sjovt. Folk var sure, og det var ikke sjovt at komme til Belgien. Ingen gad hilse på én, og der var ingen gensidig anerkendelse af hinanden som atleter. Der var krig og onde blikke over alt. Det er heldigvis blevet bedre de seneste år,” siger den danske cykel cross rytter og foretrækker i den sammenhæng de værdier og den tilgang, som USA øjensynligt er i færd med at bibringe sporten. Hvor ryttere på forskellige niveauer i fællesskab kan dyrke sporten, modsat praksis mange steder i Europa.

Hvor hurtigt og i hvor høj udstrækning USA kommer til at videreudvikle og definere fremtidens cykel cross kultur - samt muligvis styrke bredden og hæve niveauet rundt om i Europa - vil tiden vise. Joachim Parbo er dog forvisset om, at USA’s indtræden på scenen vil medføre et skifte. Sociale medier vil medvirke til, at flere mennesker vil begå sig i sporten, og det vil generere flere penge - også uden for Belgien.

Men om det vil skubbe til balancen og forandre belgisk cykel cross er mere uvist. Det bliver svært, indrømmer Parbo. Men når der i dag køres VM i Louisville, er han ikke i tvivl om, at belgierne vil være ”skrækslagne” for at skulle møde den samlede amerikanske elite - på udebane. Få af dem har nogensinde kørt løb så langt fra Belgien, og på ’hjemmebane’, på deres betingelser plejer de nok at have styr på sagerne og ved i hvert fald, hvad tjekkerne, hollænderne, italienerne, tyskerne, schweizerne osv. har at byde på.

Tom Meeusen kører ikke VM i år, da han af flere årsager ikke er blevet udtaget til landsholdet denne gang. I stedet kører holdkammeraten på Telenet-Fidea, veteranen Bart Wellens. For Belgien er det, modsat mange andre lande, stadig umådeligt svært at begrænse antallet af konkurrencedygtige ryttere til de tilladte syv.

For Meeusen bliver bestræbelserne for at opnå det mål, han har som sit højeste ønske, at blive verdensmester, i hvert fald udskudt et år.

Læs også første og anden del af artikelserien:
"Cykel cross, en udviklingshistorie: De gamle dage"
"Cykel cross en udviklingshistorie: Belgisk herredømme"

Læs også reportagen: 
"Brølet fra belgisk cykel cross"

Tak til Ridley Bikes for at gøre det muligt at interviewe Tom Meeusen og Hans Van Kasteren.

Artiklen blev første gang bragt her på Feltet.dk den 2. februar 2013.
 

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret