Feltet Femme: SD Worx

Et kaotisk 2020 er ved at gå på hæld, og rytterne kan se frem til sæson 2021, der forhåbentlig forløber mere som planlagt. Hos kvinderne er det blot anden sæson med WorldTour-hold, som UCI lancerede i 2020. 

Målet er at have 15 hold i 2022, men for den kommende sæson er det tal blot på ni. Planen er en del af en større strategi, som i sidste ende skal eksponere kvindecykling for flere fans. 

Feltet.dk vil som noget nyt lancere en artikelserie, der vil belyse profilerne på samtlige WorldTour-hold. 

Læs også

Thomas efter Pogacars angreb: Hvad har han gang i?

Ideen er at give læseren en mulighed for at danne sig et overblik over det kvindelige felt, så de er ordentlig klædt på, når den kommende sæson går i gang, og slaget skal slås i de store etapeløb og klassikere. 

Den kommende periode vil vi derfor løbende udgive en optakt for hvert hold jævnfør deres placering på UCI’s rangliste. Slutteligt vil der komme en artikel om profiler, som ikke er på WorldTouren, men stadig er interessante at kigge nærmere på.

Rigtig god fornøjelse - og kom så med den nye sæson!

SD Worx:

Siden 2016 har Boels-Dolmans siddet tungt på den uofficielle titel som verdens bedste cykelhold (bortset fra i år, hvor Trek-Segafredo har budt op til dans). Alligevel var de ikke en del af listen, da UCI iværksatte en WorldTour kategori for de kvindelige hold i 2020. Sponsoraftalerne udløb nemlig i slut 2020, og fremtiden var endnu ikke sikret.

Det er den nu, for med HR-firmaet SD Worx i ryggen til og med år 2024 vil holdet tage handsken op og blive en del af den nye elite. Holdet er bestemt rustet til det, og omend de ikke er lige så altdominerende som for to år siden, så er holdet stadig helt, helt oppe i toppen.

Foto: ASO - Thomas Maheux

Først og fremmest er der naturligvis verdens nummer 1, den regerende olympiske mester samt dobbelte verdensmester. At Anna van der Breggen vinder Flèche Wallonne er efterhånden lige så sikkert som amen i kirken. Hendes fire sølvmedaljer i VM-enkeltstarten blev i år endelig til en guldmedalje, og det lagt sammen med hendes tredje Giro Rosa sejr, så har man noget nær en perfekt sæson.

Generelt er van der Breggens meritter slet og ret for lange til at blive listet op, og de mange sejre har faktisk været et problem de sidste par år. Sulten er nemlig ikke så stor længere for superstjernen, der indstiller karrieren når sæsonen er omme, og det er efterhånden kun de olympiske lege samt udsigten til det nye Paris-Roubaix, der for alvor motiverer den 30-årige hollænder.

Eneste aber dabei for van der Breggens resultater er, at hendes tre største titler blandt andet skete på baggrund af Annemiek van Vleutens styrt i henholdsvis finalen til de olympiske lege i 2016, et styrt under løbet til verdensmesterskaberne i 2018, som gav et brækket knæskalle, samt et styrt i Giro Rosa, som gav et brækket håndled til verdensmesterskaberne i 2020.

Næste år er altså sidste chance for superstjernen til endegyldigt at bevise, hvem der er den stærkeste af de to, inden hun sætter sig bag rettet og bliver sportsdirektør for holdet ved sæsonafslutningen. Verdens cykelfans kan kun krydse fingre for endnu flere drabelige opgør som den, vi havde under La Course i 2018.

Læs også

Optakt: 4. etape af Giro d’Italia

En anden stjerne, der har sat udløbsdato for karrieren, er Chantal van den Broek-Blaak.

Den tidligere verdensmester tager dog halvanden sæson mere, således hun får sine elskede forårsklassikere med. 

Kærligheden til klassikerne forstår man godt, ikke mindst når det er lykkedes hende at vinde Flandern Rundt, Ronde van Drenthe, Omloop Het Nieuwsblad og Amstel Gold Race. Hollænderen trives med brosten og skrappe stigninger, og hun har en formidabel evne til at gøre tingene færdigt, når først hun har slået hullet til konkurrenterne.

Hun kan dog takke sit hold for en del af sine sejre, eksempelvis da hun i år vandt Flandern Rundt, efter van der Breggen havde kørt op og neutraliseret van Vleuten. Verdensmesteren ville ikke føre på grund af sine holdkammerater bagude, så duoen gik i stå. Da Blaak efterfølgende stak af solo var ingen villige til at trække sprinterne Jolien d’Hoore eller Amy Pieters frem til en spurt. Det taktiske overblik samt hendes formåen at udnytte sit stærke hold gør Blaak til en fremragende endagsrytter.

Foto: Boels-Dolmans

Jolien d’Hoore kørte ikke mange løb i 2020, men hun var fuldstændig afgørende i de belgiske klassikere. Flere gange beviste hun, at hun kan køre lige op med lynhurtige folk som Lotte Kopecky og Lorena Wiebes. Derfor er det da også på grænsen til frustrerende, at endnu en klasse rytter har udsigter til at stoppe karrieren.

Ikke desto mindre tegner der sig et uhyre interessant sæson for d’Hoore, der må forventes at slutte på toppen. Målet må igen være de belgiske klassikere, hvor hun sagtens kan følge med, så længe løbene ikke køres alt for hårdt. Og så venter der selvfølgelig også de olympiske lege på banen, hvor hun sammen med Kopecky er blandt favoritterne til parløbet.

Den tidligere europamester Amy Pieters er bestemt heller ikke langsom, men topfarten kunne hun godt se ud til at mangle. Sejrene er heller ikke kommet væltende, men Pieters sidder ofte med, hvor hun skal, og alene tilstedeværelsen er ofte en trussel nok til at åbne dørene for holdkammeraterne. Derfor bliver Pieters igen til næste sæson en vigtig figur for SD Worx. Ligesom Blaak skaber hun de gode situationer, som da hun vandt EM på hjemmebane i 2019.

Foto: ASO - Thomas Maheux

Læs også

Bjerg efter Pogacar-opvisning: Kørte 470 watt i ti minutter

Afrikas bedste rytter, Ashleigh Moolman-Pasio, skifter til SD Worx, hvor hun kommer til at slutte karrieren efter 2022. Sydafrikaneren er en ganske ferm rytter såvel i endagsløb som i etapeløb. Den helt store sejr er udeblevet, omend hun blandt andet kom på andenpladsen i Giro Rosa i 2018.

Det kunne dog godt se ud til, at Moolman får en mindre rolle her end hos CCC-Liv. Udover de etablerede stjerner er der nemlig flere talenter i svøb på holdet, og det kræver nok en gavmild gestus à la van der Breggens under årets Flandern Rundt, for at Moolman kan få den helt store sejr, hun et eller andet sted fortjener.

Hvis karma er en reel ting, så vil denne gestus også ramme Moolman på et tidspunkt. Da det danske Cervelo Bigla hold var lukningstruet i 2015 var det nemlig den sydafrikanske familie, der gav den fornødne økonomiske støtte. Den situation kommer hun ikke til at stå i igen med sit nuværende hold, hvor SD Worx har sikret de næste mange år for truppens mange stjerner og talenter.

En af de talenter er Demi Vollering , som i sin første professionelle sæson kørte sig på henholdsvis syvende-, femte- og tredjepladsen i de tre ardennerklassikere. Hun er for længe siden udråbt som et stort talent, og hendes sejr i Giro dell’Emilia i 2019 bekræfter, at hun kan gøre det færdigt på de korte, stejle stigninger.

Og så er der den blot 20-årige Niamh Fisher-Black, der pludselig sparkede døren ind med sin andenplads på sidste etape af Giro Rosa. Lange, progressive stigninger kunne tyde på at være kiwiens kop te, og den unge alder åbner for mange muligheder.

Overordnet tegner der sig et billede af et hold, der bestemt er klar til at kæmpe for at få deres førsteplads tilbage som det bedste hold. Med van der Breggen i spidsen kommer holdet som enhed til at være favorit i størstedelen af de løb, de deltager i. De etablerede stjerner kommer til at slutte karrieren på toppen, og selvom det bliver svært at udfylde deres sko, står talenterne allerede i kø for at tage over. 

Artiklen om det bedste hold på ranglisten, Trek-Segafredo, kan læses her.